Iran løber tør for vand - hvordan vil folket reagere?

 

Iran er ved at løbe tør for vand

Hugh Fitzgerald

Sammen med at have fået sine kernekraftsfaciliteter, fabrikker til ballistiske missiler og sine lagre af våben ødelagt eller alvorligt skadet i den tolv dage lange krig med Israel, og endnu mere skade ved de amerikanske bomber rettet mod faciliteterne bygget under jorden inde i et bjerg ved Natanz for at udvikle A-bomber og ved Fordow og ved byen Isfahan står Iran nu med endnu en udfordring for landets eksistens. 

En alvorlig tørke der truer med at bringe forsyningen af vand til et “nul punkt” således at der ikke er vand til landbrugene og heller ikke drikkevand til de 92 millioner iranere. 

Denne katastrofe, der delvist er et resultat af Den Islamiske Republik Irans gennemført elendige håndtering af vandforsyningen og delvist skyldes den globale opvarmning der har givet en ikke forudset og fortsættende hedebølge i hele landet kan ses her: “Protester i Iran dukker op da regimets inkompetence har givet afbrydelser i vandforsyningen og svære vandkriser,” af Mansoureh Galestan, NCRI, 1. august 2025:

I denne uge nåede det iranske regimes systematiske fiasko et kritisk vendepunkt og tvang nedlukning af 13 provinser grundet mangel på strøm og en voldsom hedebølge. Denne udbredte lammelse er ikke p.g.a en naturkatastrofe, men de direkte konsekvenser af årtier med korruption og katastrofal mangel på ledelse af præstestyret. Krisen er blevet så dyster at selv hovedstaden nu er i fare, da Teheran står i en lammende vandkrise, risikerer at løbe tør for vand i løbet af nogle uger grundet den langvarige tørke og regimets mangel på handling.

En krise som selv regimet anerkender

Tyngden af katastrofen kan ikke ses bort fra da embedsfolk i præsident
Masoud Pezeshkian’s administration har været tuvnget til offentligt at indrømme fiaskoen. Aliabadi, Pezeshkian’s Minister of Power, indrømmede offentligt situationens alvor ved at slå fast; “Undtagen i Gilan og en lille del af Mazandaran, står vi med en meget svær vandsituation.” Han advsrede om “august og september bliver vanskelige,” og sætte specifikt lys på de dystre konditioner i Isfahsn, Markazi, Sistan and Baluchestan, og Khorasan provinserne.

Til yderligere bekræftelse af nødsituationen meddelte minister

Pezeshkian, at regeringen overvejede en fuldstændig ugelang nedlukning af Teheran eller en tilbagevendende lukning på en dag om ugen grundet “ubalancen i energi.” Disse indrømmelser er ikke noget der skjules, men en indrømmelse af den lange krise, der har plaget grundet regimets politik. 

Regeringen mener, at ved at erklære enten en lukning en hel uge eller en tilbagevendende lukning en dag om ugen vil borgerne blive hjemme. I løbet af de dage vil kontorbygninger ikke blive afkølet, eller lyset tændt, biler og busser vil stå stille, og der vil være mindre brug for vand når folk er indendøre i deres huse med tykke mure end hvis de rejste rundt i den stikkende hede. 

Som svar på denne systematiske krisesituation er borgerne gået på gaderne i protester, der spænder over hele byen og dermed demonstreres en forkastelse af regimets inkompetence. 

Den 30.juli i Mehrshahr, Karaj, samledes dusinvis af borgere sig udenfor det lokale elektricitetsværk for at protestere mod de konstante pludselige afbrydelser af el. I Salehiyeh, demonstrerede borgerne mod manglen på vand med et magtfuldt slogan “Ingen vand, ingen tålmodighed,” Den offentlige vrede blev levende overført til Mahmoudabad, hvor med en slående handling af civil ulydighed en frustreret borger låste hovedindgangen til elektricitets distributionskontoret, og holdt ansatte indelukket som et vidnesbyrd om borgernes udmattelse over myndighedernes mangel på handling. I Marivan, fortalte landmænd at de var ved at miste hele deres høst efter en 10 dages nedlukning af vandingsvand, og ingen i regeringen påtog sig ansvaret....

Bemærk at denne enorme vandmangel intet har at gøre med Israel, men kun udelukkende med regeringen i Iran, der er opsat på at ødelægge den jødiske stat - og har brugt - så mange penge på sit kernekraftprogram. Det fører til elendig brug af vandressourcer, fiaskoen med at finde på løsninger i tide har ført til vrede hos befolkningen. Folkets vrede på grund af regeringens uduelighed og elendige ledelse ved at bruge milliarder på kernekraftprogrammet og på militæret og støtte til sine proxy allierede - Hamas i Gaza, Hizbollah i Libanon, Houtierne i Yemen og indtil Assads fald i december til Syrien har nået et punkt, hvor det trods risici for anholdelser og fængslinger af hundred tusinder af iranere, bliver stadig flere  demonstrationer i landet. 

På dette tidspunkt er der intet regimet kan gøre ved den største krise i landets historie. Det kan ikke kæmpe mod vejret, kravet om energi til air condition er eksploderet for blot at gøre livet nogenlunde tåleligt i hjemmene og kontorerne. 

Man kunne have brugt milliarderne på at bygge flere afsaltningsanlæg ved kysterne, og fulgt Israels eksempel ved at udvikle drypvandingssystemer til præcist brug af vandet så hver plante får vand på det rigtige tidspunkt.

Israelerne har også opfundet et værktøj kaldet WaterGen, der kan få vand ud af luften. Israel har tilbudt at hjælpe iranerne med deres problemer med vand, et tilbud Iran har afvist, Regeringen vil åbenbart hellere have at deres folk lider end modtage hjælp fra de forhadte zionister. 

Om få uger, hvis der ikke kommer en ‘syndflods’ lettelse, vil tørken have nået katastrofale niveauer, og de vrede folkemængder vil træde frem, deres antal mangedobles, og de vil afvise deres uduelige herskere der har smadret både de ressourcer der er til stede og brugen af vand. Hvordan vil de gale mullaher, der er blevet besejret i krig af Israel og i fredstid af manglen på vand, og ikke aner hvordan de skal stå og gå, nu klare denne krise? 

https://www.frontpagemag.com/iran-running-out-of-water/