Badmintons mere dystre side - stakkels gæs?

 Badmintons mere dystre side - stakkels gæs?

Badminton er en sport der for mange er et udendørs tidsfordriv om sommeren. Et net, nogle ketchere og en fjerbold og man er i gang. Som tennis, men fjerbolden (plasticbolden) flyver ikke som tennisbolden - den ‘svæver’ drejer rundt i luften.

Hvis du er en god badmintonspiller kan du smashe til bolden og få den til at flyve meget hurtigt. Og det er sådan det spillet går ud på - hurtigt så din modstander ikke kan nå den.

Det største problem ved have badminton er fjerboldene, Typisk af plastic og beskadiget bliver de let. De bliver bøjet eller får et knæk og så flyver de helt uforudsigeligt. Hvis man er konkurrence badmintonspiller er det meget, meget vigtigt at fjerbolden flyver korrekt.

Derfor er der masser af gæs rundt omkring med ‘nøgne’ venstre vinger. 

Der er virkelig mange, meget seriøse badmintonspillere. Sporten har været med ved De Olympiske Lege siden 1992, og de internationale forbund har regelsat sporten siden 1950’erne. (Poul-Erik Høyer vandt guld i 1996, og Victor Axelsen i 2021) 

I konkurrence badminton kan man ikke bruge de billigere plasticbolde. Man skal have ægte fjer fra en gås eller en and og det koster altså. Fjerene blive nøje udvalgt, og oftest kan kun bruges fjer fra gåsens venstre vinge.

Hvorfor? Aerodynamik. I 2013, forklarede Paisan Rangsikipho, tilknyttet til Seattle magasinet The Stranger, at “gåsen venstre vinge og dens højre vinge ikke har samme kurver. Man kan ikke se det med det blotte øje, men der er forskel i fjerenes form.” The Stranger fortsætter, “En fjerbold lavet af fjer fra venstre vinge vil dreje med uret. En bold af fjer fra højre vinge drejer anderledes - noget der sådan set til dels ødelægger spillet.” At blande fjer fra venstre og højre vinge er ikke rigtig muligt - det får fjerbolden til at krabbe rundt.

Fabrikanterne behøver dog ikke kun bruge fjer fra venstre vinge. Yondex - den førende i fabrikation af fjerbolde forklarer (pdf) at de bruger enten den ene eller den anden type fjer. “Fjerene til en fjerbold består af 16 fjer fra enten højre eller venstre vinge. (Man bemærker dog, at man “ikke bruger fjer fra både højre og venstre vinge til en fjerbold da dette påvirker den måde den flyver på.”

Men i 2016 fortalte Satoshi Yuza, en salgsleder hos Yondex  til the New York Times at det “kun er fjer fra venstre vinger på gæs der benyttes i turneringer.” (Fjerene fra højre vinge er andenklasss kvalitet)

Der er ingen rigtig god forklaring på, hvorfor fjer fra venstre vinge slår de andre, men det er nu den vedtagne konvention i konkurrence badminton.

Og nej, det betyder ikke at der går en masse fjerløse gæs rundt. Ifølge

Rangsikitpho, “forsøgte dyrerettigheds aktivister at få fjernet brugen af gåsefjer, men han forklarede dem at de sådan set var et biprodukt - gæssene skulle alligevel slagtes, eller plukkes til brug i dyner og jakker. Hvis fjerene på deres venstre vinger ikke blev brugt til fjerbolde ville de blive brugt til noget andet - eller kasseret.” 

Bonus fakta: Så der er sådan set intet ‘ondt’ i badminton og brug af fjer skjuler ikke en dyster (sinister) hemmelighed.

Ordet Sinister sproglige oprindelse kommer fra det latinske ord sinister der betyder “venstre” eller “ikke på venstre side.” Ifølge Etymology Online, "blev det latinske ord benyttet i den betydning at noget var ‘uheldigt, ufavorabelt’