tirsdag den 27. september 2016

Dengang der ikke var TV debatter

Hvad gjorde vi da vi ikke havde debatter?



Silvio Canto, Jr.



Som jeg fortalte en ven i Latinamerika har vi ikke altid haft debatter i U.S. Faktisk var det ikke tilfældet mellem 1788 til 1960, hvor den første fandt sted.


Fra 1964 til 1976 var der heller ingen. Jeg har ofte spekuleret på hvordan en LBJ-Goldwater debat ville  have forløbet. Min formodning er at LBJ ikke ville have vundet med 60% af stemmerne. Det ville have været en meget mere lige valgkamp fordi Senator Goldwater virkelig var en meget seriøs mand,, og ikke det uhyre LBJ gjorde ham til.   


I 1976 husker jeg præsident Ford der udfordrede Carter i debatter. Det skete under 1976 accepttalen, eller i en tid, hvor han var nede med tocifrede %point, og samtidig var ved at få styr på partiet. Som du måske ved, accepterede  Guvernør Carter udfordringen, og vi fik så tre seriøse debatter med en udtalelse om  Polen som præsident Ford måtte trække tilbage.


For de fleste af os var det første gang vi så en sådan debat siden den berømte Nixon-Kennedy debat i 1960. Jeg husker ikke 1960 debatterne, men mine forældre og mange på Cuba var meget opmærksom og lyttede med på radioen ("Voice of America") fordi Cuba var et hovedemne.


Der er nogle kendsgerninger om disse debatter, som du muligvis kunne ønske at tænke over:
1976 markerede også introduktionen af vicepræsidentdebatter der er blevet holdt regelmæssigt siden 1984.
Lad os være ærlige: Sjældent er vælgerne særligt opmærksomme og sjældent er disse debatter værd at huske.
Der er imidlertid en undtagelse.
I debatten i 1988 mellem Dan Quayle og Lloyd Bentsen, hævdede Quayle at han havde lige så lang erfaring som tidligere præsident John F. Kennedy. Bentsen svarede igen med de berømte sætninger, “Senator, jeg tjente med Jack Kennedy. Jeg kendte Jack Kennedy. Jack Kennedy var en af mine venner.Senator du er ingen Jack Kennedy.”  
Jovist var denne udveksling mellem Quayle-Bentsen værd at huske, men den havde ingen indvirkning på det endelige valgresultat. Jeg vil gerne føje til at Admiral Stockdale's "hvem er jeg" øjeblik i 1992 vicepræsidentdebatterne var virkelig morsom.


Jeg husker nogle højdepunkter som Reagan's "there you go again". Den kan have vendt valget, fordi det skete i sidste uge af kampagnen. Der var helt lige den aften, men det sluttede en uge senere med 51-41% på valgdagen.


Reagan høstede gavn af endnu en slagfærdig sætning i 1984 da han jokede om Mondales ungdommelighed. Den sætning var måske med til at afgøre valget.
.
Endnu et favorit øjeblik var fra 2000 da vicepræsident Gore fremstod arrogant ved sin ansigtsmimik og reaktioner overfor Guvernør Bush. Det hjalp sådan set den meget roligere Bush, men jeg er ikke sikker på det afgjorde valget.


I både 2004 og 2012 blev den siddende præsident knust i den første debat. Præsident Bush så træt ud og præsident Obama så ud som om han langt hellere ville se ESPN den aften. De så begge ikke godt ud, men kom tilbage og blev genvalgt med lige under 51% af stemmerne..   


Her er nogle forslag til debatter i fremtiden:
1) Få folk til at stille spørgsmålene. De er langt mere relevante og interessante. Så kan man have en medieperson til at ringe til vælgerne og lade dem stille spørgsmålene.
2) Få en guvernør fra hver stat til at stille kandidaterne et spørgsmål. Med andre ord - 50 spørgsmål. Den ide holder jeg af, fordi det er så ofte at staterne bliver glemt i debatterne. I  øjeblikket er der flere Republikanske guvernører, og det kan være en fordel for Trump. Imidlertid har jeg tillid til at spørgsmålene vil være om de udfordringer staterne står med og tvinge kandidaterne til at tale om emner som EPA (miljøstyrelsen) føderalisme, tyranniet ved dommerstanden og få andre emner og,
3) Hav en sidste debat med et panel af seks journalister der er godkendt af begge parter.
 
