Brev fra England - et land i forfald, hvor trist

 

England i forfald - hvor trist

Andrea Widburg

(Se også, “Britain accepting ‘record-breaking’ arrivals of third world foreigners” by Olivia Murray.)

En af  mine britiske venner, hendes slægt går mere end 1000 år tilbage, sendte mig for nylig en hjerteskærende e mail om et besøg hun havde aflagt i Gloucester, en lille by i det sydvestlige England. Den er værd at læse for at se hvad der foregår i the United Kingdom.

Man behøver ikke vide noget om Gloucester for at vide det oprindeligt var et romersk fort. Det er fordi “cester” i navnet kommer fra det latinske ord  “castrum,” der betyder “befæstet sted.” Gloucester var et af de første steder romerne etablerede sig helt tilbage i år 48 A.D. Stedet har spillet en signifikant rolle i britisk historie. 

I de næste tusind år skiftede Gloucester mellem romerne, kelterne, anglerne, og sakserne. Efter den normanniske erobring i 1066 spillede baroniet Gloucester en stor rolle i den voldsomme borgerkrig i det 12. århundrede mellem den kongelige normanniske familie. Baroniet valgte den vindende side og fik dermed en masse favorisering og gunst i de kommende årtier. I 1216 blev King Henry III kronet i  Gloucester Cathedral.

Gloucester Cathedral in 1905. Public domain.

Den Katedral er vidunderlig, storslået. Stedet som et helligt sted går tilbage til det syvende århundrede, og det har været et tilbedelsessted lige siden. Byggeriet af den nuværende bygning begyndte ikke længe efter Normannernes erobring, selvom det meste af de genkendelige steder på komplekset begyndte i det 13. århundrede og fortsatte i de næste adskillige hundrede år. 

Gloucester har således spillet en særlig rolle i britisk historie. Her blev uld forarbejdet i MIddelalderen. Parlamentet mødtes her i årtier cirka det 15. århundrede. Tudorer besøgte stedet ofte, og den spillede en hovedrolle i the Roundhead (Parliamentarian) sejr i Den Engelske Borgerkrig i det 17. århundrede, en sejr der førte til mange af frihedstankerne som vi amerikanere engang gik ind for. 

Efter sin opgave som en magtmedspiller i tidlig britisk historie, gled Gloucester med hæder til at være et dejligt sted at bo og på grund af stedets prægtige beliggenhed, og Katedralen, en større turistdestination. Alt i alt, et dejligt sted med historie. 

Ifølge Office for National Statistics, blev 82% af befolkningen i Gloucester født i England, dog siger det ikke særlig meget om hvor dybe deres rødder i England er. . Den ægte information ligger i data over de “etniske grupper”, der nævner at 6,5% af beboerne i Gloucester siger de er “asiatiske,” og i store træk stiger procentdelen hurtigt i sydvest England. I tilgift vokser procentdelen af de som identificerer sig som sorte også hurtigt. 

Således er Gloucester gået fra et romersk fort, til en vigtig historisk by, til et stille turiststed, med lufthavn og bankområde. Og langsomt, men støt er befolkningen ved at blive ‘udskiftet.’.

Og således kommer jeg til min vens besøg i byen:

I går var jeg i Gloucester der er en historisk by, og kunne være et virkelig godt sted at rejse til, hvis det lokale byråd brugte nogle penge på det. Man har en smuk Katedral, interessante gamle sluser med et vandvejs museum, butikker og restauranter og romerske og middelalderlige ruiner og efterladenskaber. 

Imidlertid er det en af de slags steder, hvor man altid skal se sig over skulderen, og jeg bryder mig ikke om at være der efter mørkets frembrud. 

Nuvel, nu bliver jeg vel racistisk og fordømmende: Hurtigt vurderet så er cirka halvdelen af de mennesker der går på gaderne ikke indfødte briter (det betyder så ikke de er elgante franskmænd, eller stovte islændinge. De fleste af mændende har fuldskæg og en stor del af kvinderne er iklædt sort tøj fra hoved til hæl.) Den italienske cafe ved floden som jeg plejede at holde meget af er nu ved en som hedder Mohammed og kunderne er en blanding af sub-Sahara afrikanere, irakere eller afghanere og albanere og rumænere. 

Og med hensyn til de andre mennesker i Gloucester er de opdelt ganske ligeligt blandt dem som er på randen af sindssyge, dem  som er voldsomt overvægtige, og dem som drikker masser af alkohol. Af og til kan se en person der stadig virker rimelig normal.

Efter således at have beskrevet en by som hun har besøgt med regelmæssige mellemrum i 30 år, kom min ven med yderligere kommentarer om livet i Storbritannien generelt set, og til de som husker hvordan det var før Storbritanniens ‘åbne-dør’ politik med indstrømning af muslimer fra Mellemøsten og Afrika: 

Der er så meget ved the UK der er deprimerende, og det er frustrerende konstant at få at vide at vores liv og dagligdag beriges ved diversitet og at de nyankomne har så meget at tilbyde. Jeg formoder at min reaktion er bare at klare mit liv på bedst mulige måde, og jeg er heldig at bo i det som stadig er et relativt sikkert, og behageligt sted i landet, selvom jeg er bekymret for hvor længe det kan forblive sådan. Jeg har dog stadig ikke opgivet ideen om at flytte permanent ud af landet. Jeg har intet imod at være en ‘andenklasses’ borger i et eller andet land, men jeg har voldsomme indvendinger mod at være det i mit eget! 

Historiske England var fejlbefængt, som alle lande er det, da mennesker er fyldt med fejl. Imidlertid er det landet der mere end nogen andre gav verden ideen om frihed, det kom undertiden gennem blodig krigsførelse (Magna Carta f.eks.) undertiden for at undgå blodig krigsførelse (Englands Bill of Rights f.eks.) og undertiden grundet fremragende mænd der gjorde at kulturen blev rettet til, gennem Bibelen, mænd som Adam Smith, John Locke, Thomas Hobbes og Thomas Paine. 

Det er tragisk at være vidne til landets fald. 

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/an_email_from_england_shows_how_that_country_has_declined.html