Mordet på JFK der måske ikke var det tilsigtede offer?
The Warren Commission’s grundlæggende konklusion var, at Lee Harvey Oswald skød præsident Kennedy fra 6. etage i Texas School Book Depository (TSBD) og at der ingen bevis er på nogen konspiration.
Alligevel kan Trump Administrationens frigivelse af tusinder af sider af materiale over drabet på JFK meget vel støtte den skeptiske teori om at Oswald ikke handlede alene, og at U.S. efterretnings agenturer med slette hensigter kan have været indblandet i planlægningen og udførelsen af drabet.
I den forbindelse kom der vidnesbyrd i en Congressional høring (May 24, 2025) om mulig CIA medvirken i at dække over drabets omstændigheder.
Men hvad hvis både the Warren Commission og konspirations teoretikerne tager fejl over hvad der faktisk skete på Dealey Plaza? Hvad hvis præsident Kennedy faktisk blev dræbt ved en fejltagelse, og hvad hvis det virkelige mål var Guvernør John B. Conally? Det er den fascinerende teori fra pensioneret IBM ingeniør Pierre Sundborg der fastholdt at Lee Oswald havde midlerne, motivet og muligheden for at skyde John Connally. (Pierre Sundborg, Tragic Truth: Oswald Shot Kennedy by Accident).
Motivet
Sundborg argumenterede for at Lee Oswald havde meget imod John Connally—men intet mod JFK-- modviljen mod Connally stammede fra at Lee var blevet opsagt i U.S. Marines. Oswald havde kun tjent i 3 år i Marines da han ansøgte om en “dependency discharge” baseret på hans mors yderst vanskelige finansielle forhold (Warren Report 688). The Marines gik dog videre og gav Oswald en fritstillelse og en "værdig" opsigelse, men ændrede den senere til “ikke ønskelig på grund af upassende opførsel" efter han flygtede til Rusland (Warren Commission Hearings XIX 699).
The Marines hævdede at Oswald havde fra frasagt sig sit amerikanske statsborgerskab i Rusland (det havde han ikke) og at han truede med at afsløre militære hemmeligheder da han havde været radaroperatør i Japan (Warren Report 683). I breve protesterede Oswald mod denne ændring i hans status, og Oswald vurderede at hverken påstanden var sand og at ændringen i hans status således havde været “uretfærdig og dømt på forhånd.”Han skrev også at han ville “benytte alle midler til at få rettet denne store fejltagelse...” (Warren Report 710). Det gjorde han så.
Oswald sendte to separate håndskrevne appelbreve til the Navy. Det første var skrevet til “John B. Connally, Secretary of the Navy” der sendte det videre til the U.S. Marine myndigheder, der derpå afviste Oswalds appel (Warren Commission Hearings XIX 693). Første tilbageslag. Da Oswald forlod Rusland og var tilbage i Texas sendte han et meget længere brev til the Navy Discharge Review Board med samme anmodning (Warren Commission Hearings XVII 651–657). Men Lee Oswald blev dræbt (af Jack Ruby) før the Navy afgjorde sagen. Tilbageslag nummer to.
Oswalds mange breve til the Navy var fyldt med moralsk fortørnelse, vrede over den måde hans opsigelse i Marine var blevet håndteret. (Marines opererer under the Navy myndighed). Han argumenterede for at hans service i Marines havde været ærværdig - det kan debatteres da han blev stillet for en krigsret to gange (Warren Report 684)—og at hans private aktivitet efter han forlod militæret (hans midlertidige ophold i Rusland) ikke var i konflikt med U.S. love. Som konsekvens krævede han at omstændighederne ved hans fritstillelse skulle overvejes og han krævede at “den skade der var begået mod ham og hans familie” skulle give erstatning (Warren Report 710). Men det skete ikke. Tilbageslag nummer 3.
Af adskillige årsager var denne opsigelse vigtig. Det første er at Oswald altid havde beundret sin storebror Robert, og Robert Oswald havde tjent i en periode på 6 år i the Marines, og var blevet udskrevet med ære. Alligevel skulle lillebror Lee forevigt bære familiens skam ved en ikke ønsket opsigelse (“yellow sheet discharge”) fordi han blev erklæret “ikke egnet.”
For det andet forstod Oswald at “ikke ønskelig” på hans tjenestepapirer ville hindre ham i enhver mulighed for seriøse ansættelser (sandt) og måske hindre ham i at få førerbevis hjemme i Texas. John Conally var nu, forresten guvernør over Texas.
Men udover kontroversen med opsigelse havde Oswald sandsynligvis uvilje mod John Conally af rent politiske årsager. Connally, var uilg Jack Kennedy, en yderste højrefløjs konservativ ved hjemligeog udenrigspolitiske forhold. Oswald var den selverklærede “jæger af fascister” (House Select Committee on Assassinations, XII 256) og kan meget vel have betragtet Conally som han forestillede sig General Edwin Walker: en proto-fascist der skulle udslettes. Trods alt den 22. november 1963 havde Oswald allerede skudt med en riffel mod Walker…og ikke ramt.
Samme skytte, samme riffel, samme politiske motivation.
Alle disse faktorer er relevante for at forstå Lee Oswald’s dybtliggende fortørnelse mod Navy og Marine myndighederne og - når man tager Oswalds ekcentriske personlighed i betragtning - mod John Conally.
Endelig kan der eksistere nogle “bedste beviser” på at Oswald planlagde at slå John Conally ihjel. Efter drabet fik to Secret Service agenter —James M. Howard og Charles Kunkel— adgang til Oswald’s dagbog gennem Marina Oswald. De to agenter læste dagbogen flere gang før de overdrog den til FBI. De fastholdt at Oswald havde nedskrevet en “drabsliste” på en af siderne og at John Conallys navn (sammen med andres, herunder General Edwin Walker) havde været på listen. (Tragic Truth, pp 533–548). De hævdede også, at da adskillige sider senere blev udgivet af the Warren Commission, var siden med drabsnavne på mystisk vis fjernet. Den manglende del af siden er faktisk synlig i et foto bevis (Warren Commission Hearings, Exhibit 18). Siden er aldrig blevet fundet.
Midler og mulighed
Hvis John Connally virkelig var målet, hvorfor skød Oswald ikke da bilkortegen nærmede sig the Texas School Book Depository (TSBD)? Det ville have været et lettere skud. Svaret er bemærkelsesværdigt enkelt. Man kunne ikke se Conally tydeligt.. (Tragic Truth, pp 530–532). Tre faktorer ‘skjulte’ Conally fra snigskyttens placering, 1. Den store forrude på Lincoln bilen med de opadgående visirer. 2. De to Secret Service agenter Roy Kellerman, der sad foran John Conally og 3. Et stort metal beslag der benyttedes til at sikre “bubble top" der naturligvis ikke var på plads. Kan ikke se ham . kan ikke skyde ham.
Da bilkortegen imidlertid kørte forbi TSBD ned ad Elm Street, var bilens forrude, Agent Kellerman, og beslaget til taget ikke længere et problem. Tre skud blev affyret fra snigskyttens skjulested på 6-8 sekunder, Det første skud ramte ikke limousinen, en tilskuer blev ramt af et fragment i kinden. Det andet skud ramte JFK øverst i højre skulder, passerede gennem hans strube, ramte John Conally i højre side af rygen, og fortsatte med at gøre skade på hans bryst, ribben og håndled. (Nellie Conally trak med det samme sin ægtemand mod sig og ned, og reddede sandsynligvis hans liv.) Det tredje skud - sandsynligvis rettet der, hvor Conalley for et øjeblik siden havde siddet - ramte JFK i kraniets øverste højre del (Zapruder frame 312).
Som konklusion: Lee Oswald havde stærke motiver til at skyde John Conally, men ikke JFK. Ydermere skød han med en billig riffel og et kikkersigte, der forstærkede målet fire gange, men som var en smule forkert indstillet _House Select Committee on Assassinations Vol. VII 371-372 vurderer således: “[Den lidt forkerte indstilling af Oswalds kikkertsigte kan faktisk have gjort at riflen blev rettet en smule mod Kennedy, og hvis det havde været korrekt indstillet på Conally....” Således er der gode grunde til at konkludere at John Conally - og ikke præsident Kennedy - kan have været det rigtige mål for drabet.
Endelige overvejelser
Hvis John Connally var det tilsigtede mål, vil de fleste af de vilde konspirationsteorier om drabet der har cirkuleret i årtier (og solgt masser af bøger) kollapse under deres egen vægt.
Der var ingen der skød fra græsbakken eller fra regnvands bassinet (storm drain) The Zapruder film blev ikke ændret for at skjule skud forfra. Der var ingen før obduktion af JFKs hovedskader på Bethesda. The U.S. efterretnings systemet var ikke indblandet i planlægningen og udførelse af drabet. Og vigtigst, Kennedy blev ikke myrdet for at skabe en “regime ændring”, selvom ændringer i U.S. udenrigspolitik meget vel kan have været en utilsigtet konsekvens af drabet.
Tilbage er kendsgerningen, at vi ikke har brug for nogen konspirationsteori for at forstå de tragiske hændelser i Dallas. Occam’s razor, princippet, motiv, fysiske beviser (riflen, hylstre fra kuglerne mv.) og ganske almindelig sund fornuft kan på bedste vis forklare drabet.
Ifølge Tragic Truth, var Lee Harvey Oswald muligvis en utilfreds person med et hævnmotiv for at dræbe John Conally (og det lykkedes næsten) men endte med i stedet slå JFK ihjel.
Dom Armentano is Professor Emeritus in Economics at the University of Hartford in Connecticut. He is the author of “Antitrust & Monopoly: Anatomy of a Policy Failure”. Aside from writing hundreds of articles and op/eds on regulatory policy over the years, he has also written often on events surrounding the Kennedy assassination.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar