Løgnen om afvænning ved antidepressionsmidler
Peter C. Gøtzsche
Den førende psykiatris korthus er tættere på at falde sammen. I stadig større grad bliver patienter og deres pårørende, og selv en atypisk journalist, klar over at lederne af psykiatrien systematisk har løjet for dem. En af de store og meget skadelige løgne er, at det sjældent er et problem for patienter at stoppe med at indtage antidepressionsmidler. Den 9. juli 2025, blev en grundig undersøgelse offentliggjort i JAMA Psychiatry som hævdede, at det at trække sig fra antidepressionsmidler ikke er et problem. Forfatterne postulerede endog, at depression efter ophør med brug af midler er en indikator på tilbagefald med depression.
Psykiatere misfortolker så at sige altid symptomer ved ophør af midlerne som tilbagefald.. Alle de studier Maryanne Demasi og jeg inkluderede i vores systematiske undersøgelse af interventioner for at hjælpe patienter med at komme ud af brug af depressionmidler forvekslede ophørssymptomer med tilbagefald.
Abstinens depressioner
Jeg fandt på udtrykket “abstinens depression” for ophørssymptomer der ligner en depression. Det er en depression der sker hos en patient der ikke lige i øjeblikket har depression, men hvis brug af lægemidler er indstillet straks eller i løbet af nogle uger. Kendetegnet er, at depressions symptomerne kommer hurtigt (afhængig af midlet eller midlets aktive metabolitter) og forsvinder i løbet af nogle timer når den fulde dosis igen indtages. At bruge midlet igen kan således anses som en diagnostisk test, hvor abstinens depression adskilles fra en ægte depression, som ikke reagerer straks på en depressionspille.
Et forsøg med ‘en kold tyrker’ viste forskellen meget tydeligt. Patienter der havde det godt fik pludselig ændret deres vedligeholdelsesterapi til en dobbelt placebo i 5-8 dage på et tidspunkt ukendt for dem og deres klinikere Skribenternes kriterium for depression blev indfriet for 25 af 122 patienter der var på seratraline eller paroxetine. Jeg fandt ud af, baseret på et studium af 362 high school studerende der havde erfaret en eller flere episoder med depression, at det forventede antal af patienter med tilbagefald med så kort tids interval var nul.
Vildledende ind, Vildledende ud undersøgelse
The JAMA Psychiatry undersøgelsen var en farlig vildledende ind - og vildledende ud undersøgelse. Papirer oplister flere lægemiddelvirksomheders betalinger til skribenter end deres antal af referencer til videnskabelige papirer, hvilket var 47. Skribenterne mobiliserede en hurtig mediekampagne for at påvirke den offentlige fortælling, med Science Media Centre der kom med en ekspert kommentar for at “forsikre såvel patienter som lægemiddeludskriverne” om at de fleste ophørssymptomer “ikke var lægeligt tydelige.”
The Science Media Centre har et meget dårligt ry. Det fremmer virksomheders synspunkter om videnskab og er delvist betalt af virksomhederne og industrigrupper, hvis produkter the Centre ofte forsvarer.
Undersøgelsen inkluderede 50 andre studier med 17828 patienter. Blandt dens mange metodefejl, vurderer undersøgelsen ikke alvoren af symptomer og den fulgte kun patienterne i to uger selvom mange patienter fortæller at symptomerne ikke kommer før efter den tidsramme.
Ydermere hvilede undersøgelsen på kortvarige undersøgelser fra medicinalvirksomheder på blot nogle uger, hvilket er i modsætning til de millioner af mennesker der bruger disse midler i mange år. Median varigheden af brug af antidepressionsmidler i United States er i gennemsnit 5 år. Sådanne undersøgelser er med tendens til groft at undervurdere de ægte hændelser og alvorligheden af effekterne ved ophør med indtag af antidepressionsmidler. Længden af behandlingen er en obligatorisk information i videnskabelige papirer, men intet sted i artiklen afslører skribenterne at de undersøgelser de gennemgik var kortvarige.
En ekspert på ophør med indtagelse af lægemidler, psykiateren Mark Horowitz fra UK, skrev, at “Ved studium af hvad der sker med mennesker efter blot 8 til 12 uger med antidepressions lægemidler er som at teste en bil ved at lade bilen køre ind i en mur med 5 kilometer i timen - og ignorere den kendsgerning at bilister derude faktisk kører 60 km. i timen.”
Spørg patienterne og ikke psykiatere på lægemiddelbranchens lønningsliste
I 2019 viste grundig forskning ved James Davies og John Read at halvdelen af patienterne oplevede ophørssymptomer; halvdelen af de med symptomer erfarede de mest ekstreme konditioner der findes; og nogle patienter erfarede at ophøret varede måneder eller endog år. En undersøgelse af 580 mennesker med i deres gennemgang fortalte, at hos 165 af patienterne varede ophørssymptomerne i over 3 år.
I 2025, rapporterede disse skribenter og kolleger at 38% af deltagerne i deres undersøgelse ikke havde været i stand til at stoppe brug af deres antidepressive midler; 10% fortalte om ophørssymptomer der varede ved i mere end et år; og de som brugte midlerne i over 24 måneder før de standsede havde langt større sandsynlighed for at opleve ophørssymptomer, fortælle om alvorlige symptomer og mindre sandsynlige for at stoppe end de som brugte midlerne i mindre end seks måneder.
Awais Aftab, en nyttig person for Mainstream Psychiatry
To dage efter JAMA Psychiatry undersøgelsen udkom, forsøgte psykiateren Awais Aftab at forsvare den og såede tvivl om en meget bedre undersøgelse om hvad patienterne oplevede i klinisk praksis og som kunne berette om alvorlige bivirkninger ved brug af midlerne.
Aftab hævdede at symptombyrden der havde relation til ophør for gennemsnitsbrugere af antidepressionsmidler er ganske rimelige, hvilket helt klart er forkert. Han kaldte yderligere undersøgelsen ved Davies og Read “meget problematisk metodisk” og påstod at deres tal var “helt åbenbart oppustede,” men forklarer ikke hvorfor.
Aftab skrev at Henssler et al. ødelagde estimaterne fra Davies og Read i en meta-analytisk gennemgang, som han anså gav “de mest strenge estimater der lige for tiden er tilgængelige," igen uden at forklare.
Interessant er det, at i deres 2025 undersøgelse forklarede Davies og Read, hvorfor Henssler undersøgelsen ikke er pålidelig. De fleste af de inkluderede oplysninger i studiet var ikke designet til at vurdere ophørs virkningerne, men hvilede på spontan rapportering. Ydermere var den vægtede gennemsnitsperiode af brugen af midlerne kun 25 uger.
I et interview fire måneder før sagde Aftab at “antidepressionsmidler ikke er afhængighedsskabende, fordi mennesker ikke bliver høje.” Hvis det er sandt ville det være virkelig gode nyheder for rygere. Da de ikke bliver høje ved rygning er nikotin ikke afhængighedsskabende og de kunne med lethed holde op med at ryge, ikke sandt?
Aftab betonede i interviewet, at cirka halvdelen af mennesker med depression der prøver en eller adskillige antidepressionsmidler i sidste instans får et godt resultat. Det ser ud til, baseret på en anden artikel, at Aftab tror på resultaterne fra STAR*D forsøget, hvor patienter prøvede adskillige midler, hvis det første ikke virkede med succes. Dette forsøg er svindel i ekstrem grad, og de fleste, eller alle de 100 publikationer om det burde trækkes tilbage.
Aftab betonede at ANTLER ophørs forsøget, der blev udgivet i New England Journal of Medicine, det tidsskrift der er lægemiddelbranchens foretrukne, var “streng og af høj kvalitet.” Det er den ikke. Demasi og jeg forklarede i vores systematiske gennemgang af ophørs studierne at nedtrapnings regimet var upassende. Studiet fortalte om øget risiko for tilbagefald, men dette var efter en kortvarig nedtrapningsperiode, hvor midlet blev anvendt med en dosis svarende til ingredienserne i stoffet gav risiko for tilbagefald ved ophørssymptomer. Ydermere blev resultaterne rapporteret selektivt, da kun resultater efter 12 uger i den 52 uger lange undersøgelse blev beskrevet i teksten. Disse resultater favoriserede fortsat brug af midlet, i kontrast til resultaterne efter 52 uger. Således fortalte forsøgsrapporten en falsk historie om patienter der stadig havde brug for indtage deres middel.
Fornylig fremførte professor i psykiatri Joanna Moncrieff og kolleger fuppet om at depression er forårsaget af en kemisk ubalance i hjernen. Aftab benævnte hende “en kontrær person.” Aftab, biologisk psykiater, afslørede ufrivilligt, at kemisk ubalance er pseudovidenskab. Han fremførte ikke begrundede spekulationer og skjulte sig bag pompøst mumbo jumbo der er uden mening og hypoteser, der ikke kan afprøves.. Moncrieff blotlagde dette i hendes artikel, “Ønsketænkning, forklædt med videnskabelig terminologi: et svar til Awais Aftab.”
Robert Whitaker, grundlægger af Mad in America websitet har forklaret at Aftab har fremført den holdning, at man er åben for kritikere af psykiatrien, hvilket er en offentlig holdning der gør ham særlig brugbar, værdifuld i hans profession. Han kan være en forsvarer af psykiatrien mod kritikere der i sandhed er truende, og hans kritik vil blive anset som kommende fra en der har et åbent sind over for psykiatriens fejl. Whitaker påviste, at Aftab “i sin kritik søger at beskytte det psykiatriske narrativ om fremskridt - et narrativ der stammer fra psykiatriens interesser, og ikke er en troværdig opgørelse over dens egen forskningslitteratur.”
Andre reaktioner på undersøgelsen fra JAMA Psychiatry Review
En BMJ nyheds overskrift, “De fleste mennesker har ingen alvorlige ulemper ved ophør af antidepressive midler, fastslår en større undersøgelse.” Det er vildledende. Dens første sætning er ligeledes vildledende: “De fleste mennesker erfarer ikke alvorlige ulemper ved ophør ved fortsat brug af antidepressive midler og kliniske retningslinjer burde opdateres for at afspejle dette siger UK skribenter i den største undersøgelse af beviser til dato.”
Stort er ikke det samme som kvalitet. Oftest afspejler en gennemgang af mange forsøg en øvelse i - vildledende ind - vildledende ud, de hurtige svar på BMJ nyheden var mere sandfærdig.
På bloggen Sensible Medicine, skrev John Mandrola under overskriften “Good News in Psychiatry,” at "bekymring over ophør med antidepressive midler er almindelig. En ny undersøgelse lader formode at denne bekymring ikke er støttet af empiriske data.”
Mandrola finder det “bemærkelsesværdigt at noget der giver anledning til rigtig megen bekymring (ophør af antidepressionmidler) ikke blev bekræftet når det blev undersøgt systematisk.
Dette fænomen - af ting man mener, tror, men ikke er bekræftet empirisk – er en af drivkræfterne hos Sensible Medicine. Denne uges studium støtter de tydelige fordele ved empiriske studier, især af det som er almindeligt vedtaget.” Uanset om man kalder det empiriske data, er det vildledende stadig vildledende. Og at spørge patienter ind til deres oplevelser er også empiriske data. Der er en overflod af data der fortæller os en helt anderledes historie om millioner patienter i fortvivlelse, fordi de ikke kan komme ud af deres brug af medicinen.
Historien har det med at gentage sig. Psykiaterne benægtede i årtier at benzodiazepin kunne skabe afhængighed. Nu har de over 50 år nægtet at antidepressionsmidler kan give afhængighed.
Der var nogle interessant kommentarer i The Canary. Horowitz betonede at hvis the JAMA Psychiatry gennemgangen havde indflydelse på retningslinjer, hvilket er hvad skribenterne ønsker, “vil psykiaterne ikke se ophør fordi de ikke er uddannet til at lede. De tænker at alle får tilbagefald, at de igen bliver ængstelige eller deprimerede, og de vil ikke passe omsorgsfuldt på mennesker, hvis de tager medicinen fra dem, således at de bliver skadet....Således hvis mennesker allerede kæmper, ender de med at skulle stole på venner og familien for at få støtte. "Sandheden er, mennesker tager deres eget liv, fordi de er så handicappede af deres symptomer og oveni, kan de ikke få finansiel støtte.”
Horowitz pegede på lighederne på andre felter. Når mennesker forsvarer en kommerciel status quo, som f.eks. cigaretter eller fossile energikilder, begynder de at benægte at problemet faktisk eksisterer. Derpå når mere data akkumuleres og kendsgerningerne bliver sværere at benægte, bakker de ved at benytte tvivlen. Ideen er at komplicere udfordringen for at få den til at gå i stå. En masse akademikere i United Kingdom har skabt sig karrierer og millioner af pund i indtjening ved at fortælle offentligheden af midlerne er sikre, og det er let at stoppe med at indtage dem, således forsøger de meget ihærdigt at redde ansigt og dække over hvad der gør dem skyldige.
James Davies sagde at mange akademier, klinikker og brugere er dybt bekymrede over de implikationer som undersøgelsen peger på, der på skadelig vis nedtoner eksistensen af ophørsreaktioner. Bekymrende er det at undersøgelsen er på linje med vedholdende fortællinger fra lægemiddelindustrien der minimerer skadesvirkningerne.
Konklusionen
Humlen er at over 100 millioner mennesker verden over indtager depressions piller; cirka 50 millioner vil opleve ophørsreaktioner når de forsøger at stoppe, og hos 25 millioner er symptomerne alvorlige. Det er skammeligt at førende psykiatere stadig er villige til at lukke øjnene for den katastrofe der har skabt. Jeg undrer mig ofte over hvorfor disse mennesker blev læger, når de er så lidt villige til at lytte til deres patienter.
Referencer
1 Kalfas M, Tsapekos D, Butler M, et al. Incidence and nature of antidepressant discontinuation symptoms: a systematic review and meta-analysis. JAMA Psychiatry 2025;Jul 9:e251362.
2 Gøtzsche PC, Demasi M. Interventions to help patients withdraw from depression drugs: A systematic review. Int J Risk Saf Med 2024;35:103-16.
3 Gøtzsche PC. Is psychiatry a crime against humanity? Institute for Scientific Freedom 2024 (freely available).
4 Rosenbaum JF, Fava M, Hoog SL, et al. Selective serotonin reuptake inhibitor discontinuation syndrome: a randomised clinical trial. Biol Psychiatry 1998;44:77-87.
5 Gøtzsche PC. Critical psychiatry textbook. Copenhagen: Institute for Scientific Freedom; 2022: page 115 (freely available).
6 Lewinsohn PM, Clarke GN, Seeley, et al. Major depression in community adolescents: age at onset, episode duration, and time to recurrence. J Am Acad Child Adolesc Psychiatr 1994;33:809-18.
7 Demasi M. Antidepressant withdrawal—why do researchers keep downplaying it? Substack 2025;July 11.
8 Read J. Grossly flawed paper denies that antidepressant withdrawal effects are “clinically meaningful.” Mad in America 2025;July 19.
9 Malkan S. Science Media Centre promotes corporate views of science. US Right to Know 2023;Nov 2.
10 Ward W, Haslam A, Prasad V. Antidepressant trial duration versus duration of real-world use: a systematic analysis. Am J Med 2025;May 3:S0002-9343(25)00286-4.
11 Horowitz MA. Review underestimates antidepressant withdrawal effects by relying on short-term studies. BMJ 2025;July 12.
12 Davies J, Read J. A systematic review into the incidence, severity and duration of antidepressant withdrawal effects: Are guidelines evidence-based? Addict Behav 2019;97:111-21.
13 Horowitz MA, Buckman JEJ, Saunders R, et al. Antidepressants withdrawal effects and duration of use: a survey of patients enrolled in primary care psychotherapy services. Psychiatry Res 2025;350:116497.
14 Aftab A. Playing whack-a-mole with the uncertainties of antidepressant withdrawal. Psychiatry at the Margins 2025;July 11.
15 Henssler J, Schmidt Y, Schmidt U, et al. Incidence of antidepressant discontinuation symptoms: a systematic review and meta-analysis. Lancet Psychiatry 2024;11:526-35.
16 Rosen M, Sanders L. 6 things to know about antidepressants. Science News 2025;March 11.
17 Whitaker R. Answering Awais Aftab: when it comes to misleading the public, who is the culprit? Mad in America 2023;April 6.
18 Pigott HE, Kim T, Xu C, et al. What are the treatment remission, response and extent of improvement rates after up to four trials of antidepressant therapies in real-world depressed patients? A reanalysis of the STAR*D study’s patient-level data with fidelity to the original research protocol. BMJ Open 2023;13:e063095.
19 Lewis G, Marston L, Duffy L et al. Maintenance or discontinuation of antidepressants in primary care. N Engl J Med 2021;385:1257–67.
20 Moncrieff J. Wishful thinking dressed up in scientific terminology: a reply to Awais Aftab.
21 Wise J. Most people have no severe withdrawal from antidepressants, large review finds. BMJ 2025;390:r1432.
22 Mandrola J. Good news in psychiatry. Sensible Medicine 2025;July 14.
23 Nielsen M, Hansen EH, Gøtzsche PC. Dependence and withdrawal reactions to benzodiazepines and selective serotonin reuptake inhibitors. How did the health authorities react? Int J Risk Saf Med 2013;25:155-68.
24 HG. Big pharma-funded psychiatrists ‘cosplaying science’ in misleading antidepressant withdrawal study. The Canary 2025;July 13.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar