Når alle argumenter preller af

Robert Arvay

De rige er ikke som resten af os. Uanset om den talemåde er sand eller ej, er det blevet stadig mere tydeligt at nogle, især venstreorienterede ikke ræsonnerer som vi gør. De er ikke som os andre. 

Jeg husker tydeligt den meget rare dame der havde taget en regning med til vort kontor, hun insisterede på der var en fejl. Hun kunne umuligt eje noget, sagde hun. I første omgang troede jeg hun havde ret, derfor gennemgik vi alle poster på kontoen med hende - linje efter linje. Efter hvert punkt var hun enig i at beløbet var korrekt. Det var da også grundlæggende aritmetik: Opkrævninger, indbetalinger minus betalinger. Da vi kom til slutfacit var hun igen enig i at udregningen var korrekt, men hun holdt stadig fast ved at hun umuligt kunne skylde det opkrævede beløb. Selv da jeg bad hende vise mig fejlen, holdt hun stædigt ved sit synspunkt - der m å t t e være en fejl - et eller andet sted.

“Da var det jeg indså situationens virkelighed. Den rare lady havde det aldrig været muligt at overtale lige fra begyndelsen. Fakta betød absolut intet hos hende. Det eneste der betød noget var hendes “fornemmelse.” Den matematiske balance på kontoen føltes ikke rigtig for hende, - slut, finale, punktum. 

Da diskussioner på internettet blev populært sent i 1990’erne havde jeg mine første dybdegående diskussioner og debatter med venstreorienterede. Det var her jeg opdagede, at der mennesker der ikke kunne fatte, hvorfor konservative (som mig selv) dog kunne have de meninger vi har. Hvordan, ville de spørge, kunne nogen dog være så koldhjertede og gå ind for dødsstraf for dømte mordere, der havde fået alle muligheder for at forsvare sig? Men de kunne ikke se deres hykleri ved at lade et ufødt barn dø, et barn der ikke havde nogen rettigheder. 

Der skulle rigtig mange beskeder om mange forskellige emner til, før jeg begyndte at indse at venstreorienterede er blinde for ting vi betragter som værende ligetil og logiske. Deres holdninger er for dem grundsætninger der uden bevis anses som sande (axiomer). Enhver der ikke er enig med dem må enten være afgrundsdyb stupid eller værre endnu, gennemført ond.  

I den henseende husker jeg at blive karakteriseret som en bondeknold der aldrig havde været uden for marken. Da jeg informerede dem om at jeg havde boet syv år i to lande i Asien, og også været i Mellemøsten og Europa, nægtede de blot at tro på det. Det kunne jo ikke være sandt - jeg var jo, som de formodede, uvidende. Jeg er måske ikke kosmopolit, men enhver fejl i mit syn på verden er ikke på grund af mangel på kendskab til, hvordan man tænker derude. 

Efter mange diskussioner med venstreorienterede har jeg opdaget at deres økonomiske argumenter er uden mening. Økonomiske realiteter er, efter deres tankegang, et mysterium, en dyster plan ved grådige virksomheder. Frimarkeds principper - konkurrence, udbud og efterspørgsel, begrænset regering. Deres foretrukne remedie er altid - mere skat, og brug mere, og så vil du se, alt bliver til sommerfugle og enhjørninge. Bare vent og se. 

Når tingene så ikke går den vej, så gør man udfordringerne værre frem for at løse dem med undskyldninger som. “Hvis det bare var de rigtige mennesker i ledelsen” hvis det bare ikke havde regnet den dag, hvis blot stjernerne stod rigtigt, så ville det vise sig vi havde ret. Deres kur mod fiasko er at blive ved med at gøre det samme, og alligevel forvente et andet resultat. 

Virkeligheden er at venstrefløjen tager fejl med næsten alt, fra økonomien, til militæret, fra håndhævelse af lov til transkønnethed, fra kvinders rettigheder til at få børn, til klimaforandring - og kort fortalt enhver større uenighed de har med konservative. Ikke kun tager venstrefløjen fejl, men de er også immune for overtalelsesargumenter ved fakta og fornuft. De stiller endog spørgsmål ved matematikken - kalder den racistisk. 

Vi skal fortsætte med at komme med faktabaserede argumenter med baggrund i fornuft, og stræbe efter at redde mindst (håb) ti gode mennesker i Sodoma fra ødelæggelsen de påfører os alle - men ved at gøre det skal vi ikke være unødigt bekymrede når det store flertal forbliver i deres tåbeligheds dynd. 

Det er i selve deres knoglemarv. 

https://www.americanthinker.com/blog/2024/06/the_dangers_of_arguing_with_a_leftist.html