Erstatter grøn den røde kommunisme?

Er Grøn den nye Røde (kommunisme?)

---

Ellis Washington

Global opvarmning er det største og mest succesfulde pseudo-videnskabelige bedrag jeg har set i mit lange liv.

~ Dr. Harold Lewis

For 14 dage siden indgav Harold Lewis, Ph.D., emeritus professor i fysik ved University of California, Santa Barbara sin fratrædelseanmodning til Curtis G. Gallan Jr., Princeton University, præsident for American Physical Society, fordi Dr. Lewis endelig indså at han ikke længere kunne støtte det han kaldte "det succesfyldte pseudo-videnskabelige bedrag" vedr. global opvarmning.

Husk at for Det Demokratiske Parti og RINO Republikanerne da betyder sandheden intet, fordi den for dem er relativ. Alt det der har betydning for venstreorienterede og progressive er Nietzsche's "Viljen til Magten" og kontrollen over mennesker.

Ligesom den islamiske doktrin Taqiyya, der tillader bedrag for at fremme islam, da er det endemålet der retfærdiggør midlerne hos de progressive; derfor er det at lyve, stjæle, dræbe og pervertere Forfatningen og videnskaben acceptabelt for de utopi-besatte socialister så længe de kan "forandre verden."

Communist Chinese dictator Mao Zedong (1893-1976)

Husk på ordene af Stuart Chase - manden bag New Deal tankegangen der, efter at have besøgt Sovjetunionen i 1920'erne spurgte med vantro, "Hvorfor skal russerne have al morskaben med at lave verden om?"

Progressive er meget fleksible, så da Sovjet kommunismen endelig kollapsede efter 70 år med verdensomspændende tyranni, da skubbede de progressive og venstreorienterede Demokrater til den daværende grønne bevægelse for at få den frem i front, denne bevægelse er blot den samme udmattede røde kommunisme blot i en ny forklædning.

GRØN er nu den nye RØDE (kommunisme).

Jeg vedgår at det er svært at acceptere at de progressive og venstreorienterede, vore amerikanske medborgere, eller anti-amerikanske samme er så djævleblændt forhippet på at omskabe verden samtidig med, at samfundet ødelægges og tillade at vor tankegang, vort intellekt, vor sjæl og ånd degenerer ned i socialismens afgrund.

Se den fulde dokumantation for hvordan dit liv kan blive forandret ved klimarelaterede love og regulativer: "Climategate: A Veteran Meteorologist Exposes The Global Warming Scam"

Leon Trotsky kaldte denne taktik for "evigheds revolutionen." Hold altid revolutionen i gang, hav altid en krise at stille op foran folket; hold altid samfundet i en kontrolleret kaos tilstand. Saul Alinsky, Hillary Clinton og Obamas intellektuelle mentor, fremførte denne Trotsky taktik i sin bog, "Rules for Radical," (1971), og nu er præsident Obama i færd med at tvinge Amerika til at udleve Demokraternes grønne socialistiske mareridt, der standsede Reagan's økonomiske revolution i sin succes, mens den smed Amerika ud i en anden Stor Depression.

Frisindethed er ikke noget nyt. Den får blot nye navne med tiden. Bemærk nogle af de sofistikerede ideer som liberale Demokrater og progressive har benyttet for at kontrollere og nedbryde samfundet i de sidste 250 år:

• Oplysningstiden (humanisme, ateisme, skepticisme)
• Karl Marx (socialisme, kommunisme)
• Charles Darwin (evolution, racehygiejne, adskillelse af Kristendom og Videnskab)
• Jeremy Bentham, John Austin (indførelsen af positiv lov, slut på naturlig lov)
• Sigmund Freud, Alfred Kinsey, Benjamin Spock (seksuel promiskuitet, ødelæggelse af familien)
• Woodrow Wilson, FDR, LBJ, Obama (velfærdsstaten)
• Walter Lippmann, Herbert Crowley, John Dewey, H.G. Wells, Margaret Sanger, George Bernard Shaw (propaganda gennem uddannelse, progressivismen, moralsk relativisme)
• Lenin, Stalin, Hitler, Mao (stats socialisme, totalitarianisme)
• Rachel Carson ("Silent Spring" [1962]), Ira Einhorn, Al Gore, Van Jones ("Den Nye Grønne Handlingsplan")

Hvorfor tog det 40 år for Dr. Lewis, en mand med overlegne akademiske papirer, der har viet hele sit liv til at følge videnskabeligt bekræftede sandheder, at udtale sig offentligt mod den radikale miljøbevægelse, og Den Kæmpestore Løgn om menneskeskabt global opvarmning, en djævelsk sammenslutning mellem videnskab og politik der kan dateres tilbage til den første Jordens Dag, 16-22 april, 1970, fremkomsten af den moderne miljøbevægelse?

Kunne grunden være at Dr. Lewis forblev medlem af American Physical Society i 67 år, fordi som ung videnskabsmand i 1940'erne ikke ønskede at rokke ved systemet og ødelægge den karriere han havde arbejdet så hårdt for at opnå ved at tale imod den svindelagtige sammenblanding af videnskab og regering i dens myriader af ansigter, der altid producerer elendig videnskab og en skrækkelig politik?

Trods alt kunne Dr. Lewis have ræsonneret, "Jeg er blot et menneske." Hvad forskel kan jeg udgøre? Hvem vil tro på mine ideer om de utallige faktuelle fejl om klimaforandring versus de anerkendte undersøgelser af tusinder af videnskabsfolk over hele verden der går ind for ideen om menneskeskab global opvarmning?

GRØN er nu den nye RØDE (kommunisme).

Jeg kender ikke Dr. Lewis personligt, og jeg anklager ham ikke. Jeg benytter ham blot som en metafor mod de grønne lobby grupper, som Al Gore's Alliance for Climate Protection, der fremkommer med millioner af tilforladelige løgne til de nyttige idioter - mennesker der er for feje til at stå op og tale for sandheden imod magten.

Gud ske tak og lov for Martin Niemöller (1892-1984) den store tyske protestantiske præst der i årevis led i Nazi koncentrationslejre, fordi han talte åbent om den kristne tro direkte imod Hitlers folkedrabsgalskab og ariske overhøjhedstanker. Idet han erindrede sig den tavshedens kujoneri som hans gejstlige kolleger udviste mens Hitler Nazismen gik fremad skrev Niemöller disse gribende liner til alle tidsaldre:

	Først kom de for at tage kommunisterne men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.
Martin Niemöller (1892-1984)

I tidsalderen med Obamas og FDR's velfærdsstat del 2, er Niemöller en af mine helte, og der er derfor vi skal tale og stå imod denne 40 år gamle grønne bevægelse, der i sin grundholdning er fascistisk og et kynisk forsøg på at åbne en bagdør for Det Demokratiske Parti på at ødelægge den frie foretagsomhed, det fire markeds kapitalisme og gradvist at underlægge samfundet Fabian socialismen.

Jeg appellerer til dig Dr. Harold Lewis og til hele akademiet om at følge Niemöllers modige holdning mod nazismen, tyranniet og socialismen i alle dets forklædninger. Vent ikke til I er gamle mænd, med en sikker finansiel baggrund fra universitetet; Giv afkald på karrieren og tal, sig sandheden til magten!

Hvi I ikke gør det, så vil den nye grønne bevægelse, der er den samme gamle røde kommunismes elendighed, fortsætte med at udslette vore naturlige rettigheder således at friheden, sandheden og civilisationen er borte.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=215837

Ellis Washington is former editor of the Michigan Law Review and law clerk at The Rutherford Institute. He hosts a radio program Thursdays at 10 a.m. Eastern on 1620 AM in Atlanta. It can be heard online at the Radio Sandy Springs website. Washington is a regular co-host of the popular radio show, Joshua's Trial heard Saturdays on WDTKam.com and WAAMAnnArbor.com. His weekly podcasts are available Mondays at The Conservative Beacon. Washington is a graduate of John Marshall Law School and a lecturer and freelance writer on constitutional law, legal history and critical race theory. He has written over a dozen law review articles and several books, including "The Inseparability of Law and Morality: The Constitution, Natural Law and the Rule of Law" (2002).

Tilbage til den lille by - kvaliteterne der må ikke overses

Tilbage til Main Street- kvaliteterne ved de små byer

Thomas Lifson

I min barndoms somre, da jeg var mellem 7 og 11 år gammel, blev jeg sendt afsted for at være hos min bedstemor i Sauk Centre, Minnesota i en uge - og det var hvert år.

I den lille by (cirka 3000 indbyggere dengang, nu vokset til 4300) nød jeg den prisværdige frihed at kunne gå frit omkring overalt, uden at være under opsyn, for der kunne ikke ske mig noget ondt i en så lille by i de uskyldige 1950’ere.

Udover det havde den lokale ugeavis Sauk Centre Herald en list over hvem der besøgte byen i løbet af ugen, så den lille dreng fra Minneapolis var bemærket, og alle holdt lidt øje med mig, er jeg sikker på.

Byen var ikke særlig stor, men rigeligt med plads alligevel. Der var en isenkræmmer, et apotek, en biograf, nogle cafeer, adskillige barer (der kom jeg dog ikke), to banker og så Sauk Søen, lige i midten af byen, som det er tilfældet med mange små byer i Minnesota. Over på den anden side af søen fra stranden var the Minnesota Homes School for Girls, den såkaldte pige opdragelsesskole, nu et historisk sted, som man anser som et fremragende eksempel på lillebys institutionelt design. Fra kysten, stranden stirrede jeg intenst, med sammenknebne øjne, og håbede at få øje på en pige eller to der var ude at gå, men jeg så aldrig andet end de små huse.

Det bedste af det hele var jernbanestationen, med en klaprende telegraf, og de to daglige besøg af the Great Northern Railway’s streamliner, The Red River, dagens højdepunkt. Jeg fik lov at køre med Red River de 160 kilometer til Sauk Centre, andet stop fra Minneapolis, alene i min kupe, min mor adviserede togbetjenten om at holde øje med mig, og bringe mig en Coca Cola. Jeg elskede at stirre ud af de buede vinduer i bagenden af vognen mens vi rumlede afsted gennem landskabet.  

Jeg er tilbage i Sauk Centre for et kort besøg før jeg skal være med til min 50. (hvordan gik det til) high school reunion i Minneapolis. Både byen og jeg er blevet anderledes. Cirka et par kilometer ned af Main Street er en afkørsel til Interstate Freeway 494, nu med en Walmart. Resultatet er, at de fleste af butikkerne på Main Street er lukkede, de kunne ikke konkurrere med Walmarts lave priser.

Der er nogle ledige lokaler, nogle nye special forretninger (religiøs den ene) og en hel boligblok af mursten med forretningsvinduer som er blevet revet ned for at give plads til nye forretninger, a la gågade typen, dog med P-pladser foran. Den ene er en meget større udgave af First State Bank, med masser af P-pladser og den anden en cafe med kaffe og lette anretninger, ved navn Jitters. På det fancy kaffemarked er der åbenbart plads til to kaffehuse.The Starbucks fikseringen af smag har nået Main Street, USA.

Du har måske hørt om Sauk Centre via den berømte indfødte søn Sinclair Lewis, den første amerikaner der vandt Nobel Prisen i litteratur. Lewis roman Main Street fra 1920 foregik i en by ved navn Gopher Prairie, Minnesota, men ingen, mindst af alle indbyggerne i Sauk Centre lod sig narre. Gopher Prairie var netop Sauk Centre og et antal af min bedstemors venner kunne man genkende som karakterer i romanen, “Red Lewis” som han var kendt som i byen opnåede berømmelse, formue og sin Nobel Pris ved at nedgøre såbyerne i Amerika som steder med sladderagtighed og snævertsyn, og de sår var først begyndt at hele i midt 1950’erne. Men i dag kan byen gøre krav på berømmelse ved Main Street, der er kommet med i National Register of Historic Places:

Den anden større gade i byen, en der også har en rundkørsel har fået navnet Sinclair Lewis Avenue, og på den befinder sig hans barndomshjem, nu museum, og også med i the National Register of Historic Places.

Der er ikke så levende som den næste by oppe langs motorvejen (og tidligere jernbanen) Alexandria, der har en del ferieboliger og nogle nye større fabrikker, herunder en 3M

Sauk Centre har også et par succesrig fremstillingsvirksomheder i vækst, hvor man laver landbrugsredskaber. Ingen industrialisering i dette område- snarere tværtimod. Men motorvejen dræbte ikke kun butikkerne på Main Street, jernbanen der plejede at gå til byen er nu en cykelsti Lake Wobegon Trail, 80 kilometer asfalteret cykelsti gennem majsmarker og små byer. Hvis jeg havde tiden ville jeg gerne tilbage og køre ad den. Før han blev en noget kølig bitter gammel venstreorienteret indfangede Garrison Keillor, der skabte fantasistedet Lake Wobegon “byen som tiden glemte,” ganske præcist og med stor affektion atmosfæren i små byer som Sauk Centre. Han var en venligere og mere mild udgave af Lewis.

Thomas Wolfe skrev en roman der blev kendt efter hans død  You Can’t Go Home Again, som en noget uvenlig omtale af Amerika og de små byer. Jeg mener han tog fejl. Man kan komme hjem igen, og finde at tingene er værd at respektere og være glad for. Trods alt, efter han blev verdensberømt og omgikkedes eliten, fik Sinclair Lewis spredt sin aske i sin barndomsby, en by der nu hylder ham.

Tilsyneladende læger tiden alle sår. Eller de fleste af dem.

http://www.americanthinker.com/articles/2015/07/back_to_the_original_main_street.html#ixzz3gnTEDPRO

Børneslaver i Sudan

Børneslaver i Sudan

Stephen Brown

Som en triumf for menneskeheden blev det meddelt i sidste uge, at en kvinde, der var solgt som slave i en alder af 12 år i Niger, med succes havde lagt sag an mod det Vestafrikanske lands regering med anklage om, at den ikke havde beskyttet hende mod denne barbariske praksis. Udover at vinde sagen har kvinden Hadijatou Mani,  24, der blev fysisk såvel som psykisk mishandlet i årevis, også opnået den tilfredsstillelse, at formå at tiltrække verdens opmærksomhed på den modbydelige handel med børneslaver i islamiske lande.

Ingen andre steder er børneslaveriet mere fremherskende, end i Afrika og især Sudan. En parlamentskomite fra Uganda gav udtryk for, i sidste uge, at så mange som 30000 børn  er blevet bortført fra Uganda i løbet af de sidste 20 år af den grusomme oprørsbevægelse LRA (Lord's Resistance Army) og er blevet benyttet i bevægelsens operationer og derpå blevet solgt i Sudan's Darfur region. LRA har bekæmpet Ugandas regering i årevis med støtte fra Sudans regering. Efter de er blevet solgt i Darfur blev børnene benyttet som børnesoldater og arbejdere, mens andre blev "solgt som sexslaver til sudaneserne." 

Da Osama bin Laden opholdt sig i Sudan i årene 1992-1996 var han kendt som en af de største opkøbere af børn som LRA fremskaffede. Den islamiske Khartoum regering gav al Queda lederen en million acres landbrugsområde "til evig tid" som betaling for en vej han havde ladet bygge. Det menes bin Laden benyttede børnene som arbejdere på sin farm og betalte LRA det der svarer til en Kalasnikov riffel for hvert barn.

"Terroristen Osama bin Laden har benyttet børneslaver han har købt fra oprørere fra Uganda som tvangsarbejdere på marihuanafarme i Sudan for at hjælpe med til at finansiere hans globale terrornetværk," sagde en general fra Uganda dengang.

 

Den canadiske diplomat Stephen Lewis forsøgte to gange at komme til at ale med Sudan's islamistiske præsident Omar Hassan al Bashir om LRA børnene i Sudan da Lewis var afdelingsdirektør ved UNICEF. Lewis ville have at børnene kom tilbage til Uganda, men al-Bashir der i marts måned sidste år blev dømt ved International Criminal Court for forbrydelser mod menneskeheden begået i Darfur, "kategorisk benægtede" at der skulle eksistere sådanne børn i hans land.

"Jeg må erkende, at i al den tid jeg har været ved UNICEF...har jeg aldrig forhandlet med nogen som Omar Hassan al-Bashir," skrev Lewis her fornylig. "Jeg følte det som om jeg havde mødt ondskabens selv. Kendsgerningen at han bevidst herskede over livet og de følelsesmæssige lemlæstelser hos tusindvis af børn ragde ham en høstblomst."

Slaveholdere fra Sudan's arabiske nordlige del plejede at få de fleste af deres børneofre fra landets borgerkrigshærgede sydlige sorte afrikanske del ved at benytte brutale gammeldags metoder som slavekampagner. Francis Bok, en tidligere sudanesisk afrikansk barneslave der fortalte sin beretning i Front Page Magazine,  blev fanget i en sådan rædselsvækkende kampagne da han var syv år gammel, og beskriver, hvordan han arbejdede for en rå arabisk herre i sin bog "Flugten fra slaveriet: Den sande historie om mine ti år i fangenskab og min rejse til friheden i Amerika. 

Men en fredsaftale i 2005 afsluttede den 16 år lange konflikt mellem den kristne og animistiske sydlige del og den muslimske nordlige del. Siden da har et program været undervejs for at repatriere de anslået 200000 sudanesiske slaver fra den sydlige del, der var holdt i den arabiske nordlige del, de fleste af dem kvinder og børn.

 

Men fred i den sydlige del har ikke sparet Sudan's Darfur region, hvor regeringen i Khartoum's anden borgerkrig har raset siden 2003, fra børneslaveriets forbandelse. Foruden bortførelser af børn af slavejægere fra flygtningelejrene har en UNICEF rapport tidligere i år antydet, at angreb mod civile mål har til formål, endnu engang, at skaffe børneslaver.

Rapporten fastslår at hundredevis af børn i Vest Darfur savnedes efter at sudanesiske regeringsstøttede militser angreb og nedbrændte to byer. Men det der virkelig bekymrer og forundrer FN arbejderne er at så mange som 800 børn er forsvundet.

"Der er et ukendt antal børn i alderen 12-18 år der savnes, især drenge. Ingen ved hvad der er sket med disse børn," sagde en FN embedsmand.

Foruden deres personlige depraverede indstilling er hovedårsagen til, hvorfor islamister som bin Laden og al-Bashir, der er kendt for at selv at eje slaver, ikke bekymrer sig det mindste" om at børn holdes som slaver den, at under Sharia loven, der er fremherskende i Sudan da har de ret til at eje slaver. Bernard Lewis, den anerkendte lærde i Islam skriver "....slaveriet er ikke kun anerkendt men er tillige i detaljer reguleret af Sharia Lov." En anden vigtig grund er at profeten Muhammed også var slaveejer.

Men skønt kun vantro burde holdes som slaver da er sudanesiske muslimske børn, som dem i det muslimske Darfur, også blevet ofre for denne umenneskelige praksis. Men i disse tilfælde er det ikke religionen der er årsagen, men snarere racen. I sin bog Slave: Min sande historie, skrev Mende Nazir, en muslimsk afrikansk pige fanget som tolvårig under en kampagne i sin landsby i Sudans Nubi bjerge, at hendes arabiske herskerindes racisme aldrig tillod hende at anerkende Nazir's religion det selvom hun bad fem gange om dagen. Nazir fik ganske enkelt at vide, at Islam ikke var for sorte.

Ligesom Francis Bok, undslap Nazir fra sin herskerindes søster hus i London, England, hvor hun var blevet sendt hen for at arbejde. Ægtemanden var presseattache ved Sudans ambassade. En del af hans arbejde var at benægte overfor vesterlændige, at der var børneslavehold i Sudan.

 

Døden og de psykologiske ødelæggelser hos uskyldige børneslaver i Sudan og andre lande bliver i det store og hele ikke bemærket i Vesten. For at det skal høre op må Vestens lande have viljen til han agere med beslutsomhed og det ikke blot i ord.  At boykotte den kommende Durban II Konference, der vil svine Vesten og Israel til, og ved at  støtte en verdensomspændende anti-slaveri konference med fokus på Sudan i stedet ville være en begyndelse. At vælge Hadijatou Mani som sin æresformand ville være et lysets håb hos denne konference.   

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=489CB2B7-1040-4376-BC5E-DDD9DCD93792 

---

Stephen Brown is a contributing editor at Frontpagemag.com. He has a graduate degree in Russian and Eastern European history. Email him at alsolzh@hotmail.com.

 

‘Pride’ er ikke noget at være stolt af og fejre

 Trevor Thomas

I sit lærde værk Mere Christianity, beskriver den store kristne apologet C.S. Lewis  “pride, (stolthed) ” som “den store synd,” “den væsentlige synd,” “den ultimative ondskab." Lewis konkluderer,

Ukyskhed, vrede, grådighed, drukkenskab og alt det, er blot loppebid til sammenligning; det var gennem Pride (Stolthed) at Djævelen blev djævel; Pride fører til enhver anden synd moralsk forfald; det er den fuldstændige mentale antiGud indstilling. 

Således lader jeg formode at det er ganske passende at den “officielle” fejring af den skadelige LGBT agenda kaldes “Pride Måneden.” 

Få ting i dag betegner bedre den fordrejede udstilling af stolthed end det der udstilles under de bekymrende LGBT agendaer der så skamløst og frækt kaldes “ud af skabet.” 

Hvorfor var det sådan - og dette er typisk ikke længere tilfældet - at de med homoseksuelle præferencer bare måtte komme “ud af skabet?” Det skyldtes at det ofte var ulovligt at reagere på disse præferencer - og i det mindste - typisk blev set på med ubehag af samfundet som et hele. Hvorfor var homoseksuel ageren så stigmatiseret? Fordi det blev engang i store træk betragtet som “unaturligt” og umoralsk. 

Det er vigtigt at betone, at tingene ikke er - eller ikke bør være - umoralske fordi de er illegale, de er -- eller de burde være -- illegale fordi de er umoralske. Dermed ikke sagt at alle umoralske ting burde være illegale. Den største fremgang for LGBT agendaen har ikke været at man har fået ændret de U.S.- love der bedømte homoseksuel opførsel som illegal, men snarere en overdådig ændring i holdningerne til homoseksualitet i amerikansk kultur som et hele. 

Som det var tilfældet med alle de rådne og perverse frugter i “den seksuelle revolution” blev det opnået i store træk ved at appellere til pride (stolthed) hos de som ønskede at gå deres egen vej i den seksuelle verden. Som C.S. Lewis bemærkede, “pride (stolthed) fører til enhver anden synd.” Homoseksualitet, pornografi, promiskuitet og des lignende er alle fostret ved begæret efter at ignorere vor Skaber og skrive vor egen moralkodeks.Ads by topple

Det er betegnende at før LGBT agendaen fik fodfæste i Amerika, og pornografi, promiskuitet, seksuelle direkte visninger i medierne, blev “hook-up” kulturen, og abort (jovist er abort et seksuelt emne), med mere fremmet og i store kredse omfavnet over hele U.S. Således burde ingen være overrasket over, at da først heteroseksuel umoralitet blev del af vor kultur, ville udbredt accept af homoseksualitet snart følge efter. Umoralitet fostrer mere umoralitet. 

Det er også betegnende at den seksuelle revolution der smittede Amerika blomstrede da de som fulgte en sådan pervers agenda opnåede magt. U.S. domstole, politikere, akademikere, indflydelsesrige mediepersonligheder - og mest tragisk, selv hos kirkerne - de spillede alle en rolle i den gennemtrængende udbredelse af den seksuelle revolution. Magt og pride går hånd i hånd. “For, naturligvis er det magt som Pride (stolthed) i sandhed nyder,” skriver Lewis. Han føjer til,  

“Der er intet der får en mand til at føle sig overlegen i forhold til andre som at være i stand til at flytte rundt med dem som legetøjssoldater. Hvad er det der gør at en smuk pige spreder ulykkeligheder, hvor hun går ved at samle sig beundrere? Helt sikkert ikke hendes seksuelle instinkt; den slags piger er ofte seksuelt frigide. Det er Pride (Stolthed). Hvad er det der får en politisk leder eller en hel nation til at gå videre og videre, kræve mere og mere? Igen Stolthed (pride). Pride er i sin selve natur konkurrencepræget, derfor går den videre og videre, (bliver aldrig tilfreds).”  

Mange blev forført til at tro at de som virkelig går ind for LGBT agendaen blot ønskede at “leve og lad livet leves.” Imidlertid, som jeg ofte har lagt mærke til, “live and let live” har faktisk aldrig være en del at LGBT agendaen. På grund af deres begær efter at bruge deres magt til ikke blot at skubbe på for deres agenda, men for at udøve hævn på de som stod dem i vejen har venstrefløjs Pride krigerne med ihærdighed gået videre “og videre og videre” mod de som var i opposition til dem.

Som Dennis Prager rigtigt betonede tidligere i år, “pride er ikke om tolerance - det er totalitært.” Man skal blot undersøge de som blev målet for ægteskabsdebatten for at få bevis. Imidlertid giver "transformation" af Amerika de fleste af de seneste og mest forkastelige beviser på LGBT totalitarianismen.

Få ting fremviser menneskehedens stolthed bedre end uforskammet fremvisning af LGBT opførsel. Dette skyldes at få ting er længere fra sandheden end den lovlige omdefinering af ægteskab, og den absurde holdning, at man kan skifte køn. Igen næsten intet i sandhedens verden er ældre end ægteskabet, og hvad en mand er og hvad en kvinde er. Dette er fordi “i begyndelsen” åbenbarede Gud os disse grundlæggende sandheder. 

https://www.americanthinker.com/articles/2023/06/pride_is_nothing_to_celebrate.html

Havregrød tilbedes

Jeg tilbeder ikke min havregrød

Patrice Lewis

Alles øjne var rettet mod Denver i efteråret 2008 da Demokraterne holdt deres konvent. Blandt al hurlumhejet er der en ting der forundrede mig højligt: Demokraternes besættelse af at være 'grønne.'

Her kommer nogle højdepunkter af deres bestræbelser:

• Molson Coors Bryggeriet donerede brændstof til bilerne ved konventet, der var udvundet af spild fra ølproduktionen. (Fantastisk, for Molson.)
  


• Sheraton Hotel udskiftede alle deres plasticnøgler til værelserne med døråbnere lavet af "bæredygtigt fremstillet" birketræ. Til at begynde med var det en eklatant fiasko da døråbnerne bare ikke virkede - altså døde alle disse "bæredygtige" træer til ingen hytte - men senere fik de dog ordnet problemet.
  
• 
  Delegerede med den "højeste procentdel af gruppen af personer der nedsætter deres kuldioxid" blev placeret i særlige sektioner.
  
• 
  Mindst 70% af madvarerne var fremstillet organisk og/eller fremstillet i Colorado. (Kun 70%? Er det virkelig det bedste de kunne præstere?)
  
• 
  De 35 millioner kg kuldioxid der blev udledt ved konventet (trods deres bstræbelser for at formindske det) blev 'indløst' ved 'grønne' bidrag. Jeg er stadig ikke sikker på om det inkluderer al den kuldioxid der blev benyttet for at bringe alle til Denver.
  

Alt dette har krævet et enormt stykke arbejde, koordinering, samarbejde, (fra de noget tøvende leverandører) og der var behov for at hyre eksperter - således illustreres, at det at være Grøn i en større målestok er forfærdende omkostningsfyldt, vanskeligt og indviklet.

Hvad var så formålet med alle disse 'grønne' anstrengelser? Hvorfor? Svaret (hvis du spørger en venstreorienteret) er enkelt: At reducere vor fodaftryk. At bekæmpe den "globale opvarmning." Det er ligegyldigt hvad det koster eller ,hvor meget energi der kræves. Det vigtigste er at frelse Planeten.

Demokraterne står ikke alene. Alle, ser det ud som, er hoppet med på vognen om at frelse Planeten. Hvad foregår der egentlig? Hvorfor er det blevet sådan, at man i de sidste få år ikke kan høre radio uden at høre om, for eksempel at nu er dit forsikringsselskab blevet 'grønt'? Hvorfor er det så vigtigt for en virksomheds overlevelse at det bliver nødt til at fremvise sin miljøvenlighed?

Jeg tror at det skyldes, at for første gang i rigtig lang tid da kan forretningsverdenen og politikerne appellere til en religiøs nidkærhed, der ikke er hverken ulovlig eller politisk ukorrekt. Mange i vort land afviser vor grundlæggende religion og omfavner den nye trosartikel (helt og aldeles med dens ypperstepræster) med overdreven og uovervejet nidkærhed.

Hvis jeg nu satte en annonce i avisen med teksten, "Hus til leje, men kun for kristne" - kan du så forestille dig reaktionen? Jeg ville blive anklaget for diskrimination langt hurtigere end du kan sige "ACLU."

Men hvis annonceteksten lyd, "Hus til leje, men kun for miljøbevidste lejere" - nuvel, her er der så en forskel.

Dit forsikringsselskab ville aldrig annoncere med, "Vi vil være mere kristne!" Men det kan annoncere med, "Vi vil være mere 'grønne'!" og de vil blive oversvømmet af en syndflod af taknemmelige kunder. Med andre ord de tiltrækkes de sande tilbedere af den nye religiøse bevægelse.

For disse sande tilbedere er det helt naturligt at støtte op om en virksomhed der bekendtgør sin miljøbevidsthed. For den kyniske og profithungrende virksomhedsejer er det en chance til at indfange og udnytte en masse religiøse fanatikere.

Det pudsige ved den grønne bevægelse er, at der ikke er nogen menneskelig moralfilosofi knyttet til den. Den jødisk-kristne teologi, ligesom de fleste andre etablerede religioner, understreger venlighed og medfølelse overfor din næste. Men den grønne bevægelse handler kun om, hvordan vi kan beskytte/tilbede/passe på Jorden....og så skide være med (kun som nyttefulde idioter) med din næste. Menneskeheden ødelægger Planeten under alle omstændigheder. Hvis der er færre mennesker des bedre. Ikke sandt?

De yderste fløje hos 'de grønne' er faktisk nutidens tilbedere af Jorden, de som behandler planeten som en Gud og beder direkte til den. Her er det jeg står af. Jeg kan ikke forstå, hvordan mennesker kan benytte et naturligt økosystem - Planeten Jorden - og ophøje det til tilbedelsesobjekt. Selvom de fleste hos 'de grønne' ikke går så langt, så er elementer tilstede og undertiden meget markant.

For nogle er naturens skønhed uden sammenligning og overgår langt noget af det mennesket kan frembringe. En betagende solnedgang er rigeligt til at overvælde følelserne indtil ærbødig beundring fremstår.

Jeg ved og forstår det. Jeg oplever det hele tiden. Det er en af grundende til, at min mand og jeg valgte at bo tættere på naturen på en farm. Det er derfor jeg kan benævne min familie som 'grøn.' Jeg tror på det personlige ansvar for påpasseligheden med naturens ressourcer. Jeg kan lide ideen om frivilligt af have 'en let gang' på Jorden. Tro mig, jeg er uforlignelig i min beundring for naturen.

Men jeg betragter ikke Planeten som en Gud. Jeg kan ikke forstå hvordan nogen kan. Jorden er en Klippe, en livløs genstand der hvirvler rundt som en mindre stjerne i en mindre del af Mælkevejen blandt millioner af galkser. Den er ikke en Gud.

Jeg kan ikke se konflikten mellem at leve 'grønt' og så et religiøst liv. Jeg er helt sikker på Gud ser med velbehag på en ansvarlig varetagelse af vor Planet. Jeg er ligeledes sikker på han er meget imod umådeholden forurening og forvaltning.

Men at vende vor tilbedelse fra Gud til en kompleks kugle af klippe, jord og gasser er ufornuftigt. Når 'de grønne' gør det mister de selve perspektivet. Det at være 'grøn' bliver endemålet - tilbedelse - snarere end midlet: Forvaltning.

Jeg falder ikke ned og beder til klipper, marker og bjerge. Jeg kunne ligeså godt bukke mig og tilbede mine sko, min havregrød og min sæbe. Jeg ville få akkurat det samme svar.

Fra de tidligste tider har mennesket søgt efter Gud i naturen, og jeg tror oprigtigt på, at det er muligt af finde Ham blandt klipper, marker og bjerge. Men vi kan ikke vælge en "genstand" (bjerg, gylden kalv, havregrød, vælg selv) og lade det blive til en Guddom.

Så tøv ikke med at søge efter Gud i naturens skønhed rundt omkring dig. Vær blot helt sikker på, at dine bønner går til Skaberen, og ikke det skabte.

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=75708 Patrice Lewis

Patrice Lewis is co-founder of Don Lewis Designs. She and her husband have been in business for 14 years. The Lewises live on 40 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit patricelewis.com

Hvor meget teknologi bliver for meget?

Hvor meget teknologi er alt for meget?

Patrice Lewis

Tænk lidt over følgende lille historie.

Min bror, pensioneret ingeniør, har en ven, Tom, der også er pensioneret ingeniør. Tom og min bror har en besynderlig og nørdet interesse i blæk og gammeldags fyldepenne, og de skriver jævnligt håndskrevne breve til slægtninge.

For nylig skrev Tom følgende e-mail til min bror:

“For et stykke tid siden var jeg i et meget stort elektronikvarehus for at finde den nyeste og mest kraftfulde PC model. En ung mand kom hen til mig og tilbød at hjælpe mig. Jeg forklarede at jeg ikke have fulgt med i rigtig lang tid, og havde brug for vejledning. Han var velplejet, talte godt og gav virkelig en professionel kundebetjening.

“Idet han forklarede om de nyeste og mest kraftfulde modeller man kunne få, bad jeg om en brochure over den model han beskrev. Hans svar var at modellen han anbefalede ikke var kommet til varehuset endnu og derfor havde han ingen brochure over den. Jeg bad ham om et modelnummer således at jeg selv kunne finde den online. Han begyndte med at skrive modelnummeret på et stykke papir og standsede så pludseligt.

Jeg troede han ikke lige kunne huske nummeret, men til min overraskelse vendte han sig mod mig og spurgte. ‘Hvordan skriver man bogstavet K?’

Jeg troede han prøvede at være morsom, det var ikke tilfældet. Jeg bad om hans kuglepen og skrev så bogstavet K. Mens jeg skrev forklarede han at han sjældent skriver noget, og hvis der skal skrives gør han det altid på sit keyboard.

Så langt er vi altså kommet - tilbage - Tom.”

Det er så let at håne denne uddannede intelligente unge mand der ikke længere kunne huske hvordan man skriver et K. Men er det så usædvanligt? Åbenbart ikke. Artikler skrives (på computere, ikke på papir) på “character amnesia” på grund af mangel på øvelse i den oldgamle kunst at kunne skrive. Gennemsnitspersonen har ikke skrevet noget i hånden i seks uger, og en ud af tre har ikke skrevet “ordentligt” i mere end tre måneder.

Jeg er en begejstret Luddit (maskinstormer) skønt jeg også selv er glad for teknologiske lettelser. Jeg plejede engang at have et ret så tydeligt mærke på min ringfinger, hvor en blyant eller pen plejede at ligge. Slut med det.  

Nogle mennesker har nærmest et kærligheds forhold til teknologi. Jeg har et had-kærlighedsforhold, mest tilbøjeligt til det hadbetingede.

Det forekommer mig at teknologien nu har forladt effektivitetens ‘rige’ og er på vej ind i et ‘gysende’ territorium. Man kan købe køleskabe der er forbundet med internettet. Næsten alle nye køretøjer er udstyret med GPS. wi-fi, OnStar, kameraer hist og pist, og andre teknologiske sporingsenheder. Din datters Barbie dukke har indbygget mikrofoner for at optage samtaler så Barbie kan “interagere” med dit barn. (Nogle har døbt dette Rat Fink Barbie.)

Nu ser det ud til at håndledstatoveringer hindrer det nye Apple urs funktion. Årsagen? Uret kan ikke finde brugerens hjerterytme gennem tatoveringen og aner således ikke at du har det på, og derved forhindres uret i at kunne brug Apple Pay, modtage notifikationer, registrere og bruge visse apps. Sig mig engang kan det ur egentlig sige hvad klokken er eller det også passé?

Hvis det ikke er tilstrækkeligt til at få dig dig at gyse, så er der åbenbart et nyt sengedækken under udvikling kaldet “Luna” der vil slukke lyset for dig når du er faldet i søvn, og have kaffen klar når nu vågner. Tilmed kan det skelne mellem ægte søvn og fupsøvn (som demonstreret i et showroom). Og hvis det ikke er ‘slemt’ nok, “Så bliver data lagret på det intelligente sengetæppe, og sendes til Luna for analyse.” Analyse af hvad? Og hvorfor vil disse mennesker dog ønske disse data?

Folkens, hvor meget teknologi er for meget? Er det virkelig nødvendigt at køleskabet er udstyret med en internetskærm, eller et ur der ikke kan fungere medmindre det kan mærke dit hjerte? Eller et analyserende sengetæppe der kan lave kaffe? Hvad ender det dog med?

I Pixar film fra 2008, “WALL-E,” Er  jorden fyldt med affald og forladt, med befolkningen evakueret i rumskibe. Ifølge Wikipedia, “Er efterkommerne fra rumskibenes oprindelige passagerer blevet grotesk fede efter århundreder med mikrotyngdekraft påvirkning og ved at man har stolet på rumskibets automatiserede systemer til at dække alle deres behov.” Disse flommefede mennesker flyver rundt i flyvende stole. Hvis de skulle falde ud, er de hjælpeløse som skildpadder på ryggen.

Når man ikke længere har brug for at skrive bogstavet K, når man kan tjekke sit køleskab for de seneste nyheder eller vejrudsigten, eller når man forventer at ens sengetøj laver kaffen, så er vi altså hastigt på vej mod WALL-E’s verden.

Vi er ved at blive et hich-tech klasseløst samfund, hvor børn er ved at få ‘det hvide snit’ af deres håndholdte dimser, og de har mistet evnen til at udvikle ægte venskaber med andre ved begrænsningen af de 140 karakterer en besked helst ikke skal overskride.

“Tabte vi en krig?” spørger Stuart Jeffries i the Guardian. “Jovist gjorde vi det, men vi lagde ikke mærke til det: De selvsamme ting som vi byggede for at tjene os, vore teknologiske husassistenter, har gjort os til trælle....Sådanne sociale smukke gestus (som at åbne en dør for nogen) bliver anset som tudsegammeldags i denne skrækkelige nye verden, hvor vi scanner varer i tavshed sammen med en robot med en stemme fuldstændig blottet for menneskelig varme og vi kommunikerer sådan set ikke længere med nogen af vor egen art.”

Det er ikke kun de sociale høflighedsgestus der forsvinder. Hele den samlede menneskelige visdom om, hvordan man overlever uden teknologi forsvinder i alarmerende hast. Mennesker er blevet til punkter i WALL-E’s verden, ude af stand til at tænke eller gøre noget for sig selv. Afhængigheden af teknologi er skræmmende. Hvis vi mister teknologien (nedbrud i el-forsyningen?) anslås det at 90% af Amerikanerne ville dø.

Da fjernsynet kom i 1950’erne forudså skeptikerne en lignende dyster fremtid. Deres bekymringer blev afvist og Amerika fik ‘det hvide snit’ af billedrøret. Det markerede kursændringen mellem forestillingsevne og analyse. Nu behøvede folk ikke længere tænke og analysere selv. I stedet fik de at vide, hvad de skulle tænke og hvilke konklusioner de skulle drage.

Fjernsynet lærte, hvordan man kunne spytte på soldater der vendte hjem fra Vietnam. Det lærte os at mænd var dumme, kvinder undertrykte, ægteskabet ikke nødvendigt, børn er klogere end deres forældre, og Gud er død.

Nu er TV - første trin på den teknologiske stige - passé. I dag har vi en myriade at teknologiske vidundere der tænker for os - alt man kan forestille man kan have med sig.

Det kunne se ud til at vore børns fremtid er ildevarslende. Det er ikke fremskridt - det er tilbagegang.

Nu må du undskylde mig. Jeg skal ud og malke koen. Her er der ikke brug for teknologi. Det kalder jeg fremskridt.

Learn how to achieve a simple lifestyle without “going green” or joining a monastery. Read Patrice Lewis’ helpful book, “The Simplicity Primer: 365 Ideas for Making Life more Livable”

Media wishing to interview Patrice Lewis, please contact media@wnd.com.

Patrice Lewis is a freelance writer whose latest book is "The Simplicity Primer: 365 Ideas for Making Life more Livable." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 20 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at www.rural-revolution.com.

http://www.wnd.com/2015/05/how-much-technology-is-too-much/#Gazi7CVFclB68HsX.99