mandag den 4. juni 2018

Krydsords tilfældigheder op til D-Dag

Krydsords tilfældigheder op til D-Dag
Et ord på fire bogstaver - “et sted i U.S.?” Svaret: “Utah.”
BFem bogstaver: “rødhud ved Missourifloden?” Svaret: “Omaha.”
Hvad har Utah og Omaha til fælles? Ikke meget, ikke før man ser konteksten.
De to spor blev fundet i krydsord udgivet i United Kingdom maj 1944, mens verden, især det britiske militær var midt i krigens pinsler. Sporene var i bedste fald et pudsigt tilfælde som kunne varsle De Allieredes D-Dag der var planlagt til tidligt i juni måned 1944 - en invasion med kodenavnet Operation Overlord, hvor tropperne skulle landsættes på strande i Normandiet, Frankrig, to af disse strande fik kodenavnet “Utah” og “Omaha.” Men denne pudsighed skulle blive mere og mere mistænkelig.
Skribenten bag begge krydsord, en rektor ved nanv Leonard Dawe, var blevet afhørt to år tidligere af det britiske efterretningsvæsen for en anden pudsighed/tilfældighed. I august 1942 var en af hans løsninger - seks bogstaver “fransk havneby” og svaret var “Dieppe.” To dage senere angreb allierede tropper, hovedsageligt canadier præcis den havneby der var under kontrol af tyskerne. Resultatet var katastrofalt. Af de rundt regnet 6000 mand der kom i land blev over 3000 slået ihjel, såret eller fanget, og the Royal Air Force mistede næsten 100 fly ved tyskernes landbaserede flakkanoner.
Dawe blev mistænkt for at give fjenden et tip gennem krydsordet, men efterforskningen lod formode at det var ganske tilfældigt.
Men da kodeordene for to af Operation Overlord strandene dukkede op i avisen blev opmærksomheden igen rettet mod Dawe. I slutningen af maj måned skulle yderligere to kodede navne dukke op i hans krydsord.
Det næste var “Mulberry” kodenanvet for en flydende havn der blev benyttet ved landingerne i Normandiet. Og derpå, helt utroligt, var der en løsning der gjaldt et ord på otte bogstaver under synonymet “big-wig” (stor paryk) - svaret var “Overlord.” Da et femte spor - “Neptune” kodeordet for flådens støtteenheder i operationen - dukkede op den 1. juni blev Dawe igen efterforsket og under mistanke.
En gennemgang af tidligere udkomne krydsord viste at Dawe havde benyttet kodeord for yderligere tre strande - — Gold, Juno, og Sword — i månederne forinden.
Dawe holdt stædigt fast i sin uskyld og hævdede at løsningerne blot var en tilfældighed, dog besynderlig. Da han blev udspurgt om hvorfor han valgte disse ord protesterede han med “hvorfor ikke?” som ville han sige at efter hans mening var der ikke noget særligt ved disse ord. Kort sagt hævdede han at forham havde ordnen kun en sekundær betydning. Han blev aldrig anklaget for noget forbrydelse ejheller fængslet.
De besynderlige sammenfald er muligvis slet ikke tilsigtet eller i ond vilje, men der er beviser for at det ikke var helt tilfældigt. Ifølge en beretning (se fodnoten her), støttet af denne rapport i the Guardian, skulle Dawe angiveligt reglmæssigt have spurgt sine elever om interessante ord han kunne benytte i sine krydsord. Under krigen var mange soldater indkvarteret hos disse elevers familier, og det er sandsynligt at soldaterne brugte kodeordene helt åbenlyst (trods alt er meningen med kodeord at forvirre og skabe tvivl om den rigtige lokation/betydning af ordet), og eleverne valgte så de interessante ord.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails