onsdag den 1. juli 2015

Lenin for evigt!

Lenin for evigt!?

Da Vladimir Ilyich Ulyanov, bedre kendt som Vladimir Lenin, døde i 1924, opsummerede Winston Churchill hans liv så præcist:

“Den værste ulykke (for det russiske folk) var hans fødsel, den næstværste hans død.”

Lenins død udgjorde et farligt øjeblik i historien observerede Churchill så korrekt. Lenin var en marxistisk revolutionær som kun havde meget få betænkeligheder ved at benytte vold for at knuse afvigere,dog var han som solskin og kage sammenlignet med de som skulle efterfølge ham. Derfor bliver Lenins plads i historien ofte noget blandet.

Men hans eftermæle er ikke det eneste der har stået op imod tidens tand. Det har hans lig også. Faktisk ser Lenin bedre og bedre ud end for år tilbage.

Da Lenin døde januar 1924 lå han på lit de parade i tre dage i Moskva således at næsten en million sørgende kunne gå forbi og udtrykke deres sidste respekt. En utilsigtet sideeffekt er at Lenins lig blev godt bevaret - det er nemlig utrolig koldt i Moskva i januar måned. Før ugen var forbi blev Lenin placeret i et mausoleum og Josef Stalin opdagede det potentiale der lå heri - han kunne guddommeliggøre Lenin og samtidig udforske de videnskabelige metoder til at bevare menneskelig..

Ifølge the New York Times oprettede Stalin en “Komite til udødeliggørelse af Lenins Minde” -- i bund og grund et hold balsameringseksperter der skulle hindre at Lenins lig blev til aske og støv. Holdet nu kendt som “Lenin Laboratorium” har virkelig haft succes. Man kan stadig se Lenins lig, og det ser ‘godt’ ud når man tager i betragtning han har været død i 90 år. På Lenins 145 års fødselsdag gennemgik Scientific American processen bag bevaringen.
De metoder russerne benytter har fokus på at præservere ligets fysiske udseende - form, vægt, farve, lemmernes fleksibilitet - men ikke nødvendigvis dets originale biologiske materiale.. I den proces har de skabt en "quasibiologisk" videnskab der ikke ligner andre balsameringsmetoder.

“De må erstatte dele af huden og vævet med plastic og andre materialer, så derfor er der mindre og mindre tilbage af ligets biologiske materiale,” siger professor i social antropologi Alexei Yurchak, ved University of California, Berkeley. "Derved adskiller det sig på ganske dramatisk vis fra alt andet tilbage i tiden, såsom mumificering, hvor fokus var på at bevare det oprindelige materiale mens ligets form ændres,” tilføjer han.

Som bonus bliver Lenins lig altså ‘bedre og bedre’ som årene går. I årenes løb er en del af diktatorens kropsdele blevet skiftet ud med noget der bare ikke er Lenin, igen ifølge Scientific American. Han har nu kunstige øjenvipper, en ny næse, og kunstig hud og materiale under denne for at holde ligets form og så han ligner sig selv Her er to fotos - det ene lige efter hans død og det andet her fra for nylig  (via the New York Daily News). Du vil bemærke at på det nyeste foto - ja da ser Lenin yngre og sundere og mere plasticagtig ud.  

Processen er hele tiden i gang - Lenins lig er stadig i et mausoleum der er åbent for besøgende. Hvis du skulle ønske at se det må du planlægge det. For at holde liget i god form’ genbalsamerer Lenin Lab liget hvert andet år, og derfor bliver liget flyttet i næsten seks uger mens processen foregår.

Bonus Fakta:  Fangerne i Sovjetunionen og andre Sovjet kontrollerede nationer fik ofte lavet tatoveringer med billede af Lenin eller Stalin. Det var dog ikke for at indynde sig hos deres fangevogtere. Som the BBC bemærker, "nogle fanger havde portrætter af Lenin og Stalin tatoveret på deres bryst som ‘beskyttelse’ da man mente at fangevogterne havde forbud mod at skyde på et billede af deres store ledere.”

tirsdag den 30. juni 2015

Iran skal ifølge landets forfatning have kernevåben for at igangsætte verdenskaos

Iran skal ifølge forfatningen have kernevåben



Det er ved at være op over - 30 juni, - for at en detaljeret aftale mellem Washington og Iran om Irans atomprogram skal indgås. Det helt store problem forbliver Irans hensigter. Mens U.S. forhandlerne har kæmpet med efterretningsvurderinger for at få et mere tydeligt fokus, overses et dokument der fastslår de intentioner mullaherne har, skrevet med deres egne ord - nemlig Irans forfatning.

I dette dokument åbenbares hvad mullaherne opfatter som værende deres guddommelige mission pålagt dem af Allah. Det er en mission der kan få drastiske internationale konsekvenser. .

Ulig forfatningerne hos andre nationer i verdenssamfundet så giver Irans forfatning dens regering en langtrækkende, ud over landets grænser råderum. Denne forfatningsmæssige “lange arm” giver mandat til en global eksport af den samme Islamiske Revolution der bragte mullaherne til magten i 1979.
Allah's påbud til dem er: Som med Iran sådan resten af verden.

Den ihærdighed mullaherne tager dette mandat understreges andre steder i Forfatningen. Således også med vor egen. Irans Forfatning sørger for at dets øverste leder kan efterfølges dersom hans periode uventet skulle blive afkortet. Ligesom vores giver den døden eller svigten af åndsevner hos dets topembedsmænd (I Iran er det den Øverste Leder) som de to årsager til at en efterfølger kan udnævnes. Men der er en tredje årsag der er meget mere bemærkelsesværdig. .

En på anden vis ellers ikke ukvalificeret Øverste Leder kræves af, at vedkommende skal overdrage myndigheden når “Mahdien” kommer. Artikel 5 i Irans Forfatning lægger al magt i hænderne på en faqih, eller lærd i jura, men kun “under manifestationen af Wali al-Asr (må Gud fremskynde hans genkomst.)”

Både Sunni og Shia tror på en “Mahdi” eller “Den Tolvte Imam.” Førstnævnte mener han endnu har til gode at komme. sidstnævnte at han siden det 9. århundrede har haft magten i en alder af 5 år, men derpå forsvandt. Shiiter tror at Mahdien forsvandt for at træde ind i en tilstand af manifestation, hvor han skulle forblive indtil hans genkomst i opfyldelsen af profetien om verdens ende. Han genkomst til blive under en kaos i verden, fulgt af Islam march mod verdensdominans.

Det er mest “Tolvere” som disse troende kaldes, der anser det truende kaos i verden der kræves som værende helt naturligt udviklende. Imidlertid tror Irans mullaher at mennesket kan være en katalysator i fremskyndelsen af Mahdiens komme, og med Israels udslettelse som man nævnes som den ‘udløsende faktor.

Før Mahdiens permanente tilbagekomst til Jorden,ifølge profetien, vil han besøge udvalgte individer for at signalere sin snarlige tilbagekomst. Den nuværende Øverste Leder Ali Khamenei og den tidligere pæsident Mahmoud Ahmadinejad hævder begge de allerede har haft besøg.

Den udstrækning, hvori Mahdiens genkomst gennemsyrer iransk tankegang blev åbenbar i oktober 2005, da daværende præsident Ahmadinejad i sine afsluttende bemærkninger i FN fremførte en bøn for Allah om hurtigt at fremskynde genkomsten. Det var blot en af mange sådanne bønner der rutinemæssigt fremføres af den iranske ledelse der altså fuldt og helt accepterer det verdenskaos der forudses.


Ahmadinejad var så sikker på Iran ville eje kernevåben, som kunne igangsætte verdenskaos, under hans periode i embedet at han, som det fortælles fik andre iranske muslimske ledere til at sværge at arbejde for Mahdiens genkomst mens han var præsident. Det blev han afbrudt i af computer virusen Stuxnet udviklet af U.S. og Israel og som i svær grad var et tilbageslag for Irans kernevåbenprogram.

Vore forhandlere synes at mene at mullaherne tænker rationelt, hvor de i virkeligheden er drevet af irrationel ideologi. Således synes vore forhandlere at tro at selv ikke et atombevæbnet Iran ville iværksætte en angreb af frygt for gengældelse.

Denne logik er skræmmende naiv. Mullaherne har ingen frygt for gengældelse. Det er for dem det der giver en ‘billet’ til livet i det sensuelle Paradis, fyldt til overflod med “evige” jomfruer, som lovet af profeten Muhammad.

Den skræmmende realitet for Irans begær om en “fri” verden, det vil sige underlagt islamisk dominans og landets villighed til at ofre en total ødelæggelse i dette liv for “friheden” i det næste understreges af to udtalelser af Ayatollah Ruhollah Khomeini, Irans første Øverste Leder:

Enten bliver vi alle frie, eller vil vi få den større frihed som er martyriet. Enten skal vi ryste hinandens hænder i jubel over Islams sejr i verden, eller vi vil alle vende os til evigt liv og martyrium. I begge tilfælde er sejr og succes vores.

Vi tilbeder ikke Iran, vi tilbeder Allah. Patriotisme er et andet navn for hedenskab. Jeg siger lad dette land (Iran) gå til i røg blot Islam fremstår triumferende i resten af verden.

Irans kernevåben intentioner er ganske tydelige. U.S. forhandlerne skal forstå dette til fulde og vide at det at give Teheran adgang til kernevåben er det samme som at underskrive en selvmordspagt.

Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/for-irans-nuclear-intentions-look-to-its-constitution?f=must_reads#ixzz3eHsWTUAj

søndag den 28. juni 2015

Islamiske læresætninger - Hvor er logikken?

Islamisk lære: Hvor er logikken?



En stræben efter at forstå de læresætninger der vejleder muslimer om, hvordan de skal leve et liv i overensstemmelse med Islam er en stræben efter at finde noget logik i det hele. Ligesom den spanske opdagelsesrejesende fra det 16. århundrede Ponce de Leon fandt ud af ved sin endeløse, resultatløse, søgen efter “Ungdommens Kilde” - logikken er bare ikke eksisterende

To nye holdninger der fremføres og anbefales i den sunni muslimske verden understreger dette. Interessant nok ser det ud til de stritter i retninger direkte mod læren.

Den første kommer fra en ISIS, en gruppe der især er kendt for IKKE at skabe intellektuelle tænkere.
Tilsyneladende er der fremkommet en diskussion mellem gruppens senior gejstlige, hvilket igen lader formoder, at de har masser af fritid mellem intervaller med slagterier af uskyldige mænd, kvinder og børn. Diskussionens fokus var om det at avle duer er tilladt ifølge Islam. Man skulle tro at en gruppe der går ind for tortur og halshugninger af mennesker, ja så ville en sådan ikke voldelig handling som at avle duer være helt i orden. Men nej, ikke for disse gejstlige intellektuelle letvægtere.

Rationalet for at forbyde denne aktivitet er tankevækkende, ja direkte forbløffende. ISIS’ gejstlige besluttede (er du klar) at et sådant avlsarbejde udsætter muslimer for at komme til at se en dues kønsorganer når den flyver hen over hovedet på dem - og det er en krænkelse af Islam.

Det er endnu mere foruroligende at sådanne lærere i Islam faktisk mener at en person på jorden er i stand til at observerede en hurtigflyvende dues kønsorganer (eller for den sags skyld, bare at prøve at se dem) eller at sådanne gejstlige tåber i det hele taget synes af ‘udfordringen’ er vigtig? Gejstlige der kan finde på sådant gør talemåden “kuk i kysen” ganske tydelig.
.
Åbenbart synes disse lærte lærde i islam at ‘flyvende kønsorganer’ er mere krænkende end de kønsorganer der udstilles på slavemarkeder hvor kvinder står nøgne foran ISIS køberne og venter på der bydes på dem.

Selvom tilhængere og støtter af Islam kunne afvise et sådant rationale på ‘fuglehjerne niveau’ som noget kun ekstremister fra ISIS kunne drømme om at finde på, så er der dog endnu en tankegang, der er svær at begribe Denne gang i det mere ‘moderate’ (i forhold til ISIS) Indonesien og som nu er ved at få større international opmærksomhed.

Kvinder der er i det indonesiske militær eller politi skal være jomfruer. Ansøgere skal stå nøgne og undergå en undersøgelse ved et læge der anvender “to finger prøven.”  

Fordømmelsen fra det internationale samfund ved denne praksis blev straks forsvaret af Indonesiens øverste militære leder som “et moralens dilemma” for hvilket “der ikke kan findes anden løsning.”  

Praksis går videre end ‘kontrollen’ af kvinder der søger om ansættelse. Forlovede med militærets officerer bliver også underkastet den før ægteskabet. I tilgift kræves det, at nogle studerende skal gennemgå den før eksamen.

De kvindelige rekrutter får at vide at prøverne er nødvendige for at “fastholde” nationens værdighed og ære.” Men en pensioneret kvindelig officer stillede spørgsmål ved, hvordan hun kunne “forsvare vor nations ære, hvis vi ikke kan forsvare vor egen ære.”

Samtidig det er yderst ydmygende for kvinder at skulle underkaste sig denne kontrol, er det også i direkte modstrid med den formodede “hellighed” ifølge Islam af blot at kunne skimte kønsorganer, hvilket man anser som krænkende.

Sådan tankegang er desværre ikke isolerede eksempler på ulogisk islamisk ræsonneren. I Australien har en islamisk skole forbudt at piger løber terrænløb, da den muslimske skoleleder frygter at en sådan løben er årsag til at man så efterfølgende ikke kan måle de unge pigers jomfruelighed.

Denne skoleleder er helt klar ikke nogen mental gigant. Han holder sig åbenbart til samme begrundelse der ligger bag Saudiarabiens forbud mod kvindelige bilister. Den logik, som er fastslået af en juridisk rådgiver over for en gruppe saudiske psykologer går ud på, “...hvis en kvinde kører bil ... ja det kan have en negativ psykologisk påvirkning da psykologiske og lægelige undersøgelser viser at det helt automatisk påvirker æggelederne og lader livmoderen skubbe opad. Det er derfor vi finder at de som regelmæssigt kører får børn med kliniske problemer af varierende grad.”

Sådan fremmedartet og direkte oprørende lære repræsenterer blot toppen af isbjerget i afvisningen af Vestens logiske ræsonneren, og udstiller Islams mangel på samme.

Dette er blot en facet af Islam som der undervises i her i det 21. århundrede, fuldstændig uden hensyn til menneskelig værdighed og rettigheder.

I Islam er der med muslimerne religionspraksis bare ingen menneskelighed. At behandle Islam som ligeværdig med sande fredelige religioner sætter vor egne værdier i fare mens vi gradvist tilpasser os deres værdisæt.
.
Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.


lørdag den 27. juni 2015

Gulerødder giver ikke bedre syn - myten forklares

Om at se bedre - gulerødder?

Myten: Gulerødder kan virkelig forbedre dit syn. Som de fleste andre myter er der en smule videnskab bag denne næsten usande myte som din bedstemor måske har bildt dig ind. I dette tilfælde er ‘synderen’ vitamin A. Vitamin A hjælper med til at give et godt syn og gulerødder indeholder en masse A vitamin -- 100 gram svarer til 104% af det som anbefales om dagen. Men A vitamin forbedrer ikke dit syn, og i modsætning til legenden hjælper det dig ikke til et bedre nattesyn. Ganske let at forstå, ikke sandt? En ekstrapolering der bare gik for vidt.


Sandheden: Myten stammer fra en pudsig misinformationskampagne fra 2. Verdenskrig.


Sent i 1930’erne lige da 2. Verdenskrig begyndte frygtede United Kingdom at Tyskland var ved at udvikle “dødsstråler” der ville kunne smelte et fly fra jorden. Da man undersøgte sandsynligheden for at et sådant våben kunne skabes, fandt UK forskerne ud af at et sådant ‘Dommedags’ våben ikke eksisterede. Men teorierne var sat i gang. Man blev dog inspireret til at finde en metode til at opspore (men ikke sætte ild til) fly når de nærmere sig. Storbritannien blev derfor førende i verden med radarteknologi.


Selvom det ikke var en ‘dødsstråle’ så var radar ganske kraftfuld. Tyske piloter va rpå bombetogter over Storbritannien, mange fandt sted om natten. Men radarteknologien gav Royal Air Force mulighed for at skyde de tyske fly ned i stort antal - langt flere end de tyske taktikere mente var muligt. Derfor gik tyskerne i gang med at søge efter grunden, for at neutralisere den og selv benytte den. Briterne gav dem en: Gulerødder.


RAF fortalte aviserne at nogle piloter var bedre skytter om natten end om dagen. Historien gik ud på at det som gav dem denne særlige egenskab, var at de natflyvende toppiloter spiste ekstra mange gulerødder for at forbedre deres nattesyn. under


Tyskerne blev narret -- og det blev mange britiske borgere også. United Kingdom indførte mørklægning for at gøre det sværere for tyske piloter at finde målene på deres natlige togter. Dette betød at britiske civile måtte finde rundt på gaderne med kun ganske svagt lys. Den britiske regering gik i færd med en “Doktor Gulerod” kampagne (som reklamen) for at opmuntre til øget forbrug, og grøntsagen kom ikke under rationering. Britiske borgere begyndte at dyrke gulerødder i håb om at forbedre deres nattesyn under mørklægningen, og dermed fik ‘nummeret’ yderligere troværdighed.

Bonus fakta: Trods det at man faldt for det britiske fupnummer udviklede det tyske militær brugen af infrarød teknologi for at forbedre nattesynet. Ved 2. Verdenskrigs afslutning havde nogle få dusin tyske tanks infrarødt søgeudstyr.

fredag den 26. juni 2015

Rense ud i symboler? Man får rigtig travlt.

Rense ud i symboler


I lyset af indsatsen for at rense det offentlige rum (regeringsbygninger, museer, skoler, butikscentre, parker mv.) for enhver visning eller omtale af symboler der kan knyttes til ukorrekt tankegang - give associationer - handlinger -  så skal vi altså også være obs på, og sikker på, vi gør det retfærdigt og gennemført.

Som en begyndelse vil jeg gerne vide, hvornår de utallige broer, motorveje og bygninger der er opkaldt efter Robert Byrd vil få navneskifte til en person der IKKE var en Eksalteret Kyklop hos Ku Klux Klan?

Hvornår vil portrætter af ham blive fjerne fra alle regeringsbygninger? Hvornår vil hans statue i West Virginias hovedstad Rotunda blive fjernet? Hvornår vil hans brev fra 1945 til Senator Theodore Bilbo, hvor han skrev.
robert c byrd
“Jeg vil aldrig nogensinde kæmpe i de væbnede styrker med en neger ved siden af mig. ....Jeg vil hellere dø tusind gange og se Old Glory blive trampet ned i skidtet for aldrig at komme op igen, end at se dette vort elskede land blive nedværdiget af bastarder, en tilbageslag til de sorteste individer fra vildmarken.”

blive fjernet fra Arkiverne og brændt offentligt?

Når vi nu i gang så lad os sikre os at Harry Reids eftermæle får en lignende skæbne for hans kommentarer om at kandidaten Obama kunne få succes, delvist takket hans “lyse hud” og “måde at tale på” ...uden neger dialekt, medmindre han ønsker at have en.”

Ligeledes skal vi holde vicepræsident Joe Biden ansvarlig for hans ufølsomme bemærkning om amerikaner af indiansk herkomst i Delaware. “Man kan ikke komme ind i en 7-11 eller en Dunkin’s Donuts medmindre man har en let indiansk accent.”

Jovist skal vi tage det meget seriøst for at sikre os at det går ordentligt for sig!

Dale Hill, Colonel, USAF, Retired is a former fighter pilot and Vietnam veteran whose callsign was ‘Boots’ and his motto is Audaces Fortuna Juvat! – Fortune favors the bold!


http://www.americanthinker.com/blog/2015/06/fairness_in_cleansing.html#ixzz3e3DdLMQb

torsdag den 25. juni 2015

Hvem sætter gang i hjulene private eller staten?

Hvem byggede the Brooklyn Bridge?

Hvor mange gang har du ikke hørt præsident Obama og kumpaner rose sig selv for deres ædle “investeringer” i “broer og veje”? Uden regeringens brug af midler til infrastruktur ville vi ikke være i stand til at udføre vor daglige dont - lyder det konstant og hele tiden.
“Hver eneste stor indsats der er sket i det 21. århundrede, det 20. århundrede har krævet visioner fra regeringen og dennes medvirken,” har vicepræsident Joe Biden så skamløst vurderet. “Privat foretagsomhed,” snerrede han - halter bagud.  
Som altid vender Beltway narcissisterne tingene på hovedet. Uden privat foretagsomhed og det frie markeds visionære mennesker ville den offentlige infrastruktur aldrig være bygget.
Lad os se lidt på den ikoniske Brooklyn Bridge, der nu er 132 år gammel.
Who Built the Brooklyn Bridge?
Det var ikke en en visionær embedsmand fra regeringen der stod bag tankerne for den eller regeringen der byggede den. Det var en sand kapitalist der gjorde oprør mod bureaukraternes ubegribelige kommando- og kontrolindstilling i sit hjemland.
Før han kom hertil og blev pioner i bygningen af akvædukter og hængebroer over hele Amerika, der kulminerede med Brooklyn Bridge, var John Roebling en regeringsansat ingeniør i den tyske provins Westfalia.
Værende et lille hjul i den preussiske maskine, og han måtte klare sig under autokratisk styre. Beslutninger kunne han ikke tage, handle langt mindre. I sin dagbog beklagede han, “uden først at have en hær af rådgivere for regeringen, ministre og andre funktionærer til at blande sig i 10 år, foretage utallige dyre rejser, og skrive mange rapporter om sagen, der for det beløb der blev brugt på alt dette, uden at regne med renter i de 10 år, ja så ville arbejdet have været færdigt.”  
Han fik nok at denne innovations hæmmende konformitet, underkastelse og stramme bånd. Den ambitiøse 25 årige Roebling drog mod USA i 1831 ombord på det amerikansk byggede skib August Edward. Under den 78 dage lange rejse skrev han om sine forhåbninger og drømme “om et nyt hjem på det vestlige kontinent på den anden side af havet, et nyt fædreland fri for tyranni.”
Da han ankom til Philadelphia hyldede og roste han sit nye lands frie markedsøkonomi.
“De utallige hindringer, restriktioner og forsinkende foranstaltninger der sættes af nidkære regeringer og en hobe af funktionærer mod enhver foretagsomhed i Tyskland finder man ikke her,” reflekterede han i et brev til venner og familie.
“Udlændinge må være forbløffet over, hvad denne offentlige ånd hos republikanerne har præsteret til nu, og som stadig foregår hver eneste dag. Alle opgaver der sættes i gang sker med medvirken af private personer. Hos disse er hovedformålet naturligvis at tjene penge.”
Denne egeninteresse var i sig selv en kilde til gode for offentligheden, konkluderede han, “principielt som et resultat af et ikke regelstyret  samarbejde i en fælles anstrengelse hos et oplyst og selvstyrende folk.”
Roebling gik ned med en farm for silkeorme, farvning af tekstiler, dyrkning af raps til olie og kanariefugleopdræt før han indledte sin karriere som ingeniør. Han fik patent på en forbedret kedel til dampskibe, en sikkerhedsventil for dampkedler, og en dampdrevet motorcykel. Han rejste derhen, hvor han kunne udnytte sine evner - konstruerede dæmninger ved Beaver River, rådgiver om hydraulik ved  Croton River Aqueduct, og søgte arbejde over hele Pennsylvania.Billedresultat for croton river aqueduct
Med en fast beslutning om at opbygge en lukrativ familievirksomhed tog han patent på, og var pioner for Amerikas første kommercielle succesrige rebslager- wirevirksomhed. Sparsommelig og med finansiel forsigtighed brugte han opsparet kapital, og nægtede at låne. Adskillige af hans klienter betalte ham med aktier, og hurtigt fik han en rigtig god portfolio. Kulmineselskaberne i regionen købte hans solide kabler.  
Fik han “hjælp” hen ad vejen? Masser! - fra andre kapitalister.
Roebling købte sin wire fra en anden industripioner Robert Townsend, der havde grundlagt det første wireværk i Allegheny Mountains i 1816. Townsend, der havde lært håndværket af Hug Balderson fra Baltimore fremstillede nitter, nagler og telegraftråd samtidig med han forsynede Roebling med wire til hans første eksperimenter og projekter.
Samuel Wickersham’s Pittsburgh Wire Works leverede også wire da Roebling fik gang i flere projekter. Og Sligo Iron Works lavede blokke til Roeblings wire: Store taljer af støbejern og senere stål, der derpå blev “varmerullet” ved høje temperaturer mellem to roterende cylindre og skabte wiretråde.
Senere opførte Roebling’s sønner Charles og Ferdinand et topmoderne fabriksanlæg der dækkede 200 acres, et stålværk og en landsby lige uden for Trenton, New Jersey. På Kinkora værket beskæftigede man 8000 arbejdere og fabrikerede alt fra hønsenet til telegraftråde, wires til sporvogne og elevatorkabler.
De kabler der benyttedes til Golden Gate Bridge og George Washington Bridge blev fremstillet af Roeblins. Ligeledes kontrolkablerne til Spirit of St. Louis, det første fly der krydsede Atlanterhavet, og kablerne der benyttedes ved bygningen af Panama Canal. Selv de wires der brugtes til at stabilisere vingerne på brødrene Wrigths fly var fra Roeblings.
Her er så lektien til de progressive i Det Hvide Hus og historikerne i almen viden: Roeblings Brooklyn Bridge er tårnhøjt mindesmærke over de utallige præstationer individuelle amerikanske innovatorer har stået for. Præstationer der har gavnet offentligheden og dem selv og deres familier. Det er noget de sociale omfordelings ‘ingeniører’ i Washington aldrig vil kunne forstå.
Privat fortjeneste er et gode for os alle.

onsdag den 24. juni 2015

Ubundne snørebånd og en god kontrakt

Ubundne støvler giver kassen

Navnet Pelé behøver ingen introduktion. Edson Arantes do Nascimento -- det er hans fulde navn - betragtes som den største fodboldspiller nogensinde. I 92 kampe for Brasilien scorede han 7 mål - det er lige så mange som holdets to aktive medlemmer Neymar and Ronaldhino tilsammen. Han har vundet tre World Cup titler - han var med på Brasiliens hold der vandt i 1958, 1962 og 1970. Han scorede et mål i det 18. minut i World Cup finalen, hvor Brasilien vandt 4-1 over Italien.
Men det han gjorde lige før kampen gik i gang skulle have større betydning end det mål.



Hvis du nu ikke kan se den så er den 42 sekunder lang og viser det folk over hele verden så lige før startfløjtet. Pelé befinder sig i midtercirklen, venter på starten. Som du vil bemærke - ligesom kameramanden gjorde -  Pelé skal til at binde sine støvler. Kameraet zoomer ind på den bedste spiller i historien mens han knæler ned, og gør sig klar til en af de vigtigste kampe i karrieren.
Men Pelé havde ikke glemt at snøre sine støvler, ej heller ville han lige se om de var bundet. Han vidste at kameramanden ville fokusere på ham - og det gjorde Puma, den virksomhed der havde leveret støvlerne også. De ønskede brændende, at kameramanden holdt fokus på hans støvler.

I dag er det helt normalt at sportsudstyrsfabrikkerne indgår aftaler i sportsgrene, men det var først lige begyndt i 1960’erne. Både Puma og Adidas, de to førende støvlefabrikanter på den tid, begyndte at give penge til atleterne. Kampen om at få de mest kendte atleter til at benytte deres produkt var en stadig kamp, og med kun få regler.

Som Wall Street Journal fortalte, før 1964 Tokyo Olympics, “betalte Adidas U.S. sprinteren Bob Hayes for ikke at bruge Puma,” -- og holde det som en hemmelighed, indtil han stod på startblokken således at Puma intet kunne gøre. Ved 1968 Olympics i Mexico City, fik Adidas gjort regnestykket op ved at få Pumas udstyr tilbageholdt af toldmyndighederne. Det er blot to eksempler.

Man behøver ikke være en Don Draper-marketingsperson for at vide at Pelé's valg af støvler i 1970 World Cup på lignende vis skulle indlede en kamp om markedsandele, og det er vel kun sund fornuft at både Puma og Adidas ønskede ham i deres støvler.

For at undgå yderligere “skøre indfald” blev de to enige om det som senere blev kaldt  "Pelé Pagten," en uformel fælles aftale om ikke at benytte fodboldstjernen. Pagten blev snart brudt, da Puma umiddelbart før the Cup stille og roligt brød den. The LA Times forklarer:

Pelé kendte ikke til "Pelé Pagten," men det blev interessant da Puma sendte en repræsentant til Brasilien ved navn Hans Henningsen. Henningsen var en journalist der stod på rigtig god fod med det brasilianske hold. Pelé og Henningsen var en del sammen og Pelé var tryg ved at Henningsen, der brugte tid på at få alle de andre på det brasilianske hold til at underskrive en kontrakt, ikke gjorde det samme over for ham. Så besluttede Henningsen at nu var det på tide, og han tog en dristig beslutning. Han udarbejdede en aftale Pelé uden Pumas godkendelse.

Puma endte med at godkende aftalen og betale $120,000 -- cirka i dag $735,000. Men selvfølgelig fortalte Puma ikke om aftalen - de ønskede ikke at Adidas fandt ud af det - derfor måtte de finde på en kreativ løsning så verden kunne se at superstjernen benyttede deres støvler.  Som del af aftalen skulle Pelé bede dommeren om lidt tid til at binde sine støvler lige før kick off, i håb om at kameraet ville fokusere på ham.  Nogle hævder at kameraholdet også blev betalt. Det fungerede fint og fik fans over hele verden - og en ihærdig fjende i en meget vred Adidas.


Bonus Fact: Fra 1967 til begyndelsen af 1970 var Nigeria i en blodig borgerkrig der krævede så mange som 3 millioner menneskeliv. Men i to dage, i 1967, var kampene indstillet. TDe to parter blev enige om en 48 timers våbenhvile fordi Pelé var i byen for at spille en opvisningskamp, og alle ønskede at kunne se den uden at skulle tænke på krigen.
Related Posts with Thumbnails