Islamisk Taqiyya - hvorfor nævnes det så sjældent?

Islamisk Taqiyya—hvorfor nævnes det så sjældent?

Raymond Ibrahim

Af alle de punkter præsidentkandidaten Ben Carson fremførte som forsvar af sin indstilling til at “ikke kunne anbefale at vi lader en muslim lede denne nation” er den vægtigste hans henvisning til Taqiyya - en af Islams doktriner om bedrag/vildledning.

Ifølge Carson så burde, uanset hvem der bliver præsident “tages i ed ved en stak bibler - ikke en Koran”:

“Jeg mener ikke Sharia er i overensstemmelse med dette lands Forfatning,” sagde Carson ved at henvise til den islamiske lov der stammer fra Koranen og Islams traditioner. “Muslimer mener deres religion er en meget stor del af det offentlige liv, og det du foretager dig som offentlig embedsmand, og det er ikke i overensstemmelse med vore principper og vor Forfatning.”

Carson sagde, at den eneste undtagelse han ville give er om den muslim der stræber efter embedet “offentligt forkaster alle læresætningerne i Sharia og lever i overensstemmelse hermed.”

“Så ville jeg ikke se nogen problemer,” sagde han.

Ved adskillige lejligheder har Carson imidlertid nævnt begrebet “Taqiyya” en praksis i Shia Islam, hvor en muslim kan vildlede ikke troende om sin tros sande natur for at undgå religiøs forfølgelse.

“Taqiyya er en del af Shia der tillader og endog opmuntrer til at lyve for at nå sine mål,” sagde Carson.

Det kan der siges rigtig meget om. For det første.

Overvej at vor nuværende præsident har ‘forbudt al omtale af Islam i sikkerhedsdokumenter,’ og gerne ville have amerikanerne til at tro at de islamiske doktriner sådan set ligner Kristendommens. Det er virkelig forfriskende at se en præsidentkandidat henvise til en meget lidt kendt, men særdeles vigtig muslimsk doktrin.

Med hensyn til den almindelige opfattelse af, at Taqiyya er en Shia doktrin ja, så bør dette korrigeres, da man dermed lader flertallet af verdens muslimer slippe for tiltale. Ifølge Sami Mukaram, en af verdens førende autoriteter om Taqiyya er:

Taqiyya af yderste vigtighed i Islam. Så at sige enhver islamisk sekt er enige om den, og praktiserer den ......Vi kan gå så vidt og sige at Taqiyya er fremherskende i Islam, og de få sekter der ikke praktiserer den er afvigende fra de førende ....Taqiyya er fremherskende i islamisk politik, især i moderne tid. [1]

Taqiyya knyttes ofte til Shia, fordi Shia som en forfulgt minoritetsgruppe af deres Sunni rivaler, som de kan  historisk set har haft større grund til at benytte denne. I dag bor der imidlertid Sunnier i Vesten som mener de er i samme situation som Shia. Nu er de minoriteten omgivet  af deres historiske fjender - Vestens ‘vantro’ - og derfor har de også masser af grunde til at benytte Taqiyya.

Det at lade muslimer sværge ved Bibelen har ingen virkning. Så længe deres troskab over for Islam er i deres hjerter så kan muslimer opføre sig som ikke-muslimer - herunder bede foran kristne ikoner, benytte korsets tegn (2) - alt udover faktisk at slå en muslim ihjel, som er netop der hvor Taqyyia sætter grænsen (derfor muslimer i U.S. militæret ofte viser deres sande loyalitet når de endelig når det punkt, hvor de skal bekæmpe medmuslimer i fremmede nationer.)

De som har øjne og sind åbne kan se Taqiyya overalt. Uanset om det er muslimske flygtning der lader som om de konverterer til Kristendommen (før i tiden og nu), eller om det en en islamisk bevæbnet person der kommer ind i en kirke ved at lade som om han er interesseret i kristne bønner - eksempler der er så rigelige af i hverdagen.

Tænk lidt over følgende beretning fra Tyrkiet. For at komme tæt nok på en kristen præst med formålet at myrde ham, lod en gruppe muslimer, herunder tre kvinder som om de var interesseret i Kristendommen, kom til hans kirke og deltog endog i dåbshandlinger.

“Disse mennesker havde infiltreret vor kirke og dermed fået information om mig, min familie og kirken og var ved at forberede et angreb mod os,” sagde omtalte præst, Emre Karaali: “To af dem kom i vor kirke i over et år, og vi opfattede dem som familie.”

Hvis nogle muslimer er villige til at gå så langt for at eliminere denne allerede stærkt forfulgte kristne minoritet blandt dem - ved at overvære gudstjenester og dåbshandlinger og blive “som familie” med de “vantro” de vil slå ihjel - tvivler nogen da på at en Taqiyya praktiserende muslimsk præsidentkandidat ville have nogen betænkeligheder ved at sværge ved en stak bibler?

Fortilfældene for sådant bedrag/vildledning i hele den islamiske historie er massevis - og begynder med selve den muslimske profet: Under slaget ved Trench (627 AD), hvor Muhammad og hans tilhængere stod over for adskillige ikke-muslimske stammer kendt som “De føderale” drog en ‘Føderal’ ved navn Naim bin Masud til den muslimske lejr og konverterede til Islam. Da Muhammad opdagede at ‘De Føderale* ikke var klar over at Masud var gået over til Islam bad han ham om at vende tilbage og få sine klansmænd til at opgive belejringen. “For krig er bedrag,” forsikrede Muhammad ham.

Masud vendte tilbage til De Føderale uden at de vidste han havde skiftet side og begyndte derpå at give sin tidligere fæller elendige råd. Han iværksætte også helt bevidst skænderier mellem de forskellige stammer indtil de var dybt uenige, koalitionen gik i opløsning og de ophævede belejringen og Islams vækst kunne nu virkelig taget fart. (Et muslimsk Muslim website fremhæver denne begivenhed som illustrerende for hvordan muslimer kan underkaste ikke-muslimer.)

Kort opsummeret, hvis en muslim stræber efter at blive præsident for USA i håbet om i sidste ende at lade Amerika underkaste sig Islam, så kunne vedkommende, med Carsons ord meget let “blive sværget i ed ved en stak bibler, ikke en Koran,” og “offentligt forkaste alle læresætninger i Sharia.” Faktisk kunne han hævde at være kristen og gå i kirke hver uge.

Det tjener virkelig til Carsons ros at han er klar over - og ikke tøver med at nævne det - Taqiyya. Men doktrinens sande omfang - hvor meget vildledning man i sandhed tillader og for alle muslimske grene, ikke kun for Shia - skal der virkelig udbredes langt mere kendskab til.

Chancen for at det sker er ikke store. Allerede nu er “de førende medier” som Washington Post i færd med at hævde at Carson “misforstår” Taqiyya - altså for at kritisere noget som helst islamisk. Disse nyhedskanaler kunne have godt af at lære mere om Islam og vildledning gennem disse links:  

• My expert testimony used in a court case to refute “taqiyya about taqiyya.”
• The even more elastic doctrine of tawriya, which allows Muslims to deceive fellow Muslims by lying “creatively.”
• My 2008 essay, “Islam’s Doctrines of Deception,” commissioned and published by Jane’s Islamic Affairs Analyst.
• Recent examples of how onetime good Muslim neighbors turn violent once they grow in strength and numbers.

[1] Sami Mukaram, At-Taqiyya fi ‘l-Islam (London: Mu’assisat at-Turath ad-Druzi, 2004), p. 7, author’s translation.

[2] Mukaram, At-Taqiyya fi ‘l-Islam, pp. 30

http://humanevents.com/2015/09/25/ben-carson-exposes-islamic-taqiyya-and-gets-attacked-for-it/