Udfordringerne ved racisme

Racismens udfordring

Amil Imani

Racisme er blandt et antal “ismer” såsom egoisme, sexisme, klassicisme, etnicisme, trabilisme, (stammekultur)  religionisme (overdreven religiøsitet, og så videre der reflekterer korruptionen af potentielt gode hensigter. Miljø forhold, såsom en persons opvækst, uddannelse i ordets bredeste betydning og personlige erfaringer kombineret skaber potentialerne hos hver af os enten i negative eller positive træk.

Egoisme er for et eksempel bagsiden af en fornuftig, rimelig selvbevidsthed. Egoisme er en negativ egenskab mens de andre er en dyd.

Lige fra begyndelsen er det vigtigt at indse at begge udtryk “race” og “racisme” er sociale betegnelser uden nogle faktuelle baser. Genetisk set er menneskeheden fra den samme genpulje. Videnskaben har konstateret at genetisk variation inden for selv den mest udprægede homogene isolerede “race” er større end det som kan findes racerne imellem. Således er der kun en menneskerace, uanset forskellene i visse fysiske karaktertræk der kan dominere i visse befolkninger og værende minimal tilstede eller helt fraværende hos andre.

Fysiske karaktertræk forbundet med de forskellige “racer” såsom hudfarve, størrelsen af næsen, hårtypen og lemmernes størrelse er resultater af klimatiske tilpasninger.

 

At se objektivt på racismen, herunder at man tillægger nogle negative karaktertræk til en befolkning udelukkende på baggrund af udvalgte fysiske træk, såsom hudfarven, er blot endnu en måde at sætte i kategorier; dog en forkastelig en.

Når man behandler et emne så skal vi nødvendigvis først erkende at det eksisterer. Racismen eksisterer virkelig og er overalt.

Racisme med baggrund i hudfarven er den mest nederdrægtige og almindelige, fordi hudfarven jo er en nem og hurtig både at sætte folk i bås. At pålægge og tilegne særlige karaktertræk til en befolkning er en universel praksis.  For eksempel, sætte i kategorier og få visse almindelige karaktertræk påklistret.  Ældre, mænd i det store og hele, kvinder som et hele, får for eksempel påklistret karaktertræk der placerer dem i grupper.

Psykologisk er praksis med at sætte mennesker i grupper og tilskrive denne gruppes medlemmer visse egenskaber er form for generalisering. Generaliseringer kan imidlertid have sine fejl, men er også af stor brugbar værdi i adskillige tilfælde. Ved at anvende generalisering så undgår personen den trættende og sådant set umulige opgave at behandle hver person individuelt.

Uden dette værktøj - generalisering- ville menneskeheden sygne hen i sit før stenalderen udviklingstrin. Det er evnen til at generalisere, der også er til stede hos andre arter, der udelukker behovet for at identificere alt i hvert enkelt særtilfælde. Således er hunde altså blot hunde. Trods deres helt utrolige forskelligheder i størrelse og udseende så er de dog alle grupperet som hunde. Man kan komme dem nær og klø dem bag øret. Der er således ingen grund til at skulle ‘genopdage’ denne viden med hver eneste hund. Ulve er ulve. De er ikke hunde, skønt de kan se ud som en hund. Men gør vel i at undgå at komme dem nær, og så absolut ikke forsøge at klø dem bag øret.

 

Racismen er misbrug af generalisering som nogle menneskegrupper benytter til deres egen fordel, selvom de udmærket er klar over den er uretfærdig og det er ondt.

Dobbelsidet racisme er almindeligt blandt sorte og hvide. Sorte og hvide i USA kan føle antipati mod hinanden, men kan udtrykke det på forskellig vis.

Denne antipati baseret på hudfarven kan ses blandt mennesker der ellers er homogene og kun varierer ganske let i hudens farve. Egypterne der har en noget lysere hud, behandler mennesker af mørkere hudfarver, skønt de er født som medlemmer af den samme tro, med ondsindet diskrimination.

Respekt for den nedarvede værdighed og interesse i at hvert medlem af den menneskelige familie skal have det godt er selve grundlaget for Frihed, for menneskelig værdighed og for fred i verden. Dette vigtige princip er indskrevet i FN Charteret (1945), De Universelle Menneskerettigheder (1948).  

Det som gør mennesker forskellige er ikke deres biologi, men den software der styrer deres opførsel. Der er rigeligt med bevis til støtte for den vurdering. Noget der kan bevise denne pointe er den nuværende plage ved de mennesker, hvis liv er programmeret af softwaren Islam; En ideologi der er direkte imod de universelle menneskerettigheder.

Resultaterne er bevis i sig selv. Had, overtro, vold, og en stribe af andre inhumane troslærer styrer disse religiøse fascister. Disse fanger følger det primitive Islamiske Charter og er både udøvere af og ofre for megen lidelse. Resultatet er de tilbagestående islamiske samfund der har til hensigt at trække resten af verden ned på deres triste tilstand. 

 

Det er yderst bekymrende at den ikke-muslimske verden tager sløve og tøvende skridt for at udrydde racismen. Islam har dybt institutionaliseret racismen i sine skrifter med sine racistiske og kvindefjendske læresætninger.  

Kort sagt, denne praksis med generalisering der tager form i racismen gør en hel del mere skade for menneskeheden, end de goder som en heuristisk brug medfører. At bekæmpe racismen er livsvigtigt for at skabe et menneskeligt samfund, hvor alle kan leve som lige uden fordomme eller tvunget stigmatisering.

I mine årtier her i USA har jeg personligt ikke oplevet helt tydelig racisme. Måske er jeg blevet sparet for denne rædselsvækkende behandling, fordi jeg rent fysisk ikke fremstår som et medlem af befolkningen der generelt set er underlagt denne fordom.

Racisme i alle sine former er ondskab og har intet med et menneskes hudfarve at gøre. Vi må ikke glemme de overgreb nazisterne udførte mod den jødiske “race” og mange flere etniske udrensninger af forskellige udformninger i menneskehedens fortid, og ikke så nære fortid.

En kæmpe udfordring i USA er det man opfatter som racisme mod afro-amerikanere. Der er imidlertid beviser på at racismen er i tilbagegang i USA. Ikke desto mindre er udøvelse af racisme en skamplet på enhver nation. Vi har brug for, os alle, at udøve en ekstra indsats for at få fjernet dette fænomen en gang for alle.

Realistisk set er en eliminering af alle “ismerne” en kæmpe-opgave for menneskeheden. Det kunne se ud til at det at have en “isme” af den ene eller anden slags er et af naturens grundstoffer.

Vi skal erkende at vi mennesker er i stand til at reflektere over fortiden, lære af den og endog forudsige fremtiden, en gave andre arter ikke har. Vi er kun yderst lidt programmeret af naturen til at opføre os som foreskrevet af vor genetik. Vi mennesker nyder en enorm grad af frihed til at vælge. Ikke at anvende vore valg på en god måde, både individuelt og kollektivt, sætter os i en stor fare. Menneskehedens bedste fremskridt og gode indsatser er resultatet af, at man har foretaget hensynsfulde valg, ligesom man har sagt fra overfor dårlige traditioner og praksis der har medført noget ringe.

Racismen forbliver en ‘arv’ fra den gamle menneskelighed der påfører stor skade på alle i det stadig mindre globale samfund, hvor alle indbyggerne er i daglig tæt kontakt.

Aktivt at kæmpe imod denne potente tendens til racisme er et af de stadig fortsættende og ikke afsluttede indsatser hos menneskeheden.

http://www.americanthinker.com/2013/07/the_challenge_of_racism.html#ixzz2a2iQBb6Y