5 fabler om Ukraine og USA
Fabel et: Trump bøjer sig for Rusland?
Hvem udslettede Wagner Gruppen i Syrien? Hvem solgte først angrebsvåben til Ukraine? Hvem advarede Tyskland om ikke at være afhængig af den russiske Nordstream II aftale?
Hvem trak sig ud af en uretfærdig missil aftale med russerne? Hvem bad på indtrængende vis NATO medlemmerne om at leve op til deres løfter om investeringer i militæret efter 2014 invasionen af Ukraine/Krim?
Som kontrast, hvem var det der oprindeligt fandt på en “reset” med Rusland i 2009? Hvem trykkede på den røde “reset” knap for at vise sig imødekommende over for den russiske minister Sergey Lavrov?
Hvilken eks europæisk leder fik millioner af euros om året for at arbejde for russiske energivirksomheder?
Af de sidste fire præsidenter, under hvis ‘vagt’ invaderede Putin ikke et andet land?
Hvilken amerikansk præsident, med glødende ord, tilbød og afmonterede U.S. missilforsvars planer for Østeuropa i bytte for midlertidig hjælp til Putin ved hans genvalg i 2012?
Fabel to: En handelskrig?
Præsident Donald Trump klasker ikke afgifter vildt på europæerne.
Han siger blot at 1945 er for 80 år siden, og at de asymmetriske afgifter som Europa påførte varer fra the U.S. burde revideres, rettes op på, et massivt handelsoverskud som Europa har akkumulerer hvert år, og der skal gives rum for en mere retfærdig, og mere afbalanceret handel.
Hvis Europa ikke ønsker afgifter, så reguler ganske enkelt egne afgifter så de passer med de afgifter Amerika pålægger importerede varer fra Europa, og arbejd sammen om et resultat på = afgifter fra begge parter.
Fabel tre: Amerika opfører sig bølleagtigt overfor Europa?
The U.S. blander sig ikke aktivt i europæiske valg og politik
I 2024, pralede europæere, især det britiske Labour med at man sender kampagne “frivillige” til the U.S. for at arbejde mod Trump, og førhen hans konservative forgængere.
Den britiske borger Christopher Steele forsøgte at sabotere et helt valg i Amerika i 2016 med et forfalsket “dossier.”
Den ukrainske ambassadør skrev i 2016 en leder der kun gik ind for at støtte Hillary Clinton og svine hendes modstander til.
I september 2024, blev Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy fløjet ind på et U.S. militærfly på foranledning af Biden - på et kritisk tidspunkt i en vigtig swingstat - omgivet af Democrat politicos.
Medierne gik i selvsving over han kom og signalerede et ensidigt kampagnetema om en Kamala Harris sejr og en fortsættelse af den massive Democrat hjælp til Ukraine ville sikre jobs, f.eks på den artilleri fabrik han valgte at besøge.
Med hensyn til NATO, foranledigede Trumps pres fra 2017 til 2021 at flere NATO medlemslande oprustede. Men selv 11 år efter at have lovet at investere sølle 2% af BNP til forsvar var det kun 9 af de 32 medlemslande der var kommet i gang.
Fabel fire: At forhandle med Putin er at give efter?
I Vestens lange historie med diplomati over for massemyrdende tyranner rangerer Putin ikke blandt de værste. Spørg blot Barack Obama og Hillary Clinton.
FDR (Roosevelt) hjalp den massemyrdende “Onkel Joe Stalins” Røde Hær som et middel til at besejre Nazityskland..
Richard Nixon smigrede historiens største massemorder Mao Zedong, og fik sat Kina op mod Sovjetunionen.
Ronald Reagan tilbød at dele missil forsvars ekspertise med Sovjet Rusland.
Europæerne har givet husly og støtte til næsten alle palæstinensiske morderiske terroristledere, som en metode til enten af afværge terrorisme hos sig selv, eller deltage i deres generelle forhånelse af Israel.
Fabel fem: Kommer Europa til at redde Ukraine?
Europa skyndte sig med at lykønske og hylde Zelensky efter hans fiasko i Det Hvide Hus. Højlydt meddeler man - som man formoder - et isolationistisk og forsonende U.S. - der har givet mere hjælp til Ukraine end næsten alle de europæiske nationer tilsammen - vil nu blive erstattet af et "nyt" genoprustet og muskulært Europa.
Det håber vi så sandelig på.
Dog ved ethvert internationalt moralspørgsmål i den senere tid - front mod Israel for at forsone terroriststyrkerne i Mellemøsten, samle sig for Kinas merkantilisme, neo-imperialisme og Kinas indenlandske undertrykkelse af minoriteter, eller Ruslands tidligere invasioner i 2008 og 2914- er den europæiske vrede og forargelse dæmpet som om ingen konsekvenser er tilstede..
Vi er nu vidner til europæiske statsoverhoveder der sender det samme gamle dydssignal om at man støtter den brave Zelinsky der formodentligt talte ‘sandhed’ til magten over for den onde U.S. Orange Man.
Men hvor fører en sådan optræden hen efter kulthelten Zelensky havde bidt den hånd der havde fodret ham?
Vil det føre til en mangfoldighed af europæiske tanks, himlene fuld af europæiske kampfly og division efter division kampberedt europæisk infanteri nu er på vej østpå for at “back up” om Ukraine - anført på hesteryg af den nye Jeanne d’Arc - Ursula von der Leyen?
Udover al den nuværende ‘stillen sig op’ og forhånelse af U.S. er den eneste vej til at redde Ukraine for præsident Donald at forene ukrainske, amerikanske og europæiske interesser for at standse krigen, tvinge Putin så langt østpå som muligt, der hvor han begyndte i 2022 og skabe en troværdig afskrækkelseszone for at hindre endnu en 2008, 2014 og 2022 invasion.
Alt andet er blot virkelig tomme ord.
https://www.frontpagemag.com/five-ukrainian-fables/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar