søndag den 19. april 2015

Noget af en udskylning - Boreplatform forsvandt

Udskylning


Lake Peigneur ligger i Louisiana, 170-249 kilometer vest for New Orleans. Hvis du besøgte stedet for 36 år siden ville du have oplevet en ferskvandssø der, hvor den var dybest var cirka 3 meter, masser af fisk. Og hvis du så var den den 20. november 1980, ville du have kunnet oplevet en 40 meter høj olieboreplatform forsvinde i en sø der næppe er dyb nok til at dække en sunken sejlbåd.

Texaco, udføre boring i Lake Peigneur, og man håbede at finde olie cirka 430 meter nede under søbunden. Vi er ikke helt sikker på hvad der skete den dag - da boreplatformen på 40 meter fuldstændig blev opslugt på kun 3 meter vand. Mest sandsynligt er det at ingeniørerne hos Texaco havde lavet en fejl. Deres bor på 0.35 meter var ikke placeret korrekt og gik en smule sidelæns og ikke direkte ned. Normalt ville det ikke have den store betydning - udover man ikke ville finde olie. Men Lake Peigneur var ikke ovenpå en oliereserve - eller i hvert fald ikke kun en oliereserve. Cirka 430 meter nede under bunden var der en saltmine som Diamond Crystal Salt Company drev. Og hullet som boreplatformen lavede førte søens vand direkte ned i minen.

Hvis man føjer salt til vand så ved man at de to ting udmærket kan blandes - saltet opløse og det ret så hurtigt. Og hvis man så gør det i stor skala som i en saltmine - og med en sø på cirka 2,5 milliarder vand som tilskud - så går det galt. Dette gælder især i dette tilfælde, fordi saltminen, og det gælder sådan set alle saltminer, benyttede saltsøjler til atstivning af loftet, mod vægten ovenfra. Da vandet så kom strømmedne ind - smeltede disse søjler og alt faldt sammen. Herunder boreplatformen på 40 meter.


Ganske hurtigt dannede der sig en strømhvirvel på overfladen af Lake Peigneur da vandet søgte ned i minen. Hvirvlen begyndte at suge alt i søen til sig med stadig større kraft. Boreplatformen forsvandt - et dusin både, hvoraf mange var pramme med lastbiler og måske mest utroligt hele 26 hektar land, herunder en hel ø.

Delcambre Canal, der før denne dag var søens adgang til Den Mexikanske Gulf ændrede kurs og førte dermed saltvand fra havet til søen. I nogle dage skabte denne omvendte strøm et vandfald på 30 meters højde - det højeste i Louisianna på den tid. Da søbunden så endelig var helt forsvundet, var også den 60 år gamle saltmine og den engang så klare ferskvandsø var nu en saltsø med en max.dybde på 30 meter.


Ganske forbløffende er det at ingen kom til skade eller døde ved Lake Peigneur katastrofen. De 55 saltminearbejdere og alle personerne på riggen og i båden var kommet bort i tide.


Bonus Fakta: Salt og olie - historien: Edwin Drake (som man mener er den første amerikaner der med succes borede efter olie (på den tid brugte man den dyre hvalolie til belysning) blev hyret til at udforske området under Titusville, Pennsylvania i 1858.

Men at lede efter olie mange meter under jordoverfladen var en ny udfordring. Drake besluttede ganske enkelt at kopiere de velkendte metoder til boring efter salt og anvendte metoden til olie. Han føjede også et støbejernsrør til for at kunne bore gennem klipper uden at der ville komme vand i boresystemet. Men denne ‘opfindelse’ blev saltboremetoden standarden for de første borerigs.

lørdag den 18. april 2015

Hillary lyver når det passer i hendes kram

Hillary's 'falske men dog korrekte’ immigrant bedsteforældre

       
Rick Moran                
                   
Dette er endog endnu mere oprørende end Elizabets Warrens “Fauxchohintas” fortælling. Buzzfeed rapporterer at Hillary Clinton fortalte en forsamling i Iowa at alle hendes bedsteforældre immigrerede til USA, og at hun således er meget bekendt med det som immigranter gennemgår.
Billedresultat for fauxchohontas


Hillary Rodham Clinton har i den grad lavet om på sin families historie under kampagnestarten i Iowa, onsdag, da hun omtalte sine bedsteforældre som indvandrere. “Alle mine bedsteforældre kom hertil og min bedstefar fik arbejde på et væveri i Scranton, Pennsylvania,” sagde Clinton.

Men ifølge papirer der er lagt på Buzzfeed.com var det kun en af hendes bedsteforældre der indvandrede, alle de andre var født i USA, lige efter deres forældre var kommet.

Hillary ‘forskønnede’ noget. Hun direkte løj. Hun har løjet om sin fortid i mindst et år ifølge Buzzfeed. Og forklaringen hendes kampagne giver for løgnene er i den bedste tradition med “falsk, men dog rigtigt.”

Denne historie med især hendes bedstemor der immigrerede har Clinton fortalt før. Clintons eneste udenlandsk fødte forfader, Hugh Rodham Sr., var barn da han kom til landet.

“Hendes bedsteforældre talte altid om indvandringsperioden og derfor tænkte hun altid på dem som immigranter,” fortalte en Clinton talsmand BuzzFeed News. “

“Som det helt korrekt er blevet påpeget så var hendes bedstefar indvandrer mens det ser ud til hendes bedstemor blev født kort tid efter hendes forældre og søskende ankom til USA tidligt i 1880’erne.” Altså var hendes bedstemor ‘næsten’ immigrant, og det sammen med den måde Hillary opfatter sine bedsteforældre er altså nok til at hævde at udtalelsen er sand.
Hanna Jones Rodham, Clinton's paternal grandmother (the wife of Hugh Rodham Sr.), was born in Pennsylvania in 1882, according to the 1910 census. (Hugh Rodham Sr. was born in England and immigrated with his parents as a child according to records.)
Clinton må da vide hvor let det er nu om stunder at gennemsøge de offentlige optegnelser så derfor er hendes arrogance med at lyve om sine bedsteforældres ‘immigrant fortid’ forbløffende.

Ligesom det med at hun nægter at ville tale om de hundreder millioner dollars i donationer modtaget fra udenlandske regeringer til Clinton Foundation. Hun er fuldkommen ligeglad med hvad andre kunne mene, fordi hun ved at hendes allierede i presse vil støtte op om hende.  


Synopsis- kommentar:

Hun fortalte Edmund Hillary (den første hvide der besteg Mt. Everest i 1953) at hendes mor navngav hende efter ham desuagtet Hillary er født i 1947 seks år før Edmund Hillary blev verdensberømt.

Så var der historien om at hun hævdede at være under beskydning i Serbien, hvilket viste sig at være ikke sandt.

I Benghazi gate affæren hævdede hun efterfølgende i senatshøringen “what does it matter!” Sandheden betyder altså nul og niks. Godt opdraget af ægtemanden Bill der uden blusel løj for det amerikanske folk.

fredag den 17. april 2015

Det armenske folkedrab - jihad mod kristne

Jihad mod armenske, assyriske og græske kristne


I Tyskland, hvor Holocaust benægtelse er strafbart med op til 5 års fængsel kapitulerede fornylig Stuttgart Universitetet forleden for pres af bosiddende tyrkiske muslimer og aflyste en udstilling med titlen, "Forfølgelse, Udstødning og Udslettelse af Kristne i Det Osmanniske Imperium 1920-1922." 

Ironisk nok er dette sket i et land der blev tvunget til selv at konfrontere sin egen 'folkedrabs' fortid, til at uddanne sin egen befolkning på det område og betale erstatning til ofrene. Embedsmænd fra universitetet forklarede, at de ønskede at "være neutrale" om den næsten 100 år gamle, veldokumenterede tyrkiske massakre på cirka 2 millioner kristne. At henvise til neutralitet, når man står overfor forbrydelser mod menneskeheden, er dybt bekymrende, særlig i lyset af Tysklands egen Holocaust fortid og den forpassede mulighed som dermed ses bort fra i at undervise eleverne om folkedrab, og dermed være med til at forhindre det kan ske igen. 

Tyrkiets aggression tilbage i tiden, som er blevet kaldet "Det Armenske Folkedrab" følger islamiseringsmønsteret der er i funktion i dag: Fjernelsen af alle ikke-muslimer, uanset religion, etnicitet eller national oprindelse. Det var en jihad mod anatolske kristne. 

Ydermere ødelagde Tyrkiet dokumentation om folkedrabet, mange af dets drabsmænd forblev ustraffede, der blev aldrig betalt erstatning til ofrene, og de som gennemførte massakrerne er siden blevet mindet ved at der er opkaldt byer gader, mindesmærker efter dem. Tragisk nok blev Hitler inspireret af den tyrkiske udslettelse af armeniere og kristne og retfærdiggjorde den i sin "Enelige Løsning" med en udtalelse om af "ingen husker Det Armenske Folkedrab." 

I virkeligheden husker verden det, men bliver holdt i skak af den fortsatte benægtelse af historiske sandheder, man insisterer på den islamiske holdning og det politiske pres på at gøre de som har modsatrettede synspunkter tavse, sådan som det er fremherskende i den muslimske verden i dag også på andre områder og som fortsætter med jihad mod anatolske kristne.
 Sultende armenske børn, ofre for Osmannisk undertrykkelse under Det Armenske Folkedrab.

Det "Armenske Folkedrab."


De fleste historikere anser årene 1912-1925 som en tidsperiode med en omfattende udslettelse af kristne og tvangsforflytninger i det muslimske Osmanniske Imperium. Skønt almindeligvis givet det lidt misvisende navn "Armenske Folkedrab" var overgrebet en omhyggelig planlagt etniske udrensning for at befri Lilleasien for armeniere, assyrere, grækere og andre minoriteter for at oprette en udelukkende muslimsk tyrkisk stat. Nogle lærde fastsætter den første fase af det kristne folkedrab fra under Sultan Abdul Hamids og hans Hamidiske Massakrer i 1895-1897 (målet var armenske kristne) og frem til Istanbul Pogromen i 1955.(målet var kristne grækere)

De Hamidiske Massakrer var forsøg på at indføre muslimsk overherredømme og fremme en tyrkificering. Den franske ambassadør Pierre Paul Cambon beskrev Tyrkiet på den tid som værende "bogstaveligt i flammer" med "massakrer allevegne" og kristne der blev myrdet "uden forskel." De plyndrende kurdiske stammehøvdinge i regionen blev opmuntret til at slutte sig til, og kanalisere deres agression til drab, plyndring og voldtægt af ikke-muslimske befolkninger. Man anslår at antallet af kristne der forsvandt under Sultan Hamid er mellem 100000 til 300000.
Fra år 1900 til 1922 faldt den kristne befolkning fra at have været på 25% til mindre end 5% i Anatolien. Under Islam havde kristne kun få rettigheder, betalt meget høje skatter - jizya - og havde kun ringe politiske repræsentation og adgang til regeringsembeder. Deres vidnesbyrd blev ikke regnet for noget, der var en ringe juridisk beskyttelse, de måtte ikke eje skydevåben og deres ejendom, hustruer og børn var sårbare overfor spontane angreb og overfald. 

Anslået 2.5 million Armeniere[1], Assyrere[2] og græske kristne[3] blev massakreret i denne periode, Kurdere blev opmuntret til at bosætte sig i de kristnes områder, opkræve afgifter og på ulovlig vis tage deres land i besiddelse. De fik lov til et frit styre mod deres lokale kristne i bytte for deres troskab overfor den Osmanniske regering.

Oprindelsen


Den tyrkiske kampagne begyndte fem år før 1. Verdenskrig, da De Unge Tyrkere, et hemmeligt selskab af studerende og officerer fra militæret tog kontrollen over den Osmanniske regering. I et første forsøg på at konsolidere deres kontrol lovede De Unge Tyrkere lighed til alle ikke-muslimer. Når magten først var sikret gik de bor fra den politik og gik ind for et skema med plyndring for at opnå de nødvendige økonomiske ressourcer til det stadig mere svækkede Osmanniske Imperium. Som opmuntring til og retfærdiggørelse af angrebene 'fabrikerede' de rygter om at kristne var forræderiske medhjælpere for Imperiets fjender.
 
En fatwa[4] blev udstedt mod de kristne og blev offentliggjort i moskeer over hele Imperiet. En plan i to dele[5] blev indført for at homogenisere Tyrkiet gennem.1) Assimilation eller opløsning af ikke tyrkiske muslimer ved at sprede dem over hele Imperiet og 2) Eliminationen af ikke-muslimer der blev bedømt som vantro og fjender af Islam. Dømte forbrydere blev løsladt af fængsler for at bemande Special Operation [6], der blev organiseret for at udføre den endelige løsning på det kristne 'problem.' Under eskorte af militære enheder, voldtog de, røvede og dræbte uskyldige kristne mænd, kvinder og børn.

Folkedrabet på de kristne var i tre faser. Først blev egnede mænd indsamlet og deporteret til arbejdslejre. For det andet blev lokalsamfundslederne og indflydelsesrige mennesker henrettet offentligt. For det tredje blev forsvarsløse kvinder, børn og ældre massakreret eller forflyttet eller slaveholdt.


Etniske grækere

De etniske grækere der blev flået bort fra deres forfædres hjem gennem 3000 år var de første ofre i det som Grækenland kalder "Den Store Katastrofe." I løbet af de første seks måneder af 1914 påbegyndtes en samlet bestræbelse for at udslette grækerne med det formål at få dem ud af Lilleasien for at gøre plads til muslimske flygtninge fra Balkanlandene. Alle græske mænd i alderen 18-50 fik ordre til at melde sig til militærtjeneste. De blev inkorporeret i den Osmanniske Hær og derpå overført til kampbataljoner hvor de døde i tusindvis, udsat for kulde, sult og lidelser. 

Hus til hus undersøgelser blev udført for at finde våben. Græske mænd blev fjernet fra deres hjem, deporteret og massakreret. Græske mænd og kvinder blev mishandlet og anklaget for mangel på troskab overfor den Osmanniske regering. Kvinder og børn blev voldtaget og tvunget til at konvertere til Islam. Drenge og piger blev bortført og transporteret dybt ind i Imperiet. Regeringen var mere reserveret i behandlingen af grækerne end af armenierne, assyrere og andre minoriteter og lod dem ikke være underlagt den fulde massakre. Det var fordi den græske regering havde udtrykt bekymring for ofrenes velfærd og at tyrkerne var angste for at Grækenland ville gå med i 1. Verdenskrig på De Allieredes side.


Armeniere og andre minoriteter

I 1915, gik De Unge Tyrkere i kast med armenierne, assyrerne og andre minoritetsgrupper. Alle ikke-tyrkere blev afvæbnet og tropper udsendt for at indsamle våben. I den proces myrdede De Unge Tyrkere mænd, voldtog kvinder og nedbrændte husene. Armeniere og assyrere der tjente i hæren blev fjernet fra kamptropperne og overført til tvangs arbejdslejrene. 

Ikke muslimske ledere blev fjernet fra lokalsamfundene under den anklage lagde råd op mod regeringen. Fængslet og marcherende ud af byerne bundet sammen og uden nogen ejendele eller mulighed for afsked med familien. Når først befolkningen var afvæbnet og mændene fjernet så kunne terrorstyret begynde, det som lignede det græske folkedrab. 

Samtidige beretninger gav detaljer om den overlagte massakre på uskyldige kristne gennem øjenvidneberetninger af diplomater og missionærer fra forskellige dele af Det Osmanniske Imeprium fra såvel, amerikanske, tyske, italienske, skandinaviske, græske, kurdiske, russiske, assyriske og armenske vidner.

Bøger om emnet er British Blue Book, "Behandlingen af Armenierne i Det Osmanniske Imperium, 1915-1916," "Den Sorte Bog om Det Græske Folks Lidelser," og "Ambassadør Morgenthaus Historie," af den amerikanske ambassadør i Det Osmanniske Imperium fra 1913-1916, som var vidne til folkedrabet på armenierne, assyrerne og den græske befolkning.

Det er rædselsvækkende skildringer af overgrebene. Vidnerne så landsbyer blive omringet og sat i brand uden nogen mulig udvej for landsbyens beboere. Ejendom, kvæg og hjem blev konfiskeret af myndighederne. Børn blev forgiftet og myrdet med indsprøjtninger af morfin og hele skoler blev giftgasset. Kvinder og børn blev omladet i både og ført ud på have for at blive smidt overbord eller kuldsejle. Kvinder og børn blev flået nøgne, gennembanket med grene, voldtaget mens familiemedlemmer måtte se til, og flået og brændt levende. Maverne på gravide kvinder blev gennemboret med bajonetter og fostre blev smidt op i luften og gennemboret med svært. Nogle ofre blev injiceret med tyfusbakterier og led en langsom død fra sygdommens lidelser. Andre blev tvunget til marchere nøgne med hesteskosøm gennem fødderne. De fik ingen vand og mad, og måtte udholde konstante gennembankninger af de bander der eskorterede dem. Folk blev bundet til heste og slæbt til døde eller fik deres kroppe flået i stykker ved at være bundet til et træ. Andre blev korsfæstede, hakket til døde og savet i småstykker. 


Kirker blev gennemsøgt og præster gennembanket og tvunget til at marchere nøge og derpå massakreret. Mænd blev banket på fodsålerne indtil de brast og de måtte amputeres. Tyrkerne flåede skæg ud, flåede negle af, rev tunger ud, brugte skoldhede jern på ofrenes bryst, hældt skoldhedt smør i deres sår og hånede dem med om ikke Kristus skulle hjælpe dem. De Osmanniske Tyrkere gik endda til beretninger fra Den Spanske Inkvisition for at få ideer til torturen.


Nogle kristne blev deporteret med den formodning at de ville dø på turen uden mad og drikke. Under 'rejsen' blev de berøvet, pisket, stukket med bajonetter og myrdet af muslimer der forbød dem at stoppe for at drikke vand. Andre blev slået med savklinger, hamre og køller og efterladt for at de vilde dyr kunne fortære dem.

Kristne ofre der ikke blev dræbt blev holdt som slaver i harems, bortført og tvunget til at konvertere til Islam. Overlevende kvinder blev det forlangt, at de skulle give afkald på deres børn så regeringen kunne opdrage dem som muslimer.


Efterkrigstiden og det moderne folkedrab

Efter 1. Verdenskrig og under den græsk-tyrkiske krig 1919-1922 fortsatte angrebene mod grækerne da hundredtusinder af grækere og kristne blev dræbt og udvist. Endnu en gang blev konflikten mellem muslimer og kristne misfortolket, denne gang med en nationalistisk etiket da de fleste grækere var Græsk Ortodokse kristne. Lausanne Traktaten der indeholdt betingelserne for en afslutning af den græsk-tyrkiske krig indeholdt også en tvungen udveksling af befolkningen - grækere mod tyrkere - ligesom en forordning der tvang grækerne til at opgive deres ret til at søge at få kompensation for folkedrabets ofre og for deportationerne. Efterfølgende lovgivning skadede de økonomiske udsigter for grækerne i Tyrkiet ved at holde dem ud fra visse handelsgrene og professioner og indføre en betragtelig formueskat på deres indtjening.
.
I september 1955 førte yderligere stramninger for en tyrkificering til Istanbul Pogromen rettet mod den græske minoritet, udløst af Grækenlands appel til FN om selvbestemmelse for Cypern. Tyrkiet påstod falskeligt at Grækenland planlagde at angribe Cypern. Tyrkiske enheder bragte en bombe til sprængning ved Mustafa Kemals fødested i Tessaloniki, og gav de græske indbyggere skylden og igangsatte derpå Pogromen. Tyrkiske pøbler blev forsynet med skovle og spader hakker og brækjern og andre redskaber og transporteret ind til byen for at angribe de græske samfund. Efter pogromen kom der fart i den græske udvandring.

På tragisk vis faldt den græske befolkning i Tyrkiet fra 120000 i 1927 til 7000 i 1978 og 2500 i 2006. I dag undgår den græske regering at omtale emnet Cypern ligesom folkedrabet ikke nævnes, for at opretholde de gode forbindelser med Tyrkiet. Hverken græske som tyrkiske skoler underviser i Det Græske Folkedrab. 

Den kristne del af befolkningen i Tyrkiet er i dag mindre en 1%. Før 1. Verdenskrig var der 33% kristne i Tyrkiet. I dag er der færre end 10000 assyrere, 60000 armeniere og 2000 grækere i Tyrkiet. Tyrkiet har fået lov til at undgå at stå tilregnskab og straf og har beholdt 'rovet' fra ofrene for de omfattende folkedrab. Hver eneste gang det kristne folkedrab nævnes udtrykker tyrkiske embedsmænd vrede over at Tyrkiets ære besmudses. 

Vestens tøven for undgå at "ydmyge" Tyrkiet med anklage om at have hjulpet med til folkedrab, og undgå at nævne nogen form for fejl af den tyrkiske regering der samtidig har elimineret alle spor og henvisninger til det kristne folkedrab fra tyrkisk historie er sørgelig.

Samtidig med at man fastholder en benægtelse af sin historie om jihad mod kristne, og folkedrabet på minoriteter, fortsætter Tyrkiet med at forfølge sine mål med tyrkificering og islamisering.


Diskriminerende praksis mod minoriteter fortsætter uhindret. Fuld politisk deltagelse, lige rettigheder og ytringsfrihed og religionsfrihed er hæmmet af den islamiske Erdogan regering. Benægtelsen af veldokumenterede historiske sandheder og mindehøjtideligholdelsen af morderne der udførte folkedrabet  er en krænkelse mod ofrene, familierne og de overlevende.

Efterkommerne af de armenske, assyriske og græske ofre fortjener intet mindre end fuld anerkendelse for dette overgreb og en uforbeholden undskyldning af den tyrkiske regering. Vestens regeringer, der ligesom Stuttgart Universitetet, undlader at tale om og henholder sig til neutralitet for at undgå af såre Tyrkiet burde anerkende at de dermed føjer en jihad, der har holdt ved i næsten 100 år og som kun vil blive endnu mere udbredt over hele verden. 


[1] Taner Akcam, A Shameful Act:  The Armenian Genocide and the Question of Turkish Responsibility, Metropolitan Books, 2006.
[2] Hannibal Travis, Native Christians Massacred:  The Ottoman Genocide of the Assyrians During World War I, Genocide Studies and Prevention, Vol. 1, No. 3, December 2006, pp. 327-371.
[3] Constantine G. Hatzidimitriou, American Accounts Documenting the Destruction of Smyrna by the Kemalist Turkish Forces: September 1922, New Rochelle, New York, Caratzas, 2005, p. 2.
[4] David Gaunt, Jan Bet-Sawoce, Racho Donef, Massacres, resistance, protectors: Muslim-Christian relations in Eastern Anatolia during World during World War I, Gorgias Press LLC, 2006, p. 62.
[5] Raymond Kevorkian, The Extermination of Ottoman Armenians by the Young Turk Regime (1915-1916), Online Encyclopedia of Mass Violence, June 2008.
[6] Vahakn, Dadrian, The Documentation of the World War I Armenian Massacres in the Proceedings of the Turkish Military Tribunal, International Journal of Middle East Studies 23, pp. 549-76.
FamilySecurityMatters.org Contributor Janet Levy, MBA, MSW, is an activist, world traveler, and freelance journalist who has contributed to American Thinker, Pajamas Media, Full Disclosure Network, FrontPage Magazine, Family Security Matters and other publications. She blogs at www.womenagainstshariah.com.

torsdag den 16. april 2015

Bøsseægteskaber og pornografi - en sammenhæng?

Bøsseægteskab og pornografi - en sammenhæng?

       
   

Jeg havde sådan set ikke forventet at to interessante historier om bøsseægteskab skulle poppe op på een gang, men her så en af Paul Bedard fra Washington Examiner om en ny seriøs analyse af et fænomen han siger ikke kan diskuteres skånsomt: “Udsættelse for pornografi bløder op for modstand mod ægteskab mellem personer af samme køn blandt den største gruppe af Nej-sigere - heteroseksuelle mænd.”

“Vor undersøgelse lader formode at jo flere heteroseksuelle mænd, især de lavere uddannede heteroseksuelle mænd, der ser pornografi, des mere støttende bliver de af bøsseægteskab,” fortalte Indiana University Assistant Professor Paul Wright til Secrets.

Idet han forklarer analysens resultater,  udgivet i Communication Research journal, sagde Wright, “Pornografi indtager en individualistisk, ikke fordømmende stillingtagen til alle former for ikke traditionel seksuel opførsel, og positive holdninger til ægteskaber mellem personer af samme køn er stærkt knyttet porno. Hvis mennesker mener at enkeltpersoner skulle bestemme over sig selv og ønske sex med en person af samme køn. så mener de også at individer skal være i stand til at bestemme om de vil giftes med en partner af samme køn.”

Han tilføjede: “Da en del af individets seksuelle holdninger stammer fra de medier de benytter, så giver det mening at de som ser pornografi vil have mere positive holdninger til bøsseægteskab.”

Dette er interessant forskning selvom man ikke direkte berører den ‘varme grød’ med bøsseægteskab. Hvis forskningen holder vand er det en meget tydelig illustration af kulturens indflydelse på de politiske holdninger. Her har du en temmelig helt klar apolitisk, fri for en dagsorden form for underholdning, skabt af mennesker der muligvis slet ikke bekymrer sig om at forfatte deres manuskript ud fra ideologiske slagord eller underforståede temaer. Imidlertid synes det ganske så udpræget at påvirke forbrugerens holdning om det meget politiserede ved bøsseægteskab.

Bedard bemærker at forskerne bag undersøgelsen nævnte populariteten af lesbisk pornografi blandt heteroseksuelle mandlige seere, og opstiller så den hypotese, at deres velbehag ved en sådan aktivitet kunne gøre dem mere modtagelige for bøsseægteskaber. Dette ville forudsætte at en del af betragternes modstand mod bøsseægteskab var med baggrund i “afstandtagen” fra samleje mellem samme køn.

Som altid med sociologiske studier er der imidlertid nogle væsentlige bekymringer - 500 heteroseksuelle mænd i løbet af seks år - og troværdigheden af svarene om noget (forbruget af pornografi) som mange ikke har det godt med at tale om.

Så er der også det ømtålelige spørgsmål om årsag og effekt: Ændrede de deltagendes holdning til sex mellem personer af samme køn sig virkelig med tiden som et direkte resultat af at bruge pornografi, eller er disse ændringer i holdning der allerede af andre årsager? Kunne vi med rette formode at de som ser rigtig meget pornografi har særdeles afslappede holdninger til seksuel troskab, og derfor er langt mindre opmærksomme på at tage et ægteskab alvorligt... ligesom man lettere forkaster de sociale og religiøse fordømmelser som man opfatter følger med?
Billedresultat for same sex marriage

Det traditionelle ægteskab er blevet svækket i det amerikanske samfund i lang tid før bevægelsen for sex mellem personer af samme køn virkelig kom i fremgang. Fortalere for den form for sex nævner ofte dette, samtidig med at man fremhæver, at et samfund med en så høj rate af traditionelle ægteskaber der ender i skilsmisse ikke er særlig intellektuelt troværdigt når man insisterer på “helligheden” i sådanne ægteskaber.

Det er ikke let at adskille årsagerne til en så stor forandring fra virkningerne, men hvis denne forskning overlever en nærmere kritik, kunne den kaste lys på en vigtig sandhed: Først ændrede den måde amerikanerne tænker på sex sig, og så fulgte uundgåeligt synet på ægteskabet.  

For at klargøre en pointe .... i den udstrækning jeg er villig til at acceptere konklusionerne i dette studium så formoder jeg, at det ikke at støtte til bøsseægteskab svarer til ‘trivielle’ ægteskab. Det jeg mener er, at hvis en person ikke mener restriktionerne der følger med det traditionelle ægteskab - altså den påkrævede deltagelse af en mand og en kvinde - har stor moralsk værdi eller status, så er den person mere villig til at betragte det at nægte ægteskab mellem personer af samme køn som noget hykleri - overholdelse af en meningsløs tradition. Hvis det traditionelle ægteskab er noget tvungent eller noget irrelevant, hvorfor så lade parrene i sex mellem samme køn have det dårligt ved at sige til dem at den går altså ikke.  

Det er mere eller mindre det spørgsmål samfundet stiller sig selv. Ville det være overraskende at erfare at regelmæssige brugere af pronografi i højere grad betragter traditionelt ægteskab som noget værd at forsvare ihærdigt på bekostning af det som rutinemæssigt portrætteres som “borgerrettighederne” hos homoseksuelle? Vil det være overraskende at erfare at fans af porno i højere grad end den store befolkning forkaster appeller til at følge traditionen og den religiøse myndighed?

           
http://www.humanevents.com/2013/02/04/exploring-the-gay-marriage-pornography-link/

onsdag den 15. april 2015

Cannabis olie og helbredelse

Cannabisolien hjælper - men myndighederne udviser forbehold                                            


Chris Queen           

Mike og Kelli Hopkins troede aldrig de ville forlade deres hjemby. Efter at have opfostret fire børn i Covington, Georgia havde Hopkins familien deres rødder i lokalsamfundet, hos venner og i kirken. Tre af Hopkins børn har lidt af genetisk betingede handicaps, en fælles var - spasmer.

Da de så fandt ud af at en smule cannabisolie der bevisligt har kunne hæmme spasmer uden at man bliver “høj” som marihuana ellers forbindes med, håbede de at Georgia ville gøre medicinen lovlig. Efter et lovforslag om at gøre cannabisolien lovlig ikke blev vedtaget i 2014, har Hopkins familien nu planer om at flytte til Colorado, hvor olien er lovlig.
.


Kelli og børnene ville flytte permanent til Colorado, mens Mike ville flyve frem og tilbage fra deres hjem i Covington, hvor han er direktør for det lokale vandværk til Colorado for at tilbringe tid sammen med familien. Men flytningen er sket for sent da to af Hopkins børn, 21 årige Mary Elizabeth og seksårige Abe døde med få måneders interval.  

Mike og Kelli lovede sig selv at kæmpe igen i 2015 for at gøre dette nærmest mirakuløse middel lovligt i deres hjemstat. Samtidig i Colorado, har Kelli forsøgt sig med olien til deres 17 årige datter Michala, og resultaterne har været dramatisk gode.

HB1, Loven i dette års samling har 84% støtte, ifølge WSB i Atlanta – imidlertid har Guvernør Nathan Deal sagt han vil nedlægge veto, men vil støtte et kompromis der tilbyder immunitet mod retsforfølgelse for enhver der transporterer olien til Georgia.

For Mike Hopkins er en sådan mulighed alt for risikabel for familien til at han vil flytte tilbage..

“For ser du, da vi fik olien i Colorado underskrev vi et dokument der nævner at vi aldrig må forlade staten Colorado med denne medicin. Dokumentet gør det ulovligt at forlade staten Colorado,” sagde han.

Forslagsstilleren, Representative Allen Peake, har overvejet at være med i “en smule borgerlig ulydighed.”

“Jeg er klar og villig til at risikere fængsel for at få produktet (olien) til Georgia, således at disse familier kan benytte det lovligt.,” sagde han.

I mellemtiden vil Hopkins familien sammen med cirka 16 andre familier fra Georgia blive i Colorado til Georgias lovgivere kan berede vejen for dem så de kan komme hjem med den medicin der virkelig udgør en positiv forskel i deres børns liv.
           
All Chris Queen wanted to be growing up was a game show host, a weather man, or James Bond. But his writing talent won out. By day, Chris is a somewhat mild-mannered church communications director, but by night, he keeps his finger on the pulse of pop culture and writes about it. In addition to his Disney obsession (as evidenced by his posts on this website), Chris's interests include college sports -- especially his beloved Georgia Bulldogs -- and a wide variety of music. A native of Marietta, GA, Chris moved with his family as a child to nearby Covington, GA, where he still makes his home. He is an active charter member of Eastridge Community Church and enjoys spending time with family and friends. In addition to his work at PJ Media, Chris spent nearly a year as a contributor to NewsReal Blog. He has also written for Celebrations Magazine and two newspapers in Metro Atlanta. Check out his website, www.chrisqueen.net.

Related Posts with Thumbnails