Skuddet for 250 år siden der ændrede verden

 

Skuddet der gav genlyd i verden 

Harold Lowery

Studium af historien giver perspektiv til vor nuværende verden. Overvej de hændelser der førte til Den Amerikanske Revolution. I 1763 efter årtier med skærmydsler besejrede briterne på afgørende vis Frankrig og 7 Års Krigen sluttede. Briterne blev således et faktisk uovervindeligt imperium, med den stærkeste flåde, den største handelsflåde, og den hurtigst voksende økonomi i verden.

Imidlertid blev relationerne, i årene 1760- og tidligt 1770’erne mellem Storbritannien og De Amerikanske Kolonier stadig dårligere. The Stamp Act af 1765, besættelsen af Boston i 1768, og the Boston Massacre i 1770, og the Tea Party i 1773, havde givet flammende lidenskaber på begge sider af Atlanten.

I 1774, vedtog Parliament, med King George III’s medvirken the Massachusetts Government Act of Great Britain, her overførtes det meste af magten hos koloniernes valgte guvernører til den royale Guvernor Generl Thomas Gage. I frygt for voldelige opstande begyndte Gage af konfiskere militære forsyninger, hovedsageligt krudt fra militsen.  

I april 1775, havde provinserne i et stykke tid skjult våben og krudt forskellige steder, herunder i byen Concord. cirka 40 kilometer fra Boston. Den 18. april udsendte Gage 700 infanterister, eller briter, under kommando af Oberstløjtnant Francis Smith for at inddrage ammunitionen. Trods generalens forsøg på at lade operationen være hemmelig, bragte Paul Revere og andre nyhederne om angrebet til Lexington lige efter midnat. 

Da forlydendet om tropperne der nærmede sig løb over hele området samlede Kaptajn John Parker og cirka 70-80 militsfolk sig nær byens Rådhus og ventede på Rødfrakkerne. Man vidste at ammunitionen i Concord var blevet sikkert flyttet til andre lokationer. Parker havde ikke til hensigt at gå i kamp mod de britiske tropper og beordrede sine mænd til “ikke at skyde medmindre der skydes på Jer.” Han og hans mænd stod på række ved Lexington Common for at vise deres beslutsomhed, og forventede at Rødfrakkerne fortsatte mod Concord uden fjendtligheder. Spændingen var følbar da de to grupper stod overfor hinanden. 

Spørgsmålet om hvem der affyrede det første skud har beskæftiget historikerne. Deltagere på begge sider var overbeviste om at det var ‘den anden’ der indledte fjendtlighederne, men det er usandsynligt at det kan blive endelig afgjort. Det vi ved er, at der kom noget der lød som et skud og det gjorde at briterne skød uden de havde fået ordre til det. Deres officerer forsøgte straks at stoppe det ikke bemyndigede angreb. Tingene eskalerede så hurtigt at nogle få fra militsen fik affyret deres våben i tumulten, hvorved otte amerikanere døde. De fleste bosættere spredte sig da de stod over for en meget større styrke. 

Da Smith, den britiske kommandør havde fået kontrol over sine tropper, omgrupperede han dem og pressede dem til at gå mod Concord. Da de ankom udnævnte han cirka halvfems mænd til at bevogte vejen tilbage til Boston, Særlig bevogtet the North Bridge der gik over Concord River udenfor byen. En anden gruppe blev sendt ud for at lede efter oberst over provinstropperne James Barrett og den ammunition der tidligere var blevet fjernet. Barrett var øverstbefalende for militsen.  En anden gruppe stod ved Punkatasset Hill, med udsigt over broen. Antallet af mænd blev stadig større, da militsmænd ankom fra nabobyerne. Han fik således en styrke på cirka 400 bevæbnede mænd. 

Da de så røg fra Concord blev Barrett og hans officerer stadig mere bekymrede over om de britiske tropper brændte byen ned, selvom det ikke var tilfældet. Barretts tropper nærmede sig broen og begyndte at gå over. Igen stod spændte mænd overfor hinanden og det førte til endnu en skududveksling, fulgt af flere indtil begge parter affyrede skud over broen mod hinanden. I løbet af tre minutter var kamphandlingen forbi, men adskillige mænd lå døde eller sårede. For få i antal og med mangel på ammunition trak briterne sig tilbage ind i byen.

Heldigvis for briterne havde Gage sendt en undsætningstyrke på cirka 1000 infanterister under kommando af General Hugh Percy og de to grupper mødtes ved Lexington. Sammen marcherede de tilbage til Boston i en retræte der krævede mange sårede. Samlet var de amerikanske tabstal, sårede og savnede, på 95 mod briternes 273. Men den 20. april om morgenen holdt cirka 15000 provinstropper Boston under belejring.

Begivenhederne den 19. april 1775 rystede kolonisternes verden. Der skulle gå 63 år før Ralph Waldo Emerson erklærede kampen for “skuddet der hørtes rundt om i verden,” med det stod klart for alle der overlevede dagen at noget fundamentalt i verden var forandret. Ulig tidligere hændelser, såsom the Boston Massacre, havde britiske og amerikanske styrket kæmpet mod hinanden og dræbt hinanden. Få, om nogen, kunne forudse at det skulle tage otte år før man underskrev the Treaty of Paris (1783), for endelig at afgøre sagen om amerikansk uafhængighed fra Great Britain.

I dag hører eller læser man ofte om livet i “disse usikre tider.” Men hvilke ‘tider’ er sikre? Nogle perioder kan være relativt mere fredelige og fremgangsrige end andre, men altid med spekulationer over hvad der nu følger. I vor egen tid er der mange gode grunde til bekymring: Ruslands invasion af Ukraine, Kinas stadig større styrke og aggressive holdning, kulturel betinget uro i Amerika der deler landet i politiske grupper, race og køn, større bankers fallit, og så videre. 

Som den succesrige forfatter David McCullough har bemærket. “Man kunne med god ret også sige at historien ikke handler om fortiden. Hvis man tænker efter var der ingen der levede tilbage i tiden,  Washington, Jefferson, John Adams, og deres samtidige der gik rundt og sagde, “er det ikke fascinerende at leve tilbage i tiden! Er vi ikke pittoreske iført vort pudsige tøj!” De levede i nutiden. Forskellen er at det var deres nutid, ikke vores. De var opslugt af det levende øjeblik, som vi er og med ingen bedre sikkerhed end vi har om hvordan tingene kunne udvikle sig. 

Ingen kontant sikkerhed, blot nødvendigheden at leve  i nutiden og samtidig forsøge at skabe en bedre fremtid for de som kommer efter os. En lektion ved 19. april 1775 er at vi burde værdsætte vore forfædres erfaringer. Ud af deres strid kom med Lincolns ord, “en ny nation undfanget i frihed.” Vores nuværende udfordringer er ægte, men lad os ikke forestille os at de ikke har været oppe før. Lad os hellere indgyde hinanden mod ved eksemplet fra de som kom før os. 

Harold Lowery is the author of the historical novel From Lexington to Yorktown.

https://www.americanthinker.com/articles/2023/04/the_shot_heard_round_the_world.html#ixzz7zOucvnqK