mandag den 17. januar 2022

Energiløsningen der burde gøre alle lykkelige

Energiløsningen der burde gøre alle lykkelige

Fake videnskab er en plage der begrænser fremgang i økonomien og forårsager at enorme summer forsvinder i blindgyder.
Fake videnskab fremmes ikke kun af skøre kugler. Videnskabsforskere og også med i det spil.

Hvis jeg genmgik den lange list over fake videnskab ville jeg nok fornærme rigtig mange læsere. Det undlader jeg derfor. For min argumentation i denne sag skal jeg blot nævne ‘global opvarmning’ stråling fra kernekraft og bæredygtig energi.
Personlig mener jeg at global opvarmning er fake videnskab. Men om det passer eller ej betyder intet for min argumentation. Det jeg vil fremhæve, foreslå vil nemlig løse problemet med global opvarmning, hvis der er et sådant. 

Stråling fra kernekraft har været målet for en langvarig skræmmehistoire. Jo, en stor dosis af stråling vil gøre dig syg, endog slå dig ihjel. Men bevis er der for at i små doser er den harmløs eller direkte gavnlig. Dette er vigtigt da samfundet ikke vil acceptere kernekraft, hvis man er skræmt fra vid og sans af stråling fra kernekraft, og det selvom stråling der udledes ved kernekraftværker er mikroskopisk. 
Billedresultat for radiation
Argumentet om faren ved stråling på et lavt niveau kan let skrottes. Man skal blot observere at elefanter ikke lider meget af cancer, selvom de har langt flere celler der burde kunne være modtagelige for strålingsskade. Der er videnskabelige undersøgelser der fuldstændig støtter elefanthistorien.

Bæredygtig energi er et skørt påfund fra den miljøbesatte venstrefløj. Man formoder at bæredygtig energi benytter energikilder der ikke vil tørre ud lige med det samme - som Solen. Bæredygtig energi må ikke udlede CO2, fordi dette kunne være årsag til global opvarmning. Men disciplene for bæredygtig energi kan ikke holde fast på deres historie. Hydroelektricitet er helt klart bæredygtigt, men det bliver udelukket, fordi venstrefløjs miljøet hader dæmninger.
Geotermisk energi der benytter varmen i undergrundens klipper for at skabe elektricitet betragtes som bæredygtig, selvom de varme klipper ofte afkøles når varmen er opbrugt. “Brændstoffet” løber tør.  
Vind og sol elskes af miljø venstrefløjen selvom de er dyre og kæmper med alvorlige problemer.   
Kernekraft hades virkelig, og betragtes ikke som bæredygtig, selvom det ikke udleder nogen CO2, brændstoffet er uudtømmeligt og der er ingen giftige skadelige stoffer der kommer ud af skorstenene. 

Cirka 30 stater har indført kvoter for bæredygtig elektricitet. For eksempel kræver Nevadas kvote, at andelen af bæredygtig elektricitet øges til 50% i 2030. Californien har den samme kvote: 50% bæredygtig i 2030. Den bæredygtige elektricitet skal komme ved vind og sol. Både Nevada som Californien har ikke megen vind men masser af sol. De bedste vindforhold for vindmøller findes i stater inde i vort land som Iowa og Texas. Vind og sol subsidieres med næsten 70% af forbundsregeringen. 
Staternes kvoter er helt klart en ekstra støtte, fordi elektricitetsværkerne skal være med på at indgå i årelange kontrakter med de som går ind for vind og sol for at leve op til deres kvoter.
Det uløselige problem med både vind og sol er at det er skrøbelige kilder til elektricitetsforsyningen der er afhængig af vinden og af solen. Som konsekvens er den elektricitet de leverer blot et supplement man dog ikke kan regne med. 
Når det blæser og solen skinner spares der noget brændstof på de værker der kører på fossile energikilder, sædvanligvis naturgasdrevne værker. Solenergi har det ekstra problem af det meste elektricitet er tilgængeligt på det forkerte tidspunkt - midt på dagen, ikke tidligt på aftenen hvor der bruges mest elektricitet.
Af tekniske udfordringer vil det være vanskeligt og dyrt af få op til 50% bæredygtig elektricitet i 2030, hvis man mest er afhængig af sol og vind. Folkene bag sol og vind har planer for at løse dette ved nye støttemidler til batterier, men intet ser umiddelbart ud til at klare de store udfordringer ved sol og vind.  

Kernekraftens Gyldne Tid sluttede cirka 1970, da miljø venstrefløjen igangsatte et samlet angreb baseret på at skræmme folk med dens profetier om kernekraftkatastrofer og cancer. Selvom hundred af kernekraftreaktorer der har arbejdet rundt om i verden i de sidste 50 år kun har haft få problemer er det lykkedes antikernekraft Blitzen at knuse kernekraft industrien i the U.S. Den eneste alvorlige kernekraftkatastrofe var ødelæggelsen af Tjernobyl reaktoren i USSR i 1986. 32 mennesker blev slået ihjel og ni døde af cancer. Den reaktor var et produkt af socialistisk manglende hensyn til menneskelivet.

De reaktorer der bygges i dag vil forekomme at være komplicerede og rå sammenlignet med de der vil være til rådighed om 20 år. Problemet med nedsmeltning, hvis kølesystemet fejler, vil blive klaret ved passive kølesystemer der vil beskytte reaktoren dersom den elektriske kraft har svigtet. Næsten alle reaktorer benytter i dag almindeligt vand, såkaldt let vand, som kølemiddel og moderator. En moderator er en nødvendig substans til at opretholde kædereaktionen ved at dæmpe hastigheden på neutronerne der frigives når atomer spaltes. Der er mange arkitekturer til rådighed for kerneraktorer udover de dominerende letvands modeller. Der er også et alternativt brændstof til uran: Thorium.

Teorien bag de nye generationer af reaktorer har længe været anerkendt. Mange af ideerne gik fra prototyper i arbejdende reaktorer før 1970. En af de mere interessante nuværende udviklinger er - mindre modulære reaktorer. Et antal virksomheder og regeringer arbejder med disse, dog mest uden for the U.S.
Disse reaktorer ville kunne bygges ind i fabrikker og flyttes med lastvogne til den lokation, hvor de skal installeres. De ville være sikret mod nedsmeltning og sandsynligvis vil de blive placeret under jorden.
De kunne anvendes til at fremstille damp til at skabe elektricitet på et kraftværk over jorden. I visse tilfælde kunne de benyttes til at give varme til et område eller til en industri. At benytte dem til at lave bomber ville kræve et større industrikompleks for genindvinding. Med andre ord, vil de være yderst vanskelige at skabe bomber ud fra.

Fordi mindre modulær reaktorer ville kunne fremstilles på fabrikker og med standardiseret designs, ville omkostningen være dramatisk lavere. Omkostningen ved elektricitet ved kernekraft er i dag domineret af selve omkostningen ved driften af anlægget, reaktoren. Kernekraft energikilden er meget billig, billigere end kul eller naturgas. Hvis der er brug for et større værk ville modulær reaktorerne kunne kædes sammen for at opnå tilstrækkelig energi til formålet. 

Hvis vi over en tidsperiode lod elektricitetsforsyningen gå over til kernekraft da ville halvdelen af verdens CO2 udledninger være borte. Da den anden halvdel af CO2 udledningerne allerede opsuges af Jorden, ville CO2 i atmosfæren holde inde med at vækste og den globale opvarmning vil standse, dersom man formoder at den skyldes CO2. 

Jeg er ikke den eneste der anser kernekraft som løsningen på global opvarmning. Prominente fortalere for global opvarmning, såsom James Hansen, Michael Shellenberger, og Stewart Brand går alle ind for en kernekraftmodel.

Forbundsforskning i små modulære reaktorer er cirka $50 millioner om året. Forbrug til at subsidiere nytteløse vind- og solanlæg når vel op på mellem $5 til $10 milliarder. altså mindst 100 gange så meget. De mennesker der får profit af den nytteløse sol- og vind har mere indflydelse end de mennesker der seriøst bekymrer sig om fremtiden.

Norman Rogers writes often on energy issues.  He has a website, Nevada Solar Scam, and he is the author of the book Dumb Energy: A Critique of Wind and Solar Energy.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails