USAID ude lad os nu få styr på DRL (menneskerettigheders bureau

 

USAID ude lad os nu få styr på DRL

John M. Grondelski

Nu her da præsident Trump har et opgør med “assistance til udlandet” der uddeles af the United States Agency for International Development (USAID), idet han giver meddelelse om en gennemgang af missionerne og forbereder det på en reform og, eller, helt fjernelse, så ville jeg meget gerne foreslå endnu en statslig afdeling/agentur   der bør ses på om ikke fjernes: the Bureau of Democracy, Human Rights, and Labor (DRL).

DRL blev oprettet i 1977, som en del af Jimmy Carters dagsorden for “menneskerettigheder” i udenrigspolitikken. Carter fandt på ideen med at fremme "menneskerettigheder" som en central, og i praksis uafhængig del af amerikansk udenrigspolitik. DLR har arbejdet hårdt på det perspektiv i fem årtier. 

Spørgsmålet kan lyde, hvad er "menneskerettigheder?"

Svaret kan være - det afhænger af.

Ulig det amerikanske forfatningsmæssige system, hvor en Bill of Rights er kodificeret og de generelle forudsætninger tydelige, er tolkningen af de “internationale menneskerettigheder” det som hvilken som helst politiker og aktivist i et givent øjeblik ønsker at fremme. 

De fleste internationale “menneskerettigshed love” er et produkt af ægte eller  indbildt “konsensus” skabt af “eksperter.” Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol, benytter en version med “levende fortolkning” ved at hævde at vor forståelse af menneskerettigheder “udvikles.” Det som således er ganske lovligt i dag kan i morgen være forbudt.

F.eks. abort.  Der findes ingen traktat noget sted underskrevet af lande som siger “abort er en menneskerettighed.” Nej. Det har været under “evolution” i de sidste 30 år. Hillary Clinton drog til Beijing i 1995, og meddelte ved en Kvindekonference, at “kvinders rettigheder er menneskerettigheder.” For hvide venstreorienterede amerikanske kvinder, omfatter “kvinderettigheder” og hvis ønsker at du fremme “kvinders rettigheder” at du nødvendigvis også må fremme abort. Når du taler om at forbedre “kvinders helbred,” er det helt åbenbart i betydningen at regeringer skal legalisere abort og fremme “sexuddannelse.” Og hvis du betvivler at det er “åbenbart” som fortalerne hævder det er, “så er du mod menneskerettigheder-” Hvad end der så menes med det..

Nuvel, jeg er imod. Af tre grunde:

For det første, meget af det som skulle være “menneskerettigheder,” bliver kke eksplicit forklaret. Det er “konsensus” baseret på hvad de interesserede parter ønsker at fremme. Jeg er villig til at forsvare menneskerettigheder der eksplicit er blevet forklaret, kodificeret, artikuleret på skrift, og med omhyggelighed er blevet ratificeret i bindende aftaler.

En masse som menes at være “menneskerettigheder” ---- især hos Democrat administrationer -- lever slet ikke op til disse standarder. Principper der for det meste er nogle man finder på med tiden er hverken principper eller god praksis. 

For det andet aner jeg ikke, hvorfor Vestens lande føler der er brug for at binde sig til internationale “menneskerettigheds” aftaler. Verdens diktatorer har flagrende menneskerettigheds deklarationer der i bund og grund er uden mening, blot døde bogstaver. Sovjet Forfatningen garanterede en mangfoldighed af “menneskerettigheder, ingen af dem eksisterede i virkelighedens praksis. Jeg har tillid til at the United States og vore demokratier i Vesten overholder menneskerettighederne og borgerrettigheder der er garanteret i deres nationale forfatninger. Jeg ved ikke hvad det tilføjede lag med “internationale aftaler” skal gøre godt for. De som beskytter menneskerettighder gør det uden dem; de som ikke gør er ligeglade. 

For det tredje er der farcen med “international genovervejelse.” Næsten alle lande i verden udfører en dog-and-pony act (skueproces) i FN, for Menneskerettigheds Rådet, hvert femte år der bliver kaldt en “Universel Periodisk Genovervejelse.” Denne formodes at give globale inputs til, hvordan lande ærer menneskerettigheder. 

Italien og Iran er lige nu i fokus. Mener nogen at Italiens menneskerettigheds opgørelse er fyldt med fejl? Tvivler nogen på at Irans er? Dog er det usandsynligt at der vil ske faktiske ændringer efter både Rom og Teheran deltager i denne maoistiske selvkritik, foran lande som Kina, Cuba, Sudan, Qutar og Vietnam der alle lige for tiden er medlemmer af  Human Rights Council.

Globalister hævder vi burde være glade for at forsvare os selv og modtage krtik fra hvem som helst og hvor som helt fra. Helt ærligt, så burde Vestens lande, hvis de besidder selvrepekt være krænkede over at skulle retfærdiggøre deres menneskerettigheds handlinger for en sådan forsamling slyngler. 

Og hvorom alting er kommer denne agitation for “menneskerettigheder” gennem the State Department’s Bureau of Democracy, Human Rights, and Labor.

Ikke kun det, men DRL skriver derpå årlige rapporter med mandat fra Kongressen om hvert land i verden om, hvordan man holder øje med “menneskerettigheder.” I Biden administrationen kom det til at omfatte “reproduktive rettigheder,” og køns ideologi. Emner, der voldsomt debatteres selv i the United States, pålægges af FN og andre lande, vor helt egen udgave af ideologisk kolonialisme. 

Bør the United States tage de grundlæggende menneskerettigheder alvorligt? Jovist. Men en særlig egenrådig DLR agentur betyder at en særlig version af “menneskerettigheder” bliver promoveret over og mod den totale konstellation af amerikanske interesser i relationerne med andre lande. I udformningen af den udenrigspolitiske proces vil DLR standse godkendelsen af anbefalinger for politik, forlænge beslutningsprocessen og udvande amerikanske svar og indvendinger for at fremhæve sin særlige læsning af hvordan et andet land bør observere “menneskerettigheder.”

Der er intet som DRL udfører der ikke kan gøres af embedsmænd i specifikke State Department geografiske bureauer der er de primære interessenter i at håndtere de amerikanske relationer med individuelle lande. En videreførelse af DLR betyder ganske enkelt at “menneskerettigheder” fastholdes ud og ind af de forskellige admnistrationer. DLR bliver en rugekasse, hvor en venstreorienteret “menneskerettigheds” dagsorden kan udklækkes og vokse voldsomt, og i det mindste i stand til at forplumre udenrigspolitikken i en administration der ikke deler de prioriteter.  

Tvivler du om det?  State Department embedspersoner tjener i specialområder der kaldes “bobler”: politiske, økonomiske, ved konsuler, management, offentlig diplomati. I forrige Kongres gik eks senator Ben Cardin (D-Md.) ind for at skabe en sjette “menneskerettigheds bobbel og kræve at embedspersoner placeres i ethvert område og på enhver ambassade for at holde øje med “menneskerettigheds dagsordenen.” Det ville have medført en permanent pengemaskine for venstreorienteret “menneskerettighed” aktivisme. Det lykkedes ikke for Cardin, men problemet består så længe et særskilt DLR skubber på for deres dagsorden. 

Det er på tide at lukke ned for DLR.

Image via Picryl.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/02/usaid_down_now_let_s_get_rid_of_drl.html