Til sammenligning - kristne og muslimer

Sammenligning af Kristendommen og Islam

David Deming

Kristendommen og islam er de største religioner i verden. 33% af verdens befolkning er kristen, 21% muslimer. Verdens to største religioner har meget til fælles, men de er også så meget anderledes på vigtige områder. Oprindelserne til begge religioner er fuldt beskrevet i min bog, Science and Technology in World History, Vol. 2.

Såvel Kristendommen som Islam har sit udspring i Judaismen. Jødedommen, Kristendommen og Islam har antaget doktrinerne om en gud, profeter, genopstandelse og en tro på at Himlen eller Helvede findes.

Såvel Islam som Kristendommen har hellige bøger. Kristne betragter Bibelen som Guds inspirerede ord. Men muslimer tror at Koranen er Guds bogstavelige ord. Muhammad var blot nedskriveren af Allahs ord, ligesom som en slags hofreporter. Muslimerne giver derfor Koranen og Islam større åndelig autenticitet end Bibelen og Kristendommen.

I katolicismen kan frelsen opnås gennem Kirkens sakramenter, herunder dåben, bodshandling og nadveren. De fleste Protestantiske trosretninger lader doktrinen om frelse udelukkende hvile på troen på Jesus Kristus. Men i Islam er frelsen gennem handlinger og ikke kun begrænset til muslimerne.

Kristendommen har sin fokus på tilgivelse, barmhjertighed og nåde, med en vægt på apokalyptiske visioner, Helvedet og Guds vrede. Men Islam er centreret om retfærdighed, og udslettelsen af de ikke-troende. Alla er nådig -- men ikke overfor de vantro.

Kristendommens tidligste historie er en beretning om forfølgelse at martyrium. Jesus selv døde ved korsfæstelsen. I modsætning hertil blev Islam ikke født i underkastelse og dybfølt bønfaldelse, men i krig mod Allahs fjender.

Efter Hedira (Perioden der indledtes efter Muhammads flugt fra Mekka til Medina) påbegyndte Muhammad og hans tilhængere en jihad mod deres hedenske fjender i Mekka. Ved Slaget ved Badr i 624 evt. fandt Muhammads tjener en af sin herres fjender ligge såret på slagmarken. Han skar hovedet af ham og præsenterede det for Muhammad som en gave. Profeten blev ovenud glad. Han erklærede, "Hovedet af Allahs fjende! Det er mig mere velbehageligt end den bedste kamel i hele Arabien" Efter at ligene af hans fjender var kastet i en hule, stod Muhammad ved indgangen til hulen og hånede de døde ved at spørge, "Har I nu fundet ud af, at det som Allah truede med er sandt?"

Tænk efter hvordan Jesus og Muhammads reagerede da de stod overfor i store træk det samme problem. En kvinde havde begået utroskab og blev bragt til Jesus for at blive dømt. Da hun var blevet taget i selve akten var der ikke tvivl om hendes skyld. Moselovens dom var døden ved stening, men Jesus udvist barmhjertighed og nåde. Hans sagde, "Lad den der er uden synd, kaste den første sten mod hende." Forlegne smed kvindens anklagere deres klippestykker og gik bort. Jesus bad kvinden om at gå hjem og angre. Men da en kvinde og mand der havde begået utroskab (med hinanden) blev bragt frem for Muhammad, udbrød han, "Sten dem," og parret blev henrettet.

Kristne har mere åndelig tillid til Kristendommen på grund af dens understregning af nåde og tilgivelse. Men faktisk er de kristnes Gud ligeså hensynsløs som Allah i fordømmelsen af ikke-troende. I Lukas evangeliet beskrives, hvordan Gud torturerede en rig mand i Helvede ved at brænde ham. I lignelsen om hveden og ugræsset erklærer Jesus, at på Dommens Dag vil Gud sende sine engle ud for at indsamle "de ondes børn" og "kaste dem i en ildovn."

Ingen tro har en uplettet historie om en altomfattende barmhjertighed overfor Guds fjender. Da kristne Korsfarere indtog Jerusalem i 1099 e.v.t. massakrerede de muslimer og jøder. Raymond af Aguilers påstod at "mændene red i blod til knæene og bidslernes remme." Dette var uden tvivl en overdrivelse, men ikke desto mindre en indikation af det forfærdelige kaos. Til de overgreb der er begået i Kristendommens navn kan vi føje Inkvisitionen, Heksejagten, og den berygtede Malleus Maleficarum (Heksnes Hammer), første gang udgivet i 1487.