Det kunne være morsomt at have en Lincoln-Douglas debat engang med tiden, men jeg tvivler på kandidaterne vil løbe risikoen.
Held og lykke til kandidaterne.
!


P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.


Det fortælles så ofte at Kennedy ved sin solbrændthed og ungdommelige fremtoning vandt over Nixon der så træt ud, med sorte rande under øjnene og med en skjortekrave der var for stor. Argumentationsmæssig mener de fleste Nixon stod bedst. Det glemmes at Nixon netop var blevet udskrevet efter 14 dage på hospitalet for en behandling af en alvorlig infektion i knæet. Intet under han så træt ud. (synopsis-info)

mandag den 26. september 2016

Er Hillary psykisk i stand til at debattere

Er Hillary i færd med at psyke sig selv til debatten?





Hvis jeg kunne mønstre sympati for Hillary Clinton ville jeg være dybt bekymret over hendes mentale og fysiske tilstand mens hun forbereder sig på den 90 minutter lange debat mandag ved Hofstra University.


Vi har set meget lidt til hende nu her hvor forberedelserne til debatten åbenbart optager al hendes tid. En noget foruroligende varsel om hendes mentale tilstand kom onsdag da hun holdt en besynderlig telekonference for en arbejdermøde i Las Vegas. Hendes spørgsmål: “Hvorfor er jeg ikke foran med 50 point?” gav anledning til overskrifter. Men det skingre toneleje i stemmen da hun leverede denne fantasifyldte gåde var højst mærkværdig - mildt sagt.  


Forestillede hun sig stående på en scene foran et kæmpepublikum og forsøgte hun sig som oratoriker? Se dette mindre end et minut lange uddrag og læg mærke til at hun synes at blive ophidset og så hæves stemmen.




Så er der det med øjnene. Jeg formoder hun blev rådet til at se direkte ind i kameraet. Uden tvivl var man klar over at konservative har lagt mærke til at hendes øjne flagrede ved et mindre møde ved Temple University mandag.
I et muligt forsøg på at psyke sig selv overkompenserede hun med et ‘dødsblik’
Ligner det en sund og afbalanceret kvinde?


Hvad hendes helbred angår lider hun åbenbart af en eller anden slags ikke kendt neurologisk tilstand. Nick Chase fine artikel “Hillarys Pneumonia Hokum: A Timeline” (ligger her på synopsis) beviser til fulde at hendes kampagne ikke fortæller hele sandheden om hendes dårligdomme.  Der sker ofte ting der ikke bliver lægeligt forklaret. Og vi ved også at præsidentkampagner ofte lyver løgne om kandidatens helbred - og det lige til at de er døende. Jim Geraghty fra NRO skrev:
Senator Paul Tsongas… og hans læger løj så det glødede:
Da Tsongas forgæves forsøgte sig som Demokratisk nomineret i 1992 præsidentkampagnen omtalte han at han havde overlevet cancer kendt som non-Hodgkins lymfecancer. Men Tsongas og hans læger ved Dana-Farber Cancer Institute i Boston, Ronald W. Takvorian og George P. Canellos, gentog hele tiden at han ikke havde cancer - hvilket ikke var sandt. Ved denne handling antydede de at sygdommen var kureret, hvilket den ikke kan.
Der er vægtige grunde til at tro, som Chase formoder, at Hillary har tendens til anfald der kan fremprovokeres på forskellige måder. Hvis det er således, skal hendes stab frygte en sådan tilstand foran et kæmpepublikum der ser med på TV. Hvad skal de så gøre? Jeg er ikke kvalificeret til at kende, hvilke slags medikamenter der kunne hjælpe, og hvilke bivirkninger disse har om nogen.


Men jeg formoder de meget gerne vil have kontrol over hele seancen for at dæmpe eventuelle stimuli der kunne sætte et anfald i gang. Især når det drejer sig om rødt lys.


Vil Hillary optræde med sine nu berømte blå solbriller?
Eller med andre berømte briller, for at holde øjnene i ‘skak’ og undgå dobbelt syn?
Det mest åbenbare de skal tage hensyn til er stress. Ud over hele sceneriet, det store publikum står de overfor en mand de anser som værende uforudsigelig, fjendtlig og skræmmende. Derfor skal hun trænes til at modstå stressprovokerende angreb ved en Trump surrogat, og fokusere ligeså så meget på at holde protokollen for at undgå et anfald eller hurtigt komme sig af et. (Se Chases fremragende beretning (i artiklen der henvises til tidligere) om en hændelse, hvor hun midlertidigt ‘frøs’ foran publikum og måtte have hjælp af en assistent for at komme til sig selv. En af de første ting der skal holdes øje med mandag aften ved debatten er om den unavngivne hjælper , som Chase døbte the Big Black Dude, og som jeg kalder badge man er til stede, han synes altid at være klar til at gribe ind når der opstår problemer med helbredet).


Al denne træning til forventede angreb fra Trump skal bare skrives ind som svar i hendes hjerne. En fare hun står overfor er, at hun forfalder til sin karakteristiske skingerhed, en vred stemmeføring, fordi hun bliver ophidset og for fokuseret på det hun skal undgå for at få et anfald.


Alt, alt for meget at holde styr på. Man kan ikke fokusere krystalklart på det hele på en gang. Og hendes prioritet vil ikke være at besejre Trump, mere at undgå at tabe ansigt.


http://www.americanthinker.com/blog/2016/09/is_hillary_psyching_herself_out_for_the_debate.html#ixzz4L9MSIv6J

søndag den 25. september 2016

Hillarys helbred - fakta, formodninger - og hvem er the Big Black Dude?

Hillary's lungebetændelse - fup: En opgørelse. Lad os få nogle svar



Blot fire dage efter jeg skrev "The Decrepit Candidate" her på American Thinker, blev Hillary Clinton dårlig ved den 15. 9/11 mindehøjtidelighed og forlod presseopbuddet for tidligt, og blev ført, stiv som et bræt, ind i hendes bil for at flygte til datteren Chelseas lejlighed.

Takket været en borger, Zdenek Gazda, der tog en video, og nu set af millioner af mennesker i verden ved vi at Clinton kampagnens oprindelige udtalelse om at Hillary var blevet “overophedet” var løgn. OK lad os være en smule mere kærlige - dersom Hillary nu faktisk var ‘overhophedet’ og dehydreret så var det delvist sandt, men blev gjort til løgn fordi det ikke er hele fortællingen.

Efter Gazdas video blev offentligt kendt, var der brug for en ny undskyldende forklaring, og den blev givet af Hillarys personlige læge Dr. Lisa Bardack, der har skrevet at hun har undersøgt Hillary - fredag den 9. september, taget prøver og stillet diagnosen “en mild ikke smitsom bakteriel lungebetændelse,” (uanset hvad det så er, muligvis for at beskrive det for lægmand). Hillary får så antibiotika (anden gang siden 2. september) og er blevet bedt om at hvile sig. Da hun formodentlig ignorerer den gode doktors råd, er Hillary vendt tilbage til kampagnen og fundraising samme dag.

Jeg tvivler ikke på Hillary havde lungebetændelse, men det er også en delvis sandhed (løgn) for det er ikke hele fortællingen, ikke sandt? Vi kan nu forstå at Hillary er meget hemmelighedsfuld om sit helbred, da hun åbenbart ikke har fortalt sin kampagnestab eller medkandidat Tim Kaine om lungebtændelsesdiagnosen før hun kollapsede søndag.

Jeg forholder mig skeptisk til om hun virkelig har et godt helbred, og jeg mener der er meget gode chancer for at den selvsamme hemmelighedsfulde Hillary skjuler en neurologisk, svækkende tilstand for offentligheden og muligvis for de fleste udover hendes nærmeste, muligvis også for sin læge Dr. Bardack.

Hvis det er tilfældet er det at være med ved 9/11 mindehøjtidelighederne at udsætte sig for en stor risiko, da der er mange mennesker, der sker en masse og med mange distraktioner på samme tid i et ukontrolleret miljø, der er masser af journalister, masser af kameraer der tager billeder, masser af muligheder for at holde øje med en neurologisk tilstand, og så sandelig ikke et godt tidspunkt for at noget ‘skal gå galt’, hvilket så også skete.

Her er så Hillary tidligt om morgenen ved mindehøjtideligheden før det gik galt:
Læg mærke til hendes solbriller. De er blevet beskrevet som “koboltblå” af skarpsynede internetnørder, og de synes at have specialglas designet til at blokere for rød-spektrum lysfrekvenser (der kan igangsætte, eller forværre anfald hos mennesker med visse neurologiske sygdomme).

Man kan udlede dette ved at opdage at glassene er fuldstændig sorte udefra (da de skal absorbere dagslyset røde frekvenser), men den del af glassene der afspejler en mands hvide skjorte tillader dagslysets blå frekvenser.  

Læg også mærke til the Big Black Dude i øverste venstre hjørne. Denne fyr er næsten aldrig mere end et par få skridt fra Hillary når hun optræder offentligt, mere om ham senere.

Det blå skær fra glassene bliver mere tydeligt i dette arrangerede billede af Hillary der forlader Chelseas lejlighed senere samme dag:

Dagslysets røde frekvenser absorberes af glassene, men det gør de blå frekvenser ikke - dem kan du se.
Billedet herover er taget under mindehøjtideligheden og er blevet beskrevet som “klem min finger,” en test af følelsen eller/og muskelstyrken i fingrene. Det er ikke klart i dette foto om Hillarys ledsager Christine Falvo, en tidligere medarbejder fra Hillarys Udenrigsministerium der nu arbejder for et New York City public relations firma faktisk udfører en neurologisk test. Måske kunne en foretagsom journalist spørge  Chuck Schumer, ham der ser til i venstre side om han kan huske hvad der foregår.

Da Hillary blevet “overophedet og dehydreret” forlod hun mindehøjtideligheden og gik ud på gaden, hvor hendes van skulle hente hende. I fotoet nedenunder, taget da hun forlader stedet støtter Christine Falvo Hillary, mens Hillary har sin højre hånd ind til brystet. Dette er en klassisk manøvre hos mennesker med Parkinsons sygdom for at skjule, at hånden ryster, men vi kan ikke af dette enkeltfoto afgøre om det er hvad der foregår. Vi har brug for at se en video for at afgøre om Hillary udførte denne handling i længere tid.

Læg mærke til the Big Black Dude til højre lige bag Hillary. (læg også mærke til at Christines solbriller ikke reflekterer kun blåt lys).
På gaden brugte Hillary pælen og hjælp fra Christina Falvo til at holde sig oprejst. Man kan se at hendes knæ skælver, men ellers er hun stiv som et bræt.  The Big Black Dude har netop åbnet døren til bilen.
På billedet herover fra Gazda videoen ses Hillary der løftes ind i bilen, hendes knæ ryster men hendes overkrop er stiv. Christine forsøger stadig at holde hende oprejst, mens the Big Black Dude, og en ikke kendt person på højre side løfter hende forover og ind i køretøjet.

Nogle af dinosaur medierne har rapporteret at Hillary “snublede på fortovet” og “faldt ind i bilen.” Andre fortæller at hun “besvimede.” Dette foto viser den ekstremt lave kvalitet hos “journalistik nu om stunder, idet der beskrives ting der bare ikke skete, som man kan se i videoen. Hillary “snublede” ikke, hendes knæ rystede. Hun “besvimede” ikke (miste bevidstheden og blive lammet). Hillary selv siger hun ikke besvimede, og måske siger hun for en gang skyld sandheden, fordi videoen viser at hun åbenbart var vågen, men ikke kunne bevæge sig. Hun har haft et slagtilfælde af en slags. .

Det er selvfølgelig ikke første gang Hillary har været fraværende under kampagnen. Se hvad der udspandt sig den 4. august, 2016 ved et møde i Las Vegas.  

En “tavs demonstrant” blandt publikum vifter med et flag. Hillary står som lammet.
The Big Black Dude kommer frem mens Hillary står ubevægelig og intet siger.
Han lægger sin højre arm om hendes skulder og siger noget til hende. Så begynder Hillary at komme ud af sin trance.

Her er så hvad the Big Black Dude sagde til Hillary:
"It's OK.  Vi skal ingen steder. Bliv ved med at tale....”

De demonstrerende udgjorde ingen sikkerhedsrisiko. Dette ikke for at sige at Hillary ikke kan være i farezonen - dette er en lægelig intervention for at få hende ud af sin trance.

Hvis du er i tvivl, så se hvad der fulgte bagefter:

Mens Hillary stod fuldstændig som ‘frosset’ kom to fyre, der med stor sandsynlighed er Secret Service agenter fra Hillarys hold frem mod hende fra højre.

Hillary kommer ud af sin ‘trance’ og begynder at tale igen, gentager hvad the Big Black Dude sagde til hende: "OK.  Here we are."  Så giver hun sin berygtede Wicked Witch of the West latter og fortsætter:  "OK, we'll keep talking."

I mellemtiden læner the Big Black Dude, der så absolut ikke har en fysik som en Secret Service agent sig frem og siger noget til en af agenterne, og går derpå bort fra podium. (Video her.)  Hvem er denne fyr, som har myndighed til at fortælle Secret Service agenter hvad de skal gøre?
Her er så et billede fra 2010, da Bill Clinton netop havde fået en hjerteoperation. På Bills venstre side ses the Big Black Dude, der var Bill lægelige assistent (bemærk tøjet) og som fulgte med Bill og overvågede ham mens han kom sig.
The Big Black Dude (på højre side, i civilt tøj) har været med i Hillarys kampagne næsten fra begyndelsen som dette billede tidligt fra kampagnen viser. Derfor er denne mand en som Clintons kender og har tillid til, og så er der absolut ingen tvivl om at han fungerede som lægeassistent da Bill skulle komme sig.
Du husker helt sikkert dette billede fra februar 2016, da de store mediehuse fortalte at Hillary gled på trappen og havde brug for hjælp til at komme op på verandaen. Mit spørgsmål er: Hvad gled hun på? Det var en smuk dag der i South Carolina. Ingen sne, ingen våd overflade. Ingen bananskræl. Hun kunne have snublet, måske, eller faldet, men gledet? Jeg mener det ikke. Den der løfter Hillary op til toppen er den altid nærværende Big Black Dude, og en ikke identificeret person der hjælper hende fra højre side.

Mit spørgsmål er, hvis Hillary er i så fremragende form som fortalt af Dr. Bardack, med dårligdomme under kontrol ved medicin, og “sæsonbetonede allergier” (en usædvanlig lang allergisæson fra januar til december) der gør at hun får hosteanfald som hendes eneste kroniske tilstand, hvorfor skal hun så have sin Big Black Dude, der åbenbart har en lægefunktion, hos sig hele tiden?

Hvis vi kendte identiteten og den rolle i Hillarys kampagnen som the Big Black Dude har mener jeg vi kunne have svaret på om Hillary har en ikke kendt medicinsk udfordring, især et neurologisk problem.

Det er måske ikke Parkinsons som Dr. Ted Noel ellers mistænker ved de tydelige omstændighedsbeviser. Det kunne være en varig skade fra hendes hjernerystelse i 2012, eller et andet problem.

Her er så udfordringen for Jer foretagsomme journalister der følger Hillarys kampagne. (Lytter du Andrea Mitchell?). Næste gang I taler med hendes kampagneleder Robby Mook, så stil ham disse spørgsmål:

  1. Hvem er the Big Black Dude?
  2. Hvem betaler hans løn?  Regeringen eller Clinton kampagnen?
  3. Hvad er hans opgave i kampagnen?
  4. Er han læge eller sygeplejer?

Se så om du kan få ligefremme svar fra Robby, ikke en bunke fordrejninger og løgne vævet ind i Trump-trashing.

Åh jeg glemte. Du bliver nødt til at forlade den der Clinton Protection Mode for at udføre et efterforskende arbejde. Det kommer ikke til at ske.

Når vi ser fremad er det to ting der vil hæmme Hillary, hvis hun virkelig skjuler en neurologisk lidelse.

  1. Steve Bannon og Kellyanne Conway, folkene bag Trumps kampagne er ikke dumme. Hvis de mener Hillary skjuler sit dårlige helbred og især hvis de mistænker hende for at have Parkinsons kan de forsøge at arrangere “stressende” ting for Hillary under hendes kampagnemøder eller taler. Hvis Hillary får nogle få flere “episoder hvor hun går i stå” eller fortsætter med hosteanfaldene før 8. november, så kunne det måske ikke være tilstrækkeligt til at få hende til at opgive kampen, men det kunne overbevise mangen en vælger om at Hillary er alt for syg til at være præsident.
  2. Enhver offentlig fremtræden udgør for Hillary en højrisiko. Hendes kampagne kan forsøge at kontrollere denne risiko ved at lade hendes offentlige fremtrædender være ganske få, og ved at vælge mindre møder med et lille publikum, således at hele atmosfære kan kontrolleres langt strammere. Men det er stadig risikabelt - overraskelser kan indtræde og det vil de..

Og nu venter alle, holder øje og analyserer.

Nick Chase is a retired but still very active technical writer, technical editor, computer programmer, and stock market newsletter writer.  You can read more of his work on the American Thinker website and at The Contrarian's View.


http://www.americanthinker.com/articles/2016/09/hillarys_pneumonia_hokum_a_timeline.html#ixzz4L3hcvzTq

fredag den 23. september 2016

Make America Great Again - Det er sket før

'Make America Great Again': Det er sket før




Mens de almindelige borgere i Amerika strider sig gennem det ottende år i “Den Store Recession” spekulerer de over om lovløsheden hos forbundsregeringen nogen sinde vil høre op.

Hvordan kunne de elitære fra Ivy League” dog lede os ud i en sådan tilstand? En katastrofal økonomi, en en krise i sundhedssystemet, at over en million veteraner bliver ignoreret, og at præsidentens politiske modstandere forfølges af diverse forbundsagenturer. Det er helt sikkert aldrig hændt førhen.

Nuvel, det har det så!

Se blot tilbage på sommeren 1920. Professor Woodrow Wiilson er i sit sidste år som en katastrofal præsident - på ottende år. Landet lider efter en frygtelig og omkostningstung krig i Europa. At besidde en doktorgrad gav ikke Wilson visdommen til at holde vort land ude af den skrækkelige krig. Værre endnu hans centralplanlægning over for økonomien kvalte det frie initiativ og landbruget, som ved det af forbundsregeringen tvungne landbrugsprogram der forårsagede the Dust Bowl. Administrationen havde ingen plan for demobiliseringen af de to millioner soldater i Army. (de var jo langt væk og ikke med i arbejdsløshedsstatistikken). Fængslingen af næsten 180000 journalister, redaktører, aktivister og andre politiske fjender for “afvigende opførsel” bremsede ikke Den Spanske Syge der slog flere mennesker ihjel end Den Store Krig, men dog vovede ingen at kritisere Wilson for noget som helst.

Alt dette resulterede i Depressionen i 1919-1920. Amerikanerne var i sandhed angste da præsidentvalget i 1920 begyndte. Og med god grund. Demokraternes sag var for at sige det mildt noget muggen, mens Det Republikanske Parti var splittet med ikke færre end 11 mænd der bejlede til nomineringen. ,  

Ud af denne flok fremstod en velstående forretningsmand der havde skabt sin egen virksomhed, der selvom han var loyal Republikaner, to gang havde været stillet op før. I en delvist skarpt opdelling mellem progressive og konservative blev han anset som ingen af delene, men syntes at kunne forhandle med enhver. Det hjalp at han var høj, så godt ud, og var en god taler. Han havde været avisudgiver, han kendte medierne ind- og ud.

Han førte kampagne altid åben, veltalende, venlig og med ubændig energi. Samtidig med han befandt sig godt med rige og magtfulde var han lige så imødekommende ved et fagforeningsmøde, sammen med landmænd, eller i et dameselskab. (Hans avis var fagforeningsmindet, og gennem hans imødekommenhed var der aldrig en strejke hos dem). Den almindeligste grund de vælgere der støttede ham anførte var “Han siger lige præcis det jeg tænker.”
Billedresultat for warren g. harding donald trumpBilledresultat for warren g. harding donald trump

Hvad var han oppe imod? Demokraterne havde James M. Cox som præsidentkandidat og Franklin D. Roosevelt som vicepræsident. Cox havde grundlagt Cox Entreprises medieimperiet der stadig findes. Roosevelt - nuvel handlede måske efter han slægtskab med Det Hvide Hus - i form af Teddy Roosevelt. Republikanerne var oppe imod rigtig store penge - og et stort navn. Hvordan gik det så? Hvis du er offer for historieundervisning i offentlige skoler, så ved du det ikke.

I november 1920 sejrede Warren G. Harding i 39 af 48 stater med 60,2% af stemmerne. I månederne mellem valget og indsættelse holdt han 18 taler (uden manuskript eller teleprompter) der beskrev nøjagtigt hvad han ville gøre for at gøre “America First” (hans slogan) og reparere den skade Wilson havde påført. Og det gjorde han.

Han bragte Wilsons personlige indkomstskat på 94% ned til 24%. Han lukkede forbundsagenturer skabt af Wilson, og han afskedigede næsten halvdelen af alle ansatte i forbundsregeringen. Han åbnede et nyt bureau: the Office of Management and Budget.  Som forretningsmand mente han at forbundsregeringen burde have sin egen omfattende plan (hidtil havde regeringskontorer blot kunne gå til Kongressen og få flere midler).

Alt dette havde den ønskede effekt. Main Street blomstrede op. ligeledes Wall Street, tilliden vendte tilbage og vi gik ind i de brølende Tyvere. Harding samlede om sig et kvalitetskabinet med Andrew Mellon, en førende finansmand fra den generation som skatteminister. Ved tæt samarbejde med Mellon og andre talentfulde mænd vendte Harding landet fra depression til opblomstring i sit første år.

Er der en chance for at historien kan gentage sig? Det kan der være nu da vi har en forretningsmand, der er dybt frustreret over udueligheden og korruptionen hos “Dummycrats” og uansvarligheden hos den gamle garde af Republikanere. Han siger det som måske 100 millioner desillusionerede amerikanere tænker. Lad os se om det sætter ham i Warren G. Hardings gamle hjem i Washington D.C.

NOTE: Hvis du gerne vil læse de taler hvor præsident Harding forklarede, hvordan han ville vende økonomien til det bedre og gøre America Great Again, så kan en kopi erhverves hos Amazon for mindre end 10 dollars. Selv Mr. Trump vil forstå at værdsætte en sindsmæssig beslægtets tanker.



Synopsis-kommentar. Lyt til en af hans taler her: http://www.americanrhetoric.com/speeches/warrenghardingreadjustment.htm
Related Posts with Thumbnails