Svovl og ild - modsat den stille overtalelse

Svovl og ild - modsat den stille overtalelse

Patrice Lewis

OK, nu skal der indrømmes. En af min yndlingsaversioner er når mennesker forsøger at få mig til at konvertere til deres særlige udgave af Kristendommen. Hos mig fungerer det ikke. Det har det aldrig gjort. Det eneste en sådan handling får mig til er at slå hælene hårdt ned i jorden og være imod, uanset hvad den ‘forkyndende’ siger eller, hvor meget jeg kunne være enig i synspunkterne.

Jeg formoder at min holdning stammer fra min tid på college, da tilfældige mennesker jeg ikke kendte henvendte sig til mig, både på campus og udenfor, med en Bibel viftende foran mit ansigt og krævede at få at vide OM JEG HAVDE TAGET IMOD JESUS KRISTUS SOM MIN PERSONLIGE FRELSER, og på samme tid viftede de med den gode bog over mit hoved som om de truede med at banke den ned på hovedet.

Se det får dig uden tvivl til at indvie dig til en Gud, lige på stedet, ikke sandt?

For individer der overhovedet ikke er religiøse da får denne ‘teknik’ den stik modsatte effekt. Jeg er ganske sikker på at dette ikke er hvad Jesus havde i tanke for hvordan hans ord skulle spredes, fordi denne metode er helt uden for skiven.

Denne udfordring mødte jeg for nylig da en kvinde der ved jeg er kristen ikke desto mindre følte et behov for at få mig trængt op i et hjørne og så få mig konverteret - lige med det samme. Min aversion kom helt op til overfladen, og jeg fortalte hende at jeg allerede havde accepteret Jesus.

Jeg erkender at emnet er dobbeltsidig, fordi gennem Bibelen får vi at vide at vi skal evangelisere. Jeg formoder at det er metoden med evangelisering der irriterer mig. Jeg har helt ærligt intet ønske om at trænge nogen op i et hjørne. Hvad skal en kristen så gøre?

Jeg diskuterede dette med en gudfrygtig nabo for et par måneder siden og hun gav et sundt og fornuftigt råd. “Det du skal gøre, er lægge “din lige gren lige ved siden af deres krumme.” 

Da jeg bad hende forklare sagde hun at mennesker der har problemfyldte liv eller mangler en religiøs base har “krumme grene.” Deres liv kan være problemfyldt og kompliceret gennem mange ægteskaber, afhængigheder eller dårlige valg. De mangler helt sikker den fred som en tro på Gud giver.

Så når mennesker med “krumme grene” kommer for at besøge hende, så evangeliserer hun aldrig for dem i ord. Det hun gør er ganske enkelt at vise “den lige gren” med hendes familieliv ved siden af deres, slut. Hendes lysende stilfærdige eksempel og det fredfyldte lykkelige familie hun har skabt med ægtemand og børn får den besøgende til at forstumme. Den “lige gren” bliver set igen og igen - og den huskes af de som besøgte hende.  

Dermed ikke sagt hun ikke vil samtale om Gud. Men hun tager blot føringen. Hun presser ikke på. Hvis mennesker vælger ikke at gå så langt, så er det OK. Hun vil være der for dem næste gang de ønsker at høre lidt mere.

Det er ikke en proces som giver resultat her og nu, men den er virkelig effektiv. Denne kvinde er en jeg virkelig beundrer og forsøger at leve op til. Hmmm...for hun har fremvist sin “lige gren” for mig. Den teknik er altså ikke dårlig.

WND klummeskribenten Vox Day har en bog med titlen "The Irrational Atheist" hvor han argumenterer mod ateismen uden at benytte et eneste citat fra Bibelen. Det som gjorde størst indtryk var Days ræsonnementer mod at bruge Bibelen som støtte for hans holdning. For ateister er det at citere fra Bibelen som at tale græsk til dem. De forstår det ikke, de tror ikke på det, og derfor nytter det Nada at benytte den i en diskussion.

Jeg mener det er en brillant logik.

Mennesker der ikke er religiøse kan ikke “høre” hvad Bibelen fortæller dem. Jeg tror de først skal have et behov for at “se.” Hvis de kan lide det de “ser” - nemlig dit eksempel - så bliver de for at høre og læse Ordet når de er klar. Gentagelse: Når de er klar. Ikke når du er klar.

