mandag den 24. november 2014

Islams bidrag til den moderne verden - en sammenligning

Bernie Planck

For tre år siden gjorde en læser mig opmærksom på en blogpost der påstod at “I hele sin historie har den islamiske civilisation opfundet og bidraget mindre til menneskelig udvikling end en flok æsler.” Mit svar til læseren var det var dog yderst fornærmende for - æslerne.
Urban Transport in Egypt: Arab Women on a Donkey Cart (1905-1906)
Urban Transport in Egypt: Arab Women on a Donkey Cart (1905-1906)

Her er artiklen:

Det er næsten midnat i Vesten den 30. august 2011, Extra! Extra! Hindu fortæller sandheden om Islam!
Historien og de nuværende begivenheder viser at Islam er den værste forbandelse der kan overgå menneskeheden. Islamiske lande er ringe frembringere på ethvert område, det være sig økonomisk, kunstnerisk eller videnskabeligt. Hvor er de muslimske telekommunikationsvirksomheder? Kan jeg købe en muslimsk bil, eller anden type køretøje udover en æselkærre? Selv den kærre vil have et vestligt design og aksler, hjul og dæk fremstillet i Vesten!

Hvor er de som kunne sammenlignes med Shakespeare, Dickinson, Newton, Beethoven, Einstein, Lloyd-Wright, Steve Jobs, Rembrandt, Rodin, Bohr, Menuhin, Callis, Gershwin, Cole Porter, Donizetti, Bellini, Rossini, Verdi. Jeg kunne blive ved og ved.

Det kan muslimerne ikke. Der er ingen i deres dødsverden med had og uvidenhed der svarer til nævnte personer. Jøder har fået 181 Nobel Priser, cirka 22% af personerne i den eksklusive klub. Muslimer siger de har vundet 15 Nobelpriser. Men seks af dem er Freds vindere er ikke muslimer!

Så lige så vanvittigt det kan lyde så er det bare sandt at sige:
I hele sin historie har islamisk civilisation opfundet og bidraget mindre til menneskehedens fremgang end en flok æsler.

Før nogen af mine muslimske besøgende kommer med eksempler på store videnskabelige fremskridt foretaget under den såkaldte Gyldne Tid I Islam, så lad mig sige at opfindelserne i den periode blev gjort af borgere, der var tvunget til at blive muslimer, i de nu erobrede dele af Persien, Mesopotamien, Indien, Egypten, Grækenland og Byzants.

Så retteligen burde perioden snarere blive kaldt ‘Den Gyldne Tid hos de Folk som Islam Erobrede.’

Som jeg skrev i min artikel Muslimer opfandt ikke  Algebra:

Da araberne oversvømmede Persien, Egypten, Konstantinopel og andre lande fandt de stor litteratur og bøger med indsigt. Men at tilskrive storhed til muslimer for at oversætte de andres ideer til arabisk er som at sige at nazisterne var kunstgenier, fordi de invaderede Europas museer, og bragte store kunstværker til Tyskland.

Sandheden i sidste ende er, at den ægte ånd i Islam betød at man kom og herskede og kvalte al forskning i de lande man beherskede.

lørdag den 22. november 2014

5 forskelle på drenge og rigtige mænd

5 forskelle på drenge og rigtige mænd                                               

At være 18 år og mand - gør dig ikke til en mand.

John Hawkins

“En mand må gøre det han skal gøre - til trods for personlige konsekvenser, til trods for forhindringer og farer og pres - og det er selve baggrunden for al menneskelig moral.”  John F. Kennedy.

Der er så meget mere at være en mand end blot være 18 år gammel med det ‘udstyr’ nedenfor. Faktisk er der mænd der lever hele livet ude at vide, hvad det vil sige at være en ægte mand. Uanset hvor lykkelige de ansvarsfrie slapsvanse kan forekomme at være på film, eller hvor mange ‘neutraliserede’ feminiserede mænd du kan støde ind i, som hævder at deres ‘liv er åh så vidunderligt’ så ved de fleste det ikke passer. De lever blot sådan, i skam og fiasko, fordi de ikke tror at de har ‘det der skal til’ for at være den slags mand de faktisk ønsker at være. Den triste sandhed, i deres tilfælde, er at de sælger sig selv alt for billigt. Ligesom alt andet i livet der er værd at kæmpe for, så er det at være en ægte mand ikke let, men det gør det ikke uopnåeligt. Det er faktisk lettere end det har været.

     1. En rigtig mand får gjort arbejdet færdigt

Tilbage i tiden måtte en rigtig mand vide, hvordan man byggede et hus, reparerer en bil, at lave ild i skoven. I dag, i vor moderne civiliserede kapitalistiske samfund, kan man tage telefonen og få nogen til at udføre alt det for dig. Men du skal dog stadig vide, hvem du skal ringe til, du skal dog stadig tage telefonen, og så skal du stadig, først og fremmest,  have et begreb om problemets omfang. Med andre ord er det lettere end nogensinde for en mand at klare problemer, men verden er stadig fuld af fyre der kan lave kludder i en bilkortege på sølle to biler. Dermed ikke sagt at en rigtig mand aldrig laver fejl, eller lader ting falde på ‘gulvet.’ Det sker for ALLE på et eller andet tidspunkt, men hvis en mand fortæller dig at det nok skal blive ordnet, så skal han nok regne en metode ud. Du behøver altså ikke minde ham 34 gange om at få ordnet tingene, ‘vejlede’ ham som et spædbarn gennem de “svære dele” eller lettere ophidset klare opgaven for ham i sidste øjeblik, fordi han har “glemt” den eller blev distraheret af en South Park genudsendelse så han ikke holdt sit løfte.

Når en rigtig mand siger til dig, “Det klarer jeg!” så regn med det ligesom en bankkaution.
I gave my all
2) En rigtig mand er en leder der kan tage beslutninger:

En masse kvinder vil nødig indrømme det, men de fleste kvinder hader så absolut at være den som skal tage beslutninger i et parforhold. Det er ikke det at de ikke ønsker at få indsigt i hvad der skal ske, eller at deres mening skal tilsidesættes, men de føler det er en del af mandens opgave at tage den endelige beslutning og også konsekvenserne.

Det har de fuldstændig ret i.

Det betyder ikke at manden altid skal stå i spidsen som leder, men du kan som et får der ikke er i stand til at tage beslutninger og så være en mand på samme tid. Hvad ville de mene om John Waynes karakter i filmen True Grit, hvis han rømmede og var vægelsindet, fordi han bare ikke kunne bestemme sig til hvilken saloon han skulle gå ind i? Tænk på Pattons hustru, tror du hun måtte tage alle de svære beslutninger, fordi han selv var bange for dem? Ideelt set vil en rigtig mand tage den rette beslutning. Undertiden tager han den forkerte, men det værste han kan gøre er ikke at tage nogen.

3) En rigtig mand skaber noget:

Der var et tidspunkt da man forventede at en mand skabte tilstrækkeligt til at han kunne klare sig selv og sit hjem, hustru, børn. I en verden med dagpleje, hvor de fleste kvinder har karrierer er det ikke længere normen, skønt de fleste mænd sådan set synes det er et ideal de gerne ville leve op til. I dag forventes det at mænd i det mindste kan klare sig selv, og så være med til også at hjælpe med til børnenes pleje. Der er intet mandigt i at drage store veksler på sine forældre eller medborgere, fordi du ikke orker arbejde. Det er så gennemført selvnedværdigende. Hvor mange dovne “mænd” har du set der nærmest fortæres af misundelse over at mænd der tog risici, og arbejdede mere knaldhårdt end dem, også høstede belønningerne som ingen nogensinde før har fået for blot at se på at andre folk drømmer livet bort foran TV skærmen hele dagen?
Lazy
4) En rigtig mand påtager sig et ansvar:

En rigtig mand tager ansvaret for sig selv, sin hustru eller kæreste og sine børn. Hans ord er som en kontrakt. Han tror det er vigtigt at få styr på sine fejltagelser og sikre sig at konsekvenserne af hans fejl ikke bliver andres byrde. Når en mand en gang accepterer noget eller nogen som sit ansvar så vil han gå til helvede og tilbage, hvis det er det der skal til for at få ordnet det ordentligt. Det er derfor du kan lave forretning med en håndslag med en rigtig mand, fordi han ikke lader sig skræmme af problemer, udgifter, hårdt arbejde eller vanskeligheder for at indfri sine løfter. Det er ligesom Charles Bronson sagde i Magnificent Seven.

“Du tror jeg er modig fordi jeg har et våben; nuvel, dine fædre er meget mere modige, for dei påtog sig et ansvar for dig, dine brødre, dine søstre og dine mødre. Og dette ansvar er som et stort klippestykke der vejer et ton. Det tynger dem ned og slider på dem indtil de endelig segner til jorden. Og der er ingen der siger at de skal gøre dette. De gør det fordi de elsker dig og fordi de vil det.”

Ligesom Atlas er rigtige mænd villige til at tage verden på deres skuldre for at indfri deres ansvar, men ulig den berømte titan fra græsk mytologi, gør de det villigt.
Not responsible
5)  En rigtig mand er villig til at kæmpe:

Misforstå mig ikke: Vi taler ikke her om at være villig til at true, tæve, misbruge eller regelmæssigt komme i nævekamp. Det er ikke at være en mand, det er at udstille sig selv som et røvhul. Vi taler heller ikke om at være som Chuck Norris med næverne eller som  Genghis Khan fremture i vold. Det vi taler om er en maskulin holdning. Ægte mænd foretrækker at undgå ballade, men hvis de ikke har andet valg, så gør det det der skal til verbalt, eller om nødvendigt fysisk for at forsvare sig selv eller de mennesker de har omsorg for. Det er den slags mand en kvinde føler sig sikker hos, og andre mænd ønsker at være blandt, når ‘lorten’ rammer ventilatorvingen

Man card revoked
           
John Hawkins is a professional writer who runs Right Wing News and Linkiest. He's also the co-owner of the The Looking Spoon. Additionally, he does weekly appearances on the #1 in its market Jaz McKay show, writes a weekly column for Townhall and PJ Media, does YouTube videos, and his work has also been published at the Washington Examiner, The Hill, and at Human Events. He's also the blogosphere's premier interviewer and has interviewed conservatives like Thomas Sowell, Mark Levin, Victor Davis Hanson, Mark Steyn, G. Gordon Liddy, Dick Morris, Karl Rove, Michael Steele, Milton Friedman, Jonah Goldberg, Jim DeMint, Walter Williams, Robert Novak, Ann Coulter, Newt Gingrich, & Michelle Malkin among others. Moreover, John Hawkins' work has been linked and discussed in numerous publications and on TV and radio shows including ABC News, BusinessWeek, C-Span, The Chicago Tribune, CNN, Countdown with Keith Olbermann, Editor & Publisher, Fox News, Hannity and Colmes, The Laura Ingraham Show, Minneapolis Star Tribune, MSNBC, National Journal, National Post, Newsmax, Newsweek, The Philadelphia Inquirer, The Rush Limbaugh Show, The Tammy Bruce Show, Time Magazine, The Wall Street Journal, The Hugh Hewitt Show, The Washington Post, Salt Lake Tribune, Scarborough Country, U.S. News & World Report, and Human Events, where he had a weekly column. Right Wing News has been studied by college classes and even inspired an urban legend that was covered at Snopes. Last but not least, John Hawkins also founded and led the Rightroots group, a grassroots effort that collected almost $300,000 for Republican candidates in the last 3 months of the 2006 election cycle. In 2008, he consulted for Duncan Hunter's presidential campaign and was on the board of Slatecard, which raised more than $600,000 for Republican candidates in the 2008 election cycle.

fredag den 21. november 2014

En dosis klimavirkelighed fra Maine - hvad viser fakta egentlig?

En dosis klimavirkelighed fra Maine

       
               
I en artikel i  The Boston Globe beskrives påvirkninger af klimaet i Maine, hvor åbenbart “hedebølger, flere kraftige storme, og øget havvandsstigning” i stadig større grad forandrer staten.

Hedebølger? Det er da besynderligt, da der ikke har været noget skelsættende tendens i statens maximum gennemsnitstemperatur i somrene siden 1970.

Der er tre NOAA-National Weather Service underafdelinger i staten: Bangor, Caribou, og Portland områderne. Siden optegnelser blev indsamlet i 1875, har der ikke været det mindste spor af en tendens i de antal dage, hvor temperaturen har været over 35 grader celsius i Portland regionen. Denne ikke-sammenhæng har været næsten konstant, og det er faktisk noget der peger på færre hede dag, ikke flere. På lignende vis med Bangor og Caribou regionerne, ingen tegn på flere hede dag ejheller der. Igen er korrelationen negativ med færre hede dage, ikke flere.

 


Optegnelser over ekstremt hede dage i hver region i Maine blev påbegyndt i løbet af 1930’erne og i de senere årtier har man ikke kunnet finde data som i denne tidlige periode. For eksempel havde Portland regionen i 1937 5 dag med over 35 grader. Siden 1994 har der samlet kun været fire dage med over 35 grader. Med andre ord, har de sidste 21 år i Portland regionen vist færre ekstremt hede dag end de som forekom alene i 1937. I Bangor området, var der i 1937 10 dage med over 35 grader, og der var seks dage i 1944. Siden 1944 har der ikke været noget år med flere end blot to ekstremt hede dag, og siden 1994, har der i intet år været registreret flere end een dag med over 35 grader. Caribou regionen har kun haft een dag over 35 grader, siden optegnelserne begyndte i 1939, og den indtraf i 1977.

Flere kraftige storme?

Der har ikke været nogen tendens af betydning i staten siden 1970. En infografik i Globe's artikel afslører at klimamodeller forudser store øgninger i de antal dage om året, hvor man forventer stormvejr i perioden 2041-2070. Forudsigelserne kan vise sig at være forkerte, det kan først konstateres når tiden indtræffer, men siden 1970 har ingen af klima underafdelingerne i Maine oplevet nogen bemærkelsesværdig tendens i de sidste tre årtier.

Det man også forudser for Maine i løbet af de næste årtier er en væsentlig stigning i antallet af dage hvert, år hvor temperaturen er over 0 grader. Dog er heller der ingen betydelige tendenser i målinger i de sidste tre årtier,  hvilket vel må indikere at man. skal være meget varsom med at have tillid til modellers projektioner

Antallet af dage med temperaturen lavere end 10 grader, det vil sige “kolde dage” er også sat til at falde dramatisk i perioden 2041-2070. Faktisk har der i de seneste årtier, i store dele af staten - dog ikke overalt - været en nedgang i antallet af kolde dage hvert år, men det er fordi 1960-70’erne havde rigtig mange af dem. For Portland regionen, der er det eneste område med optegnelser over klimarekorder i det sidste 100 år, kan vi her se hvad tendensen mod ‘kolde dage’ ser ud.  .

Data ligner en omvendt parabol, eller halvdelen af en komplet klimacyklus. Hvad varsler fremtiden? En fortsat tendens mod færre kolde dage i Maine? Eller måske en venden tilbage til post 1960-70’ernes med flere kolde dage i den kommende årtier som afrunding af cyklus? Kun tiden kan gøre det klart, men det er vigtigt for offentligheden at forstå denne historiske kontekst, om hvor klimaet kunne være på vej hen og hvorfor. Det nuværende lave antal dage med koldt vejr i denne del af Maine er ikke usædvanligt - for 100 år siden oplevede det samme.

Som endnu en godbid at samle op i videnskabsjournalistikken i denne Globe artikel er følgende graf over havtemperaturer i Gulf of Maine.

En “33 år lang tendens”? De som følger med i klimadebatter vil være udmærket klart over at klimaalarmister hele tiden forsøger at nedgøre klimaskeptikerne (også kendt som realister) for at udvælge begyndelsesdata for tendensanalyser. Så hvorfor vælger Globe en 33 årig periode fra 1981-2013? Hvorfor ikke den mere konventionelle 30 årige klimaperiode fra 1984-2013? Måske fordi tendensen så ikke ville være så dramatisk?

Over på Watt's Up With That, har Bob Tisdale skrevet en god artikel om selvsamme problemstilling - og den blev udgivet næsten tre uger før Globe's artikel. Tisdale ser på vandtemperaturerne i Gulf of Maine fra før 1981, og det han ser er at der ikke har været nogen ændring i temperaturerne siden 1930. Hvis man fjerner det eneste år med et toppunkt, 2012, så har tendens efter 1930 faktisk været mod en afkkøling ikke en opvarmning.
Når man ser nærmere på et tiårigt gennemsnit og spor af tendenser fra Tisdales analyser, ser det ikke ud til at havtemperaturerne i Gulf of Maine har ændret sig - om slet ikke - siden midt det 19. århundrede.

Alle disse detaljer burde have været præsenteret i Globe’s artikel for at føje den særdeles nødvendige dosis klimarealitet med, men det skete ikke. I stedet hørte vi om hvordan klimaforandring i staten i “den grad er skræmmende” og en “apokalyptisk vision.”

http://americanthinker.com/blog/2014/11/a_dose_of_climate_reality_for_maine.html#ixzz3IkTKNK1i

torsdag den 20. november 2014

Hvis CNN havde rapporteret fra Nürnberg domstolen

Hvis CNN havde rapporteret fra Nürnberg domstolen



Nürnberg den 6. oktober 1946.

Amerikanske soldater dræber 9 tyskere.

7 civile tyskere og to militærfolk blev slået ihjel af amerikanske soldater i en by i Bayern der fornylig er blevet ødelagt ved De Allieredes bomber.

Ofrene er identificeret som  Hans Frank, 46; Wilhem Frick, 69; Alfred Jodl, 56; Ernst Kaltenbrunner, 43; Wilhelm Keitel, 64; Joachim von Ribbentrop, 53; Alfred Rosenberg, 53; Fritz Saukel, 51; og Arthur Seyss-Inquart, 54.  Ofrene fik enten knækket nakken ved hængning eller blev kvalt.
Frank efterlader hustru og 5 børn. Frick hustru og 3 børn. Jodl en hustru. Kaltenbrunner en hustru og 5 børn. Keitel en hustru og 5 børn. Ribbentrop en hustru og 5 børn- Rosenberg en hustru og 2 børn. Seyss-Inquart en hustru og 3 børn. Saukel en hustru og 10 børn.

Ribbentrop var tidligere sælger af champagne. Saukel tidligere fabriksarbejder. Rosenberg journalist, og Frank, Frick, Kaltenbrunner og Seyss-Inquart sagførere.

Alle havde indtil for nylig været ansat af den tyske regering. Jodl og Keitel var medlemmer af den tyske hær.

En Allieret talsmand hævdede at de 9 tyskere formodedes at være ansvarlig for at civile og miltærfolk døde under krigen. Ifølge en talsmand for ofrene, slog ingen af dem personligt nogen ihjel, og de fulgte alle blot ordrer.

Islam benytter kristen katedral til propaganda

Islam kommer til National Katedral  

DIANA WEST                                                                                        

           
Der er adskillige måder at se på the National Cathedral's beslutning om at være vært for de islamiske fredagsbønner i denne uge.
 
National Cathedral  - udpeget af Washington til "National House of Prayer." 

For det første kendsgerningerne: Gudstjenesten er udtænkt af Rev. Canon Gina Campbell, den Episkopale Katedrals leder af liturgien, og af Sydafrikas ambassadør Ebrahim Rasool, en muslim, der holder en prædiken. De eneste inviterede gæster omfatter Masjid Muhammad fra The Nation's Mosque, repræsentanter for All Dulles Area Muslim Society (ADAMS), Council on American-Islamic Relations (CAIR), Islamic Society of North America (ISNA) og Muslim Public Affairs Council (MPAC).

Det er noget af nogle navne hvis man ‘leger’ “Få øje på Det Muslimske Broderskab” som hobby. Det er ikke de professionelles tilgang. Da han blev udspurgt af the Daily Caller havde katedralens talsmand Craig Stapert for eksempel ingen anelse om at to af de inviterede grupper var ikke dømte med-konspiratorer i retssagen mod Holy Land Foundation der finansierer Hamas.

Det er ikke svært for læseren af udpege de ikke-dømte med-konspiratorer på katedralens gæsteliste ISNA og CAIR -- sådan!). En cigar til alle der kender navnet på den mand der både er præsident for ISNA og ordførende direktør for ADAMS- Mohamed Magid. Og hvilke grupper ligger så øverst på “listen over organisationer og organisationer hos vore venner” i dokumentet over Det Muslimske Broderskab der forklarer “Civilisations-Jihadist Processen” der foregår i USA?

Endnu et spor? U.S. Regeringen gik ind i dette “Forklarende Memorandum” som bevis for 2009 retssagen. Det forklarer at organisationens hemmelige “arbejde i Amerika er en form for stor jihad med det formål at eliminere og ødelægge Vestens civilisation indefra og ‘sabotere’ dets elendige hus ved (vesterlændinges) medvirken og ved de troendes medvirken således at det helt fjernes og Allahs religion har sejret over alle andre religioner.” Svaret? Selvfølgelig ISNA.

Når vi nu har nævnt Det Muslimske Broderskab så følger her et bonus spørgsmål: Hvor drog den første delegation fra Egyptens Det Muslimske Broderskab der besøgte U.S. direkte til fra lufthavnen? Til Sydafrikas Ebrahim Rasool’s bopæl fortæller det sydafrikanske nyhedssite City Press.

Konservative der bemærker forbindelsen mellem Det Muslimske Broderskab og Hamas til katedralen døbte hurtigt bønnegudstjenesten “Islamistisk,” som de definerer som en radikal gren adskilt fra opfattelsen af Islam i de førende medier og som “islamistens” troskab til Sharia.

Er dette korrekt? Ikke ifølge en række meningsundersøgelser der viser af solide flertal af de muslimske befolkninger i den islamiske verden (Pew) og i Europa (Gustav Stresemann Foundation) ønsker at leve under Sharia. Selv i USA (Wenzel Strategies), ønsker 39% af muslimerne af blive dømt af en Sharia domstol, mens en ud af otte mener at krænkelse af Islam burde straffes med døden (9% tog ikke beslutning).

Samtidig mener Episcopal Church, ganske forblindet, at katedralens islamiske gudstjeneste “demonstrerer en værdsættelse af hinandens tradition for bøn.”

Faktisk er det forbudt ifølge islamisk lov for muslimer at ære Kristendommen og Judaismen som den ære Den Episkopale Kirke viser over for Islam. Faktisk annullerer islamisk lov som “krænkende” Kristendommen og Judaismen som “førhen åbenbarede religioner der var valide i deres egne æra,” men nu ikke længere - ikke efter Islams komme i det 7. århundrede.

Ovennævnte citerer jeg fra "Reliance of the Traveller," den autoritative Sunni lovbog, der i forklaringen af islams “fuldstændiggørelse” (side 846) vurderer, at det er “vantro (kufr) at mene at de tilbageværende kulter der nu har navne af tidligere valide religioner, så som ‘Kristendom’ eller ‘Judaismen’ skulle være acceptable for Allah” post Muhammad. (“Vantro,” er samtidig en frafaldshandling fra islam og straffes med døden). Det må være klart at ingen hengiven muslim kan vise “værdsættelse” af “traditionen for bøn” hos en “tilbageværende kult.” Sharia tekstbogen er ganske definitiv om dette punkt ved at føje til: “Dette er en sag hvor der ikke kan være nogen uenighed blandt islams lærde.”

Ikke overraskende derfor at Ebrahim Rasool udtalelse ved bønne gudstjenesten ikke tilbyder noget den anden vej. I stedet betoner han behovet for at “omfavne vor menneskehed og omfavne troen” -- ikke “vore trosretninger.”

Som sædvanlig er den islamiske “håndsrækning” en vej, ikke på den økumeniske sti.

Hvordan skulle det dog også kunne være anderledes ifølge Islams egne læresætninger? Islam eksperten Andrew Bostom bemærker at de Koran bønner som muslimer reciterer dagligt og især om fredagen “omfatter, prominente Kuran Suras (kapitler) 1,87,88.” Sura 1 vers 7 bemærker han gentages op til 17 gange om dagen af nidkære muslimer. Den beder Allah vejlede muslimerne så de kan holde sig “på den lige vej, den vej for dem som du har velsignet, ikke de som har påkaldt sig (din) vrede ejheller de vildledte.” Gruppen der har påkaldt sig “vrede” er jøderne, de “vildledte” er de kristne. 

Dette er ikke lige præcis en “tradition for bøn” der opmuntrer til den “værdsættelse” de episkopale uden tvivl forventer.

Det bliver værre endnu - i det mindste for jøder og kristne. Typisk følger fredagens “Jum’ah” bønner Muhammads eget eksempel, herunder Sura 87 og 88, forklarer Bostom. Disse vers er næsten til overflod om helvedets ild, og ydmygelse af kristne og jøder ifølge autoritative kommentatorer om Koranen.

De fleste konservative, vil se på denne begivenhed i katedralen som en milesten for “islamismen” -- som om organisationer med forbindelse til Det Muslimske Broderskab og deres aktiviteter kun har lidt at gøre med Islam.

Giver det mening? Ikke når den anti-kristendommen, anti-judaismen lov der tages under overvejelse i sig selv er islamisk -- ligeså gennemført islamiske som selve bønnerne. Og ikke når Sharia er selve lovgrundlaget for Islam.                    
                           
Diana West is a journalist and columnist whose writing appears in several high profile outlets. She also has a website: DianaWest.net.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/islam-comes-to-the-national-cathedral#ixzz3JWpp5nyM
Related Posts with Thumbnails