En visionær amerikaner der gjorde verden og Amerika great
Julen er tiden med håb. Lige efter Solhverv når dagen begynder at blive længere og natten må vige kan vi se frem til forårets komme. På det åndelige plan er det dagen, hvor stjernen lyste over Betlehem varslende fødslen af - uanset hvad du mener om religion og især Kristendommen - vor jødisk-kristne civilisation.
For mange i Amerika og faktisk i verden, synes denne jul især at være præget af håb, fordi den markerer at en mand med store drømme, der aldrig opgav håbet, uanset hvor megen modstand han stod over for, vender tilbage. På den måde er Donald Trump en klassisk amerikansk person, og derfor er det passende at huske Cyrus West Field (1819–1892), endnu en klassisk amerikaner der ændrede verden.
Som Trump, demonstrerede Field en ubetvingelig vilje, stærk beslutsomhed og integritet, sans for forretning, en klar forståelse af verden og kærlighed til det land der muliggør ting der nærmer sig miraklet og genskaber Amerika og verden.
I 1854, da Field “blot” var velhavende succesrig amerikansk købmand i papirbranchen kom han i snak med en telegraf magnat. Samtalen igangsatte en lidenskab for at knytte steder og mennesker sammen gennem telegrafkabler - altså at forene verden.
Image made using AI and a photo of Cyrus W. Field.
Det lykkedes Field at finde nok fæller til at finansiere et Newfoundland–Nova Scotia kabel, der blev lagt mellem 1854 og 1856. Succesen førte Field til en endnu større drøm, at lægge et kabel mellem New and the Old Worlds ved at få ført et kabel fra Newfoundland til Irland.
Med Field var det således, at når noget var blevet besluttet, måtte det gennemføres uanset hvor mange vanskeligheder han stod over for. Hen rejste mellem England og Amerika 30 gange og fik både den britiske og den amerikanske regerings til at samarbejde om planen, der omfattede deres virksomheder og flåder, og så kom der gang i foretagendet.
Under det første forsøg på at lægge kablet ud i 1857 knækkede kablet cirka 300 sømil fra kysten. Han forsøgte igen uden at vakle. Det andet forsøg i 1858 endte på det nærmeste i katastrofe, da en voldsom storm fik et af kabelskibene til at synke, og igen blev kablet ødelagt.
Ikke desto mindre fortsatte Field ufortøvet og skulle vise sig stærkere end elementerne. I gang igen, blot en måned efter katastrofen. Denne gang kom han i mål. For første gang i menneskehedens historie kom ord - et telegram på cirka 100 ord over oceanet. (et budskab fra Dronning Vctoria, som præsident Buchanan hurtigt besvarede)
Field blev på et øjeblik amerikansk helt - en ny Columbus, nationens velgører - og amerikanerne holdt festligheder til hans ære. Imidlertid blev signalerne gennem kablet snart meget svage, for helt at dø, grundet kablets ringe kvalitet.
Som det så ofte er tilfældet når en stor mand med visioner fejler blev Field straks betragtet som en kæltring. Han blev beskyldt for svindel og pengegrisk.
Før han kunne genskabe sit ry standsede the Civil War alle tiltag på at lægge et nyt transatlantisk kabel. Imidlertid gav Field ikke op. Selvom Rudyard Kipling skrev sit udødelige digt “If” et halvt århundrede senere, kunne han have haft Field i tanke da han skrev...
»Hvis«
Hvis du står fast, når dem der stod omkring dig
går bag din ryg og handler i panik,
hvis du med selvrespekt kan vælge din vej,
men også vågent lytte til kritik.
Hvis du kan vente, til din tid er inde,
til spot og spe og nedrighed dør ud,
kan tåle had og løgn, men ingensinde
vil nære had som løgnens sendebud.
Hvis du kan vælge ud blandt dine drømme,
og samle dine tanker, sag for sag.
Hvis du kan tage ansvar og bedømme
din andel i triumf og nederlag.
Hvis du kan tåle at dit ord forvrænges
og misforstås af uven eller ven,
og når din fane trampes på og flænges,
da, ta den op og hæve den igen.
Hvis du tør veje summen af talenter,
og satse dem på livets spillebord,
hvis lykken smiler mindre end du venter,
da ej beklage tabet med et ord.
Hvis du kan ta din tørn og aldrig gi dig,
men spænde hver en fiber i din krop
og holde ud, når alt forstummer i dig
undtagen viljens røst: Giv aldrig op.
Hvis du kan omgås hoben rank og værdig,
og selv blandt konger åbent mener dit,
hvis du er rolig, ærlig og slagfærdig
og du med ven og uven taler frit.
Hvis du kan fylde hvert minut af tiden
med tres sekunders nytte. – Da som løn
er verden din, med hvad der findes i den,
hvad mere er – Du er en mand, min søn.
(Rudyard Kipling - André Bjerke - Jens Rønde)
I samme øjeblik the Civil War sluttede gik Field i færd med et andet konsortium. Denne gang, trods endnu et uheld, der kunne have afsluttet projektet blev Fields drøm til virkelighed. Efter mere end et årti med arbejde og tredive ture over havet mellem Storbritannien og Amerika, havde Field skabt et fuldt funktionsdygtigt transatlantisk kabel, der blev færdigt i juli 1866.
Field modtog en guldmedalje fra Congress på baggrund af denne storslåede præstation, og en hæderspris fra Den Internationale Udstilling i Paris, Digte blev skrevet til hans ære.
Da han døde i 1892 blev disse ord skrevet på hans gravsten: “Cyrus West Field, To whose courage, energy and perseverance, the world owes the Atlantic telegraph.”
Det var ikke på grund af penge at Field gjorde det (faktisk tjente han ikke noget), heller ikke for magt (han opnåede ingen magt) ej heller for ære (jo han blev hædret, men dog kun kort tid). Han gjorde det af kærlighed til sit land, og til menneskeheden. Han var en ægte organisator af foretagender, og vigtigst af alt, var han ifølge Rudyard Kipling En Ægte Mand.
Alt dette burde minde os om endnu en ægte mand der er klar til at træde frem i front. På tærsklen til Det Nye År - lad os håbe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar