Beskytter Islams hygiejneforskrifter mod Corona?
Den islamiske verden lider ikke i samme grad under COVID-19 som ikke muslimske lande gør, fordi Islam helt naturligt gør muslimer “renere” end vantro.
Således er tankegangen hos muslimer over hele verden. Således den nyeste artikel, "Coronavirus – i et islamisk perspektiv,” der indleder således:
Allāh har velsignet os med en religion der er fuldstændig og fuldkommen til alle tider og på alle steder. Allah fortæller os i Koranen:
"På denne dag har jeg fuldkommengjort for dig, din religion og fuldendt Min Gunst over for dig, og har for dig godkendt Islam som din religion.”
Vi har også i Profeten (sall Allāhu ʿalayhi wa sallam), det bedste eksempel, som Allah siger i Koranen:
"Der var i sandhed et godt eksempel for dig ved Allahs Budbringer"
Uanset problemet eller udfordringen en muslim står over for (artiklen fortsætter med skrive om coronavirus) vender han tilbage til Allah og hans Budbringer for vejledning; der sker intet i en muslims liv, som hans religion ikke har en løsning på.
Ideen går ud på, at de som følger Allahs bud (som nedfældet i Koranen) og profetens eksempel (som nedfældet i hadiths) har en langt bedre chance for at undslippe, lad os sige, sygdomme, end vantro har.
Muslimer overalt fryder sig over at dette er tilfældet, idet de tænker over, hvor lidt coronavirus der er blandt islamiske nationer. De mener at det at Islams rituelle vasken hænder (wudu)der er årsagen, og de citerer også en hadith, hvor Muhammad skulle have sagt "Renlighed er af troen som bevis på at jo mere en muslim underkaster sig Islams lære, jo “renere” - og derfor sundere - bliver en muslim.”
Helt sikkert er enhver retningslinje eller lære der betoner renlighed gavnlig. Imidlertid har førende muslimske lærde (ulema) konkluderet, at denne særlige hadith er svag (da'if), hvilket betyder at Muhammad næppe nogensinde har fremført det.
Dermed stilles spørgsmålet. Hvad sagde Muhammad om renlighed om at vaske sig eller noget andet der vedrører at undgå sygdomme og vira - i de autentiske (eller sahih) hadiths, især de to mest kanoniske Sahih Bukhari and Sahih Muslim?
Som en begyndelse lærer vi at grunden til rituel afvaskning intet har med hygiejne at gøre. Ifølge Abu Hurreira, "sagde Islams Budbringer, at ‘Allah vil ikke acceptere nogen af dine bønner hvis du har en hændelse uden at udføre wudu."' Da Hurreira blev spurgt ind til hvad en “hændelse” kunne være svarede han: “Tavse eller høje pruttelyde” (Sahih Bukhari, Kitab al-Wudu).
At have luft i maven har intet at gøre med at tiltrække sig eller forhindre sygdomme, selvom det i Islam helt klart har en teologisk betydning - det at bønner ingen nytte er til medmindre det “vaskes” bort.
Hvad med det at vaske sig blot for den gode hygiejnes skyld? Foreskriver Islam det? Ifølge en anden sahih hadith, åbenbart ikke: "Vi var med profeten og han gik ud for at lette sig (afføring). Mad blev præsenteret for ham da han kom tilbage, og han blev spurgt, “Oh Allahs Budbringer, vil du ikke vaske dig?” Han svarede “Hvorfor, For bøn?” I en lidt anden version - dog mere tydelig - svarede han “Jeg vasker mig kun ved bøn.”
Begge hadiths er med i den autentiske samling af Sahih Muslim, Kitab al-Hayd, i et kapitel (baab) hvis overskrift er meget klar: “Tilladt for enhver der har haft afføring eller urineret for at spise uden straks at udføre wudu"
I det samme kapitel dukker denne hadith op: “Profeten gik til badeværelset. Mad blev derpå præsenteret for ham, og han spiste den, uden først at have rørt noget vand. "
Så er der de autentiske hadith der synes at indeholde praksis der næsten helt sikkert kan sprede sygdom. “Profeten hostede og spytte næsten aldrig slim op uden at det faldt i håndfladen på en af dem (hans følgere). Den der fangede det ville derpå gnide sig i ansigtet og huden med det.(Sahih Bukhari, Kitab al-Wudu). Hans følgere plejede også at “kæmpe om det (beskidte) vand han havde udført renselse i” - om det var for at vaske sig i det eller drikke det er uklart.
Her kan man helt sikkert konkludere om Muhammad havde haft nogen virus - herunder coronavirus - så ville alle hans følgere være blevet smittet af ham.
I endnu en autentisk hadith vises, at Muhammad ikke var betænkelig hvis nogen hostede, spyttede og hakkede i en moske - så længe det ikke var i “Allahs ansigt,” hvilket betyder mens vedkommende stod med ansigtet mod qiblaen, og så længe den der spyttede lod dette komme over hans venstre (aldrig højre) side. Hvis det ikke kunne lade sig gøre, demonstrerede profeten hvad han burde gøre ved at “spytte på sin klædning og gnide stoffet mod hinanden,” åbenbart for at udviske pletten. (Sahih Muslim, Kitab al-Masajid).
Det var så det med “renlighed kommer af tro.”
Så er der denne: “At nyse er fra Allah, men at gabe fra Satan" (Sunan al-Tirmidhi), og "Allah elsker nysen, men hader gabning.” Grunden? Fordi “Satan ler ad enhver der gaber” (Sahih al-Bukhari, Kitab al-Adab).
Således, og trods den kendsgerning, at det at nys vides at sprede masser af bakterier, hvorimod gaben er uskadeligt - det som kommer ind går ikke ud, og dermed at førstnævnte oftere fører til sygdom - her påstår Muhammad det modsatte - at det at nyse ud over det hele dog er noget helt vidunderligt - faktisk elsket af Allah - det er helt sikkert ikke noget der bør undgås, hvorimod gaben der ingen effekt har på helbredet er noget der virkelig skal undgås, værnes imod.
Det skal understreges at ovenstående ikke drejer sig om at udskamme muslimer - mange af dem er ikke klar over, eller kender de citerede hadiths - men mere om at punktere de pralende muslimer, der mener, at hvis nogen følger Islam, des renere - og således mindre tilbøjelige til at blive syge - er han.
At dette beviseligt er falsk kan ses ganske tydeligt på andre måder. I 2012 blev Saudiarabien - hjemstedet for Islam og de hellige byer - plaget af endnu en form for coronavirus (MERS-CoV), der spredtes fra kameler, (hvis urin Muhammad anbefalede at drikke) Hele 40% af de mere end tusind saudierne der blev smittet døde.
Nej, når det drejer sig om sygdomme ser det ud til vi alle er mere eller mindre i samme båd. eller for at citere en klog konge “for skæbnens tid rammer dem alle,”
Note: Alle hadith oversættelserne i denne artikel er min egen og med baggrund i de originale arabiske. Særlig tak går til Brother Rachid, en tidligere muslim der er særdeles godt bekendt med Islam og forfatter til den nye bog The Ideology behind Islamic Terrorism.
Raymond Ibrahim, author of Sword and Scimitar: Fourteen Centuries of War between Islam and the West, is Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center, Judith Friedman Rosen Fellow at the Middle East Forum, and distinguished senior fellow at the Gatestone Institute.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar