Er Weiner blevet tosset?
Fra en åbenhjertig samtale med en ekspert om tankegangen hos politikere der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.
I tider som disse er aviserne pebret til med sladder om skandalen. Hvem er pigen? Vil der komme flere fotos, flere lumre detaljer? Vil hustruen tilgive manden?
Blah, blah, blah.
Uanset om det drejer sig om San Diegos borgmester Filner, eller New York måske kommende borgmester Weiner - eller alle de andre vi før elskede - så er der ingen der nævner forskningen bag denne tilbagevendende saga om politisk videnskab. Den nød vil jeg gerne knække - en gang for alle.
Jeg skriver med medfølelse, fordi vi alle er så menneskelige, så fyldt med fejl, så særdeles sårbare. Men de fleste af os ville væredødsens angstee om vore tilbøjeligheder blev afsløret .... for verden. Den enorme ydmygelse ville få mig til at krybe i skjul under min seng i fosterstilling. Selv i dagens tidsånd, hvor afskyelig lummer opførsel - sørgeligt nok - bliver mere og mere accepteret som normen
“Ønsket om at fremvise sine genitialer slutter ved fire eller femårs alderen,” siger doktor Jonathan Pincus, tidligere formand for neurologien ved Georgetown University, og forfatter til Base Instincts, der i detaljer beskriver hans forskning om hjernerne hos mænd med problemer.
Da jeg var seks år oplevede jeg dette, da André, den femårige nabodreng fremviste sin tissemand lige foran vore andre små legekammerater i haveskuret. Jeg skreg af rædsel og løb ind i huset. Men han stod der og udstillede sig, som drenge gør, med den smule manddom der var at fremvise.
Forståeligt nok med små drenge, men ikke acceptabelt med store drenge.
En primitiv udstilling der helt sikkert er en reminiscens af vor evolutionære psykologi helt tilbage fra jæger og samler tiden, da mænd grynte og svingede store køller for at vise styrke og dominans.
André blev behørigt straffet af sine forældre der ubevidst kendte en meget væsentlig biologisk sandhed: At negativ forstærkning hjælper til at lære et barn at den form for opførsel er upassende, ikke duer og er selvødelæggende i voksen sammenhængen kaldet - samfundet.
Videnskab, simplificeret: Det er frontallappen den lille del af hjerne der hele tiden omkobles mens den vokser for at kontrollere alle former for primitive impulser der kommer dybt indefra hjernen, og bestemmer hvornår visse følelsesmæssige udbrud og opførsler er upassende eller ikke belejlig.
Frontallappen forhindrer os, lad os sige fra at fortælle nogen at de er uduelige, fordi vi dermed sårer deres følelser. Eller den tilskynder os til at overdrage vor plads til en ældre medborger i bussen selvom vi selv er trætte. Der er utallige eksempler i livet som jeg er sikker på du kender.
Så hvorfor tillader - denne frontallap - de vamle sexudgydelser, løgnene og endnu flere ulækre sex-manifestationer efter løgnene?
Pyt være med den utroligt store krænkelse og flovhed for en selv og familien......
Hvorfor kommer typer som John Edwards, Bill Clinton, Mark Foley, Mark Sanford, Bob Filner og den der kaldes med øgenavnet Carlos Danger så uhyggeligt tæt på afgrunden af at smadre deres politiske karrierer? Om de ikke helt afslutter den!
Kunne det være lille Johnnie’s, Billy’s, Markie’s, Bobby’s og Tony’s små neurone tråde der ikke blev sat på plads af forældrenes formaninger og straf? Eller var det fordi hjelmen ikke eksistererede den gang for at forhindre hjernelæsioner i frontallappen med resultatet - en elendig opførsel de ikke kan gøre for? Eller er det uforfalsket ægte testoteron? Det er helt sikker højoktan hormoner, men den har dog sine begrænsninger. Tro det eller lad være.
Uanset hvad det er, så er ‘synderen’ naturligvis og altid inde i vort lille hoved. Det ekstremt komplicerede væv på cirka 1,5 kg, alle skabningers guvernør - og deres tanker og opførsel - i stort som småt.
Blandt psykiatere er der en vits om at hvis alle narcissistiske politikere ble sendt til månen så ville der kun være en håndfuld tilbage. Jeps, det gode gamle narcissistiske personligheds handicap så glimrende skildret ved Narcissus, der som den gamle græske myte lyder, er så selvoptaget af at stirre på sit eget smukke spejlbillede i brønden at han falder ned i den. Tingene gentager sig.
Man kan ikke stille op til de ødelæggende angreb og den destruktive tilsvining når man vælger at stille op til et politisk embede medmindre man besidder narcissistens umættelige behov for beundring, der så rigeligt opvejer de garanterede sår og skrammer der modtages under en kampagne og i det politiske liv.
Medmindre du er bevæbnet med og beskyttet med forvrængede opfattelser af egen vigtighed, en fornemmelse af at have ret og med en megalomanisk tro på dig selv, så er selve det at stille op endnu en karakterafvigelse. Masochisme.
En narcissists manglende evne til at vise empati betyder vedkommende kun tænker på at udnytte eller manipulere med andre for at få opfyldt egne behov - med idealistiske unge piger som mål - og især med det enorme behov for at blive slesket for.
Skønt dette træk nærmer sig en sociopats profil så er det kun den ynkværdige, den ufølsomme narcissist der kan overveje sine ord med formålet at få noget personligt ud af det, om det er kortvarigt - pressekonferencer ved at fremme en eller anden åndssvag lovgivning eller bevidst (fremme sine karrieremuligheder i systemet) - eller det mere langsigtede mål - at blive valgt til et højt embede. med hensigten .
Hvor mange gange har vi ikke set politikere bryde tomme løfter?
Kun narcissister der tror verden drejer sig rundt om dem kan uden at rødme fremhæve at deres vælgere i sandhed ikke kan leve uden dem som borgmester, kongresmedlem eller præsident.
Og ved at fremhæve konsekvenserne kan kun en narcissist sammenligne sine meget personlige behov med sine vælgeres. Selvpromovering kan med lethed erstatte følsom lovgivning eller politik - og det altid helt uden skam.
Fremstår den selvmytologiserende Weiner således nu?
Lad os blot sige at New Yorks Narcissus nu komme drivvåd op af brønden i et forsvar foran kameraerne og erklærede højt og klart at hans afskyelige seksuelle opførsel kan retfærdiggøres ved hans ædle mål med at stille op til borgmesterposten som han sådan set kun har ret til. Vælgerne fortjener det tilmed.
Så pyt være med al den tid han har brugt på cyber-’elskerinder.’ Politiske beslutninger krydret med cyber-udstilling af sine private dele til tåbelige tøser og masturbering af sine visioner om magt og dominans kan ikke og burde ikke være et problem for medierne, vælgerne, eller samfundet som hele. Og slet ikke have noget med god ledelse at gøre. .
Der var ingen rødmen, ingen flovhed, ingen ægte anger overhovedet.
Tænk Bill Clinton - “Jeg havde ikke nogen seksuelle forhold med den kvinde.”
Tænk John Edwards der nægtede at have haft noget som helst med sin elskerinde at gøre og det endog efter at National Enquirer sagde de havde fotos. (og et barn blev resultatet).
Pressekonferencen på Staten Island var den klassiske narcissistiske rebel der ‘osede’ af selvtillid, så meget at han ville slå hammerhårdt til hvilken som helst bold der blev kastet mod ham. Han kunne knap undertrykke sit smil på størrelse med Manhattan tunnelen.
En rebel uden en retfærdig sag.
http://spectator.org/archives/2013/07/29/has-weiner-lost-his-head/
Opslag
