Mexico’s uddannelsesrevolution
Jaime Daremblum
I februar i år blev det mexikanske uddannelsessystem ‘ramt’ af et par skelsættende hændelser.
Den 25. februar underskrev præsident Enrique Peña Nieto en lov om den mest betydningsfulde uddannelsesreform i landets historie, loven fik støtte af tre af landets største partier. Den 26. februar blev Elba Esther Gordillo, formand for den mest magtfulde fagforening for lærere og en ikonisk person i mexicansk politik i næsten et kvart århundrede arresteret på anklager om omfattende svindel.
Fagforeningslederen Gordillo
De to hændelser kan vise sig at være vendepunktet i Mexicos lange kamp for at introducere større ansvarlighed hos landets lærere, forbedre kvaliteten af skolerne og højne niveauet hos eleverne.
Gordillo’s fagforening — National Union of Education Workers, eller SNTE (den spanske forkortelse) — er den største i Latinamerika, og dets kvælergreb om det mexicanske uddannelsessystem har gjort seriøse reformer i praksis umulige i mange, mange år. Få politikere har vovet at udfordre Gordillo, selvom SNTE længe har været kendt for bestikkelser, korruption og vennetjenester. I 2009 anslog den pro-reform NGO NGO Mexicanos Primero at de mexicanske lærerfagforening har cirka 22000 medlemmer der ikke underviste, men ikke desto mindre fik løn svarende til 130 millioner dollars hvert år. Det er blevet rapporteret at 90% af al undervisningsomkostningerne i Mexico går til lærernes løn.
I betragtning af hvor længe SNTE og de andre fagforeninger blokerede for større uddannesesreformer er det ikke overraskende at de studerende i Mexico halter langt bagud i forhold til andre OECD lande. På læsedelen i OECD’s 2209 Program for International Student Assessment (PISA) test, kom Mexico ud som nummer 48 af 65 lande og skolesystemer. Samtidig lå man nummer 50 i videnskabsfag og næsten 50 i matematik. I læsning her scorede eleverne 5% lavere end chilenere, 13% lavere end italienerne, 15% lavere end amerikanere, og 19% lavere end canadiske studerende. På videnskabsfag scorede canadiske elever 21% højere end deres mexicanske fæller.
2009 PISA undersøgelsen var ikke kun dårlige nyheder for Mexico. Landet ligger over Colombia, Brasilien, Argentina, Panama og Peru. “Efter latinamerikanske standarder,” siger Economist, “så er skoler i Mexico ganske gode.” Dog, efter OECD standarder er Mexicos skoler rædselsfulde. Og mens mexicanske elever scorede højere end brasilianske på alle tre PISA felter bemærker Gabriel Sanchez Zinny fra Blue Star Strategies, at Brasilien har en meget højere skoleindskrivningsprocent blandt unge mellem 15-19 år. (75% i Brasilien og 52% i Mexico.)
I Mexico er “det kun 51% af eleverne der påbegynder skole der kommer videre end grundforløbet,” og “syv af ti voksne kan ikke læse eller regne.”
Sådanne grumme realiteter kom der spotlys på i en Mexikansk dokumentarfilm fra 2012 ved navn De Panzazo. (“Knap og nap bestået.”) Filmen indeholdt en overfod af meget lidt flatterende detaljer om det mexicanske uddannelsessystem.
For eksempel: Gennemsnitsmexicaneren går i skole cirka 8,6 år, mens gennemsnitschileneren går i 10,6 år, amerikaneren 13,3 år, og i Norge er det 13.9 år. Yderligere så bruger den mexikanske elev blot 4,5 timer om dage i skole, mens en fransk elev er i skole 7 timer, koreanere 8 timer og finske elever 9 timer.
De Panzazo blev en kæmpe succes, og den hjalp med til at skabe grunden til den mexicanske skolereform. Faktisk spillede filmen en vis rolle i at tilskynde Peña Nieto (der overtog embedet den 1. december) i 1) at gøre uddannelse til hans første prioritet.
Reformloven han underskrev den 25. februar lover at hæve undervisningsstandarden og læreres forfremmelse skal være med baggrund i undervisningsresultaterne. Hvis den indføres aggressivt vil den kunne forvandle uddannelserne i Mexico - og dermed også økonomien.
Trods alt har den ringe undervisning forhindret Mexico og Latinamerika i at udvikle en dygtig arbejdsstyrke. Faktisk konkluderede en frisk undersøgelse at uddannelsesniveauet “er et livsvigtigt emne” der forklarer hvorfor Latinamerika har oplevet en svagere vækst end Asien siden 1960. .
Peña Nieto’s uddannelsesreform vil fuldføre et eksisterende program der har reduceret fattigdommen og fået flere til at være i skole siden 1990’erne. Oprindeligt kaldet Progressa og nu hedder den Oportunidades, har programmet givet fattige forældre motivation til at lade deres børn indskrive i skolen. Det har inspireret til Bolsa Família initiativet i Brasilien, ligesom lignende programmer i lande som Chile, Indonesien, Sydafrika, Tyrkiet og endog USA.
Sidste år omfattede Oportunidades cirka 5.8 million familiers, og den har været helt utrolig succesfuld i at hjælpe med til at holde unge mexicanere i skole, og hjælpe familierne til at komme ud af fattigdom. Ifølge OECD, er “Antallet af de som består eksamen øget med 14% mellem 2000 og 2010.” Samtidig er andelen af mexicanere fra fire års alderen der modtager en form for undervisning øget fra 70% i 2005 til 99% i 2010 og der placerer Mexico som helt i top i OECD landene.
Efter det der skete i februar har Mexico en unik mulighed for at bygge videre på succesen med Oportunidades. Ved underskrivelsen af den skelsættende reform og ved at arrestere en korrupt fagforeningsleder der tidligere har stået over loven har Peña Nieto administrationen sendt to meget kraftfulde signaler om at man forpligter sig til at give Mexicos uddannelsessystem en overhaling og bekæmpe Mexicos kultur med mangel på konsekvens. Nu skal regeringsembedsmænd sikre at reformen faktisk indfrier sit formål.
Jaime Daremblum, who served as Costa Rica’s ambassador to the United States from 1998 to 2004, is director of the Center for Latin American Studies at the Hudson Institute.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar