Hvordan ser Helvede ud ifølge Hieronymus Bosch?

 

Hvordan ser Helvede ud ifølge Bosch? 

Er “Haven med jordiske glæder” af Hieronymus Bosch en fordømmelse af synd, eller en hyldest til hedonisme? Kunsthistorikere er stadig ikke sikre.

Tim Brinkhof

The Garden of Earthly Delights er et triptykon (tredelt) maleri skabt mellem 1490 og 1510 af den nederlandske maler Hieronymus Bosch. Du har muligvi set det før, måske online. Maleriets tre paneler er fyldt til randen med så absurde scenerier, at de er vanskelige at forklare.

 En detalj fra “The Garden of Earthly Delights” af Hieronymus Bosch. (Credit: Wikipedia / Museo del Prado)

Det drejer sig mest om nøgne personer. Nøgne personer der boltrer sig på frodige grønne enge, og kopulerer i kubistisk udseende springvande. Nøgne person der propper blomster op i hinandens rektum, samles neden for gigantiske jordbær, eller dukker op fra ligeså massive æg. Nøgne personer der bliver fortæret af en skabning med en ugles hoved og iført en gryde som hat.

The Garden of Earthly Delights af Hieronymus Bosch. (Credit: Wikipedia / Museo del Prado)

Trods sine klare farver og smilende subjekter slår The Garden of Earthly Delights os som et dybt foruroligende maleri. Den forestillingsverden uden mening og realistiske gengivne drømmescenarier ligner de værket den surrealistiske maler Salvador Dalí udførte eller de billeder skabt af Google’s DeepDream algoritme. 

Disse kvaliteter gjorde Boschs mesterværk til et der bare måtte ses tilbage dengang, og de forklarer dets vedholdende popularitet i vores egen tid. Men hvad betyder det alt sammen? 

Hieronymus Bosch’ mystiske liv

Noget af det lokkende ved The Garden of Earthly Delights stammer fra den kendsgerning at vi kun ved en smule om dets ophavsmand. Liv og karriere af Hieronymus Bosch har måttet stykkes sammen ud af en kollektion af 53 historiske dokumenter. Nogle blev skrevet af Bosch. Nogle få skrevet af andre og nævner ham kun tilfældigt. Det meste er blot regninger og skatteoptegnelser.

Bosch blev født i 1450 som Jheronimus van Aken. “Hieronymus Bosch” blev hans kunstnernavn. Hån lånte det fra sit fødested, det hollandske -Hertogenbosch, eller Den Bosch. Hans to brødre var kunstmalere. Det var hans far, bedstefar og oldefar også. 

En gravering af Hieronymus Bosch udført af den samtidige Dominicus Lampsonius. (Credit: Wikipedia / courtauld)

Et dokument fra 1481 viser, at Bosch blev gift med Aleid van de Meervenne, hvis velstand og status gav ham adgang til Den Bosch’s fineste sociale cirkler. Blandt disse var en quasi-religiøs organisation ved navn Den Hellige Ladys Broderskab, hvis medlemmer omfattede slægtninge til de større europæiske familier. Broderskabets formål var velgørenhed. Imidlertid afslører dokumenter at Bosch for det meste arrangerede overdådige middagsselskaber sammen med sine svorne 'brødre, hvor de spiste nederlandske delikatesser som f.eks. svanekød.  

Djævle balder og torskestykker

Fordi Bosch’s personlige tro var ukendt, blev hans malerier ofte tolket pålydende. I svigtet at at anerkende The Garden of Earthly Delights som en skildring af Edens Have (titlen blev brugt retrospektivt af kritikerne) misforstod samtidens tilskuere værkets religiøse billedsprog som meningsløs fantasi, en kategorisering som efterfølgende lærde hurtigt adopterede.

Købmanden fra Venedig Ludovico Guicciardini, beskrev i sin bog fra det 16. århundrede Description of the Low Countries, Bosch som “den mest ædle og beundringsværdige skaber af fantastiske og bizarre ting.” Den samtidige Giorgio Vasari kaldte Bosch’s malerier “lunefulde” som i den italienske tradition henviste til fantasibilleder frem for virkeligheden. Vasaris kommentar var positiv, men digteren  Francisco de Quevedo var mere kritisk da han skrev at Boschs oeuvre kunne reduceres til “djævle, balder og torskestykker.” 

Detalje fra The Garden of Earthly Delights. (Credit: Wikipedia / Museo del Prado)

Bosch synes at have fastholdt sit ry som en magiker fra Middelalderen. Hans optegnelser indeholder adskillige skitser af uhyrer. Disse ligner mere krusseduller end forberedelser til malerier. Bosch skabte dem, med andre ord, til egen morskab frem for at påpege noget. I hans skildring John on Patmos, forekommer en af Boschs’ monstre også at interagere med hans egen signatur, der viser en nærmest kærlig forbindelse mellem manden og hans Frankenstein lignende påfund.

Monsters i manuskripter fra Middelalderen

Kunsthistorikere har sammenlignet disse påfund med drollerier, et udtryk benyttet til beskrivelse af de mærkelige tegninger der pryder udsmykkede manuskripter i Europas Middelalder. Drollerier pryder side efter side. Nogle er trolige repræsentationer af verdens dyreliv og objekter. Andre er kimærer - kombinationer af elementer, der ikke hører sammen, som penisser på ben. 

Logikken bag, og betydningen af drollerier er fortsat med at være uvis for lærde om Middelalderen. Det eneste de ser ud til at have til fælles er deres placering i margenen på teksten. Dette lader formode at de tjener et udelukkende dekorativt formål, og at de ingen relation har med indholdet i manuskripterne. En 2014 artikel refererer til drollerier som  “en rumlig fastelavnsfest hvor alt er tilladt.” 

Eksempel på et drolleri fra the Book of Hours. (Credit: Wikipedia)

Som med Bosch var kunsten med drollerier ikke vellidt hos kritikere. Horace afviste dem fordi, ifølge ham og andre romerske skribenter skulle kunst formodes at imitere naturen. Da fantasi gjorde naturen til en karikatur burde den ikke tages seriøst. Horaces mening overlevede ind i Den Mørke Tid, hvor den opnåede en ny og tydelig religiøs betydning da gejstlige begyndte at frygte at folk blev mere interesseret i de illustrerede manuskripters margentegninger end de var i selve manuskripterne.

Afkodning af Haven med Jordiske Glæder

Efterfølgende generationer af kunsthistorikere anerkendte Boschs malerier for de sofistikerede og mangesidede visuelle ‘kommentarer’ som de muligvis har. Haven med jordiske glæder, er i særlig grad blevet 'genbesøgt' med alkymiens, astrologiens, og folklorens øjne, hvilket giver plads til et antal mulige forklaringer af de tilsyneladende bizarre, uden mening, scener. 

Som titlen angiver er det tredelte billede nu i vid udstrækning fortolket som en fordømmelse af lyst, begær. En sådan konklusion nåedes frem til gennem ikonografi, studiet af objekters symbolske betydninger, og hvordan den betydning skifter med tiden. For eksempel er den centrale del fyldt med objekter der i det 16. århundrede repræsenterede transitionen af jordisk skønhed og seksuel appetit, herunder tyre, og hule frugter. Uglen var imidlertid et symbol på heksekunst, men også benyttet på effektiv vis af Goya.

Nogle mener The Garden er en hyldest til seksualitet. (Credit: Wikipedia / Museo del Prado)

Der er også andre fortolkninger. Den berømte kunsthistoriker Ernst Gombrich argumenterede engang for at triptykonen repræsenterer “menneskehedens tilstand ved indledningen til Vandfloden” da mænd stadig søgte nydelse uden at tænke på i morgen.# Den mest radikale hypotese er kommet fra Wilhelm Franger, som tror The Garden of Earthly Delights ikke er en fordømmelse af lyst, men en hyldest til den. Bosch, skriver han kan have været ’bestilt’ eller inspireret af Adamitterne, en kristen sekt, der proklamerede at menneskeheden som Adam og Eva, ikke skulle skamme sig over deres menneskelighed.

This article was first published on Big Think in July 2022.