torsdag den 27. november 2014

Browns forældres 'opdragelse' sætter en nation i flammer

Michael Brown forældres dårlige indflydelse berører hele nationen


               
Lige så skadelig som Sybrina Fulton's mangel på opmærksomhed og finansielle udnyttelse af den lille engel Trayvon Martin således var også Lesley McSpadden's vulgære udfald mod den storjury der besluttede ikke at lægge sag an mod betjent Wilson med til at få Fulton til at fremstå som Årets Mor.

Prøv at lytte til Mama McSpadden og Michael Browns dømt for forbrydelse, stedfar Louis Head. Jovist, det samme par der sammen med 20 andre angiveligt forsøgte at slå på tæven efter de opdagede at bedstemor og fætter solgte Michael Brown merchandise i Ferguson for en måned siden. De kunne begge blive anklaget for en voldsforbrydelse med det lille hidsige nummer.

McSpadden og Head er to alen af samme stykke. Forestil dig lille Michael der forsøger at vokse op med en mor der taler et beskidt sprog, og hænger ud med småforbrydere. Head er her fornylig blevet løsladt efter anklager om våbenbrug ved fremstilling, salg og distribution af narkotika. Head er også tidligere leder af Bloods banden udenfor St. Louis.
Michael Brown Sr., er også en person med skyld. Den døde 18 åriges rigtige far flyttede til en anden kvinde med et lille barn efter samværet med McSpadden. Hvilke værdier er det han fremmer hos en ung mand der gik ind i en fødevareforretning, tog det han ville have og skubbede til en helt uskyldig butiksassistent?
Men han er jo uskyldig, ligesom McSpadden og Head, ikke sandt? De er da ikke selv ansvarlige for  deres skraldespands sprogbrug, deres bandeaktiviteter, episoderne med vold i hjemmet, og den seksuelle promiskuitet. Det må da selvfølgelig være betjentene, ikke sandt?

Hvor er det heldigt for os, at Obama, Holder, Sharpton og deres mediefæller på CNN (se blot på hvad Van Jones og Don Lemon udtaler) elsker at udnytte deres eget folk på den nationale scene. Ellers ville vi jo ikke kunne se McSpadden og Head fremføre, hvad de mener er en passende, fredelig opførsel.

To dage før hans “brænd denne .....ned” opfordring til vold, skrev Head et brev til de demonstrerende og opfordrede til ro. Hvor er det ærgerligt den ikke tængte ind. Nu kan resten af landet se, hvorfor Michael Brown ikke havde meget selvkontrol eller kunne vise respekt for lov og orden.

Disse elendige undskyldninger for forældre har lige så megen skyld for Michaels død som Michael selv, så hvorfor kaster medierne ikke skylden på frem frem for betjentene? Det drejer sig om ansvarlighed, forældrenes og betjentenes.

Det er ikke let. Efter McSpaddan-Head videoen gik amok på nettet forsøgte McSpaddens advokat Benjamin Crump, og kvæle kritikken. Crump antydede at McSpadden og Head var overvældet af “voldsomt følelsesudbrud.”

Read more Evans at exzoom.net.

http://www.americanthinker.com/blog/2014/11/michael_brown_parents_bad.html#ixzz3KA9S08HB

onsdag den 26. november 2014

96,7% af alle mord i St. Louis begås af sorte. Det vidste du ikke!

Eksplosion i sortes kriminalitet: Amerikas ‘værste by’ afsløret           

       

Otway Burns

Før Ferguson eksploderede som reaktion på at den sorte teenager Michael Brown blev skudt i august måned af politibetjent Darren Wilson, tiltrak politichefen for St. Louis sig opmærksomhed da han anmodede om brug af droner til at holde øje med områder der er hærget af stor kriminalitet.

Forslaget var et svar på det politimyndighederne i St. Louis kaldte “antisocial, umenneskelig by terrorisme” opførsel hos de kriminelle.

St. Louis er også hjemsted for det berygtede begreb “Knockout Game,” et tilfældigt, men racemæssigt motiveret angreb på uskyldiger der har kostet mindst seks menneskeliv.

Befolkningssammensætningen i St. Louis er - 44% hvide og 49% sorte, men statistikker viser en racemæssig ubalance i kriminaliteten. Med basis i byens officielle data og kriminalitet i 2012 - det seneste år hvor data er tilgængelig - var procentdelen af de som blev arresteret for mord 97,6 for sorte og 2,4% for hvide. Flere end 82% af de arresterede for alvorlige forbrydelser som mord, voldsom vold og væbnet røveri var sorte, mens blot 17,5% var hvide.

St.Louis

Sorte mænd i St. Louis er ansvarlige for den helt overvejende del, 63,5%, af de forbrydelser der er begået. Andre grupper bidrager i væsentlig grad langt mindre til alvorlig forbrydelse i St. Louis. Hvide mænd udgør 17% af arrestanterne, sorte kvinder 14% og hvide kvinder blot 5,3%.

Der er andre bemærkelsesværdige ubalancer i arrestationerne. Sorte kvinder blev arresteret for 14 mord, sammenlignet med tre hvide kvinder for mord. Sorte kvinder blev arresteret for flere røverier, overdreven brug af vold og væbnede røverier, end hvide mænd.

Dette er blot nogle få af de lavpunkter byen indtager, den by som U.S. News siger er den farligste by i Amerika.

Tænk på den ene voldelige nat i St. Louis i juni sidste år da 18 mennesker blev skudt i syv forskellige skudepisoder.


Imidlertid var nogle af skudofrene ikke så ‘dybt oprørte’ at de ville samarbejde med myndighederne. Borgmesteren i St. Louis, Francis Slay, beskrev denne “ikke sladre” mentalitet hos mange ofre for forbrydelser:

“Der er disse uoverensstemmelser, og der er ofre der ikke vil tale med politiet,” sagde borgmesteren. “At forsøge at foretage en anholdelse er absolut ikke en let sag. I et tilfælde har de fået (en del) mennesker skudt og ingen af dem ville identificere den der har skudt.”

Slay bemærkede, “I langt de fleste tilfælde i disse sager, benytter folk deres våben til at afgøre deres egne småfejder, og det er det der er meget uheldigt og oprørende ved det hele.”

Lokale aviser rapporterede om et skyderi i en boligblok, hvor en AK-47 blev benyttet, og hvor “en sort mand bevæbnet med AK-47 kom rundt om hjørnet og begyndte at skyde” mod en 18 årig kvinde og fire af hendes venner.

Juanita Sparks, 60, fra St. Louis fortalte journalister, “IJeg er dødtræt af banditter.”

Colin Gordon, forfatter til “Mapping Decline: St. Louis and the Fate of the American City,” kalder St. Louis “ustillingsbilledet af hvides flugt.” Imidlertid forlader mellemklasse- og øvre mellemklasse sorte også byen i  betragtelige antal.

ferguson-630x354

The Knockout Legen

Udover de sædvalige plyndringer i Ferguson, så er den måske mest berygtede forbrydelse der stammer fra byen “Knockout Game.” Ifølge den pensionerede St. Louis politibetjent Sgt. Don Pizzo, er ‘legen’ enkel og brutal: “Normalt vart det en gruppe sorte mænd, ov den ene af dem slog (ofret) så hårdt han kunne i ansigtet for at slå ham ud med et slag.”

Som berettet af den lokale CBS journalist: “Angrebet passer med et mønster, husker Pizzo, sorte angrebsmænd mod et hvidt offer - og ofret er ofte en ældre person der går alene.”

The Knockout Game har kostet mindst 3 liv indtil videre. I 2011 blev den 72 årige Hoang Nguyen der gik med sin hustru, Yen, angrebet af fire “unge mennesker.”. Yen beskrev hvordan den ene angrebsmand skubbede Hoangs hoved til side for at kunne få et rent slag ind. Hoang blev slået med en sådan kraft at han faldt omkuldt og slog hovedet i fortovet.

Så vendte angrebsmanden sig mod Yen, 59, og slog hende så hårdt af han brækkede hendes kæbe. Yen så derpå hjælpeløst til mens hendes mand blev sparket sønder og sammen. Hoang døde senere på dagen. yEn ung sort mand,18-år, Elex Murphy, blev anklaget for overlagt mord.

I St. Louis er der nu en special politienhed og en særsklit anklager der har til opgave at undersøge Knockout Game og behandle de dermed relaterede kriminalsager. Politimajor i St. Louis, Jerry Leyshock, kaldte ‘legen’ “antisocial, umenneskelig by terrorisme.”

Forfatteren Colin Flaherty har beskrevet problemet i sin bog, “‘White Girl Bleed a Lot,’” der dokumenterer racebetinget vold, herunder overfald, intimidering, stalking, trusler, vandalisering, skyderi, knivstikkeri voldtægt og drab i dusinvis af byer i hele Amerika.

Politi er målet for bagholdsangreb

Det er ikke kun civile der er berørt af volden i St. Louis området. Demonstrerende i Ferguson har adopteret en ny fællessang om  social retfærdighed.

“Hvad ønsker vi?”
“Darren Wilson!”
“Hvordan ønsker vi ham?”
“Død!”

I juni 2013 var et planlagt bagholdangreb mod en St. Louis politibetjent overskriften i en forbløffende rapport om en nat med vold og usædvanlige kriminelle udskejelser.

Politibetjenten Maj. Joseph Spiess var på patrulje i uniform i et civilt køretøj. Han satte lys og sirene i gang da han fulgte efter et mistænkeligt køretøj. Chaufføren ville ikke standse, og på grund af regler der begrænser hvordan der skal sættes efter mistænkte, stansede Spiess efterfølgningen. Kort efter nærmede en mand sig hans bil.

“Han så mig direkte i øjnene løftede sin pistol og begyndt at skyde på mig,” husker Spiess.
“Han så på mig som var jeg et jagtbytte, iført en politiskjorte og direkte i øjenene. Han var udmærket klar over, hvem han skød på. Han var helt sikker på jeg var politibetjent.”

Spiess sagde at de som angreb ham havde lagt sig i skjul.

Den uge dræbte en forretningsejer i St. Louis, Amhed Dirir, 59, adskillige medarbejdere og sin forretningspartner før han skød sig selv. Vidner siger, alle involverede var fra Somalia og familiemedlemmer.

Politisk opførsel

Opførslen hos den politiske ledelse i St. Louis har givet national opmærksomhed. Byrådsmedlemmet Freeman Bosley Sr. kom i vanskeligheder da han benyttede sin stilling til at få donationer til sin datter universitetsgang. Hans brev der bad om donationer begyndte, “Dette er Byrådsmedlem Freeman Bosley Sr., der anmoder om din støtte endnu engang.” Til sit forsvar sagde Bosley at de “fleste” af de han kontaktede “intet havde at gøre med driften af byen.”

Bosley fortalte St. Louis Post-Dispatch, “Når I nu har lavet et sådan postyr over det, vil jeg returnere pengene.”

Bosley’s søn, Freeman Bosley Jr., er tidligere borgmester der var optaget af en tvivlsom handel med jord.

Efter juryen i Ferguson meddelte sin beslutning kunne St. Louis godt arbejde intens på at gøre noget ved byens elendige ry. St. Louis ligger som nummer 12 over de Mest miserable byer hos Forbes magazine. St. Louis bliver almindeligvis benævnt en af de mest farlige byer i America.

tirsdag den 25. november 2014

Brug af olievåbnet har vist sig effektiv. Vesten bør benytte det!

Olievåbnet i Amerikas hænder                               



I juli 1941, efter Japan havde besat Fransk Indokina, fastfrøs Roosevelt administrationen Japans værdier i United States. Japan havde nu ikke adgang til kontanter og kunne ikke købe den olie i USA som imperiet var afhængig af for at overleve. Japan anså Hollands besiddelser i Sydøstasien som sin eneste kilde og Japan forberedte sig på at invadere.

Men først måtte Japan eliminere den eneste strategiske trussel mod en besættelse af Sydøstasien, U.S. Flådestyrken ved Pearl Harbor.

FDR’s lukning af olien til Japan var således en primær årsag til 2. Verdenskrig i Stillehavet, der førte til at hundrede tusinder af amerikanske soldater døde, til ødelæggelsen af Japan, til Maos triumf i Kina og en U.S. krig i Korea.

En anden slående brug af olievåbnet kom i 1973. De arabiske medlemmer af OPEC påtvang en embargo som gengældelse for at Nixon reddede Israel ved en luftbro under Yom Kippur Krigen. Det var også med til at fælde Nixon.

Nu kan det se ud til at olievåbnet er tilbage i Amerikas hænder.

Grundet erstatningen med naturgas for olie til opvarmning af huse og bygninger, horisontal boringsteknik, og hydraulisk fracking der gør os i stand til at få olie og gas ud af skiferlag på steder som North Dakota, er produktionen i USA eksploderet. Vi producerer nu mere olie end Saudi Arabien, og de gavnlige virkninger er ikke kun på økonomien, men også geostrategisk.
The oil weapon in America's hands
Udover Cuba, og Venezuelas Nicolas Maduro, Huga Chavez’ efterfølger er der ikke flere fjendtligt indstillede regimer i Latin Amerika. Olien udgør i Venezuela 95% af landets eksport. Iran er næsten helt afhængig af salg af olie for at få hård valuta. Rusland er olie- og gasleverandør til det meste af Europa.

Med prisen for olie der er faldet fra over 100 dollars per tønde til under 80 lider alle tre nationer under manglende indtjening. United States og Europa straffer også Rusland og Iran med sanktioner på deres energisektorer.

Irans olieproduktion er faldet drastisk. Olieboreudstyr og den nyeste U.S. boreteknologi som Rusland har søgt at placere ved deres enorme reserver i Arktisk er blevet nægtet landet.

Som olievåbnet blev benyttes af os mod Det Kejserlige Japan og af saudierne mod os, er det nu os der sliber sværdet.

Vi bør dog huske at det har to sider.

Selvom det kunne synes naturligt for Saudi Arabien, den største producent i OPEC at skære ned på produktionen for at presse oliemarkedet og lade priserne stige, så er saudierne fortsat med at pumpe trods prisen er faldet.

Hvad er Riyadhs spil?

Er det Saudi Arabiens strategi at lade priserne falde så det ikke længere kan betale sig for amerikanerne at påbegynde ny fracking? Påtænker saudierne at gøre det samme mod den nu førende olieproducent USA, som vi gør med Venezuela, Rusland og Iran?

Riyadh kan ønske at lade prisen for olie falde under det som giver mening for energivirksomhederne for at lede efter nye kilder eller investere flere milliarder i en større produktion.

Vil saudierne ‘drukne’ os i en oliepøl?

I dag er det ikke kun Iran og Irak der producerer under det optimale, det gælder også Libyen. Og vi har bombet ISIS oliefaciliteter i Syrien.

Et spørgsmål fra en Rasmus Modsat: Ville det ikke være bedre, hvis disse lande ikke kun genskabte olieproduktionen, men også udvidede den, og lagde mere olie ud på markedet end de gør i dag? Efterspørgsel skaber forsyning, og et verdensoliemarked hvor der er mere af produktet end efterspørgsel ville kunne være til Amerikas fordel. For vi forbliver med at være verdens største forbruger af olieprodukter.

Det vil helt sikkert være os et gode både at øge reserverne og produktionen af olie og gas i Nordamerika. Prisen spiller en kæmperolle i at skabe, og dæmpe efterspørgsel. Og prisen, uanset hvad Adam Smith hævder, er noget vi kan kontrollere og manipulere, ligesom Kina manipulerer med sin valuta.

I “America’s New Oil Weapon” i National Review, opfordrer Arthur Herman fra the Hudson Institute United States til at tage dristige skridt for at forøge vore beholdninger, forsyninger af olie og gas.

Vi burde lempe reglerne for boring i Alaska’s Arctic National Wildlife Refuge, hvor der skulle være 10 milliarder tønder til udvinding. Vi burde som økonomisk våben mod OPEC bruge de 700 millioner tønder i Strategic Petroleum Reserve.

Vi burde tillade eksport af olie fra USA for at gøre os i stand til at stå op imod OPEC nedskæringer. Vi burde bygge Keystone XL rørledningen, og de andre olie og gasledninger mellem os og Canada der nu er i stilstand.

Det Herman opfordrer os til er en ny nationalisme, en ny måde at tænke på den internationale økonomi der lader U.S. og vore allierede være først, og benytter vor økonomiske styrke til at fremme de nationale frem for de globale interesser.

Det er noget GOP Kongressen kunne tænke over når Barack Obama beder dem opgive deres ret til at sige fra over for handelstraktater.

Patrick J. Buchanan is the author of the new book “The Greatest Comeback: How Richard Nixon Rose From Defeat to Create the New Majority.”

mandag den 24. november 2014

Islams bidrag til den moderne verden - en sammenligning

Bernie Planck

For tre år siden gjorde en læser mig opmærksom på en blogpost der påstod at “I hele sin historie har den islamiske civilisation opfundet og bidraget mindre til menneskelig udvikling end en flok æsler.” Mit svar til læseren var det var dog yderst fornærmende for - æslerne.
Urban Transport in Egypt: Arab Women on a Donkey Cart (1905-1906)
Urban Transport in Egypt: Arab Women on a Donkey Cart (1905-1906)

Her er artiklen:

Det er næsten midnat i Vesten den 30. august 2011, Extra! Extra! Hindu fortæller sandheden om Islam!
Historien og de nuværende begivenheder viser at Islam er den værste forbandelse der kan overgå menneskeheden. Islamiske lande er ringe frembringere på ethvert område, det være sig økonomisk, kunstnerisk eller videnskabeligt. Hvor er de muslimske telekommunikationsvirksomheder? Kan jeg købe en muslimsk bil, eller anden type køretøje udover en æselkærre? Selv den kærre vil have et vestligt design og aksler, hjul og dæk fremstillet i Vesten!

Hvor er de som kunne sammenlignes med Shakespeare, Dickinson, Newton, Beethoven, Einstein, Lloyd-Wright, Steve Jobs, Rembrandt, Rodin, Bohr, Menuhin, Callis, Gershwin, Cole Porter, Donizetti, Bellini, Rossini, Verdi. Jeg kunne blive ved og ved.

Det kan muslimerne ikke. Der er ingen i deres dødsverden med had og uvidenhed der svarer til nævnte personer. Jøder har fået 181 Nobel Priser, cirka 22% af personerne i den eksklusive klub. Muslimer siger de har vundet 15 Nobelpriser. Men seks af dem er Freds vindere er ikke muslimer!

Så lige så vanvittigt det kan lyde så er det bare sandt at sige:
I hele sin historie har islamisk civilisation opfundet og bidraget mindre til menneskehedens fremgang end en flok æsler.

Før nogen af mine muslimske besøgende kommer med eksempler på store videnskabelige fremskridt foretaget under den såkaldte Gyldne Tid I Islam, så lad mig sige at opfindelserne i den periode blev gjort af borgere, der var tvunget til at blive muslimer, i de nu erobrede dele af Persien, Mesopotamien, Indien, Egypten, Grækenland og Byzants.

Så retteligen burde perioden snarere blive kaldt ‘Den Gyldne Tid hos de Folk som Islam Erobrede.’

Som jeg skrev i min artikel Muslimer opfandt ikke  Algebra:

Da araberne oversvømmede Persien, Egypten, Konstantinopel og andre lande fandt de stor litteratur og bøger med indsigt. Men at tilskrive storhed til muslimer for at oversætte de andres ideer til arabisk er som at sige at nazisterne var kunstgenier, fordi de invaderede Europas museer, og bragte store kunstværker til Tyskland.

Sandheden i sidste ende er, at den ægte ånd i Islam betød at man kom og herskede og kvalte al forskning i de lande man beherskede.

lørdag den 22. november 2014

5 forskelle på drenge og rigtige mænd

5 forskelle på drenge og rigtige mænd                                               

At være 18 år og mand - gør dig ikke til en mand.

John Hawkins

“En mand må gøre det han skal gøre - til trods for personlige konsekvenser, til trods for forhindringer og farer og pres - og det er selve baggrunden for al menneskelig moral.”  John F. Kennedy.

Der er så meget mere at være en mand end blot være 18 år gammel med det ‘udstyr’ nedenfor. Faktisk er der mænd der lever hele livet ude at vide, hvad det vil sige at være en ægte mand. Uanset hvor lykkelige de ansvarsfrie slapsvanse kan forekomme at være på film, eller hvor mange ‘neutraliserede’ feminiserede mænd du kan støde ind i, som hævder at deres ‘liv er åh så vidunderligt’ så ved de fleste det ikke passer. De lever blot sådan, i skam og fiasko, fordi de ikke tror at de har ‘det der skal til’ for at være den slags mand de faktisk ønsker at være. Den triste sandhed, i deres tilfælde, er at de sælger sig selv alt for billigt. Ligesom alt andet i livet der er værd at kæmpe for, så er det at være en ægte mand ikke let, men det gør det ikke uopnåeligt. Det er faktisk lettere end det har været.

     1. En rigtig mand får gjort arbejdet færdigt

Tilbage i tiden måtte en rigtig mand vide, hvordan man byggede et hus, reparerer en bil, at lave ild i skoven. I dag, i vor moderne civiliserede kapitalistiske samfund, kan man tage telefonen og få nogen til at udføre alt det for dig. Men du skal dog stadig vide, hvem du skal ringe til, du skal dog stadig tage telefonen, og så skal du stadig, først og fremmest,  have et begreb om problemets omfang. Med andre ord er det lettere end nogensinde for en mand at klare problemer, men verden er stadig fuld af fyre der kan lave kludder i en bilkortege på sølle to biler. Dermed ikke sagt at en rigtig mand aldrig laver fejl, eller lader ting falde på ‘gulvet.’ Det sker for ALLE på et eller andet tidspunkt, men hvis en mand fortæller dig at det nok skal blive ordnet, så skal han nok regne en metode ud. Du behøver altså ikke minde ham 34 gange om at få ordnet tingene, ‘vejlede’ ham som et spædbarn gennem de “svære dele” eller lettere ophidset klare opgaven for ham i sidste øjeblik, fordi han har “glemt” den eller blev distraheret af en South Park genudsendelse så han ikke holdt sit løfte.

Når en rigtig mand siger til dig, “Det klarer jeg!” så regn med det ligesom en bankkaution.
I gave my all
2) En rigtig mand er en leder der kan tage beslutninger:

En masse kvinder vil nødig indrømme det, men de fleste kvinder hader så absolut at være den som skal tage beslutninger i et parforhold. Det er ikke det at de ikke ønsker at få indsigt i hvad der skal ske, eller at deres mening skal tilsidesættes, men de føler det er en del af mandens opgave at tage den endelige beslutning og også konsekvenserne.

Det har de fuldstændig ret i.

Det betyder ikke at manden altid skal stå i spidsen som leder, men du kan som et får der ikke er i stand til at tage beslutninger og så være en mand på samme tid. Hvad ville de mene om John Waynes karakter i filmen True Grit, hvis han rømmede og var vægelsindet, fordi han bare ikke kunne bestemme sig til hvilken saloon han skulle gå ind i? Tænk på Pattons hustru, tror du hun måtte tage alle de svære beslutninger, fordi han selv var bange for dem? Ideelt set vil en rigtig mand tage den rette beslutning. Undertiden tager han den forkerte, men det værste han kan gøre er ikke at tage nogen.

3) En rigtig mand skaber noget:

Der var et tidspunkt da man forventede at en mand skabte tilstrækkeligt til at han kunne klare sig selv og sit hjem, hustru, børn. I en verden med dagpleje, hvor de fleste kvinder har karrierer er det ikke længere normen, skønt de fleste mænd sådan set synes det er et ideal de gerne ville leve op til. I dag forventes det at mænd i det mindste kan klare sig selv, og så være med til også at hjælpe med til børnenes pleje. Der er intet mandigt i at drage store veksler på sine forældre eller medborgere, fordi du ikke orker arbejde. Det er så gennemført selvnedværdigende. Hvor mange dovne “mænd” har du set der nærmest fortæres af misundelse over at mænd der tog risici, og arbejdede mere knaldhårdt end dem, også høstede belønningerne som ingen nogensinde før har fået for blot at se på at andre folk drømmer livet bort foran TV skærmen hele dagen?
Lazy
4) En rigtig mand påtager sig et ansvar:

En rigtig mand tager ansvaret for sig selv, sin hustru eller kæreste og sine børn. Hans ord er som en kontrakt. Han tror det er vigtigt at få styr på sine fejltagelser og sikre sig at konsekvenserne af hans fejl ikke bliver andres byrde. Når en mand en gang accepterer noget eller nogen som sit ansvar så vil han gå til helvede og tilbage, hvis det er det der skal til for at få ordnet det ordentligt. Det er derfor du kan lave forretning med en håndslag med en rigtig mand, fordi han ikke lader sig skræmme af problemer, udgifter, hårdt arbejde eller vanskeligheder for at indfri sine løfter. Det er ligesom Charles Bronson sagde i Magnificent Seven.

“Du tror jeg er modig fordi jeg har et våben; nuvel, dine fædre er meget mere modige, for dei påtog sig et ansvar for dig, dine brødre, dine søstre og dine mødre. Og dette ansvar er som et stort klippestykke der vejer et ton. Det tynger dem ned og slider på dem indtil de endelig segner til jorden. Og der er ingen der siger at de skal gøre dette. De gør det fordi de elsker dig og fordi de vil det.”

Ligesom Atlas er rigtige mænd villige til at tage verden på deres skuldre for at indfri deres ansvar, men ulig den berømte titan fra græsk mytologi, gør de det villigt.
Not responsible
5)  En rigtig mand er villig til at kæmpe:

Misforstå mig ikke: Vi taler ikke her om at være villig til at true, tæve, misbruge eller regelmæssigt komme i nævekamp. Det er ikke at være en mand, det er at udstille sig selv som et røvhul. Vi taler heller ikke om at være som Chuck Norris med næverne eller som  Genghis Khan fremture i vold. Det vi taler om er en maskulin holdning. Ægte mænd foretrækker at undgå ballade, men hvis de ikke har andet valg, så gør det det der skal til verbalt, eller om nødvendigt fysisk for at forsvare sig selv eller de mennesker de har omsorg for. Det er den slags mand en kvinde føler sig sikker hos, og andre mænd ønsker at være blandt, når ‘lorten’ rammer ventilatorvingen

Man card revoked
           
John Hawkins is a professional writer who runs Right Wing News and Linkiest. He's also the co-owner of the The Looking Spoon. Additionally, he does weekly appearances on the #1 in its market Jaz McKay show, writes a weekly column for Townhall and PJ Media, does YouTube videos, and his work has also been published at the Washington Examiner, The Hill, and at Human Events. He's also the blogosphere's premier interviewer and has interviewed conservatives like Thomas Sowell, Mark Levin, Victor Davis Hanson, Mark Steyn, G. Gordon Liddy, Dick Morris, Karl Rove, Michael Steele, Milton Friedman, Jonah Goldberg, Jim DeMint, Walter Williams, Robert Novak, Ann Coulter, Newt Gingrich, & Michelle Malkin among others. Moreover, John Hawkins' work has been linked and discussed in numerous publications and on TV and radio shows including ABC News, BusinessWeek, C-Span, The Chicago Tribune, CNN, Countdown with Keith Olbermann, Editor & Publisher, Fox News, Hannity and Colmes, The Laura Ingraham Show, Minneapolis Star Tribune, MSNBC, National Journal, National Post, Newsmax, Newsweek, The Philadelphia Inquirer, The Rush Limbaugh Show, The Tammy Bruce Show, Time Magazine, The Wall Street Journal, The Hugh Hewitt Show, The Washington Post, Salt Lake Tribune, Scarborough Country, U.S. News & World Report, and Human Events, where he had a weekly column. Right Wing News has been studied by college classes and even inspired an urban legend that was covered at Snopes. Last but not least, John Hawkins also founded and led the Rightroots group, a grassroots effort that collected almost $300,000 for Republican candidates in the last 3 months of the 2006 election cycle. In 2008, he consulted for Duncan Hunter's presidential campaign and was on the board of Slatecard, which raised more than $600,000 for Republican candidates in the 2008 election cycle.

Related Posts with Thumbnails