Lovens kvælertag på liv og virke
Der er nu cirka 175000 sider med forbundslove. De lokale regeringer kan så føje flere til.
Jeg er ikke så kynisk at jeg tror politikerne vedtager love blot for at kontrollere os. Der er altid nogen der ræsonnerer: “Denne lov er nødvendig. Dette vil beskytte borgerne.”
Men den samlede akkumulerede effekt af så mange love er kvælende for liv og virksomhed.
Alligevel ønsker advokater som juraprofessor John Banzhaf fra George Washington Law endnu flere regler.
Banzhaf kræver at sine jurastuderende at de skal sagsøge andre, blot for træningens skyld.
“Og vi vinder hele tiden!” pralede han med over for mig.
Jovist, det gør de, men hans jura “sejre” gavner næppe den brede offentlighed.
Han og hans elever har sagsøgt frisørerne i Washington D.C. og tøjrenserier for “diskrimination” fordi har højere priser for kvinder.
Der er selvfølgelig en grund til at de har højere priser for kvinder. At klippe en kvinde tager længere tid. “Kvinder bliver der nusset om,” sagde frisøren Carolyn Carter. “Mænd bliver bare klippet.” Kvinders garderobe er mere variet og passer ikke altid i renserimaskinerne. Markedet regulerer disse forskelle ved de forskellige priser.
Men Washington D.C. politikere der bare ikke kan lade være med at blande sig siger, “Diskrimination .....kan ikke retfærdiggøres .....ved at sammenligne karaktertræk fra to grupper.”
Derfor må de stakkels sagsøgte bruge tusinder af dollars på gebyrer i retten, mens jurastuderende får deres “træning.” En renseriejer fra Korea “måtte hyre tre eller fire yderst kompetente advokatfirmaer” for at forsvare sig siger Banzhaf med stolthed.
Banzhafs søgsmål har endog fået “damernes aften” forbudt i Washngton D.C.’s barer. Kvinderne holdt af denne “damernes aften.” Mændene holdt af den, fordi der kom flere kvinder i barerne. Barerne holdt af den; det var jo derfor de indførte den. Men den praksis krænkede advokaterne opfattelse af “lighed.”
Som om hans søgsmål ikke var nederdrægtige nok, så er den ægte ironi at omkostningen ved retssagen bliver ført over på fremtidige kunder. Virksomhederne må opkræve mere for at få dækket omkostningerne ved retssagerne og følge regulativerne.
Advokater som Banzhaf er ikke valgte, men deres handlinger styrer dog stadig vore valg.
Tibor Machan, professor i virksomhedsetik ved Chapman University, fortalte mig vi principmæssigt burde være imod Banzhaf. “Er det rigtigt at manipulere med folk hele tiden, at behandle dem som var de småbørn? Næste skridt fra barnepigestaten er den smålige tyranniske stat. En dktaturstat.”
Machan er et ekko af forfatteren C.S. Lewis’ pointe om at tyranner der mener det godt er endnu farligere end de som er udelukkende selviske. Lewis skrev, “De som plager os, fordi de mener det godt vil plage os uophørligt.”
Politikernes og advokaternes opfattelse er at de mener de kan styre livet gennem regler. Derfor kommer der flere og flere til.
De indser ikke at disse regler gradvist svækker livet.
Kritikerne af søgsmål har fokus på omkostningen ved at føre en retssag, men den helt store skade er at frygten for et søgsmål netop fratager ellers gode ting.
– Medicinalfirmaer opfandt en vaccine mod Lyme sygdommen (overført af flåter), men de vil ikke sælge vaccinen, fordi de er angste for advokaterne.
– Frygtsomme medicin fremstillere holder sig ofte til de gammelkendte teknologier, fordi det at prøve nogle nye, som er bedre, samtidig giver risiko for et søgsmål.
– Monsanto udviklede en erstatning for asbest, en ildbestandig isolering der kunne redde tusinder af liv, men man besluttede ikke at sælge det, fordi man frygtede man ville blive sagsøgt.
Vi aner sådan set slet ikke hvor mange vidunderlige livs-berigende, livreddende produkter vi kunne have i dag om opfinderne ikke skulle leve i et frygtens klima.
Jeg foreslår ikke at vi skal være underlagt grådige producenters nåde. Nogle søgsmål er helt berettigede og nyttige - hvis virksomhederne svindler eller stjæler så skal de sagsøges. Men amerikansk lov opmuntrer til søgsmål. I andre lande hvis man lægger sag an og taber, da skal du og din advokat betale for de mennesker man slæber i retten.
Da jeg begyndte at rapportere om forbrugerstof, troede jeg at kun lovregler kunne beskytte os. Det er ikke sandt. De regler giver os en falsk opfattelse af sikkerhed.
Det Frie Marked klarer langt bedre at beskytte forbrugerne. Konkurrencen beskytter os.
Annuller de fleste af lovene. Lad markedet klare problemerne.
.
John Stossel is host of “Stossel” on the Fox Business Network. He’s the author of “No They Can’t: Why Government Fails, but Individuals Succeed.”
http://www.humanevents.com/2013/07/17/strangling-life/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar