lørdag den 24. februar 2018

Gås som førerhund - usædvanligt venskab

Gås som førerhund

På billedet herunder ser vi en hund og en gås. Hunden hedder Baks. Gåsen hedder Buttons. De er perlevenner.

Det er højst usædvanligt - hunde og gæs er ikke lige den bedste kombination. The National Park Service kunne meddele at de plejede at benytte hunde til at få gæs til at forføje sig når disse holdt ‘møde' på græsplænen på the National Mall, fordi fuglene sked over det hele i store mængder og turisterne trådte i det..
Og i 2006, ifølge the New York Times, lavede en snedker i New York nogle attrapper af træ af “hunde” specielt beregnet på at skræmme gæs væk fra de offentlige parker. Hunde og gæs er altså ikke det perfekte match, og Baks og Buttons venskab er da også besynderligt. Men det bliver endnu mere besynderligt.

De to har været venner siden 2010, da Baks ved en ulykke blev handicappet. Af billedet fremgår at de to har det sjovt sammen.
Hvad skete der med Baks? Ulykken gjorde han blev blind. Og her er det så at Buttons kom ind i historien.
Billedet er fra 2011, og de to bor i Polen med deres ejer en kvinde ved navn Renata Kursa. Ifølge to Discovery.com, fortalte  Kursa at efter ulykken foretog Baks sig så at sige ingenting, han lå mest og surmulede. Men det ændrede sig grundet Buttons interesse. Kursa fortalte at “gradvist fik Buttons ham op og førte ham rundt omkring.” Dette er ikke det eneste eksempl på at hunde og gæs godt kan være sammen — her er et andet — men med Baks og Buttons er det altså gåsen der er ‘førerhund.’.

Rex the German Shepherd and Geraldine the goose have become firm friends
I typiske tilfælde hvor dyr er tjenestedyr for andre dyr er det hunde det drejer sig om. I dette tilfælde er rollerne byttet om. De to ler legekammerater og ifølge Metro UK, har venskabet med fuglen givet Baks “et nyt indhold. Med Discoverys ord “den fireårige gås fører nu sin synshandicappede ven rundt overalt ved at lade sin has være i hans mund, eller ved at skræppe om hvilken vej de skal gå.” Buttons er Baks tålmodige, godmodige og bedste ven.

Men venskabet er ikke kun den ene vej. Baks har også lært Buttons nogle småting - unoder -en af duoens tidsfordriv er sammen at jagte postbude.
Bonus fakta: I 2013, besluttede nogle politiafdelinger på landet i Kina at ansætte nogle ‘vagthunde’ - i stedet for ja hunde benytter de gæs. Ifølge et National Geographic interview med en ansat hos Audubon Society, giver det faktisk god mening. Gæs har en fremragende hørelse og syn og de er meget højlydte når de skræpper. Plus de er af natur territoriale. Hvis nogen kommer ind på det område de “bevogter” så forvent de reagerer og slår alarm.

torsdag den 22. februar 2018

Haiti og nødhjælp - der skader mere end den gavner

Vi er fra det internationale samfund, og vi er her for at hjælpe

Hvordan Clintons, FN og Oxfam behandlede Haiti som affald



“Jeg har altid følt at de ni mest skrækindjagende ord i det engelske sprog er: I'm from the Government, and I'm here to help,” sagde Ronald Reagan så velkendt. Men de mest skrækindjagende ord i ethvert sprog er, “Vi er fra det internationale samfund og vi er her for at hjælpe.”
På Haiti kreolsk ville det være, "Nou soti nan kominote entènasyonal la e nou isit la pou ede."
Da et jordskælv ramte Haiti i 2010 kom alle i det internationale samfund hurtigt på banen, Bill Clinton var blevet udpeget som særlig udsending til Haiti et år tidligere hvor han havde fremhævet de “unikke muligheder for offentlige og private investeringer” på Haiti. Jordskælvet åbnede for de muligheder og for Clinton Foundation donorer.
Et år senere stod Bill Clinton for et nyt hotel til 45 millioner dollars ejet af en irsk mobiltelefon rigmand, der var en nær ven som var det virkelig det landet med en million hjemløse havde brug for. CNN påstod at hotellet ville huse “hjælpearbejdere, potentielle investorer og andre besøgende.” Såsom Anderson Cooper der har brug for et sted til en varmt brusebad efter i 5 minutter at have stået i vand til livet med et kamera.
Haiti var en gudmine for Clintons. Helt bogstaveligt. Hillary’s bror kom med i bestyrelsen for en lille virksomhed der fik tilladelse til guldminedrift - til halvdelen af den normale takst og med en 25 årig fornyelses option. Tony, Hillarys bror gik ud af college før tiden og har arbejdet som fængselsvagt og opkøber af konkurser.
The Clintons fik ikke kun ændret en katastrofe til en pengemaskine, men fik således også givet Hillary’s tåbe til en bror et guldæg.
Men at the Clintons kom til Haiti var ikke det værste som FN gjorde ved det ludfattige land. Det værste FN kan gøre er at sende ‘De Blå Hjelme’ til hvilket som helst land.
Før FN’s fredsbevarende mission ankom var Haiti en katastrofe. Efter de forlod landet var det en katastrofe med kolera. FN tropperne bragte sygdommen med sig og spredte den, og 10000 mennesker døde og mindst 800000 blev smittet. Ingen af dem kunne bo på et Clinton luksushotel.
Før FN ankom havde Haiti 99000 problemer, men kolera var ikke et af dem. Så spredte FN tropper deres multinationale fækalier i Artibonite floden. Straks derefter forsøgte FN at stable 400 millioner dollars på benene for at gøre rent efter den nationale katastrofe som man havde skabt oveni den eksisterende nationale katastrofe. FN bad personalet om penge - de donationer skal sammenlignes med de 6000 dollars om ugen for  the Presidential Suite of the Royal Oasis, Haiti’s første 5 stjernede hotel finansieret fra the Clinton Bush Haiti Fund.
Sig hvad du vil om Clintons, ulig FN giver de dog aldrig nogen kolera (så vidt vi ved). Indtil nu har FN kun indsamlet nogle få millioner. Og enhver kræver at United States betaler for koleraen som FN spredte selvom vi allerede er stor koleraimportør fra udbrud i Latinamerika - til New York, Kansas og Virginia.
Men det jo er globalisering - til dig. I en stadig mere åben verden bringer nepalesiske fredsbevarende tropper en eksotisk udgave af kolera til Haiti. Flygtninge fra Haiti bringer den til Amerika. Hillary Clintons bror forsøger få sig en guldmine. Og en hesteopdrætter i Kansas og en blikkenslager i Michigan har bare at betale for FNs kolera. But that’s globalization for you.
Det ville dog være en dårlig dag i FN dersom det eneste man gjorde var at indlede en koleraepidemi der inficerede hundredtusinder af mennesker, lyve om det i årevis, derpå lade som om man påtager sig et ansvar, derefter nægte at betale for det, og så forsøge at lægge skylden for det hele på Trump der dengang havde været vært for Season 10 of The Apprentice. Ulig FN har, The Apprentice aldrig smittet 800000 med kolera.
Da det nu er FN har man også givet Haiti seksuelt misbrug af børn så landet kan få sig en multilateral erfaring.
"En dreng blev i 2011 massevoldtaget af fredsbevarende enheder som tilmed på ækel vis filmede det med en mobiltelefon. Hvad siger vi til disse børn?” Spurgte FN ambassadør Nikki Haley.
Det var tropper fra UruguaySri Lankanerne havde deres egen børnesex ring af 134 mand der betalte børn 75 cents for at misbruge dem og nepaleserne gav dem det meste af landets kolera oveni.
Det er så det internationale samfund til dig. Hvis det ikke får ram på dig på den ene måde så er der da en anden.
Det er vanskeligt at betragte og så ikke konkludere at FN er en krigsforbryder og at den bedste straf er at smide alle involverede i retten i en af FNs patenterede mulit-generatiosn krigsforbrydertribunaler der først slutter når alle dør af alderdom. Efter 11 år er det lykkedes Cambodia tribunalet at komme med tre domme. To døde af alderdom. Således forkæler FN de uhyrer man ønsker at straffe. Haiti er et eksempel på hvordan man behandler de ofre man hævder man vil hjælpe.
FN kunne vise effektivitet på anden vis. Forestil dig at Norkoreas Kim Jong Un skulle bekymre sig om at blive “hjulpet” og “beskyttet” af sexgalninge og kolerabærende FN fredsbevarende styrker.
Men det var ikke kun Clintons og FN der skabte ‘liv’ på Haiti.
Den nyeste skandale har ramt Oxfam. Den venstreorienterede alliance hævder at man ønsker at bekæmpe fattigdom, men man bruger mere tid på at forhåne de rige. Deres globale ulighedsrapport er en hoben af venstreorienterede holdninger. Deres Even It Up kampagne er en direkte opfordring til velstandsomfordeling. Anti-Israel gruppens kvababbelse over skuespilleren Scarlett Johansson for hendes støtte til israelske produkter førte til, hvad dets boss kaldte en “PR-katastrofe.”  .
Men Oxfam havde ingen forestilling om hvad en ægte PR-katastrofe var indtil den venstreorienterede velgørenhedsgruppe blev ramt af deres egen Haiti skandale.
Oxfam’s Haiti direktør benyttede den villa der blev lejet til velgørenhed til at være hjemsted for prostituerede. Senior Oxfam hjælpearbejdere havde udnyttet kvinder og muligvis endog børn. Oxfam havde dækket over skandalen i 2011, og forsøgte så at feje det hele ind under gulvtæppe. Og nu kommer man med ynkelige undskyldninger. 
Samtidig med hatitianerne led, levede Oxfam medarbejderne på stor fod - lig Bill Clinton og FN. “Disse piger iført OxfamT-shirts løber halvnøgne runde, det var som et gennemført Caligula orgie. Det var helt utroligt. Det var tosset,” fastslog en London Times kilde.
Even it up - i sandhed.
En Oxfam talsmand forklarede at man ikke havde tilkaldt politiet fordi det var “ekstremt usandsynligt at der ville blive gjort noget ved det selvom man fortalte politiet disse hændelser.” Frygt for at politiet intet vil gøre er generelt derfor organisationer ikke rapporterer forbrydelser begået af deres medlemmer til myndighederne. Det og så den dybe bekymring for at deres donorer vil stoppe deres støtte til deres børnevoldtægts villaer.
"Jeg tror ikke det tjener nogens interesse i detaljer at beskrive den opførsel der faktisk fandt sted for det ville blot give endnu mere opmærksomhed,” sagde Oxfams chef.
Helt sikkert var det ikke i Oxfams interesse, men det kunne have været i haitianernes interesse - de man hævdede man hjælper. Interessen hos det samme folk som Bill Clinton stablede alle de penge sammen til, som FN sendte tropper til for at beskytte og på hvis vegne Oxfam fik midler.
Men det har aldrig sådan set handlet om haitianerne. Det drejede sig om guldminer, børnesexringe og orgier i villaer. Det handler om the Clinton Foundation, FN budgettet og alle de penge der kan laves på at redde verden. 
“We’re from the international community and we’re here to help.”
De venstreorienterede politikere og de professionelle aktivister der drog til Haiti var lige så entusiastiske med at hjælpe haitianerne som the Congressional Black Caucus er for at sænke arbejdsløshedraten for sorte. Venstrefløjen er ikke velgørenhed. Når den viser sit ansigt er der luskushoteller, villaer og sexringe i kølvandet.
Og de mennesker man hævder at ville hjælpe for det endnu værre end de havde.  
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.

tirsdag den 20. februar 2018

Haiti en nation i ruiner på alle måder. Hvorfor?

Haiti: en nation i ruiner på alle områder. Hvorfor?

Haiti er endnu engang i nyhederne. Dette fattigdoms- sygdomsplagede og politisk ustabile land i Caribien blev som det fortalt omtalt lidet flatterende af U.S. præsident Donald Trump under et privat møde om immigration, som han og andre deltagere benægtede.
Nogle haitianere og andre protesterede over det som præsidenten måske har sagt. Imidlertid vil denne kritik ikke hjælpe med til at ændre de forfærdelige leveforhold i det. Det haitianske folks velfærd burde være hovedmålet for alles opmærksomhed.
Gennem hele landets historie og især i de sidste tre årtier har Haiti oplevet militærkup, Clinton administrationens brug af en stor U.S. ledet international militær intervention på 23000 tropper for at “genskabe demokratiet” uden succes, og så naturkatastrofer der har bragt landet helt i knæ. Trods den massive enorme mængde af international og regional hjælp og ændringer i regeringen så er løsningen på Haitis problemer stadig diffus.
Uheldigvis ved mange i Vesten og andre steder åbenbart meget lidt om Haitis bemærkelsesværdige historie - eller bekymrer sig kun lidt om de svære forhold haitianerne hver dag kæmper under og med.
Haitis størrelse udgør en tredjedel af øen landet ligger på. Den Dominikanske Republik udgør resten. Haitis befolkning er på 10,7 millioner mennesker, cirka 95% sorte. Det officielle sprog er fransk og kreolsk. Landet officielle religion er Romersk katolsk og Vodoo.
Haiti blev ‘opdaget’ af Christopher Columbus i 1402 og kaldt Hispaniola (Lille Spanien. Spanske bosættere fortrængte øens oprindelige Taino befolkning. I slutningen af det 17. århundrede overlod Spanien kontrollen med den vestlige del af øen til franskmændene der fik landet til at få velstand gennem kaffe og sukkerproduktion.
Da det gik allerbedst og velstanden var stor boede der cirka 500000 slaver af afrikansk oprindelse og 32000 hvide på øen. Sent det 18. århundrede organiserede en gruppe af tidligere slaver delvist ledet af Touissant Louverture et oprør der gjorde en ende på kolonien. I 1804 blev Haiti den første frie sorte republik i verden, den første uafhængige stat i Caribien og den anden uafhængige stat på den vestlige halvkugle efter United States.
Trist er det  at nutidens haitianere ikke kan nyde frugterne af de politiske, økonomiske og sociale friheder deres forfædre søgte og opnåede. En række autoritære regeringer, politisk korruption, udpræget fattigdom, sygdomme, analfabetisme, moderne slaveri, kriminalitet og naturkatastrofer gør hverdagen til en stadig udfordring.
 
Transparency International har rangeret Haiti som havende verdens mest korrupte regering i 2016, lige efter Venezuela. Korruption påvirker samfund på mange måder. I de værste tilfælde koster det liv og kvæler folket i deres frihed, sundhed og penge.
Den årlige gennemsnitsindkomst på Haiti er 1800 dollars, der gør det til den vestlige halvkugles fattigste land. Næsten 60% af haitianerne lever for under 2,41 dollars om dagen som er fattigdomsgrænsen, og 24% lever i ekstrem fattigdom for bare 1,23 dollars om dagen. Fattigdommen er blevet forstærket af naturkatastrofer som kæmpejordskælvet i 2010 og orkanen i 2015.
Den forventede livslængde er 64 år, den korteste på den vestlige halvkugle hvor gennemsnittet er 77 for de øvrige 982 millioner. Cirka 150000 haitianere er smittet med AIDS, den højeste procentdel i Vesten og årsag til død. Haiti har også den tvivlsomme ære at være en nation med højrisici for infektionssygdomme.  
39% af haitianerne kan ikke læse - helt i top i Vesten. Der berettes om at 50% af børn på Haiti ikke går i skole. 30% af de børn der går i skole går kun til tredje klasse, og 60% af børnene forlader skolen før sjette klasse.
Haiti er leverandør, og bestemmelses land for mænd, kvinder og børn der pålægges tvungen arbejde og sexarbejde. En ud af fire børn lever ikke med deres biologiske forældre og anslået 286000 børn under 15 år arbejder som husholdningsassistenter. En længe ventet anti-trafficking lov blev indført i 2014, men det kniber gevaldigt med at håndhæve den.
Voldelig kriminalitet er almindelig på Haiti. U.S. Udenrigsministeriet er for nylig kommet med en advarsel mod at rejse dertil Det lokale politi mangler ressourcer til at gøre noget effektivt ved alvorlige forbrydelser eller ulykkestilfælde. Protester, afbrænding af dæk og vejblokader er almindelige og ofte spontane.  
Interessant er det at mens millioner af haitianere kæmper med de svære udfordringer så gør deres medindbyggere i Den Dominikanske Republik det ikke. For eksempel har dominikanerne en gennemsnitlig årsindkomst på 17000 dollars, en forventet livslængde på 78, og en rate for analfabetisme på 5%. Disse tal tvinger en til at stille spørgsmålet: Hvorfor kan haitianerne ikke efterligne den succes som Den Dominkanske Republik her?
Billedresultat for haiti
De i U.S. og andre steder der var så hurtige til at kritisere præsident Trump over en udtalelse der beskrev Haiti burde langt hellere bruge deres energi og tid  på at finde ud af mere om landet, og fremsætte løsninger for landets problemer. Penge og immigration alene vil ikke løse dem. Siden 2010 jordskælvet har U.S. investeret 4,7 milliarder dollars for at genopbygge og udvikle landet og siden 1960 er antallet af haitianere i U.S. vokset fra 5000 til 676000 - men grundproblemerne er de samme.
Det vil utvivlsomt tage tid, kræve tålmodighed, opfindsomhed, og beslutsomhed at gøre Haiti til et bedre sted. Og succes kan kun opnås med haitianernes samlede indsats på at forbedre deres regering, land og liv - med støtte og assistance fra grupper som Organization of American States landene, herunder USA. 
Kun derved vil haitianerne endelige erfare deres forfædres drøm, de som befriede dem for koloniherrerne. Og når det sker vil Haiti, regionen og verden blive et bedre sted. Og lad os håbe det sker under præsident Trumps ‘vagt.’

søndag den 18. februar 2018

Facts om elbiler der aldrig nævnes

Facts om elbiler der så at sige aldrig nævnes

Eric Peters

Det er ikke kun regeringen der skubber på for flere el-biler. Medierne er lige så meget med. De er begge optaget af det som beskrives som en orkestreret propaganda kampagne for at overbevise publikum om at ‘Kejseren uden klæder” virkelig har tøj på - og det af de fineste materia man kan skaffe.

Men spørgsmålet - Hvorfor? - forbliver et mysterium.
Hvad er det der er så vigtigt - for dem - ved el-biler? Hvorfor denne hast med at skabe et indtryk af uundgåelighed?
Især medierne synes som besatte af dette - selv i en grad så de overdriver den samlede begejstring for el-biler hos de større bilfabrikanter, der i stor udstrækning må lade som om at el-biler er Fremtiden - for ikke at vanhellige det politisk korrekte ortodoksi.
For eksempel, denne CNN “nyheds” historie. Overskrifter lyder, “GM: Fremtiden er helt elektrisk.”
Artiklen er kvalmende med:
“Det er hvad bilfabrikanten sagde mandag da man afslørede planer om at skabe to nye el-biler i løbet af de næste 18 måneder, og samlet 20 i løbet af de næste seks år.”
Der er blot den hage at GM - i form af bestyrelsesformand Marry Barra - ikke har sagt noget sådant.
Hun talte - suk - om behovet for at “øge diversiteten” hos ingeniørerne. Dette er en politisk korrekt dogme svarende til Den Romersk Katolske Kirkes liturgi. Sådan tale ved en pressekonference for bilindustrien er lige så forudsigelig som Pravda under Brezhnev årene.
GM’s chef for produktudvikling — Mark Reuss — sagde at “GM tror på en gennemført elektrisk fremtid.” Men det er ikke det samme som at “Fremtiden er helt elektrisk.” Tro versus forhåbninger. Forskellen er vigtig.
Naturligvis “tror” GM. Ligesom de fleste børn under ti tror på Tandfeen. Men findes Tandfeen?
Tro versus fakta.
GM siger det de skal sige. Men er det det der sælger der skal bestemme om tro på “fremtiden er helt elektrisk” bliver virkelighed. Og indtil videre er el-biler ikke i den kategori.
Sælge dem.
Ikke uden uhyre “incitamenter” der på dramatisk vis sænker indkøbsprisen. The Chevy Bolt, for eksempel, GM’s nyeste el-nil - som så mange forhåbninger er knyttet til - gik helt i spåner som en 78 Ford Pinto efter den blev introduceret i begyndelsen af året. Basisprisen på $37,500 er helt klart årsagen til den manglende interesse. The Bolt er i bund og grund en kompakt mellemklassebil - udover at være elektrisk - samme kategori som en Honda Civic eller Toyota Corolla.

Udover den er dobbelt så dyr. Og så lidt til.
Og så kører den kun halvt så langt - og det tager mindst seks gange så lang tid at ‘tanke.’
Ulig regeringen der kan bruge penge på alt den synes om - man har jo ubegrænset adgang til skatteydernes lommer - må bilkøberne tænke på fremfor alt - penge.
Det er her hvor det hele kolliderer, så at sige. En bil som Bolt giver ingen økonomisk mening, uanset glæden ved pressekonferencen. Den koster lige så meget som en Lexus ES350. Men det er absolut ikke en Lexus ES 350. Det er en el-dreven økonomibil...der så ikke er særlig økonomisk. Fordi den koster mere snarere end mindre at købe end en tilsvarende ikke el-dreven - således er den kendsgerning at den koster mindre at køre i økonomisk irrelevant.
Dette er så en af de der højst irriterende kendsgerninger som gamle John Adams talte om, men som de politisk korrekte ortodoksier hindrer bliver diskuteret i dag.
Mary Barra — med en ikke opmuntrende baggrund som mirakelmager i human ressources — ved nok dette. Mark Reuss ved det helt sikkert. Ingen af dem er spadedumme, men de ved begge at de ikke skal røre ved den ‘strømførende ledning’ og offentligt sige noget dårligt om - hvilket er fakta - om el-biler. Uanset hvor elendigt de sælger, uanset hvor desperate taktikker der skal anvendes så kommer de altså ikke ud af udstillingsvinduet. Det GM må ty til er - at stimulere, skabe et kunstigt behov for Bolt.
I tilgift til de kvalmende forbunds- og statssubsidier (det vil sige overførsel af skattedollars) til køberne - som altså heller ikke var nok til at få tilstrækkeligt med købere til at bide på krogen - begyndte GM forhandlerne at smide yderligere 5000 dollars i ekstra rabat i handlen (se her) hvilket sammen med statssubsidierne bragte Bolts latterlige pris på $37,500 ned til blot tossede $25,000 — kun cirka $10kilo mere end en anstændig benzindreven økonomibil.
Dette var nok til at stimulere “salget” fra cirka 900 om måneden til cirka 1900 om måneden (september; se de aktuelle salgstal her).
Det er både godt og rigtig skidt.
GM kan nu prale af øgningen i salget af Bolt. Sandt nok. Men kun fordi GM forærer Bolt væk. Forestil dig en restaurant der kun tog 5 dollars for et komplet måltid med tre retter. Dertil “gratis” drikkevarer. Den restaurant ville få forrygende travlt. Indtil der ikke var flere råvarer og Scoth og sodavand at forære bort.
Økonomisk set er det kugleskørt - Barra og Reuss ved det også godt. De er muligvis for flove - og internt - ryster de på hovederne og spekulerer på hvor lang tid det kan fortsætte. Jeg tror hele vejen.
Billedresultat for chevy bolt
De økonomiske kendsgerninger er simpelthen for store til at kunne fejes ind under gulvtæppet. De røde lamper tændes. Dette er derfor, sådan helt tilfældigt, hasten med at vedtage love der forbyder alt andet end el-biler. Hvis folk ikke længere har noget valg, så må de jo vælge en el-bil. Nu kan der sælges! Man er bare så forhippet på at nu skal der ske noget.
Det samme er gældende for medieluderne der er meddelagtige i dette forfærdelige rod. De spørger aldrig:
Hvorfra helt præcist skal de milliarder komme fra der skal opbygge den nationsdækkende ladestations infrastruktur der er livsvigtig for el-bilerne så de kan blive mere end blot subsidierede besynderligheder? Uden disse “hurtige” ladere, så skal man hvis man benytter en husholdningselledning bruge 8-12 timer på at genoplade så el-bilen kan flytte sig.
At oprette et netværk af hurtige ladestationer er et projekt i samme størrelse som at bygge the Interstate Highway System — men vi får hele tiden at vide at der knap er midler til at vedligeholde motorveje der allerede eksisterer.
Så hvor skal pengene komme fra? Hvem skal betale?
Hvorfor er prisen på udskiftning af batteriet - der løber op i adskillige tusinder dollars - aldrig diskuteret når el-biler er på tale i medierne? For at begribe det ubehagelige ved dette, så forestil dig at de undlod at offentliggøre nogle defekter ved en ikke elektrisk bil. En SUV, for eksempel med en motor der skal udskiftes når den har kørt ca. 150000 kilometer som en del af bilens servicerutine?
Dog nævner de aldrig den kendsgerning at udskiftning af batteriet er en rutine i en el-bil. Det er altså uhyrligt.
Heller aldrig - nogensinde - nævner de førende medier den kendsgerning at rækkevidden af en el-bil reduceres kraftigt når den skal køre i koldt vejr, eller meget varmt vejr, da det kræver brug af elektrisk dreven udstyr (varme og aircondition) der kræver masser af strøm, hvilket er en anden måde at sige at dens batteri drænes og dermed reduceres dens rækkevidde. 
Diss ting - og meget mere - udgøre stregen i sandet mellem Tro og realitet.
Du afgør hvad Fremtiden skal blive.
Spørg så dig selv hvorfor der skubbes så hårdt fremad på denne sektor til trods for nogle særdeles ubehagelige kendsgerninger.

fredag den 16. februar 2018

Endelig slut med forgabelsen af Bill Clinton

Endelig slut med forgabelsen af Bill Clinton

Der skulle gå 20 år, men Demokraterne er nu endelig på linje med resten af os. De kan nu se hvad der er foregået direkte for snuden af dem hele tiden. Bill Clinton er en ækel parasit, der bør holdes så lang bort som muligt fra de muligheder magt giver. 
Slimede Willie plejede at være deres drømmesyn, men nu er der ingen der ønsker ham som deres Valentine. Edward-Isaac Dovere, Politico:
I et år hvor partiet anvender al sin krudt og kugler på at appellere til præcis de vælgere Bill Clinton konstant vandt over har en stribe Demokrater fortalt POLITICO at de holder ham i stram snor. De ønsker ikke at blive set noget sted nær en mand med en historie og beskyldninger for overgreb. De har det ikke godt trods deres troskab overfor ham.
Bill Clinton celebrates at the Wells Fargo Center in Philadelphia, Pa., on the final night of the Democratic National Convention, July 28, 2016. (Photo By Tom Williams/CQ Roll Call) (CQ Roll Call via AP Images)
Efter at have smidt Al Franken ud, netop fordi de ønskede at skabe en tydelig kontrast til Trump så har Demokrater over hele det ideologiske og geografiske spektrum anerkendt de politiske problemer som ethvert nærvær med Clinton er årsag til.
Hvad siger I så? Det gik så et par årtier og et pludselige kulturelt skifte for Bill Clinton - så var han politisk gift. Bedre sent end aldrig, ikke sandt?
Det er såmænd ikke for noget ved Bill der er lavet om. Han er stadig den samme Bubba som altid. Han er stadig den der stod foran hele verden og sagde dette:
https://www.youtube.com/watch?v=VBe_guezGGc
Og indtil for nylig, dersom du ønskede at stå på god fod hos Demokraterne så skulle du komme med undskyldninger for ham. Med de tidsløse ord af pseudo-journalisten Nina Burleigh, skulle du være iført dine “præsidentielle knæpuder.” Du skulle lade som om det blot var et blowjob, og det sådan set kun angik Bill og Hillary og alle lyver jo om sex, og Juanita Broaddrick var muligvis blot skør, og det betød alligevel ikke noget, fordi Republikanerne var ligeså slemme. De skulle lade som om at det vidne der stod ved hans side i alle årene, som hjalp med til at smadre livet for de som anklagede ham - hun skulle være den næste POTUS.
Og det altsammen skulle de gøre storsmilende.
View image on Twitter
Tillykke med fødselsdagen, Pres. @BillClinton! Tak for dit venskab & støtte sammen med dit utrolige lederskab!
Men nu behøver i ikke længere at forstille Jer, Dems. Han er en skidt person. Clintons er dårlige mennesker. De indflydelsesrige handelsrejsende har ikke mere indflydelse at sælge, så nu kan I endelig smide dem ud.
For blot 18 måneder siden stirrede Bill på alle de smukke balloner ved the Democratic National Convention. Ikke flere balloner til Bill. Befamlinger var det som først og fremmest fik ham ud i problemer..
Det ironiske er at intet af dette ville være sket hvis det ikke var for Bill og Hillarys gode gamle ven Harvey Wenstein. Han er den der igangsatte hele denne “Me Too” bevægelse. Når han ikke samlede penge ind til Clintons så voldtog han skuespillerinder. Der kan næppe være tvivl om at vi ikke ville kende til disse ugerninger dersom ikke the #Resistance fandtes. Og the #Resistance ville ikke være her, dersom ikke Hillary svigtede.
Betyder dette så jeg mener Trump er bedre?. Niks. Hans behandling af kvinder er en af mange grunde til jeg ikke kunne stemme på ham. Han og hans administration fortjener al den kritik og fordømmelse den får for dette. The Stormy Daniels fiaskoen, the Rob Porter diskussionen - det hele. Jeg nægter at forsvare eller komme med undskyldninger for nogen af disse frygtelige personer.
Hvis du kan så se fremad. Lad blot være med at forestille dig du er bedre end de kryb du hadede i de sidste tyve år.

onsdag den 14. februar 2018

Den døde mand der lagde sag an for at komme til live igen

Den døde mand der lagde sag an for at komme til live igen

Donald E. Miller, Jr. var død - han døde i 1994.
Næsten to årtier senere var han meget, meget i live. Han stod i retssal i Ohio. Formålet - han ønskede ikke længere at være død. Ohio dommer Allan H. Davis måtte fortælle han de dårlige nyheder: Miller skulle forblive med at være død.
Problemet begyndte næsten ti år tidligere før denne dag i Retten. I 1986, forlod Miller, der i allerhøjeste grad var i live, sin hustru og to døtre - i en betragtelig gæld. Han gjorde intet for at hjælpe dem i tiden efter, han forsvandt snarere - ingen vidste hvorhen. Vigtigere - han sendte aldrig nogen børnepenge, hustrubidrag eller anden finansiel assistance, og denne gælds’fyrste’ var så godt som død der tilbage i Ohio.
Men officielt var han i live - i det mindste til 1994. Donald Miller skyldte mere end $25,000 i børnepenge, penge som hans familie virkellig havde brug for. Derfor bad hans ekshustru Robin staten om at erklære ham juridisk død. Ved denne handling ville hun og børnene have ret til Social Security ydelse i forbindelse med dødsfald på cirka $30,000 -- penge familien godt kunne bruge for at dække huller i økonomien. Retten var enig i at Donald Miller døde den dag - i hvert fald juridisk set.
Nu hurtigt frem til 2005 hvor Donald dukkede op igen ifølge the BBC, blot for at finde ud af (via sine forældre) at han var blevet erklæret død for mere end ti år siden. Det skulle vise sig at være et problem for hr. Miller - da han ansøgte om kørekort - det blev ham nægtet - han var jo død.På lignende vis er det vanskeligt at have ret til arbejde når den ID man har er ens egen dødsattest. Man kan såmænd godt forstå at Hr. Miller gik til Domstolen for at blive - genfødt.
Deadman
Men der var et problem. Hvis hr. Miller nu kom tilbage til livet skulle den tidligere fru Miller måske tilbagebetale de $30,000, plus renter. (For at gøre det hele endnu mere indviklet, så var den tidligere fru Miller nu den tidligere, tidligere fru MIller ved at have giftet som med en anden mand hvis efternavn var Miller. Det har intet med hr. Millers status som død at gøre, men det er da mærkeligt, ikke sandt) Selvom hun havde tilgivet sin eksmand og var kommet videre i livet gjorde hun indsigelse mod, ifølge the New York Times, eksmandens ønske om at blive en levende person igen.
Domstolen gav hende ret. Ifølge loven i Ohio har en afdød person 3 år til at udfordre erklæringen om at han eller hun er gået bort. Donald Miller havde overskredet den grænse med en del år. Så dommerens afgørelse var bundet og den ellers meget levende Miller forblev død i lovens fortolkning.
I det  mindste i statens øjne. Dommeren foreslog at Hr. Miller ansøgte the United States Social Security Administration om at få et nyt nummer eller lignende så han kunne leve et produktivt liv, som et spillevende menneske. Det gjorde han og tilsyneladende med succes. Bagsiden var at  the Social Security Administration besluttede at gå efter hans ekshustru og børn på grund af den forkert udbetalte dødssum. Sagen er ikke afsluttet endnu (2014) Hr. Miller er stadig i live men ikke ifølge lov i Ohio.

Bonus fakta: De flestes kørekort eller anden myndigheds ID skal bruges til forskellige formål. For at få lov at køre bil, få et job mv Men for en dame på Hawaii var et ID ikke nok - hun skulle bruge to. Det var på grund af hendes navn - -- Janice Keihanaikukauakahihuliheekahaunaele -- et efternavn nmed 35 bogstaver, hvilket er for langt til at statens kørekortkontor kan håndtere. Som People forklarede, "kørekortet der ikke omfatter hendes fornavn og mellemnavn har givet hende problemer med at køre rundt, herunder afhøring ved et trafiklys.”

Ms. K har sågar også haft et stats-ID på sig, for en sikkerheds skyld, indtil staten ændrede reglerne i 2013, hvor man nu tillader efternavne på op til 40 bogstaver i et kørekort.



Related Posts with Thumbnails