Kina indfører forbud mod at spise for meget
Kinas high-tech overvågningsstat vil holde øje med hvor meget folk spiser, ifølge oplægget til en lov der er blevet introduceret og sikker på at blive vedtaget som en formsag i Folkets Nationalforsamlings lovgivende råd skriver Frances Martel på Breitbart, Frances Martel er passende skeptisk over de gentagne officeille benægtelser af at fødevaremangel skulle have noget at gøre med statens indtrængen i landets borgere mest private ting.
Kinas kommunist gummistempel institution the National People's Congress (NPC), introducerede en lov tirsdag der ville give regeringen mandat til krig mod “fødevarespild” der omfatter og beordrer gæster ved bryllupper og andre offentlige begivenheder at spise mindre.
Loven kræver også regulering af online videoer der viser mennesker, især unge kvinder der grovæder - et stadig større tendens på Kinas sociale medier.
Statens nyhedsagentur Xinhua benærkede tirsdag at NPC loven om fødevarespild er på 32 sider og i detaljer regulerer, hvordan kineserne skal konsumere fødevarer. Af leverandører til større begivenheder kræves der benyttelse af ny teknologi for at overvåge gæsterne på tæt hold.
"Leverandører af catering skal indføre metoder til at begrænse madspild, såsom bedre indkøb, opbevaring og tilberedningsprocedurer, og opsætte skilte der skal minde kunderne om ikke at bestille for meget mad,” beordrer lovens tekst ifølge Xinhua. "Men opfordrer leverandører af catering services til at benytte teknologier for at analysere forbrugernes behov for bedre indkøb af fødevarer, transport og opbevaring.”
Loven skal også regulere den individuelle indtagelse af mad.
"Individuer bør servere eller spise en passende portion mad ved bryllupper, begravelser, fester og andre begivenheder, og også i hverdagen, ifølge lovforslaget. Der kræves af nyhedsmedierne at de skal fremme opmærksomheden på at forhindre madspild, forbyde at producere, sende eller sprede programmer eller lydklip om grovæderi.”
Photo credit: Chinese Tasi. CC BY-NC-ND 2.0 license.
Når man tager Kinas brug af overvågningskameraer, og ansigtsgenkendelse i betragtning, vil det at Staten således tvinger folket til at begrænse deres madforbrug ikke være vanskelig ar forudsige. Der skal holdes øje hver gang nogen sætter sig ned for at spise udenfor hjemmet (og med tiden måske også indendøre).
Kina har haft et dårligt år med mange ødelagte afgrøderør grundet oversvømmelser og sygdomme, men embedsmænd benægter ihærdigt at der er nogen fødevaremangel selvom de fører kampagne mod madspild og overspisning. Det at være afhængig af mad fra udlandet som under Mao giver ubehagelige minder, massehungersnød - som så ofte set i Kinas historie - som igen førte til massive opkøb af amerikansk korn, hvilket var en ydmygelse for landet.
For amerikanere kan det være svært at forstå den rolle mad og det at spise ude betyder for kineseren. Banketter er en iøjnefaldende måde til at demonstrere mistænkelig forbrug, og folk tænker og taler om mad meget mere end de fleste vesterlændinge. En almindelig hilsen når man mødes noget på gaden er “Har du spist?”
Martel præsenterer et antal eksempler på, hvordan embedsværket officielt benægter eksistensen af et problem, hvilket overbeviser mig om at der er et virkeligt problem.
Systemet med diktatur i Kina ser udefra stærkt ud, og appellerer til folk som Tom Friedman som værende effektivt og i stand til ‘store ting.’ Men det Friedman og mange i den amerikanske elite overser er graden af utilfredshed blandt de som ikke deler goderne ved industrialiseringen, og som samtidig betaler omkostningerne i form af trængsel, forurening og embedsmandsvælde med stor magt. Det voldsomme fokus på overvågning i Kina og statslig kontrol af borgerens opførsel demonstreret den indbyggede svaghed i et fra top til bund korrupt regeringssystem.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar