Ubundne snørebånd og en god kontrakt

Ubundne støvler giver kassen

Navnet Pelé behøver ingen introduktion. Edson Arantes do Nascimento -- det er hans fulde navn - betragtes som den største fodboldspiller nogensinde. I 92 kampe for Brasilien scorede han 7 mål - det er lige så mange som holdets to aktive medlemmer Neymar and Ronaldhino tilsammen. Han har vundet tre World Cup titler - han var med på Brasiliens hold der vandt i 1958, 1962 og 1970. Han scorede et mål i det 18. minut i World Cup finalen, hvor Brasilien vandt 4-1 over Italien.

Men det han gjorde lige før kampen gik i gang skulle have større betydning end det mål.

Hvis du nu ikke kan se den så er den 42 sekunder lang og viser det folk over hele verden så lige før startfløjtet. Pelé befinder sig i midtercirklen, venter på starten. Som du vil bemærke - ligesom kameramanden gjorde -  Pelé skal til at binde sine støvler. Kameraet zoomer ind på den bedste spiller i historien mens han knæler ned, og gør sig klar til en af de vigtigste kampe i karrieren.

Men Pelé havde ikke glemt at snøre sine støvler, ej heller ville han lige se om de var bundet. Han vidste at kameramanden ville fokusere på ham - og det gjorde Puma, den virksomhed der havde leveret støvlerne også. De ønskede brændende, at kameramanden holdt fokus på hans støvler.

I dag er det helt normalt at sportsudstyrsfabrikkerne indgår aftaler i sportsgrene, men det var først lige begyndt i 1960’erne. Både Puma og Adidas, de to førende støvlefabrikanter på den tid, begyndte at give penge til atleterne. Kampen om at få de mest kendte atleter til at benytte deres produkt var en stadig kamp, og med kun få regler.

Som Wall Street Journal fortalte, før 1964 Tokyo Olympics, “betalte Adidas U.S. sprinteren Bob Hayes for ikke at bruge Puma,” -- og holde det som en hemmelighed, indtil han stod på startblokken således at Puma intet kunne gøre. Ved 1968 Olympics i Mexico City, fik Adidas gjort regnestykket op ved at få Pumas udstyr tilbageholdt af toldmyndighederne. Det er blot to eksempler.

Man behøver ikke være en Don Draper-marketingsperson for at vide at Pelé's valg af støvler i 1970 World Cup på lignende vis skulle indlede en kamp om markedsandele, og det er vel kun sund fornuft at både Puma og Adidas ønskede ham i deres støvler.

For at undgå yderligere “skøre indfald” blev de to enige om det som senere blev kaldt  "Pelé Pagten," en uformel fælles aftale om ikke at benytte fodboldstjernen. Pagten blev snart brudt, da Puma umiddelbart før the Cup stille og roligt brød den. The LA Times forklarer:

Pelé kendte ikke til "Pelé Pagten," men det blev interessant da Puma sendte en repræsentant til Brasilien ved navn Hans Henningsen. Henningsen var en journalist der stod på rigtig god fod med det brasilianske hold. Pelé og Henningsen var en del sammen og Pelé var tryg ved at Henningsen, der brugte tid på at få alle de andre på det brasilianske hold til at underskrive en kontrakt, ikke gjorde det samme over for ham. Så besluttede Henningsen at nu var det på tide, og han tog en dristig beslutning. Han udarbejdede en aftale Pelé uden Pumas godkendelse.

Puma endte med at godkende aftalen og betale $120,000 -- cirka i dag $735,000. Men selvfølgelig fortalte Puma ikke om aftalen - de ønskede ikke at Adidas fandt ud af det - derfor måtte de finde på en kreativ løsning så verden kunne se at superstjernen benyttede deres støvler.  Som del af aftalen skulle Pelé bede dommeren om lidt tid til at binde sine støvler lige før kick off, i håb om at kameraet ville fokusere på ham.  Nogle hævder at kameraholdet også blev betalt. Det fungerede fint og fik fans over hele verden - og en ihærdig fjende i en meget vred Adidas.

---

Bonus Fact: Fra 1967 til begyndelsen af 1970 var Nigeria i en blodig borgerkrig der krævede så mange som 3 millioner menneskeliv. Men i to dage, i 1967, var kampene indstillet. TDe to parter blev enige om en 48 timers våbenhvile fordi Pelé var i byen for at spille en opvisningskamp, og alle ønskede at kunne se den uden at skulle tænke på krigen.