tirsdag den 23. november 2010

Brystkræft i Saudiarabien

Kvinder er mere end bryster

Saudiske kvinder. Objekter for manden

Her fornylig skrev, Wajeha Al-Huweidar, den førende talskvinde for saudiske kvinders rettigheder, "Hvordan kan den saudiske kvinde have sunde bryster når hun skades psykologisk, og undertrykkes sociologisk og politisk?"
Al-Huweidar gik efter den saudiske regering for den oprørende chauvinistiske hykleriske holdning ved at se, hvordan de manipulerede med deres egne misbrugte og genembankede kvinder gennem et slags spil - idet man lader som om man er bekymrede over kvinder og problemet - brystkræft!!

Den saudiske regering tvang disse kvinder til at forsøge at sætte en rekord til Guinnes Book of Records ved at skabe det største lyserøde bånd i verden med en menneskekæde (der kunne kun være kvinder med, på grund af den seksuelle aparthedi)
Dette rekordsættende svindel manipulatiosnummer med deres egne kvinder for at få en verdensrekord er en reminiscens af nazisterne der opførte Theresienstadt, som en mønster koncentrationslejr for jøderne. Det bør ses som et ondsindet forsøg på at redde ansigt hos et overmåde skamme ligt regime der er så moralsk betændt og mislykket at det vil nedværdige sig til sådan et niveau.

Dette kan være i forbindelse med saudiernes forkærlighed for det obskøne og perverse. Blot ved at forsøge at forstå det afslører vi også saudiernes akilleshæl. Det kan synes som om de lider af mandlig snæversynethed så de kun kan relatere til det kvindelige gennem hendes bryster - ikke betragte dem som menneskelige væsener der er lige med dem? For mange saudiske mænd betragtes brysterne som deres legetøj, noget man kan nyde. Da de dog er genstande der er brug for, misundes de også og derfor er det nødvendigt at 'angribe' og 'ødelægge' dem.

I psykologisk sprogbrug kaldes dette for opsplitning og genstandsmodvilje, at de saudiske mænd ikke kan betragte en kvinde som et helt menneske med ægte behov og følelser, men udelukkende tjener som en genstand for en's egen personlige glæde eller tilfredsstillelse. I Object Relations Teorien omtales dette som - et delvis objekt forhold.
Saudiske mænd opfostres ikke til at betragte kvinder som talentfulde, dygtige, intelligente der bør respekteres elller for det de virkelig er. I stedet skal de ydmyges/hånes og slås, ligesom de skal udføre 'tricks' som at binde et lyserødt bånd om alle disse kvinders kroppe.
Saudi Arabien fjerner bevidst kvinders individualitet og deres kvindelighed.
Vi kender alle en ven eller et familiemedlem der nu slås mod brystkræft. Kampen er aldrig forbi, for man lever under et åg af bekymring over om canceren mon vender tilbage. Vi hylder disse kvinder som vi hylder Wajeha Al-Huweidar for hendes mod til at sige fra. Undskyld udtrykket, men her kan vi tale om nosser -- disse kvinder har dem, de saudiske mænd ikke. Måske det er det de misunder!!
Dette offentlige misbrug af kvinder får os til at tænke på de kvinder der kommer i terapi fordi de kæmper mod brystkræft. Vi er der for at hjælpe dem med at lindre deres frygt og hjælpe dem videre i livet, at være pro-aktive. Som professionelle mentalhjælpere udelukker vi aldrig de psykologiske aspekter. Ofte taler de om "canceren" og pludselig går de over til at tale om deres forældre eller ægtemands krænkende/dominerende/kontrollerende opførsel.

Som professionelle er vi godt klar over at vi ikke kan kontrollere den "ægte" cancer da vi jo ikke er kræftbehandlere, men vi hjælper disse kvinder med at få kontakt med indvirkningen af den følelsesmæssige og psykologiske "indre" cancer - den del af dem selv, der uden deres vilje, tillader dem at være underlagt deres ægtemands misbrug, der kan metastasere sig, vokse som en indre gift, fordi de føler sig så hjælpeløse at de intet kan gøre. Hvorfor? Disse kvinder lider under den terror, at de vil blive myrdet hvis de bliver, eller hvis de går, og det med rette.

Mange kvinder bliver, og de som gør oprør eller forlader manden, er i fare for at blive myrdet eller stenet, det er som et dobbeltægget sværd. Det er absolut ikke for di de selv inviterer til misbruget men det er blevet holdt fysisk nede så længe at de føler der ikke er nogen udvej. Hvor er kvinderne her i U.S. og blandt de moderate muslimer der vil stille op for disse saudiske kvinder der er blevet forudprogrammeret, ødelagt mentalt af et så gennemført tanke manipulerende og nedbrydende regime.

Måske forskellen mellem en muslimsk kvinde i Saudiarabien og en amerikansk kvinde er at den amerikanske kvinde har et valg, som den muslimske ikke har. Vi har valgmuligheder, kvindegrupper og kontorer der tager sig af voldsramte kvinder, hvorimod de muslimske kvinder har det modsatte, regeringskontorer der ikke kun støtter misbruget men tilskynder til det.

Mens de saudiske kvinder dog har nogle tilflugtsteder og støttegrupper da blegner kongedømmet i sammenligning med lande i Vesten der forsøger det bedste de kan at give bedre hjælp til muslimske immigrant kvinder der bliver misbrugt. Forestil dig også, at dette er landet med de To Hellige Steder i Islam: Mekka og Medina, fredens religion. Hvor er sindets fred for disse kvinder.
Vi kan blot konkludere ved at sige at saudiske mænd er med i en slags fantasileg, der går up på, at "jovist der vil være fred når vi mænd har udslettet kvinders magt og gjort dem til intet og kun da vil der være fred."

Men de saudiske mænd glemmer en ting - uden brystet eller livmoderen ville der ikke være nogen muslimske mænd!
Det haster med at støtte de saudiske kvinder mens de kæmper for deres frihed. Vi håber også at disse saudiske kvinder ikke vil få brug for at hade den kristne, jøden eller nogen andre og at de også vil søge en fred med Israel.
*MEMRI Special Dispatch No. 3389Saudi Arabia/Women's Topics/Democratization and Reform in the Arab & Muslim World. “Saudi Women's Rights Activist Wajeha Al-Huweidar: For the Authorities, Saudi Women Are a Pair of Breasts, Not People with Feelings and Souls.”
FamilySecurityMatters.org Contributor Dr. Nancy Kobrin, a psychoanalyst with a Ph.D. in romance and semitic languages, specializes in Aljamía and Old Spanish in Arabic script. She is an expert on the Minnesota Somali diaspora and a graduate of the Human Terrain System program at Leavenworth Kansas. Her new book is The Banality of Suicide Terrorism: The Naked Truth About the Psychology of Islamic Suicide Bombing.
FamilySecurityMatters.org Contributor Dr. Joanie Jutta Lachkar is a licensed Marriage and Family therapist in private practice in Brentwood and Tarzana, California, who teaches psychoanalysis and is the author of The Narcissistic/Borderline Couple: A Psychoanalytic Perspective on Marital Treatment (1992, The Many Faces of Abuse: Treating the Emotional Abuse of High -Functioning Women (1998), The V-Spot, How to Talk to a Narcissist, How to Talk to a Borderline and a recent paper, “The Psychopathology of Terrorism” presented at the Rand Corporation and the International Psychohistorical Association. She is also an affiliate member for the New Center for Psychoanalysis.

mandag den 22. november 2010

FN og det totale knæfald for radikale

FN Cirkus

Joseph Klein

Da først Obama administrationen sidste år besluttede at gå med i det cirkus der kendes som FN's Menneskerettigheds Råd. da var det kun et spørgsmål om tid før U.S. ville stå foran Dommedag med sine egne menneskerettighedsforhold foran dette dysfunktionele FN Råd.

Vores dag kom den 5. november 2010. "Det er en ære at være i dette værelse," sagde viceministeren for International Organizations Esther Brimmer til rådet da Amerika skulle efterforskes. "Stjerneværelse" ville være en mere passende beskrivelse.

Den "ære" som Brimmer henviste til var at være tilstede ved høringen i rådets Universelle Periodiske Eftersyn (UPR). UPR går på tur og skal periodisk undersøge alle FN medlemslandenes menneskerettighedsforhold for Menneskerettigheds Rådet. Rådet består af sådanne lande som Kina, Cuba, Libyen og Saudi Arabien. Disse masse menneskerettigheds krænkere udnytter UPR processen til at rose hinanden og hvidvaske deres egne dystre forhold, mens man scorer propaganda point mod Vestens demokratier med helt grundløse beskyldninger.

Hillel Neuer, ordførende direktør for UN Watch, en NGO organisation med base i Geneve der overvåger Menneskerettigheds Rådet har helt og aldeles fanget det absurde ved at Amerika nu står på anklagebænken:

"FN-systemet er en fiasko i dag ved at tillade ikke-demokratier at benytte lejligheden til politisk propaganda og til at oppuste anti-amerikanske følelser over hele jorden."

Meget forudsigeligt beskyldte Venezuela, Nordkorea, Rusland, Kina, Algeriet, Bolivia, Nicaragua, Libyen og andre diktaturer og terrorstøttende stater Amerika for folkemord, krigsforbrydelser og systematisk anti-muslimsk og anti-afrikansk racisme.

For eksempel gik Cubas ambassadør, Rodolfo Reyes Rodriguez ind for, at U.S. skal afslutte sin blokalde mod ønationen og kaldte det en "folkemordsforbrydelse." Oveni det fordømte Cuba U.S. for "krænkelser mod indvandrere og mentalt syge mennesker" og gik ind for at Amerika skal "sikre retten til mad og sundhed" for alle borgere.

Iran's delegation krævede at U.S. "holder inde med de alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære lov" og fortalte endog United States at landet skulle "bekæmpe volden mod kvinder." I mellemtiden forbereder Iran at henrette en kvinde på besynderlige anklager om utroskab.

Libyen klagede over U.S. "racismen, racediskrimination og intolerance."

Nordkorea, hvis befolkning bogstaveligt talt sulter, mens regimer opfylder sine militære ambitioner fortalte at U.S. "skal gøre noget ved ulighederne ved beboelserne, arbejdsløsheden og uddannelsen."

Obama administrationen burde have set dette "Amerika forhånelses" cirkus komme. For blot et år siden blev en rapport, der var meget kritisk overfor United States forberedt af FN's tidligere særlige rapportør for "nuværende former for racisme, racediskrimination, fremmehad og dermed relateret intolerance," af dr. Doudou Diene - og fremholdt for det selvsamme FN Menneskerettigheds Råd der bedømmer United States menneskerettighedsforhold i dag.

Diene kommer fra Senegal en overvejende muslimsk stat og medlem af OIC, Organization of the Islamic Conference.

I sin rapport skrev Diene følgende efter hans tre ugers ophold med "at finde kendsgerninger" i dette land, der indbefattede møder med forskellige islamiske grupper at "racisme og racediskrimination er dybt rodfæstet og vedvarende har mærket og formet det amerikanske samfund" Han gik videre med at sige at den "historiske, kulturelle og menneskelige rod med racismen stadig gennemtrænger alle dimensioner af livet i det amerikanske samfund," og påpegede det og som han karakteriserede som "raceprofilering" mod mennesker af arabisk, muslimsk, sydasiatisk eller mellemøstlig herkomst."

Den nuværende særlige rapportør der har erstattet Diene, Githu Muigai, er ikke så anti amerikansk som Diene, med det er dog lykkedes ham at foretage et vederlagsfrit anslag mod Arizona's lov mod ulovlig indvandringe, der, påstår han, er i strid med internationale menneskerettigheder som emigranter har ret til. "Dette er en slags skreven lov der åbner for, udstyrer en politimand eller enhver anden lov og ordenshåndhævder på patrulje med stor magt til at gå imod, kompromitere...selve den fundamentale menneskerettigheder der bør kunne nydes i så oplyst en del af verden som Arizona," fortalte Muigai journalister ved en pressekonference i FN Hovedkvarteret i sidste uge. Han fortsatte:

Hvis jeg havde fundet en særlig gruppe af mennesker der er genstand for den allermest nederdrægtige nutidige form for racediskrimination, så er de omrejsende. Og jeg tror at i mange områder af dagens verden, bærer immigranterne hovedbyrden for fremmedhadbaseret intolerance og dette er sandt i United States og også i Europa, og i så mange andre steder i verden.

Det er ofte blevet sagt at sindsyge gør det samme igen og igen, men forventer et andet resultat hver gang. Det er dog præcis hvad Obama administration har gjort ved at underlægge vort lands menneskeretigheds optegnelser til bedømmelse af FN's Menneskeretigheds Råd, velvidende de dagsordner der hersker der.

Som tidligere U.S. ambassadør i FN John Bolton udtrykker det, "For Obama administrationen er dette en øvelse i selvpinsel, som de ser ud til at nyde. Men man er ikke villig til tilsvarende mod hos de ægte rettighedskrænkere."

For det første fejlede Obama administrationen da man besluttede at tilslutte sig det dysfunktionelle Menneskerettigheds Råd sidste år, og dermed gav det legitimitet. Intet er blevet anderledes som følge af vor deltagelse. Ensidige fordømmelser af Israel fortsætter med at flyde fra Rådet mens verdens sande menneskerettighedskrænkere får lov at slippe. Rådet fortsætter også sin sædvanlige praksis med at vedtage resolutioner der erklærer "nedgørelse al religioner (særlig Islam) er en krænkelse af internaional lov."

For det andet har Obama sat United States i en pinlig situation da man aflagde en selvkritisk rapport til Rådet der påpegede loven mod ulovlig immigration fra Arizona og den påståede diskrimination mod muslimske amerikanere. Faktisk er Obama administrationen gået alt for langt mens man forberedte rapporten for at bruge dens egne ord, "med muslimer, oprindelige amerikanere, afro-amerikanere og andre minoritetsgrupper, for at vurdere hvor store de hjemlige rettigheds krænkelser er."

I Obama administrationens rapport til FN Menneskerettigheds Rådet ofrede man kynisk Arizona. Den pralede med at hale Arizona for en domstol, fordi man der blot forsøger at hjælpe forbundsregeringen med at håndhæve landets immigrationslove:

En ny lov fra Arizona, S.B. 1070, har forårsaget betydelig opmærksomhed og debat hjemme og rundt om i verden. Emnet er behandlet i en domstolsudtalelse der argumenterer for, at forbundsregeringen har myndigheden til at bestemme og håndhæve immigrationsloven. Denne proces pågår stadig; dele af loven er nu for tiden indskærpet.

Idet man henviste til Arizona loven under forløbet i FN Menneskerettigheds Rådets høring den 5. november sagde repræsentanten for U.S. at U.S. "vil fortsætte med at være imod Arizonas anti-illegale immigrationslov. U.S. repræsentantskabet kritiserede også United States for fortidens "problematiske" sager med retfærdighed i kriminalsager.

Vedrørende den påståede islamofobi i United States forsikrede Obama administrationens rapport til FN at man havde konsulteret "ofrene" for den påståede anti-muslimske diskrimination i Amerika:

Ved vore UPR konsultationer, herunder mødet i Detroit, Michigan delte muslimer, arabisk-amerikanere og sødøstasiatiske borgere deres erfaringer om intolerance og pressede på for yderligere bestræbelser for at imødegå misforståelser og diskriminerende stereotypier for at forhindre vandalisme og for at bekæmpe had-forbrydelser.

Obama administrationens konsultationer inkluderede samtaler med Dawud Walid, den ordførende direktør for Michigan afdelingen af CAIR (Council of American Islamic Relations.) Walid tror og går ind for Sharia lovens overhøjhed i tilfælde af konflikt med United States loven, hvor han har valgt at bo. Han er citeret for at sige:

"Vi bør adlyde lovene i United States of Amerika, undtagen når de love forhindrer os i at gøre de ting som vi er forpligtede til ifølge vor religion."

På en rejse i år til Mali, der var organiseret af Michigan State University, men betalt af forbundsregeringen afleverede Walid et budskab der med hans egne ord, "fastslog at muslimerne i Amerika har mange udfordringer med uretfærdig regeringspolitik der går os imod grundet islamofobi."

Walid skulle også have været deltager i ulovlige demonstrationer mod stramninger i immigration.

Alligevel er denne radikale islamist en af de folk som Obama administrationen vælger at konsultere for "forskning" i rapporten til FN's Menneskerettigheds Råd.

Som opsummering kan man konstatere at Obama administrationen endnu engang har vist sig at være villige til at beskæftige sig med ydmygende mea culpa for påståede synder i United States for at stå mere gunstig i verdensopinionen.

Vi har en præsident der ikke tror på det særegne ved det amerikanske. Obama tror at United States historisk set har været for magtfuld for egne interesser og bærer skylden for sin racistiske fortid. Glem heller ikke at dette er den samme mand der tilbage i 2001 kritiserede Forfatningens Fædre for at "lænke" regeringen med "negative friheder" - sætte begrænsninger på regeringens magt - fremfor at specificere hvad regeringen "skal gøre" for sine borgere gennem omfordelingspolitik.

Således er Obamas filosofi ikke så langt fra, på visse områder, visse af vort lands mest ihærdige kritikere. Det kan ikke undre at han er villig til at lade United States underlægge menneskerettigheder til deres bedømmelse.

Joseph A. Klein is the author of a new book entitled Lethal Engagement: Barack Hussein Obama, the United Nations and Radical Islam.

http://frontpagemag.com/2010/11/08/u-n-circus/

søndag den 21. november 2010

Hvorfor er så mange tildækket i Kuwait?

Muslimsk seksuel krænkelse i Kuwait

Bernie Planck

Først noget baggrundsviden om lov i Kuwait. Der har man to sæt love. Det ene sæt er baseret på Forfatningen, og islam er grundlaget, men ikke det hele eller eneste kilde for det civile lovsystem. Det andet er Sharia Lov der anvendes i familieanliggender. Skønt Forfatningen ikke kræver det, bærer de flest kvinder hijab.

Trods den kendsgerning, at den 7. oktober 2009 bestemte Kuwait's fatwa myndighed ved Ministeriet for Awqaf og Islamiske Forhold , at det at være iført hijab er et krav til alle muslimske kvinder. Hvorfor dog bekymre sig når flertallet af kvinderne allerede er iført slør? Her følger hvorfor?Muslimske fundamentalister har forsøgt at gøre islamisk lov til den eneste lov i Kuwait. Det betyder at man sikrer sig at kvinder forbliver undertrykt.

Når som helst de kan slippe af sted med det forsøger islamister at lægge begrænsninger på kvinders rettigheder. For år tilbage fik kvinder lov til at få et pas når de skulle ud at rejse. Men de kunne kun få et, hvis de kunne fremvise en godkendelse af deres mand. Den paragraf i paslovgivningen blev heldigvis for kvinderne droppet af Forfatningen sidste år.

I 2005 gav Kuwait voksne kvinder ret til at stemme, men fundamentalisterne fik tilføjet en sidste øjebliks forordning, der kræver af kvinderne af de skal følge Sharia reglerne når de udøver deres politiske rettigheder såsom at stemme for eller søge et embede.

Et islamist medlem af Parlamentet, Walled Al-Tabtabaie gik ind for en fatwa for at få fjernet to kvindelige medlemmer af Parlamentet, Aseel Al-Awahhi og Rola Dashti, fordi de ikke bærer hijab.

Nogle uger senere, den 28. oktober 2009, besluttede Forfatningsdomstolen. at hijab ikke er påkrævet for kvindelige politiske kandidater eller for kvinder der vil stemme.

Kuwait er endnu ikke så langt ud som den ultrakonservative nabo Saudi Arabien, trods tilbagegangen som er nævnt, Islamisterne og Salafist medlemmerne af Parlamentet er det lykkedes at få gennemført love der går hårdt imod offentlig underholdning og forbyder at de to køn er på samme universitet.

Sørgeligt nok, da kan Kuwait som andre Golf stater og arabiske og muslimske lande se en opblomstring i antallet af kvinder der 'pynter' sig med den mere undertrykkende niqab, eller tildækning af hele ansigtet.

Der er meget varmt i Kuwait. Det er varmt selvom man går rundt helt nøgen. Se på fotoet. Der er ingen civil lov der kræver at disse kvinder skal bære hijab eller niqab eller burka. Men de bærer burkas selv på dage der ville få en let påklædt kvinde til at dåne af varmen.

Kuwait women in burqas

Photo Credit: Kuwait Times

Hvis de nu ikke er tvunget til det, hvorfor så ikke, på varme dag blot bære hijab, det er vel stadig beskedent, ikke sandt? Det sker ikke fordi de ikke kan. Uanset hvor meget kvinderne siger de selv vælger at tildække sig så fuldstændigt, da ville kun en spedalsk vælge at isolere sig så gennemført for ikke at blive set af offentligheden her i ørkenens varme. Det er helt og aldeles tydeligt, at de er tvunget til at være klædt som de er.

Ifølge US Udenrigsministeriet er "Der ingen specifik lov der vedrører seksuel krænkelse. Menneskerettighedsgrupperne karakteriserer seksuel krænkelse mod kvinder på arbejdspladsen som et vedvarende, men ikke omtalt problem."

For at undgå situationer med kuwaitiske mænd der kniber, klapper og gramser på dem er kvinder tvunget til at være iført niqab, hvor kun øjnene kan ses, eller hvis de har smukke øjne, at være iført burka.

Kuwait forbyder allerede niqab hos kvindelige bilister af sikkerhedsgrunde: Terrorister kunne benytte tildækning for at undgå at blive opdaget. Men hvis Kuwait forbyder niqab på alle offentlige steder, hvad skal kvinderne så gøre for at beskytte sig? Der er jo endnu ingen lov mod seksuel krænkelse i Kuwait.

Dette er ikke noget særtilfælde her i Kuwait. I min serie om muslimske seksuelle krænkelser vil jeg vise at hele den muslimske arabiske verden har dette problem.

Sørgeligt nok, vil rejsende der drager gennem Kuwait og ser så mange kvinder være iført hijabs, niqabs og selv burkas tro at alle disse kvinder er noget så fromme, så Gudhengivne, og så beskedne at de selv har valgt at være iført disse tildækninger af egen vilje. Åh ja, ligesom Sophie der valgte at få et af sine børn dræbt.

Til sammenligning - kristne og muslimer

Sammenligning af Kristendommen og Islam

David Deming

Kristendommen og islam er de største religioner i verden. 33% af verdens befolkning er kristen, 21% muslimer. Verdens to største religioner har meget til fælles, men de er også så meget anderledes på vigtige områder. Oprindelserne til begge religioner er fuldt beskrevet i min bog, Science and Technology in World History, Vol. 2
.

Såvel Kristendommen som Islam har sit udspring i Judaismen. Jødedommen, Kristendommen og Islam har antaget doktrinerne om en gud, profeter, genopstandelse og en tro på at Himlen eller Helvede findes.

Såvel Islam som Kristendommen har hellige bøger. Kristne betragter Bibelen som Guds inspirerede ord. Men muslimer tror at Koranen er Guds bogstavelige ord. Muhammad var blot nedskriveren af Allahs ord, ligesom som en slags hofreporter. Muslimerne giver derfor Koranen og Islam større åndelig autenticitet end Bibelen og Kristendommen.

I katolicismen kan frelsen opnås gennem Kirkens sakramenter, herunder dåben, bodshandling og nadveren. De fleste Protestantiske trosretninger lader doktrinen om frelse udelukkende hvile på troen på Jesus Kristus. Men i Islam er frelsen gennem handlinger og ikke kun begrænset til muslimerne.

Kristendommen har sin fokus på tilgivelse, barmhjertighed og nåde, med en vægt på apokalyptiske visioner, Helvedet og Guds vrede. Men Islam er centreret om retfærdighed, og udslettelsen af de ikke-troende. Alla er nådig -- men ikke overfor de vantro.

Kristendommens tidligste historie er en beretning om forfølgelse at martyrium. Jesus selv døde ved korsfæstelsen. I modsætning hertil blev Islam ikke født i underkastelse og dybfølt bønfaldelse, men i krig mod Allahs fjender.

Efter Hedira (Perioden der indledtes efter Muhammads flugt fra Mekka til Medina) påbegyndte Muhammad og hans tilhængere en jihad mod deres hedenske fjender i Mekka. Ved Slaget ved Badr i 624 evt. fandt Muhammads tjener en af sin herres fjender ligge såret på slagmarken. Han skar hovedet af ham og præsenterede det for Muhammad som en gave. Profeten blev ovenud glad. Han erklærede, "Hovedet af Allahs fjende! Det er mig mere velbehageligt end den bedste kamel i hele Arabien" Efter at ligene af hans fjender var kastet i en hule, stod Muhammad ved indgangen til hulen og hånede de døde ved at spørge, "Har I nu fundet ud af, at det som Allah truede med er sandt?"

Tænk efter hvordan Jesus og Muhammads reagerede da de stod overfor i store træk det samme problem. En kvinde havde begået utroskab og blev bragt til Jesus for at blive dømt. Da hun var blevet taget i selve akten var der ikke tvivl om hendes skyld. Moselovens dom var døden ved stening, men Jesus udvist barmhjertighed og nåde. Hans sagde, "Lad den der er uden synd, kaste den første sten mod hende." Forlegne smed kvindens anklagere deres klippestykker og gik bort. Jesus bad kvinden om at gå hjem og angre. Men da en kvinde og mand der havde begået utroskab (med hinanden) blev bragt frem for Muhammad, udbrød han, "Sten dem," og parret blev henrettet.


Kristne har mere åndelig tillid til Kristendommen på grund af dens understregning af nåde og tilgivelse. Men faktisk er de kristnes Gud ligeså hensynsløs som Allah i fordømmelsen af ikke-troende. I Lukas evangeliet beskrives, hvordan Gud torturerede en rig mand i Helvede ved at brænde ham. I lignelsen om hveden og ugræsset erklærer Jesus, at på Dommens Dag vil Gud sende sine engle ud for at indsamle "de ondes børn" og "kaste dem i en ildovn."

Ingen tro har en uplettet historie om en altomfattende barmhjertighed overfor Guds fjender. Da kristne Korsfarere indtog Jerusalem i 1099 e.v.t. massakrerede de muslimer og jøder. Raymond af Aguilers påstod at "mændene red i blod til knæene og bidslernes remme." Dette var uden tvivl en overdrivelse, men ikke desto mindre en indikation af det forfærdelige kaos. Til de overgreb der er begået i Kristendommens navn kan vi føje Inkvisitionen, Heksejagten, og den berygtede Malleus Maleficarum (Heksnes Hammer), første gang udgivet i 1487.

Den kristne barmhjertigheds rødder er med baggrund i etikken der fremføres af de Hebraiske Profeter. Men også jøderne dræbte Guds fjender. I 2. Mosebog gav Gud Hebræerne licens til at ødelægge deres fjender og flyndre deres byer. "Du skal udslette dem og ødelægge dem helt; du må ikke indgå pagter med dem, eller vise nåde overfor dem."

Vi kender mere til Muhammad, end Jesus fordi den sidstnævnte blev anerkendt i sin levetid som grundlæggeren af Islam. Derfor har vi samtidige biografier og nedskrevne beretninger. I modsætning var der ingen der anerkendte Jesus som en vigtig person i hans egen levetid. Selv så sent som 50 år efter sin død, forblev Jesus næsten ukendt i Middelhavets verden. Vor primære kilder til Jesu liv og undervisning og lære er i Evangleierne. Evangelierne havde ikke som formål at være objektive historiske dokumenter. De blev skrevet af proselytter. Forfatteren til Johannes forklarer at "disse er skrevet så du kan komme til tro."

I Vesten er religion i det store og hele blevet til et samvittighedspørgsmål, og der er tradition for religionsfrihed. Men Islam er en levevis, ikke blot en personlig tro. Individets opførsel er omhyggeligt angivet i Koranen. Spil og indtagelse af svinekød og alkohol er forbudt. Slaveri er tillad, men slaveejere tilskyndes til at behandle deres trælle godt. Hor er strafbart med piskning. At tillade individuelle overtrædelser ville underminere det moralske bånd der knytter de islamiske samfund sammen.


Det aspekt der er mest misforstået når det drejer sig om Islam af kristne i vesten er dens rolle i regeringsstyrelsen. Jesus begyndte en tradition med at adskille Kristendommen fra den verdslige regering ved at erklære at mennesker ikke skal blande verdslige og åndelige forpligtelser. "Giv derfor til Kejseren hvad der er Kejserens, men til Gud de ting der tilhører Gud." Jesus sagde også, "Mit Rige er ikke af denne verden."
I Islam er der ingen tradition for af holde religion og regering adskilt. Faktiske ville en sådan adskillelse virke fuldstændigt vanvittigt på muslimer. Regeringen eksisterer for at styrke de moralske regler for opførsel, og moral er defineret af religionen. De to ting er helt og aldeles uadskillelige.

Regeringsformen i islamiske lande er nødvendigvis teokratiske. Koranen er en håndbog for et helt system for regering. I Muhammads liv, forklarer William Muir, "Gennem hele.....(Koranen )er....forordningerne for et teokratisk regeringssystem med alle dets afdelinger ...elementer af en lov både om kriminelle som borgerlige forhold er ....introduceret. Straffe for visse krænkelser er specificeret, og en omfattende regelsæt er fastlagt for behandlingen af forældreløse, for ægteskab, skilsmisse, salg, byttehandel, testamenter, bevisførelse, ågerrente og lignende forhold."

Det kan se ud til at folk fra Vesten ikke er klar over at ikke alle og enhver i verden tror på demokratiets overlegenhed. Det græske demokratisystem er fremmed for Islam. Muslimerne værdsætter ikke mere, at et påtvunget demokrati trukket ned over sig, end folk i Vesten vile bryde sig om at blive tvunget ind under et islamisk teokrati. Kvinder har en underordnet rolle i både Kristendommen og Islam. 1. Mosebog fastslår at Gud først skabte Adam. Eva var en slags eftertanke, og kun skabt for at hjælpe og være en ledsager for manden Adam. Og det var den forføreriske Eva der indførte synden ved at tale til den godtroende Adam om at spise af den forbudte frugt. Paulus forbød kvinder at tale i forsamlingen og instruerede dem om, at underordne sig deres ægtemænd. Ifølge Paulus, var manden "ikke skabt til kvinden, men kvinden til manden."

I Sura 4, fastslår Koranen ganske enkelt at "mænd er kvinder overlegne." Kvinderne får besked på at klæde sig beskedent. En "dydig" kvind er en "lydig" kvinde. Hvis hun er ulydig, har hendes mand lov til at piske hende. Men manden får formaning om ikke at straffe en dydig kvinde. Gud taler ikke gennem mig, derfor kan jeg ikke fremkomme med nogen gyldig kommentar om i hvilken grad nogen religion er rigtig eller forkert. Imidlertid, uanset hvad din personlige tro er, da er det vigtigt at vi anerkender forskellene mellem Kristendommen og Islam.

David Deming is associate professor of arts and sciences at the University of Oklahoma and the author of Science and Technology in World History: The Ancient World and Classical Civilization, Vol. 1 and Vol. 2.

lørdag den 20. november 2010

I Dublin Fair City

Dublin's Fair City

Alle mine forfædre kom fra Irland, men det gør ikke mig til irer. Jeg er helt og aldeles amerikaner, men mine forfædre har haft indflydelse på mig på mange måder.

Jeg har rejst dertil 2 gange med min hustru for at se de landbrug som mine forfædre forlod fra County Donegal, og County Mayo. Hen ad vejen har jeg haft mange interessante diskussioner om historie og politik på Pubs og Bed & Breakfast steder. Min hustru, er dog apolitiks. Han har ventet tålmodigt i et stykke tid, og derpå har hun sendt mig signaler om, at hun synes vi skal drage videre. Efter adskillige episoder af den slags, sagde hun, "Hvorfor kommer du ikke tilbage alene engang, og du kan så tale med, hvem du har lyst og lige så længe du orker, om hvad du vil?

Nuvel, den tid er kommet. Sidste forår, fik jeg et tilbud; "flybillet med det hele og hotel i fire nætter i Dublin for 500 dollars. Med skatter og afgifter, blev det dog mere end annonceret, men jeg tog imod tilbudet alligevel.

Jeg tilbragte en dag i Dublin på vor første tur og ville gerne dertil igen. Min plan var at finde ud af hvilke politiske typer der besøgte pubberne, og så se hvordan det udviklede sig. I august var jeg dog så heldig at møde to professorer i videnskab fra University of Notre Dame på deres vej til Kontor for Internationale Studier i Dublin.

De foreslog jeg besøgte dem når jeg var i byen, og fortalte mig om tre pubs, hvor jeg ville kunne finde masser af samtaleemner. Jeg ville dog ikke benytte tiden på akademikere og regeringstyper. Hvis de er ligesom her, så vil de nemlig være ude at trit med virkeligheden, derfor ville jeg også besøge arbejderpubs.
Irland har udviklet sig fra fattigdom og laser til rigdom og laser i løbet af 25 til 30 år. Deres økonomi var elendig da jeg besøgte min gamle moder og onkel foråret 2009. Overalt var der uafsluttede byggeprojekter med masser af ukrudt og præsident Obama var lige blevet indsat. Ligesom i Amerika satte mange irske pubgæster deres lid til ham.

Idet jeg spiste på pubs fra Kerry til Mayo, bemærkede de lokale at vi var amerikanere og spurgte om vor nye præsident ville klare den elendige økonomi. Onkel Joe er er pensioneret økonomiprofessor og venstreorienteret der læser The Boston Globe hver dag og tror på den. Han forsikrede dem at Obama ville gøre det helt rigtige, mens jeg rystede på hovedet. Irerne håbede på en forynget og forfrisket US økonomi og at den ville trække dem med op, men som vi alle ved, er det projekt ikke lykkedes. Nu er Irland i fare for at gå helt i stå. Tingene er meget slemme der, ligesom i Italien, Spanien,. Portugal og Grækenland. EU og Euroen falder i værdi sammen med dollaren.

Der har også være andre forandringer i Irland. Landet kan kaldes "post-katolsk" eller vil snart blive det. Som Tom Hundley skriver i Chicago Tribune.

“Så tidligt som 1970'erne identificerede 90% af irerne sig som katolikker og næsten det samme antal gik til messe mindst en gang om ugen; nu er tallet for messedeltagere nærmere de 25%.
Det er en voldsom forandring på meget kort tid, og det er der adskillige grunde til. Den irske kirke har krænket folket på samme måde som den amerikanske kirke har gjort. Da homoseksuelle præster jagtede drenge, dækkede biskoperne over det og så gennem fingre med det, ligesom man gjorde i Boston og i andre amerikanske byer. En irsk præst var fader til børn og betalte 'hold kæft' penge til deres moder med kirkens penge. Nogle siger deres handlemåder også har ført irerne væk fra det religiøse.

Uanset grundene, kort efter sin udnævnelse, spurgte Dublin's ærkebiskop Diarmuid Martin; "Vil Irland være kristent i 2o30?"
Man kan kalde Europa "post-kristent," da kirkerne sælges til velbeslåede muslimske indvandrerbefolkninger og laves om til moskeer. De store katedraler er nærmest tomme. Procentvis er der færre muslimske indvandrere i Irland end i UK og resten af Europa, men deres antal er stærkt stigende. Islam er nu den tredjestørste trosretning i Irland.

Samtidig er vort Underigsministerium kommet med advarsler til amerikanere der rejser til Europa: "(Radikale muslimer) Terrorister kan vælge mellem mange forskellige metoder og våben ... for at angribe offentlige transportsystemer og anden turist infrastruktur. U.S. borgere bør iagttage alle forholdsregler, og være agtpågivende overfor deres omgivelser og vise passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sig når de rejser," siger ministeriet. Hmm. “Iagttage passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sig."

Det er pudsigt. Jeg må ikke have noget våben, selvfølgelig - end ikke en lille lommekniv. Måske må jeg sende mit dræberblik. Hvis det så ikke duer, kan jeg vel bide dem eller slå dem med mit kamera. Forudsat jeg ankommer sikkert, da vil jeg fornemme mine forfædres land igen og forsøge at få en ide om, hvorhen de mener verden er på vej. Det er rart at komme ud af landet en gang i mellem og se tilbage på Amerika gennem andre øjne.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Tom McLaughlin is a history teacher and a regular weekly columnist for newspapers in Maine and New Hampshire. He writes about political and social issues, history, family, education and Radical Islam. E-mail him at tommclaughlin@fairpoint.net.

fredag den 19. november 2010

Privat ejendomsret trues

Tea Party's Næste Udfordring

Henry Lamb

Amerikanerne kan gøre hvad de end ønsker. De kan være vidne til at det politiske landskab forurenes med de forkastede karriere Demokrater af de beslutsomme amerikanere der har fået nok af 'stor-regerings socialismen' der er blevet dem påtvunget. Den næste udfordring for Tea Party bevægelsen - og andre organisationer - er de lokale og enkeltstatsmyndigheder der systematisk indfører frihedskrænkende politik i en planlægning man hævder er nødvendig, i vækstplaner, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse.

Hvis ordet "frihed" skal have nogen betydning må det betyde at folk er frie så de kan leve, hvor de synes, og at de er frie til at benytte deres ejendom som de vælger. I næsten 150 år, var der ingen der stillede spørgsmål ved denne fundamentale frihed. Så, i 1916, byggede Equitable Life Insurance Company en 38 etagers høj bygning på 120 Broadway på Manhattan. Kontroversen om bygningens effekt på hele kvarteret resulterede i de første love om byggezoner. I 1924, udstedte Handelsministeriet en lov der gav mulighed for at indføre zoner, og som mange enkeltstater vedtog.
Det betød at embedsmænd kunne oprette områder i en by reserveret til industri, boliger, administration eller rekreativt brug. Folk havde stadig friheden til at bygge, hvad de syntes de havde brug for i disse zoner. I 1970'erne var denne brug af zoner åbenbart ikke anvendelig for man lavede det om og det nye var nu planlægning i detaljer. American Planning Association opstod i 1978 for at fremme "videnskaben" ved byplanlægning. Dette gav regeringen magten til at kontrollere brugen af land. Kontrol med brugen af enhver del af en ejendom er det bedste bevis, på hvem der er ejeren. Men denne nye "videnskab" med planlægning gav regeringen lov til at fratage ejerskabet til land, fortsætte med at tvinge ejeren til at betale skat på jorden, og dog stadig diktere ejeren hvordan jorden må bruges, eller eventuelt forbyde brugen af det.


Regeringens fineste formål er at sikre de ukrænkelige rettigheder hos folket, der jo skabte regeringen. Blandt disse rettigheder er retten til livet, frihed og søgen efter lykke. Således står der i Uafhængighedserklæringen og i de fleste enkeltstats forfatninger.

U.S. Forfatningen kræver at en retfærdig kompensation ydes til enhver der fratages sin ejendom når denne overføres til gavn for almenvellet. Den nye 'videnskabs'planlægning giver regeringen tilladelse til at fratage en ejer, ejerskabets privilegium - uden kompensation, samtidig med at man tvinger ejeren til at opretholde alle forpligtelserne ved ejerskabet.

Enkeltstats og lokale myndigheder er gået amok, ligesom forbundesregeringen. TEA Party - og andre organisationer - begyndte i sidste uge bestræbelsen på at sætte forbundsregeringen tilbage på rette vej for at beskytte de ukrænkelige rettigheder hos folket som jo skabte dem. Nu er det på tide for de samme beslutsomme amerikanere at fokusere på stats- og lokalmyndighederne og sætte dem på rette spor for også at beskytte deres borgeres rettigheder.

I en hensigtserklæring fra en kommune i Missouri vedrørende en plan siges der: "Kommunen skal arbejde på at forhindre bymæssig uhæmmet vækst..." I betragtning af formålet med en regering ville det da ikke være mere passende om den første hensigtserklæring lød noget lignende: "Kommunen skal arbejde på at beskytte borgernes private ejendomsrettigheder..." Ordet "ejendomsrettigheder" forekommer ikke en eneste gang i planen. Lokale og statsmyndigheder, ligesom forbundsregeringen har glemt det vigtigste formål med deres skabelse. De skal ved hvert eneste valg mindes om dette og også regelmæssigt mellem valgene.

Tea Party - og andre organisationer - bør nu tage sigte på de lokale myndigheder. Enhver kommune har en udførlig plan for benyttelse af landområder, eller har en sådan plan under udvikling. Disse planer ødelægger uundgåeligt de private ejendomsrettigheder og ejendomsværdier. Lokale borgere skal holde deres valgte embedsstand ansvarlig ved at komme til de offentlige møder og stille spørgsmål om, hvorfor det er vigtigere for kommunen at forhindre 'uhæmmet bymæssig udvikling' end at beskytte den private ejendomsret hos borgerne.
Over hele Florida er Tea Party organisationer begyndt at tage denne udfordring med at forhindre de lokale myndigheder i at knuse deres ejendomsrettigheder gennem en omfattende brug af planlovgivning op. I Amarillo, Texas har en gruppe at almindelige borgere lært sig, hvordan de kan overbevise deres valgte embedsstand om at forkaste en plan der begår indgreb i den private ejendomsret - og økonomisk udvikling. I by efter by, og kommune efter kommune, opdager lokale borgerne at de kan få regeringen til at skifte kurs.
Tea Party har kun få måneder før slagene om 2012 strammer til. Der er ikke nogen bedre optræning eller mere produktiv handling, end at overbevise de lokale og statsmyndighder om at gå helt bort fra de socialistiske ideer med kontrol over brugen af landområder, og vende tilbage til en praksis med at beskytte folkets rettigheder, det folk som netop skabte regeringen - især de rettigheder der er knyttet til privat ejendomsret. Hvis friheden skal genoprettes hos det amerikanske folk, skal det påbegyndes i nærområdet, ligesom i Washington.












Henry Lamb

http://www.renewamerica.com/columns/lamb/101107

Du kan også høre artiklen ved klik her: To listen click here

Bush, mand eller mus?

Bush/Lauer interview: Mandighed versus metroseksualitet

Lloyd Marcus


The Matt Lauer, Today Show's nyeste interview med tidligere præsident George Bush irriterede mig overordentligt. Lauer's inderlige bekymring over at Bush tillod tre terrorister at blive waterboarded der så igen gav information der frelste amerikanske liv levendegør den tøsedrenge-tendens, denne Oprah-isering af det, at være amerikansk mand. Jeg tænkte, "Du Gode Gud, skal Lauer stå for det som er en mand i dagens Amerika?"

Lauers fremtoning og optræden var pinlig.. (
http://www.celebritysmackblog.com/2010/11/09/matt-lauer-george-bush-interview-video-today-show/)

(http://www.youtube.com/watch?v=Mp4vLBvU1bA)

Tænk lidt over det folkens. Den 9/11 blev 3000 uskyldige amerikanere myrdet bare, fordi de gik på arbejde. Ingen vidste, hvornår eller hvor de ville blive angrebet igen. George Bush lovede at beskytte amerikanerne. Tre ledende terrorister blev fanget, den ene af dem indrømmede at have skåret halsen over på Daniel Pipes.

For at opnå indsigt i fremtidige planlagte terrorangreb godkendte Bush, at de tre terrorister blev waterboardet; en praksis vore tropper bliver oplært i selv at skulle gå igennem. Lauer ignorerede helt og aldeles den kendsgerning, at Bush's indsats gav info der frelste tusinder, muligvis millioner af amerikanere. Fremfor at takke præsident Bush, er Lauer, sammen med sine kønsløse kolleger på venstrefløjen, besatte at at ville nagle Bush til jorden fordi han fik tre ekstremt slemme karse til at få det dårligt. Folkens, det kan vist ikke blive mere metroseksuelt end som så.

På en eller anden måde er det for venstrefløjen at fremstå med styrke og mandighed noget tåbeligt og negativt i Amerika i dag. Det er som om at hele landet er blevet inficeret med Oprah. Alt drejer sig om følelser, om at være følsom, ikke skade en andens selvværd og være åh, så rar. Nej, jeg angriber ikke Oprah. Men vi er altså blevet overvældet og bekymrede over følelser.

Alle Jer der tænker jeg er en eller anden kugleskør machotosse, vil jeg for den gode ordens skyld sige, at det er jeg ikke. Min følsomhed bliver berørt af sandhed, ære og kærlighed, hvilket ved adskillige lejligheder har bragt mig i pinlige situationer. Jeg tør næsten ikke skrive det, men jeg elsker at se filmen "The Devil Wears Prada" sammen med min hustru. Det jeg holder mest af er dog talenterne og testosteronen ved mandagens sene fodboldkamp.

De metroseksuelle tøsedrenge på venstrefløjen forsøger at forhåne Bush ved at kalde ham en cowboy. Jeg siger, derimod, tak for at Bush er cowboy. Amerika har ikke oplevet et terrorangreb siden 9/11 under Bush administrationen, hvilket er ret så imponerende.

Men der er også noget mere alvorligt bagved sagen. Indser disse fyre på venstrefløjen hvor pinligt kønsløse de lyder når de råber til os om at være rare mod terrorister der blot ønsker at myrde millioner af amerikanere.

Hvem har kastreret disse fyre? Gloria Allred? National Association of Women? Nancy Pelosi? Maureen Dowd? Oprah?

Hvilken type kvinde kommer sammen med disse fyre? Gloria Allred? NOW bandemedlemmer? Nancy Pelosi? Maureen Dowd? Oprah?

Fru Dowd har skrevet stolpe op og stolpe ned om, hvordan hvide mænd er ansvarlige for alt der er gået galt i verden. Jeg vil godt vædde om at hendes aftalebog er fyldt op med Matt Lauer typer.

Til Matt Lauer og alle hans venstreorienterede metroseksuelle kolleger og mediedarlings, I taler altså ikke på flertallet af amerikaneres vegne. Vi forstår og værdsætter modet, æren og rygraden hos George W. Bush.

Tak hr. præsident fordi du har beskyttet os.

Forresten præsident Bush, tak fordi du ikke løber verden rundt og bøjer dig for fremmede ledere og fejrer Amerikas nedtur. I Bush hadere på venstrefløjen kan forholde Jer helt rolige, vor nuværende præsident vil nemlig aldrig blive anklaget for at være cowboy.
Lloyd Marcus
http://www.renewamerica.com/columns/marcus/101111
Related Posts with Thumbnails