Hvis det eneste disse ikke kirkebesøgende mennesker oplever er at du trænger dem op i et hjørne og snakker som et vandfald samtidig med du kræver deres øjeblikkelige troskab til Jesus, så er sandsynligheden for at de drejer rundt på hælen og flygter rimelig stor.  

St. Francis of Assisi, cirka år 1200 sagde det så fint: “Prædik evangeliet til alle tider, og når det er nødvendigt da brug ord.”

Jeg husker også Ezra Doolittle i “My Fair Lady” der synger “Ord, ord, ord, jeg er så træt af ord....hvis du er forelsket så vis mig det.”

Mennesker bliver yderst sjældent ‘konverteret’ til din tro eller holdning hvis du banker dem i hovedet med ord - undertiden bogstaveligt. Du skal vise dem i stedet.

Jeg mener Evangeliet bedst kan spredes gennem handlinger, som barmhjertighed, anstændighed og eksemplet gennem et liv hvor man går med Gud. Du ved - du viser “din lige gren.”  Eksempel fremfor formaning.

Tænk på de mennesker der har haft mest positiv indflydelse på dit liv. Hvorfor havde de det? Trængte de dig op i et hjørne og påtvang dig deres holdning? Eller viste de et nydeligt eksempel som du så ønskede af efterligne?

Ingen bryder sig om at blive presset og ‘pressede’ omvendelser holder sjældent. Benyt ikke din “lige gren” til at slå mennesker på siden af hovedet at trænge dem op i hjørnet.

Det forekommer mig at de mest effektive ‘evangelister’ er de som viser de gennemførte forandringer i deres liv som deres tro har medført. Jeg har hørt fra mennesker der er gået fra ‘helvedes dybder’ til fuldstændig fred når de først har fundet Gud. Det er svært at forestille sig en mere “lige gren” end det. Når den “lige gren” blidt lægges ved siden at nogens “krumm gren” kan virkningen være god.

Dermed ikke sagt at alle de ‘forkyndende’ på gader og veje mangler takt og ikke er i stand til at kontrollere deres ‘mundvand.’ Der er masser der forstår, at der er belejlige tidspunkter og passende teknikker til at sprede Evangeliet.

Men at trænge mig op i et hjørne, det fungerer bare ikke. I stedet så lad ‘dit lys’ skinne for mig og mennesker ... og du kender resten. Kan findes i Mattæus 5:16. “Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de kan se jeres gode gerninger og prise jeres Fader som er i Himlene.”

Brev fra England - et land i forfald, hvor trist

 

England i forfald - hvor trist

Andrea Widburg

(Se også, “Britain accepting ‘record-breaking’ arrivals of third world foreigners” by Olivia Murray.)

En af  mine britiske venner, hendes slægt går mere end 1000 år tilbage, sendte mig for nylig en hjerteskærende e mail om et besøg hun havde aflagt i Gloucester, en lille by i det sydvestlige England. Den er værd at læse for at se hvad der foregår i the United Kingdom.

Man behøver ikke vide noget om Gloucester for at vide det oprindeligt var et romersk fort. Det er fordi “cester” i navnet kommer fra det latinske ord  “castrum,” der betyder “befæstet sted.” Gloucester var et af de første steder romerne etablerede sig helt tilbage i år 48 A.D. Stedet har spillet en signifikant rolle i britisk historie. 

I de næste tusind år skiftede Gloucester mellem romerne, kelterne, anglerne, og sakserne. Efter den normanniske erobring i 1066 spillede baroniet Gloucester en stor rolle i den voldsomme borgerkrig i det 12. århundrede mellem den kongelige normanniske familie. Baroniet valgte den vindende side og fik dermed en masse favorisering og gunst i de kommende årtier. I 1216 blev King Henry III kronet i  Gloucester Cathedral.

Gloucester Cathedral in 1905. Public domain.

Den Katedral er vidunderlig, storslået. Stedet som et helligt sted går tilbage til det syvende århundrede, og det har været et tilbedelsessted lige siden. Byggeriet af den nuværende bygning begyndte ikke længe efter Normannernes erobring, selvom det meste af de genkendelige steder på komplekset begyndte i det 13. århundrede og fortsatte i de næste adskillige hundrede år. 

Gloucester har således spillet en særlig rolle i britisk historie. Her blev uld forarbejdet i MIddelalderen. Parlamentet mødtes her i årtier cirka det 15. århundrede. Tudorer besøgte stedet ofte, og den spillede en hovedrolle i the Roundhead (Parliamentarian) sejr i Den Engelske Borgerkrig i det 17. århundrede, en sejr der førte til mange af frihedstankerne som vi amerikanere engang gik ind for. 

Efter sin opgave som en magtmedspiller i tidlig britisk historie, gled Gloucester med hæder til at være et dejligt sted at bo og på grund af stedets prægtige beliggenhed, og Katedralen, en større turistdestination. Alt i alt, et dejligt sted med historie. 

Ifølge Office for National Statistics, blev 82% af befolkningen i Gloucester født i England, dog siger det ikke særlig meget om hvor dybe deres rødder i England er. . Den ægte information ligger i data over de “etniske grupper”, der nævner at 6,5% af beboerne i Gloucester siger de er “asiatiske,” og i store træk stiger procentdelen hurtigt i sydvest England. I tilgift vokser procentdelen af de som identificerer sig som sorte også hurtigt. 

Således er Gloucester gået fra et romersk fort, til en vigtig historisk by, til et stille turiststed, med lufthavn og bankområde. Og langsomt, men støt er befolkningen ved at blive ‘udskiftet.’.

Og således kommer jeg til min vens besøg i byen:

I går var jeg i Gloucester der er en historisk by, og kunne være et virkelig godt sted at rejse til, hvis det lokale byråd brugte nogle penge på det. Man har en smuk Katedral, interessante gamle sluser med et vandvejs museum, butikker og restauranter og romerske og middelalderlige ruiner og efterladenskaber. 

Imidlertid er det en af de slags steder, hvor man altid skal se sig over skulderen, og jeg bryder mig ikke om at være der efter mørkets frembrud. 

Nuvel, nu bliver jeg vel racistisk og fordømmende: Hurtigt vurderet så er cirka halvdelen af de mennesker der går på gaderne ikke indfødte briter (det betyder så ikke de er elgante franskmænd, eller stovte islændinge. De fleste af mændende har fuldskæg og en stor del af kvinderne er iklædt sort tøj fra hoved til hæl.) Den italienske cafe ved floden som jeg plejede at holde meget af er nu ved en som hedder Mohammed og kunderne er en blanding af sub-Sahara afrikanere, irakere eller afghanere og albanere og rumænere. 

Og med hensyn til de andre mennesker i Gloucester er de opdelt ganske ligeligt blandt dem som er på randen af sindssyge, dem  som er voldsomt overvægtige, og dem som drikker masser af alkohol. Af og til kan se en person der stadig virker rimelig normal.

Efter således at have beskrevet en by som hun har besøgt med regelmæssige mellemrum i 30 år, kom min ven med yderligere kommentarer om livet i Storbritannien generelt set, og til de som husker hvordan det var før Storbritanniens ‘åbne-dør’ politik med indstrømning af muslimer fra Mellemøsten og Afrika: 

Der er så meget ved the UK der er deprimerende, og det er frustrerende konstant at få at vide at vores liv og dagligdag beriges ved diversitet og at de nyankomne har så meget at tilbyde. Jeg formoder at min reaktion er bare at klare mit liv på bedst mulige måde, og jeg er heldig at bo i det som stadig er et relativt sikkert, og behageligt sted i landet, selvom jeg er bekymret for hvor længe det kan forblive sådan. Jeg har dog stadig ikke opgivet ideen om at flytte permanent ud af landet. Jeg har intet imod at være en ‘andenklasses’ borger i et eller andet land, men jeg har voldsomme indvendinger mod at være det i mit eget! 

Historiske England var fejlbefængt, som alle lande er det, da mennesker er fyldt med fejl. Imidlertid er det landet der mere end nogen andre gav verden ideen om frihed, det kom undertiden gennem blodig krigsførelse (Magna Carta f.eks.) undertiden for at undgå blodig krigsførelse (Englands Bill of Rights f.eks.) og undertiden grundet fremragende mænd der gjorde at kulturen blev rettet til, gennem Bibelen, mænd som Adam Smith, John Locke, Thomas Hobbes og Thomas Paine. 

Det er tragisk at være vidne til landets fald. 

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/an_email_from_england_shows_how_that_country_has_declined.html

 

Er de skøre eller blot venstreorienterede? Med nogle kvinder er det svært at se forskellen

Andrea Widburg

Det var en video, der kunne ligne en parodi på en tosset kvinde. Det som gør den interessant er, at den placeres i kategorien ‘den alle steds værende venstreorienterede Karen'. Nu følger et interessant spørgsmål: Gør det at være venstreorienteret kvinder tossede, eller er tossede kvinder tiltrukket af venstreorinteret politik? Spørgsmålet lyder enkelt, men det har faktisk ganske alvorlige implikationer for det amerikanske samfund. 

Videoen, der er ganske lang, viser en kvinder der jagter en mand, fordi han har krænket hendes standarder ved at eje en raceren hun, og dermed mener hun han har ladet en eller anden ukendt, ikke elsket hund dø på et hundeinternat. Videoen er forundrende, fordi kvinden faktiske er symbolet på de kvinder der med tvang vil påføre deres ekstreme og selvretfærdige værdier på alle og enhver - og de er næsten alle, uden undtagelse, hvide kvinder med en college uddannelse. https://www.facebook.com/reel/2142867012890995

Da jeg første gang så videoen var min tanke - den kvinde er virkelig syg i sindet, et lægeligt udtryk, fremfor det mere beskrivende “tosset,” en udtryk der benyttes for ofte når man møder irriterende mennesker. Hendes monomani passer med venstreorienteredes værdier, men samtidig følte jeg at der er noget særdeles upassende, aggressivt mv. Det ser ikke ud til hun er på stoffer, så problemet er i sindet. Hun er både skræmmende på grund af sin aggression, og patetisk på grund af hendes sygdom. 

Men så viser det sig at hun ikke er en person der er sluppet ud af et asyl. I stedet arbejder hun angiveligt for Oregon Health Sciences University, der er et “offentligt forsknings universitet, der primært har fokus på sundhedsemner." Med andre ord, den perfekte venstreorienterede demografi, når man tager i betragtning at disse neurotiske, forkælede college-uddannede kvinder udgør selve kerne i dagens Democrat party:

Det der er fascinerende er opdelingen i kommentarerne til videoen, hvor nogle formoder hun er en tosset kvinder der er opslugt at tidsånden (som folk var det i 1950’erne af Mars mand feberen), hvor de fleste andre mener hun er repræsentant for tidsånden ...det vil sige, endnu en skør venstreorienteret dame.

Da jeg voksede op i Amerika, var der ikke så mange skøre mennesker. Verden havde pålagt os normalitet.

Men takket være den venstreorienterede påvirkning er “normalitet” lavet helt om. Paranoia blev en politisk bevægelse, sammen med selvretfærdighed og perversion. Nar det hensynsløst pumpes ind i mennesker, uden moralens modvægt, en anstændig, høflig opførsel, og endog en opmærksom gud, bryder bremserne sammen - og det synes at ske især for kvinder og LGBTQ+ typer.

Faktisk var det sådan jeg første gang hørte om Sean Charles Dunn, der indrømmede at han kastede en halv meter lang Subway sandwich mod en politibetjent og jeg nævnte for en ven, “Lige her før jeg får bøssevibrationer.” Derpå så jeg at Dunn was a “theater kid,” og min refleksive formodning om hans orientering synes noget mere begrundet af virkeligheden.

Men det der virkelig slog mig var at the Advocate, tidsskriftet for LGBTQ+  (grundlagt i 1967), dog uden jeg har klokkeklar information om Dunns seksualitet, ganske tydeligt ønsker at hævde han er en af deres egne:

Sean Charles Dunn, 37, der oplister sine erfaringer som en DOJ sagfører på LinkedIn, arbejdede i departementets afdeling for internationale forhold, og en kilde fra DOJ, bekræftede det for CBS News. Han blev arresteret søndag på the U Street corridor i Northwest Washington, et kvarter der hyldes for sin Black kulturelle herkomst og LGBTQ-venlige natteliv. 

For indbyggere i U Street og i D.C., hvor næsten 15% af voksne identificerer sig som LGBTQ+, og hvor den større tilstedeværelse af forbundsmyndigheder på de lokale gader er blevet en levende påmindelse om hvor hurtigt byens karakter og friheder kan komme på en prøve.

Med andre ord  the Advocate omfavner Dunn’s skøre holdninger sammen med hans identitet, uanset om Dunn tilhører LGBTQ+ kohorten eller ej.

Som samfund er det muligvis vigtigt, at vi ved, om det venstreorienterede mener gør mennesker skøre eller om skøre mennesker er tiltrukket af det venstreorienterede. Hvis førstnævnte kan det at stå op imod det hjælpe Amerika til at blive et lykkeligere, mere sundt samfund. Hvis sidstnævnte - så er det venstreorienterede ‘onde’ noget der udnytter skøre mennesker, og hvis vi behandler vanvid fremfor at kultivere det kan vi måske få mindre af det venstreorienterede.

Som begyndelsen kunne vi gøre pot til noget ægte kriminelt, ikke blot i teorien, og så skære ned på brugen af psykotropiske stoffer. Uanset hvad er slutresultatet en sejr. 

At the intersection of insanity and leftism, created using AI.

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/are_they_crazy_or_are_they_just_leftist_with_some_women_it_s_hard_to_tell.html

5 fabler om Ukraine og USA

 

5 fabler om Ukraine og USA

Victor Davis Hanson 

Fabel et: Trump bøjer sig for Rusland?

Hvem udslettede Wagner Gruppen i Syrien? Hvem solgte først angrebsvåben til Ukraine? Hvem advarede Tyskland om ikke at være afhængig af den russiske Nordstream II aftale? 

Hvem trak sig ud af en uretfærdig missil aftale med russerne? Hvem bad på indtrængende vis NATO medlemmerne om at leve op til deres løfter om investeringer i militæret efter 2014 invasionen af Ukraine/Krim?

Som kontrast, hvem var det der oprindeligt fandt på en “reset” med Rusland i 2009? Hvem trykkede på den røde “reset” knap for at vise sig imødekommende over for den russiske minister Sergey Lavrov?

Hvilken eks europæisk leder fik millioner af euros om året for at arbejde for russiske energivirksomheder? 

Af de sidste fire præsidenter, under hvis ‘vagt’ invaderede Putin ikke et andet land? 

Hvilken amerikansk præsident, med glødende ord, tilbød og afmonterede U.S. missilforsvars planer for Østeuropa i bytte for midlertidig hjælp til Putin ved hans genvalg i 2012?

Fabel to: En handelskrig? 

Præsident Donald Trump klasker ikke afgifter vildt på europæerne. 

Han siger blot at 1945 er for 80 år siden, og at de asymmetriske afgifter som Europa påførte varer fra the U.S. burde revideres, rettes op på, et massivt handelsoverskud som Europa har akkumulerer hvert år, og der skal gives rum for en mere retfærdig, og mere afbalanceret handel. 

Hvis Europa ikke ønsker afgifter, så reguler ganske enkelt egne afgifter så de passer med de afgifter Amerika pålægger importerede varer fra Europa, og arbejd sammen om et resultat på = afgifter fra begge parter. 

Fabel tre: Amerika opfører sig bølleagtigt overfor Europa?

The U.S. blander sig ikke aktivt i europæiske valg og politik

I 2024, pralede europæere, især det britiske Labour med at man sender kampagne “frivillige” til the U.S. for at arbejde mod Trump, og førhen hans konservative forgængere. 

Den britiske borger Christopher Steele forsøgte at sabotere et helt valg i Amerika i 2016 med et forfalsket “dossier.”

Den ukrainske ambassadør skrev i 2016 en leder der kun gik ind for at støtte Hillary Clinton og svine hendes modstander til.

I september 2024, blev Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy fløjet ind på et U.S. militærfly på foranledning af Biden - på et kritisk tidspunkt i en vigtig swingstat - omgivet af Democrat politicos. 

Medierne gik i selvsving over han kom og signalerede et ensidigt kampagnetema om en Kamala Harris sejr og en fortsættelse af den massive Democrat hjælp til Ukraine ville sikre jobs, f.eks på den artilleri fabrik han valgte at besøge.

Med hensyn til NATO, foranledigede Trumps pres fra 2017 til 2021 at flere NATO medlemslande oprustede. Men selv 11 år efter at have lovet at investere sølle 2% af BNP til forsvar var det kun 9 af de 32 medlemslande der var kommet i gang. 

Fabel fire: At forhandle med Putin er at give efter?

I Vestens lange historie med diplomati over for massemyrdende tyranner rangerer Putin ikke blandt de værste. Spørg blot Barack Obama og Hillary Clinton.

FDR (Roosevelt) hjalp den massemyrdende “Onkel Joe Stalins” Røde Hær som et middel til at besejre Nazityskland..

Richard Nixon smigrede historiens største massemorder Mao Zedong, og fik sat Kina op mod Sovjetunionen.

Ronald Reagan tilbød at dele missil forsvars ekspertise med Sovjet Rusland. 

Europæerne har givet husly og støtte til næsten alle palæstinensiske morderiske terroristledere, som en metode til enten af afværge terrorisme hos sig selv, eller deltage i deres generelle forhånelse af Israel. 

Fabel fem: Kommer Europa til at redde Ukraine? 

Europa skyndte sig med at lykønske og hylde Zelensky efter hans fiasko i Det Hvide Hus. Højlydt meddeler man  - som man formoder - et isolationistisk og forsonende U.S. - der har givet mere hjælp til Ukraine end næsten alle de europæiske nationer tilsammen - vil nu blive erstattet af et "nyt" genoprustet og muskulært Europa. 

Det håber vi så sandelig på.

Dog ved ethvert internationalt moralspørgsmål i den senere tid - front mod Israel for at forsone terroriststyrkerne i Mellemøsten, samle sig for Kinas merkantilisme, neo-imperialisme og Kinas indenlandske undertrykkelse af minoriteter, eller Ruslands tidligere invasioner i 2008 og 2914- er den europæiske vrede og forargelse dæmpet som om ingen konsekvenser er tilstede..

Vi er nu vidner til europæiske statsoverhoveder der sender det samme gamle dydssignal om at man støtter den brave Zelinsky der formodentligt talte ‘sandhed’ til magten over for den onde U.S. Orange Man.

Men hvor fører en sådan optræden hen efter kulthelten Zelensky havde bidt den hånd der havde fodret ham? 

Vil det føre til en mangfoldighed af europæiske tanks, himlene fuld af europæiske kampfly og division efter division kampberedt europæisk infanteri nu er på vej østpå for at “back up” om Ukraine - anført på hesteryg af den nye Jeanne d’Arc - Ursula von der Leyen?

Udover al den nuværende ‘stillen sig op’ og forhånelse af U.S. er den eneste vej til at redde Ukraine for præsident Donald at forene ukrainske, amerikanske og europæiske interesser for at standse krigen, tvinge Putin så langt østpå som muligt, der hvor han begyndte i 2022 og skabe en troværdig afskrækkelseszone for at hindre endnu en 2008, 2014 og 2022 invasion.

Alt andet er blot virkelig tomme ord. 

https://www.frontpagemag.com/five-ukrainian-fables/

Trumps dristige træk for at gøre hovedstaden great og sikker igen

 Trumps dristige træk for at gøre hovedstaden great og sikker igen

Den 11. august 2025 afgav præsident Donald Trump en erklæring om offentlig sikkerhed i Washington D.C og satte byens Metropolitan Police Department under midlertidig myndighed hos Attorney General Pam Bondi og the Department of Justice. Idet han talte ved the DOJ, meddelte Trump, “ I dag erklærer vi en offentlig sikkerheds nødsituation i the District of Columbia. Pam Bondi får kommandoen over the D.C. police department fra nu af. Vi vil bringe millitæret ind om nødvendigt.” Dennne hid til usete situation der benytter the District of Columbia Home Rule Act, har som mål at genskabe lov og orden i en by plaget af voldelig kriminalitet, og vil på rekordtid vise af gaderne i D.C. igen kan være sikre.

Hvorfor er dette nødvendigt? D.C., nationens hovedstad tilhører alle amerikanere, dog er byen blevet et sted med frygt, ikke stolthed. Familier tøver med at besøgede ikoniske steder, bekymret over muligheden af at blive skudt, plyndret. bilen bortført eller tævet. Kriminalitetsstatiskker kan muligvis vise en mindre tilbagegang i kriminalitetne, men som Trump understregede i Det Ovale Værelse i briefingen.  Vi ønsker ikke at se folk blive skubbet ind i subways og dræbt, derpå ender personen der skubbede i en retssag der varer 15 år og slipper uden straf.”

Amerikanerne er ligeglade med procentopgørelser - de ønsker at føle sig sikre, ikke risikere at blive det næste offer. Democrat-ledede byer som D.C. har svigtet med at levere dette grundlæggende løfte, og efterladt borgerne og besøgende sårbare for bandevold, narkohandel og lovløshed der ikke gøres noget ved.

Trump’s tiltag rammer selve årsagerne; Tilbageholdende politik og bureaukratisk dovenskab ved byrådet i D.C. Efterggivenhed overfor kriminalitet, som mild retsforfølgelse af voldelige elementer, og sanctuary city politik (En "helligdomsby" er en by (eller anden lokal jurisdiktion) der begrænser eller nægter samarbejde med nationale myndigheder i håndhævelsen af immigrationslove. Dette betyder, at politiet i en helligdomsby muligvis ikke aktivt spørger om eller rapporterer om en persons immigrationsstatus, medmindre der er tale om en alvorlig forbrydelse. Formålet er ofte at beskytte alle beboere, herunder immigranter, og reducere frygt for udvisning eller adskillelse af familier)  har tilskyndet kriminelle, herunder transnationale bander som Tren de Aragua. Bondi’s DOJ ledelse, støttet af the D.C. National Guard og DEA, vil slå ned på disse trusler med “massive operationsmidler,” som Trump gav løfte om. Imidlertid, varer udfordringerne ved - byrådspolitik beskytter nemlig illegale immigranter og prioriterer aktivistiske dagsordener og hindrer fremskridt i offentlig sikkerhed.  Bystyret skal gøre op med disse fejl og fiaskoer, gå ind for strengere straffe, slutte sanctuary beskyttelserne, og samarbejde helæhjertet med forbunds immigrationsmyndigheder for at genoprette ro og orden. 

Dette gælder ikke kun D.C. - det drejer sig om at kræve at Amerikas hovedstad igen er et sikkerhedens og stolthedens hus.

 Familier burde føles sig tilskyndede til at bringe deres børn til the Smithsonian, the Capitol, eller the Lincoln Memorial, for at lære om vor nations historie uden frygt. Som Trump slog fast, “Vi vil have sikkerhed i vores byer og også i vores samfund over alt.” Dette er vanære for nationen - amerikanerne skal aldrig frygte at besøg deres hovedstad.

Bondis midlertidige myndighed signalerer en ny æra. Hendes DOJ direktiver, herunder at prioritere voldelige forbrydelser og immigrationskontrol, er i tråd med Trumps “tough on crime” agenda. Kritikere som borgmester Muriel Bowser, forhåner dette som en “fabrikeret nødsituation," men virkeligheden af D.C.s kriminalitet er manipulation af data og helt bevidst nedgraderede anklager om kriminalitet er ‘kreativ bogføring’ med en højtstående fra DC politiet der er suspenderet og ved at blive undersøgt. Bystyret skal handle, reformere politiken for at støtte at lov overholdes og gøre op med sløvheden der giver næring til kaos.

Som forberedelse til en kampagne der støtter Trumps dirstige vision skal vi konfronterede rødderne til byen nedtur. LSe ikke længere end til borgmeser Mayor Muriel Bowser’s egen hjemmeside, der kækt oplister “Racial Equity” som en kerne option, afslørende en bekymrende ligheds politik.The Mayor’s Office of Racial Equity (ORE) praler med at anvende en “race ligheds line” over regerings operationer, hvor man prioriterr partnerskaber med lokal “race retfærdighedsgrupper” over upartisk ledelse. Retfærdigheden må være farveblind med rod i fortjeneste, udførelse og mulighed - ikke identitetspolitik. Forbunds forbuddet mod Diversity, Equity, and Inclusion understreger denne sandhed. D.C.’s sikkerhedskontroller har man demonteret ved denne forfejlede politik der samtidig underminerer den offenbtlige tillid og lov håndhævelse. 

Trumps hurtige handling viser D.C. kan blive great igen. Med Bondi i førerstolen støttet af ressourcer fra forbundsregeringen kan nationens hovedstad blive en model i sikkerhed på rekordtid.. Vær med i striden - kræv byrådet prioriterer din sikkerhed. D.C. tilhører alle amerikanere, og vi fortjener en hovedstad hvor failier trives - ikke overlever. 

https://actforamerica.substack.com/p/trump-cracking-down-on-dc-crime?utm_source=post-email-title&publication_id=1572031&post_id=170805188&utm_campaign=email-post-title&isFreemail=true&r=2gg8af&triedRedirect=true&utm_medium=email