Den kristne barmhjertigheds rødder er med baggrund i etikken der fremføres af de Hebraiske Profeter. Men også jøderne dræbte Guds fjender. I 2. Mosebog gav Gud Hebræerne licens til at ødelægge deres fjender og flyndre deres byer. "Du skal udslette dem og ødelægge dem helt; du må ikke indgå pagter med dem, eller vise nåde overfor dem."

Vi kender mere til Muhammad, end Jesus fordi den sidstnævnte blev anerkendt i sin levetid som grundlæggeren af Islam. Derfor har vi samtidige biografier og nedskrevne beretninger. I modsætning var der ingen der anerkendte Jesus som en vigtig person i hans egen levetid. Selv så sent som 50 år efter sin død, forblev Jesus næsten ukendt i Middelhavets verden. Vor primære kilder til Jesu liv og undervisning og lære er i Evangleierne. Evangelierne havde ikke som formål at være objektive historiske dokumenter. De blev skrevet af proselytter. Forfatteren til Johannes forklarer at "disse er skrevet så du kan komme til tro."

I Vesten er religion i det store og hele blevet til et samvittighedspørgsmål, og der er tradition for religionsfrihed. Men Islam er en levevis, ikke blot en personlig tro. Individets opførsel er omhyggeligt angivet i Koranen. Spil og indtagelse af svinekød og alkohol er forbudt. Slaveri er tillad, men slaveejere tilskyndes til at behandle deres trælle godt. Hor er strafbart med piskning. At tillade individuelle overtrædelser ville underminere det moralske bånd der knytter de islamiske samfund sammen.

Det aspekt der er mest misforstået når det drejer sig om Islam af kristne i vesten er dens rolle i regeringsstyrelsen. Jesus begyndte en tradition med at adskille Kristendommen fra den verdslige regering ved at erklære at mennesker ikke skal blande verdslige og åndelige forpligtelser. "Giv derfor til Kejseren hvad der er Kejserens, men til Gud de ting der tilhører Gud." Jesus sagde også, "Mit Rige er ikke af denne verden."

I Islam er der ingen tradition for af holde religion og regering adskilt. Faktiske ville en sådan adskillelse virke fuldstændigt vanvittigt på muslimer. Regeringen eksisterer for at styrke de moralske regler for opførsel, og moral er defineret af religionen. De to ting er helt og aldeles uadskillelige.

Regeringsformen i islamiske lande er nødvendigvis teokratiske. Koranen er en håndbog for et helt system for regering. I Muhammads liv, forklarer William Muir, "Gennem hele.....(Koranen )er....forordningerne for et teokratisk regeringssystem med alle dets afdelinger ...elementer af en lov både om kriminelle som borgerlige forhold er ....introduceret. Straffe for visse krænkelser er specificeret, og en omfattende regelsæt er fastlagt for behandlingen af forældreløse, for ægteskab, skilsmisse, salg, byttehandel, testamenter, bevisførelse, ågerrente og lignende forhold."

Det kan se ud til at folk fra Vesten ikke er klar over at ikke alle og enhver i verden tror på demokratiets overlegenhed. Det græske demokratisystem er fremmed for Islam. Muslimerne værdsætter ikke mere, at et påtvunget demokrati trukket ned over sig, end folk i Vesten vile bryde sig om at blive tvunget ind under et islamisk teokrati. Kvinder har en underordnet rolle i både Kristendommen og Islam. 1. Mosebog fastslår at Gud først skabte Adam. Eva var en slags eftertanke, og kun skabt for at hjælpe og være en ledsager for manden Adam. Og det var den forføreriske Eva der indførte synden ved at tale til den godtroende Adam om at spise af den forbudte frugt. Paulus forbød kvinder at tale i forsamlingen og instruerede dem om, at underordne sig deres ægtemænd. Ifølge Paulus, var manden "ikke skabt til kvinden, men kvinden til manden."

I Sura 4, fastslår Koranen ganske enkelt at "mænd er kvinder overlegne." Kvinderne får besked på at klæde sig beskedent. En "dydig" kvind er en "lydig" kvinde. Hvis hun er ulydig, har hendes mand lov til at piske hende. Men manden får formaning om ikke at straffe en dydig kvinde. Gud taler ikke gennem mig, derfor kan jeg ikke fremkomme med nogen gyldig kommentar om i hvilken grad nogen religion er rigtig eller forkert. Imidlertid, uanset hvad din personlige tro er, da er det vigtigt at vi anerkender forskellene mellem Kristendommen og Islam.

David Deming is associate professor of arts and sciences at the University of Oklahoma and the author of Science and Technology in World History: The Ancient World and Classical Civilization, Vol. 1 and Vol. 2.