Det egypterne har brug for
Egyptiske borgere skal anerkende at politisk frihed trives bedst, hvor der er en udbredt grad af økonomisk frihed.
Det er ikke det egyptiske folk der er problemet: Det er selve miljøet de er tvunget til at leve i.
Det er derfor egyptere klarer sig fint i USA, men ikke i Egypten? Den samme observation har vi med nigerianere, cambodianere, jamaicanere og mange andre folk der forlader deres hjemland og emigrerer til USA. For eksempel lever indere i Indien i stor fattigdom. Men indere der kommer til USA klarer sig flot. De skaber flere Silicon Valley virksomheder end nogen anden immigrantgruppe, og det gør de i Massachusetts, Texas, Florida, New York og New Jersey.
Ifølge diverse rapporter lever cirka 50% af Egyptens 83 millioner mennesker af eller mindre en 2 dollars om dagen fattigdomsgrænsen som er fastlagt af Verdensbanken.
Arbejdsløshedsprocenten er 13, og hos unge 25. Det er de officielle tal. De sande tal anslår man til at være det dobbelte.
De fleste af Egyptens økonomiske problemer er direkte forbundet med regeringsindblanding og kontrol, hvilket har resulteret i svage institutioner der er vitale for fremgang og velstand. Som Hernando de Soto, præsident for Peru’s Institute for Liberty and Democracy skrev i sin artikel i Wall Street Journal med titlen “Egyptens Økonomiske Apartheid” (3. februar 2011), så har flere end 90% af egypterne deres indtjening uden for lovens rammer. De Soto sagde: “Uden tydelig lovlig ret til deres værdier, og ejendomme, ejer disse iværksættere det jeg kalder ‘død kapital’ - ejendom der ikke kan benyttes som sikkerhed for lån så der kan investere, eller som sikkerhed for kontraktlige handler. Således forbliver flertallet af disse egyptiske foretagender meget lille og relativt fattige.”
Egyptens lovlige private sektor beskæftiger 6,8 millioner, og den offentlige 5,9 millioner. Flere end 9 millioner arbejder i den ‘forbudte sektor’ (ikke godkendt af regeringen, og dermed bliver Egyptens undergrundsøkonomi nationens største arbejdsgiver. Hvorfor er der så mange i undergrunds økonomien i Egypten? De Soto svarer med et typisk eksempel: “For at åbne et lille bageri fandt vore efterforskere ud af, at det ville tage mere end 500 dage. At få lovlig ret til et stykke land ville tage mere end 10 år og en kamp med papirer. For at lave forretning i Egypten, skal en håbefuld iværksætter ‘kæmpe’ med 56 regeringskontorer og gentagne regeringskontroller.” Ifølge Verdensbanken ligger Egypten som nummer 109 ud af 185 i verden når det drejer sig om at drive forretning.
Hvad skal man gøre ved det? Skønt det ikke skal anses som en god strategi, så er der i det mindste et gode, hvor et militærkup og efterfølgende styre har udvirket noget rigtig godt for en nation. Den 5. juli skrev lederen i Investor’s Business Daily om Chile’s 1973 kup, hvor den demokratisk valgte præsident Salvador Allendes regering blev styrtet og man satte den chilenske militærkommandant Augusto Pinochet som leder. Pinochet benyttede sit militærdiktatur til at skabe frimarkedsreformer ved at fjerne titusinder af restriktive love der styrede minedrift, fiskeri, vinindustrien, nye virksomehder og bankvæsenet og som var ved at kvæle Chiles økonomi. Resultatet blev at Chile blev Latinamerikas mest driftige økonomi og i dag har regionens mest holdbare demokrati. Det er den positive del af Pinochets strye. Bagsiden var regimets korruption og overgreb.
Intellektuelle i Vesten, lærde og politikere går helt misforstået ind for demokrati i Egypten. Der er et problem med det. I de fleste lande i den arabiske verden da er det vi kender som personlig frihed i praksis ikke eksisterende.
Freedom House’s 2011 “Freedom in the World” undersøgelselse og Amnesty International’s årsrapport for 2011 har betegnet de fleste Nordafrikanske lande og lande i Mellemøsten som enten “undertrykkende” eller “ikke frie.” Disse nationer deler ikke den samme filosofiske grundlære, som f.eks. Magna Carta (1215) som førte Vesten bort fra barbariet og senere tankerne og læren fra sådanne filosoffer som Francis Bacon, John Locke, Thomas Hobbes, David Hume, Montesquieu og Voltaire.
Personlig frihed er vigtig, men den bedste vej det mål er det Egypten har allermest brug for - reformer der kan skabe økonomisk frihed.
Walter E. Williams is a professor of economics at George Mason University.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar