Svage grupper som vælgersegment - en nødvendighed for venstreorienterede
Howard J. Warner
For nogle dage siden blev vicepræsident J.D. Vance i et interview spurgt om hvorfor Democrats nærmest ser ud til at stå bag forbrydere, og blokere for anklager og være imod politiet. Han svarede (for at være venlig) at politikerne har mistet følelsen med deres vælgere. Men selvom det måske er sandt for nogles vedkommende, kom han ikke frem til den virkelige årsag.
Da Barack Obama blev valgt som præsident indikerede han at han ønskede, på fundamental vis, at ændre Amerika. For at nå det mål ændrede han vores sundhedssystem grundlæggende, hvor mange nu erkender der mangler personlig omsorg, da vore læger er blevet ansatte på hospitaler og i store medicinske enheder, Ved besøg hos lægen møder man ofte sygeplejersker der praktiserer, da lægerne i store træk er optaget at behandlinger der giver større vederlag end et almindeligt lægebesøg. Besøgene er hurtigere og lægen bruger meget mere tid på computeren. Regeringens indflydelse på vores sundhedssystem er vokset i 60 år (siden Medicare og Medicaid), med the Affordable Care Act der har accellereret den tendens. At opnå kontrol over sundhedssystemet var blot begyndelsen til på grundlæggende vis at forandre Amerika fra the Enlightenment til Marxism.
Som Mark Levin på fremragende vis har beskrevet i detaljer i sin bog American Marxism, accepterede vores land ikke den klassiske klassekamp i Marxismen, da vor overbevisning er at rigdom opnås ved at akkumulere velstanden gennem ejendomsretten. Men Frankfurt Skolens version af Kritisk Teori giver muligheden for at identificere undertrykte grupper udover proletariatet og bourgeoisiet. Democrats har besluttet at separere befolkningen via race og etnicitet og det er lykkedes. For at dette skal fungere skal der være en afhængig gruppe der synes at være forfordelt.
Obama er en intelligent person der forvandlede Saul Alinsky, Marx, Kritisk Teori og anarki til en lovlig politisk bevægelse. Selvom den var succesrig i hans personlige opstigning til magt, har denne holdning ikke vundet fodfæste nationalt set. (Den er blevet godt taget imod i de større byer med store minoritetsbefolkninger).) Bevægelsen hen mod radikalismen omfatter en reduktion i politiet og straffene for forbrydelser. Dette resulterer i kaos der truer de lokale fattige og minoritets befolkninger og giver dem en følelse af at være uden håb og i en desperat tilstand. Dette er kritisk for teorien. Således vil disse politiske ledere modstå ethvert forsøg på at gøre vore gader sikrere.
Democrats forsvarer kriminalitet og skærer ned på politiet fordi det holder dem ved magten. Hvis mennesker trues er de mere villige til at stole på de som er i “oppressor” grupperne. Tilskyndelsen til at ændre paradigmerne dukker ikke så let op når “gratis” goder tilbydes de som har færre ressourcer. Således fører den socialistiske Mamdani i kampen om at blive borgmester i New York, en by med en stor befolkningsandel af immigranter. Kriminalitet er det kaos som Kritisk Teori har fået i gang. At sænke kriminaliteten i Washington, D.C. ved Trumps initiativ er en trussel mod Democrat ledelsen. Naturligvis kalder oppositionen Trumps tiltag - racisme - da Kritisk Race Teori er et element i denne marxistiske holdning.
At få ryddet op i Chicago’s southside og west vil storgavne borgerne. Det vil påvise fiaskoen hos Democrat. Og det at få ordnet problemerne, fjerne kaos vil gøre skade på de radikales magtbase.
Opslag
