Om de 72 jomfruer i Islam
De fleste i Vesten ved ikke særlig meget om Islam, og det de måske ved er ofte ikke korrekt. Men hvad med de 72 jomfruer?
Er det ægte? Tror muslimske mænd at efter døden vil de blive belønnet med 72 jomfruer? Spørgsmålet bør drøftes, fordi man har antydet at det var en forkert oversættelse, og at mændene vil få rosiner - ikke jomfruer. Og måske af misundelse, hævder nogen at jomfruerne er gamle, grimme, og i konstant PMS. Hvad er så sandheden om de 72 jomfruer?
Muslimer tror, at efter de dør vil de få adgang til paradis, hvor vejret aldrig er for varmt eller for koldt. I paradis er der en overflod af al slags mad, floder af vand, mælk, vin og honning. Der er et marked hvor mænd kan vælge og blive til en smuk mand, hvorefter de vil forblive mellem 30-35 år gamle. I paradis er der ingen affald, såsom urin, imidlertid tror nogen at affald udskilles som sved, der har en behagelig moskus lignende odeur. I paradis hviler mænd sig på juvelsmykkede divaner, med ansigtet mod hinanden, og hver af dem betjenes af tusinder af udødelige drenge.
Jomfruerne (Hur, Houris, og Houri) er særlige skabninger for mænd i paradis. De har lys hud og smukke øjne og uden hår, undtagen øjenbryn og hovedhår. De har runde pæreformede bryster, der ikke hænger. Hver mand vil have mellem 72 til 100 jomfruer som hustruer. Mænd har sex 100 gange om dagen, de bliver aldrig udmattede, og sex bliver ikke kedeligt eller rutine. Efter sex, bliver ikke-jomfruerne igen jomfruer. Jomfruerne begærer kun deres ægtemænd og er aldrig irriterende eller utaknemmelige. Og når ægtemanden kommer tilbage efter et ærinde fortæller jomfruerne ham, at han er endnu smukkere og ærværdig end før han rejste.
Selvom versene om paradis og jomfruerne menes at være åbenbaret tidligt i Muhammads profeti, havde de kun lidt virkning med at tiltrække følgere. Efter 12 år med forkyndelse, da han forlod Mecca til fordel for Medina i 622, havde Muhammad mellem 80 til 200 følgere. I Medina var forholdene i begyndelsen så elendige, at det var usikkert, om Islam kunne overleve.
Derpå, i tide, åbenbarede Muhammad nye vers fra Koranen der angav en vej til hans følgere for at opnå paradis mens de stadig var i live. Disse vers gav muslimer tilladelse til at plyndre, myrde, voldtage, røve og slaveholde ikke muslimer. Således, frem for at vente på døden kunne muslimske mænd straks belønne sig selv med plyndring og kvinder. Som bonus for plyndring og voldtægter gav den islamiske gud dem et fripas til paradis efter døden. At love muslimske mænd kvinder og rov viste sig at være en effektiv rekrutterings taktik, for da Muhammad otte år senere forlod Medina var det med en hær af 10000 banditter og voldtægtsudøvere og Mecca kunne erobres.
Vejen til paradis ændrede sig i løbet af Muhammads liv. I begyndelsen havde han brug for store flokke af moralsk fordærvede voldelige mænd, til at plyndre, voldtage og tvinge ikke-muslimer til at underkaste sig Islam, og jihad var den enerste vej. Faktisk var jihad en pligt, og de som døde uden at have deltaget mødte den islamiske gud som religiøst set ufuldkomne eller som hyklere.
Derpå, med en aldrig ophørende forsyning af mænd der var oplagte til rov og kvinder begyndte Muhammad at give sine følgere alternative veje til pardis. For eksempel, når en følger, der var blind spurgte om han skulle til helvede fordi han ikke kunne være med i jihad åbenbarede Muhammad hurtigt at den blinde og den lammede var undtaget fra jihad. Andre der ikke kunne drage på jihad spekulerede på hvad der ville ske med dem, og igen var der undtagelser, såsom at sørge for en jihadists familie, når denne var borte. Så ønskede kvinder at vide om de skulle på jihad; Muhammad sagde kvinders jihad var at tage på pilgrimsrejse til Mekka. Muhammads følgere fortsatte med at spørge om visse forhold gav dem adgang til paradis og listen bliver længere for de som døde af pest, diarre, kolera eller lungebetændelse kom med på listen. Denne liste udvidedes igen til de som druknede, og de som blev brændt eller mast til døde. Snart omfattede listen de som døde ved fødsler, eller døde i sengen, “ved enhver form for dødsfald.” Da en kvinde spurgte om det at have tre børn der døde gav adgang til paradis sagde Muhammad det vlle det. Da en kvinde spurgte om to døde børn gav adgang svarede han igen - at det ville det. Så blev han spurgt om et dødt barn var nok, igen var svaret ja. Listen inkluderede endog de, som blev søsyge og kastede op. Endelig sagde Muhammad at alle muslimer kommer til paradis medmindre de fravælger det.
Cancel
Der var spekulationer over om, hvorvidt kvinder fik lov at komme ind paradis på grund af to fortløbende vers i Koranen. Det første siger at mændene i paradis er gift med jomfruer med “store dejlige øjne.” Det andet siger, at i paradis følges mænd af deres “troende afkom" uden at nævne deres troende hustruer. Fraværet af kvinder i paradis bliver delvist forklaret med at det er fordi de er overrepræsenteret i helvede, da de er mindre intelligente end mænd og de bander en del. De er også irriterende og utaknemmelige over for deres ægtemænd, og en hustru ikke kan komme i paradis hvis hendes ægtemand er utilfreds med hende. Selv hvis jordiske hustruer blev givet adgang til paradis, ser det ikke ud til de bliver forenet med deres ægtemænd. Jomfruerne fortæller dem, at deres ægtemænd kun er gæster hos dem, og efter døden ville deres ægtemand slutte sig til sine ikke irriterende, taknemmelige jomfruer i paradis.
En ekstra udfordring relateret til det at komme i paradis er ideen om forudbestemmelse. Muhammad sagde at fra fødsel til død er muslimers liv forudbestemt, herunder hvem der skal i helvede og hvem der går til paradis. Dette var årsag til nogle problemer når muslimer, herunder en af Muhammads døtre og hendes ægtemand holdt inde med at bede og komme i moskeen. Da Muhammad konfronterede dem hævdede de at deres væremåde var forudbestemt og uden for deres kontrol, og derfor ikke deres fejl. De sagde også at det ingen betydning har hvad de gør eller ikke gør fordi deres skæbne allerede var bestemt. Muhammad kom så hurtigt på ideen om “Bedste Gerninger,” omfattende handlinger som viser tro på den islamiske gud såsom bøn, komme i moskeen og gå på jihad. Muhammad fortalte sine følger at de som kommer i paradis fandt at det var let at gøre ‘Bedste Gerninger’ og at udføre disse gerninger var et tegn på de var forudbestem til paradis.
Således er svaret på spørgsmålet at muslimer tror, at mændene i paradis får 72 hustruer. Hustruerne er jomfruer, smukke, promiskuøse, og taknemmelige og respektfulde over for deres ægtemænd.
De fleste læsere her på American Thinker finder nok ikke det muslimske koncept med et liv efter dette tiltalende, og afviser det som en fantasi hos unge, umodne, småfede, socialt mærkelige, bumsefyldte mænd. Problemet er at muslimer tror på de 72 jomfruer og at for at få adgang til paradis har de en forpligtelse og ret til at plyndre, voldtage uden at få en straf.
Vestens lande der har tilladt muslimer har set en epidemi af voldtægter på indfødte kvinder ved muslimske mænd. At tillade muslimer i landet er ikke en fremvisning af diversitet, det er en fremvisning af stupiditet.
The author taught at the university level for 50 years, during which he observed the once proud discipline of sociology transform into a cesspool of liberal lies, indoctrination, and propaganda. Consequently, he is now in a recovery program for sociologists, which, unlike programs with a defined number of steps, is a never-ending walk of shame. Fortunately, the program includes wine. In addition to several articles, the author has written books on gerontology, running, Inuit art, and Islam. He is currently completing a book titled Islam: The Evil Among Us.
https://www.americanthinker.com/articles/2025/09/about_the_72_virgins.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar