Dobbeltmoral over for Israel, som i den ottende kreds i Dantes inferno
The Oxford Dictionary beskriver dobbeltmoral som “en regel eller moralsk princip der er uretfærdigt fordi den bruges i en situation, men ikke i en anden, eller fordi den behandler en gruppe anderledes end en anden.”
Dobbeltmoralens princip beskrives i et romersk ordprog:
Quod licet Jovi, non licet bovi.
Hvad der er tilladt for Jupiter er ikke tilladt for tyren.
Denne talemåde beskriver princippet med ulighed mellem mennesker. Friedrich Nietzsche skrev i Genealogy of Morality (1887):
En dobbeltmoral fører naturligvis til generel benægtelse af moral.
Den russiske religiøse filosof Vladimir Soloviev beskriver i sin bog Justification of the Good (1897) den "Hottentot eller egocentriske moral” ved dobbeltmoral som følger:
På samme vis med den berømte Hottentot, der hævdede at godhed er når han stjæler meget kvæg, og ondt er når de stjæles fra ham. Et sådant anvendt etisk princip gælder naturligvis ikke kun for ham selv, men underforstået at enhver god mand er succesrig ved at stjæle en andens ejendom - og ondt er at miste sin egen.
Dobbeltmoralen i politik er blevet beskrevet så levende af den britiske forfatter Gerald Seymour i Harry's Game:
Det ene menneskes terrorist er et andet menneskes frihedskæmper.
Antisemitismen er blevet så grundigt studeret at det er yderst sjældent at finde noget nyt, i dens eskapader.
Imidlertid er der overraskelser. Antisemitismen er anvendelsen af dobbeltmoralen over for Israel. Der kræves af den jødiske stat at den opfører sig på en måde man ikke forventer af enhver anden demokratisk stat.
Intet demokratisk land har været så omhyggelig, omsorgsfuld under fjendtligheder mod civile som Israel. Intet demokratisk land har været anklaget så meget for at slå civile ihjel som Israel. The U.S. har været ulig Israel der fortsætter sin kamp for at få lov til at eksistere har U.S. aldrig stået over for en trussel på sin eksistens, men har slået langt flere civile ihjel end Israel.
Den ottende kreds i Dante's Inferno indeholder løgnere og hyklere. Kredsen er den næstsidste. Der er en kreds lavere og værre. Mit mål er dog ikke den italienske digters Den Guddommelige Komedie, men menneskets hykleriske komedie.
I Dante's ottende kreds er den ottende - dobbeltmoral.
I politik er benyttelse af dobbeltmoral reglen ikke undtagelsen. Politikerne skubber deres modstridende moralprincipper som de formodes at følge væk fra samvittigheden. Præsident Bidens administration tvinger sig selv til at glemme at man kræver overmenneskelige anstrengelser af vor allierede Israel, som ikke er kompatible med målene for landets forsvarskrig mod terrorister.
Når ledelsen hos denne allierede ikke er enig i at indfri kravene fra sin “patron” kræver denne administration en ændring af magten i Israel, som om Israel var en vasal forpligtet til at respektere den ‘suverænes’ interesser mere end sine egne.
De glemmer at Israel er en demokratisk stat, og det eneste demokrati blandt dusinvis af lande i det område med U.S. olieinteresser. The U.S. kræver at Israel føjer sig til krigens love som man selv har aldrig fulgt og heller ikke fremover vil. De kræver af Israel overmenneskelig omsorg for civilbefolkningen i Gaza, som man ikke selv kunne honorere. De glemmer belejligt at de har alle disse høje moralkrav, ikke ud af nogen moralsk bekymring, men ud af et ønske om at komme til magten i november 2024 valget.
Definitionen på antisemitisme ved the European Fundamental Rights Agency (FRA, tidligere EUMC), et råd tilknyttet EU, anerkender også den vigtige rolle som dobbeltmoral har i diskriminationen mod Israel.
Dokumentet indeholder denne definition der nævner at manifestastioner af antisemitisme “også kan være rettet mod Staten Israel, opfattet som et jødisk kollektiv.”Dette angår ikke kun manifeststioner som at opfordre til eller retfærdgigøre mord på jøder, dehumanisere og ddæmonisere dem, anklage dem for imginære forbrydelser og Holocaust benægtelse. Det kommer til udtryk i vurderingen af, at nationen, staten Israel er ulovlig, mens alle andre nationer stater er lovlige. Det kommer til udtryk ved den kendsgerning at det moralske imperativ for Israel er langt højere end for nogen anden demokratisk stat.
Enhver militær konflikt som Israel er optaget, involveret i, præsenteres som en krise af international vigtighed og skal løse for “verdensfreden” og det er alene Israel der pålægges skylden hvis det er en fiasko. I det jødiske folks lange historie, er jøder blevet underlagt de højeste krav der ikke kræves af ikke-jøder, og man kræver at de israelske “ballademagere” føjer sig de krav man stiller.
"Israel er en jøde blandt stater,” observerede " Leon Poliakoff, en fransk historiker og lærd i antisemitisme for årtier siden. Israel er det eneste land i verden hvis ret til at eksistere fortsætter med at være til debat. Selv de mennesker der støtter den jødiske stats ret til eksistens, herunder præsident Bidens administration er faktisk glemsomme angående dette paradoks.
Image: Pixabay / Pixabay License
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar