Om komplikationer ved kønsskifte kirurgi

 

Om at forstå kønsskifte kirurgi

Man sværger “der sker ingen skade” - det modsatte er ofte tilfældet.

Hal Scherz 

Banen er blevet kridtet op mellem dem, som fremmer en agenda med kønsskifte og de som er i opposition, især når det gælder børn. Pubertets blokkere, og kønshormoner har uundgåelige bivirkninger, trods “eksperter” der hævder noget andet. Dette omfatter the American Academy of Pediatrics, der har stillet sig på wokeisms side og ikke længere repræsenterer børns bedste interesser som man ellers har sværget at ville beskytte. Kirurgiske indgreb for disse individer er ofte en del af et kønsskifte, dog er der skrevet meget lidt om dette, fordi meget få mennesker forstår hvor kompliceret det er.

At fjerne en kvindes bryster er det mindst komplicerede ved kønsskifte kirurgi, og selv det kan resultere i alvorlige komplikationer. De mere tungtvejende problemer er associeret med den genitale rekonstruktion. Dette er fagområdet for urologer, og når børn er patienter er det med pædiatriske urologer. Da jeg var under oplæring som pædiatrisk urolog i 1980’erne udgjorde børn der blev født med det som kaldtes “tvetydige genitaler" en lægelig nødsituation. Forældre forventede at kende deres babys køn, således blev der foretaget en test så hurtigt som muligt og et køn blev fastslået, ofte baseret på hvor rekonstruerbare genitalerne var, og så en pædiatrisk vurdering hos urologen vedrørende den fremtidige seksuelle funktion og frugtbarhed. Mange børn med alvorlige abnormiteter - de fleste drenge - blev betegnet som piger, fordi det at rekonstruere kvindelige genitalia var langt mere gennemførligt end det modsatte. 

Tidligt i 1990’erne begyndte der at komme data om at kønsskifte var knyttet til væsentlige psykologiske udfordringer, således begyndte man at praktisere et særligt moratorium (forsinkelsesplan) Til trods for at kønsskifte sjældent udføres er de kirurgiske indgreb procedurer som de pædiatriske urologer udfører ud fra andre lægeligt betingede forudsætninger. Ingen andre læger er så vidende og bekendte med disse kirurgiske indgreb eller de medfølgende komplikationer. Omfanget af komplikationerne med indgrebene er i direkte sammenhæng med kirurgens ekspertise.

En meningsfuld samtale om kønsskifte kirurgi kræver en forståelse af hvad der er på spil, hvad det omfatter. Når en dreng laves om til en pige kræver det fjernelse af testiklerne, pungen deles for at lave skamlæber, af den amputerede penis benyttes penishovedet som klitoris, urinrøret skæres tilbage og der konstrueres en vagina - enten ved brug af et segment af den store tarm, eller få væv til at udgøre det indre ad denne.  Komplikationerne ved denne kirurgi er ekstremt store. Når forældre rådgives om denne type af kirurgi forklarer vi ofte, at der kan komme tre eller flere kirurgiske indgreb for at opnå et tilfredsstillende resultat. Komplikationer som arvæv i “vagina” eller sår kan føre til mere kirurgi. 

At lave en pige om til en dreng er yderligere komplekst. En penis skal konstrueres, hvilket gøres ved at benytte lapper af væv fra lårene eller den nedre del af maveskindet. Et urinrør skal ‘bygges’ således at patienten kan lade vandet gennem penis. Dette kræver igen at der benyttes væv fra munden til at lave et urinrør. En penis der kan fungere seksuelt omfatter at en protese sættes i den nyskabte penis. Skamlæber omformes til at udgøre pungen og der implanteres kunstige testikler. Komplikationerne ved disse kirurgiske indgreb er endnu mere almindelige og komplicerede end når en dreng gøres til en pige. Protesen, især i penis, giver problemer med infektion eller sammenfald (ekstrudering) hvorved protesen bevæger sig ud af position og må fjernes og derpå omdannes senere hen. 

Voksne der vælger at få foretaget disse kirurgiske indgreb kan meget vel fortryde det, men er fri til at tage deres egne beslutninger. Imidlertid mangler børn viden, overblikket til at tage sådanne beslutninger og voksne der er ansvarlige for disse børn kæmper ofte med lignende valg. Forældre bliver ofte vildledt af aktivister, der presser på for disse kirurgiske indgreb, fordi de har fået dårlige informationer eller kun meget lidt forklaring om de risici der er involveret.

Læger der fremmer disse kirurgiske indgreb er endnu mere skyldige, fordi de har afgivet ed om “ikke at gøre skade” når det faktisk ofte er det der sker. Disse kirurgiske indgreb er misbrug af børn og burde standses ligesom den pædiatriske urologi sammenslutning mente var rigtigt at gøre for næsten 30 år siden.

https://www.frontpagemag.com/understanding-transgender-surgery/