Lighedens Fattigdom del 2
Læs første del her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/08/lighedens-elendighed-og-fattiggrelse.html
Et godt og retfærdigt skattesystem burde designes til at gøre den fattige rig, ikke den rige fattig. Besættelsen af lighed er imod disse to objektiver, såsom når Barack Obama siger vi skal øge afgiften på kapitalafkast selvom det ikke øger regeringens provenu, for “formålet er retfærdighed.” Hvordan kan et resultat der skader alle være retfærdigt?
Det er let at komme i tanke om andre ikke gavnlige af dette retfærdighedsmantra. Under den sociale retfærdiggørelse af lige indkomst og velstand for alle, ville det at investere ikke give nogen mening. Mennesker investerer kun for at tjene penge, hvilket betyder mere indkomst. Enhver der investerer mere vil have en højere indkomst, der så ville blive eksproprieret således at den ikke kom over gennemsnittet. Men enhver der investerer mindre og således har en indkomst under gennemsnittet ville blive belønnet med en ydelse fra regeringen for jo at sikre ligheden. Derfor ville den eneste fornuftige strategi være at undgå al investering.
Kina er et godt frisk eksempel. Under æraen med kommunismen i 1940’, 50’, 60’, erne blev alt land opdyrket for “almenvellets gode!” og fødevarer blev distribueret til alle uanset, hvor meget man arbejdede. Kina producerede alt, alt for lidt mad, og mange millioner herunder børn led sultedøden. Men så i begyndelsen af 1980’erne var landbrugsreformer begyndt at dukke op der tillod landmændene at dyrke en lille jordlod og så beholde det de dyrkede.
Noget forbløffende skete! Produktionen af mad på disse meget små jordlodder blev mange, mange gange større, end det udbytte der kom fra kommunale marker. De kinesiske landmænd så at udbyttet fordobledes og endda tredobledes i forhold til det tidligere arrangement, hvor alle fødevarer blev lagt i en fælles kommunal kurv. Privat ejendomsret til landbrug førte til en grøn revolution og Kina blev hurtigt til en fødevareeksportør
Var det på grund af at kineseren er selvisk og ikke bekymrer sig om medmennesket? Nej, kinesisk kultur er ikke mere selvisk indstillet end andre. Det er blot sådan, at vi mennesker er sådan skruet sammen, at vi sætter vort eget velbefindende, og for vore børn, over vort medmenneskes som vi måske slet ikke kender. Menneskelig stræben efter lykke begynder oftest ved at sørge for sig selv, og sin familie. Det er så dybt indgroet i vore gener.
Vi vil tilføje at den alternative kurs med at kræve lighed i mulighed kan (og næsten altid i praksis) fører til en underkastelse af andre værdier såsom personlig frihed. Som et eksempel, vil de talentfulde næsten altid forlade de samfund hvor deres talent er undertrykt. Tænk på Nordkorea, eller Cuba, eller Østtyskland efter 2. Verdenskrig. Disse regimer opdagede hurtigt, at for at hindre deres lande i at kollapse økonomisk, da måtte de indføre strenge restriktioner på udvandring og international rejseaktvívitet for at hindre at man mistede landenes mest produktive borgere.
Det var ikke kun de bedste og de klogeste der ønskede af komme ud. Mange gennemsnitsborgere ønskede at flygte fra økonomisk stagnation, det fattige samfund. Derfor måtte regeringerne begrænse enhver i at rejse og dermed begrænse friheden for alle. Således grundlaget for Berlin Muren. Det var ikke en mur, der skulle hindre invasion. Den blev bygget for at holde deres egne borgere.
Men siger ikke Uafhængighedserklæringen “Alle mennesker er skabt lige,” og er ikke lighed et fundamentalt amerikansk ideal? Jovist, men disse udtryk antyder et koncept med lighed der er anderledes end den sociale retfærdighedsopfattelse af ens indkomster og velstand til alle.
Den oprindelige og traditionelle amerikanske opfattelse af lighed er “lighed under loven.” Det betyder, at de samme regler gælder for alle, ikke det samme udkomme. Baseball er et retfærdigt spil, fordi de samme regler gælder alle spillere.
Det at reglerne er ‘lige’ beskytter alles ejendom, hvilket opmuntrer til opsparing, investering og arbejdslyst, fordi alle er sikret beskyttelse af frugterne af deres arbejde. Reglernes lighed sikrer at alle nyder den samme frihed til at indgå aftaler, der giver dem magt til at maksimere værdier og produktion og planlægge investering, idet de ved at de kan have tillid til deres indgående kontraktlige rettigheder. Reglernes lighed giver et grundlag, hvor alle er frie til at stræbe efter at få opfyldt deres individuelle visioner om lykken og det i den maksimale udstrækning.
Indenfor denne skabelon af regler, der er lige for alle, vil udbyttet af markedet, når vi taler indkomst og velstand være rimeligt, af to fundamentale årsager. Den første er at mennesker i bund og grund optjener værdien af deres indsats. Økonomer siger mere formelt at lønningerne svarer til produktiviteten ved arbejdet. De omfatter både mængden og efterspørgslen ved hver arbejders indsats. Hvis arbejderens udbytte er unik, så vil det udbytte være mere værd, i den udstrækning mennesker værdsætter det, fordi det kun er ham der kan skabe det. James Patterson er blevet rig ved at skrive gyserromaner som læserne køber, fordi de får fornøjelse af hans bøger, og de indfanges af hans univers. Vi kan alle synge men Katy Perry har et antal numre af hits som unge mennesker over hele verden ønsker at lytte til igen og igen.
Alex Rodriquez og LeBron James (sportsstjerner - synopsis) tjener hver især meget mere end nogen underviser, eller nogen læge. I en bredere social sammenhæng da er de personer som underviser og som er læger meget mere værd, end hvad nogen professionel atlet gør. Helt sikkert, ikke enhver kan undervise, og endnu færre kan praktisere medicin. Men kun Alex Rodriquez og LeBron James kan gøre det som de gør, hvilket underholder millioner på stadions, i radioen eller på TV, og i avisen næste morgen. Hver fan er villig til at betale en smule for at se deres enestående præstationer. Det de får til gengæld er ikke uretfærdigt. De har fortjent det gennem talentet og hårdt arbejde.
Det er derfor det er så ynkeligt at tale om “fordeling” af indkomst og velstand. Indkomst og velstand er ikke noget der kan fordeles. Indkomst og velstand skabes, og i et retfærdigt samfund er det knyttet til den retmæssige ejer - altså den der skabte dem. Som den afdøde Harvard filosof Robert Nozick skrev. “Den som skaber noget, har købt eller indgået aftale for alle andre processer der benyttes....og har ret til det. Situationen drejer sig ikke om at noget bliver skabt, og der således opstår et åbent spørgsmål om hvem der skal have det.”
Hvis indkomst og velstand ikke er knyttet til den ejer der skabte dem, så bliver de måske slet ikke skabt.
Ydermere er det der bliver skabt ikke taget fra nogen anden. Det er skabt af arbejderen, den som har tjent det, og er ikke sket på bekostning af andre. Økonomien er ikke en i forvejen størrelsesmæssig lagkage med stykker der uddeles af Barack Obama. Hver arbejder gør kagen større og skaber sine egne stykker.
Et samfund der sætter lighed over frihed og velstand vil til sidst være et ulykkeligt samfund. Som vi har set igennem historien har høje skatter, høje velfærdsgoder og kollektivistiske løsninger ført til nedtur og fattigdom. Vi ønsker et retfærdigt samfund, hvor alle kan realisere deres ypperste menneskelige potentiale. Og jo, det betyder at nogle - Bill Gates, Michael Jordan, Tom Cruise, Albert Pukois, Lady Gaga og Sergey brin - vil blive meget rigere end andre. Der er ingen uretfærdighed i det.
Vi har indtil nu ikke fortalt slutningen på Hr. Vonneguts fængslende beretning. Lige i det øjeblik da Harrison Bergeron og balletdanseren forundrede publikum med deres ekspertise og fortryllende talent, mens orkestret brød ud i chokerende smukke akkorder og mens mængdens hyldest nåede et crescendo af glæde og beundring, i selv samme øjeblik, tumlede Handicapper Generalen, Diana Moon Glampers ind. Men et dobbeltløbet haglgevær skød hun de to lovbrydere - ligheden var genoprettet de to lå døde på gulvet.
About the Author
Stephen Moore is a member of the Wall Street Journal editorial board.
About the Author
Peter Ferrara is Senior Fellow at the Carleson Center for Public Policy, Director of Entitlement and Budget Policy for the Heartland Institute, and General Counsel of the American Civil Rights Union. He served in the White House Office of Policy Development under President Reagan, and as Associate Deputy Attorney General of the United States under the first President Bush. He is the author of America’s Ticking Bankruptcy Bomb, now available from HarperCollins.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar