Fredselskende muslimer - findes de?

Fredselskende muslimer. Er de uden betydning?

Vincent Gioia

USA står overfor to farer; den ene er den langsomme død, den anden den hurtige. Under præsident Obama går landet bort fra sin Forfatning, der enten ignoreres eller omformuleres af den Demokratisk kontrollerede Kongres og Det Hvide Hus, der egentlig burde males lyserød.

Rundt om i verden går islam fremad og vil, hvis man ikke holder øje med den blive verdens religion (jeg benytter orden "religion" med forbehold). Det kræves i muslimernes hellige bog Koranen, at de skal eliminere enhver der ikke underkaster sig Islam. Den islamiske hær omfatter radikale terrorister, også kendt som jihadister, og de som endnu ikke er terrorister. Tidligere U.S. præsidenter indså i det mindste den trussel som jihadister udgør, og at de er muslimer. Præsident Obama (måske selv engang muslim?) undskylder for de amerikanske forholdsregler mod de islamiske terrorister og underbetoner faren fra Islam.

I Obamas's tale om hans Afghanistan strategi for nogle uger siden sagde han i omtalen af de islamiske terrorister, "Så vidt vi ved tilhører disse mænd al Queda - en gruppe af ekstremister der har forvrænget og nedgjort Islam, en af verdens store religioner, for at retfærdiggøre slagtningen af uskyldige."

Obama vil have os til at tro at "en gruppe af ekstremister" er de eneste terrorister der slagter uskyldige, men sandheden er at de ikke er en "lille" gruppe og at de ikke alle er medlemmer af al- Queda. Undersøgelse efter undersøgelse viser at mindst 10% af muslimerne går ind for terrorhandlinger; og da der er 1.5 milliard muslimer, er det således mindst 150 millioner der støtter eller kunne blive potentielle mordere. Alligevel gør verden intet for at beskytte os mod en fremtidig islamisk magtovertagelsen gennem vold og gennem svangerskab. Situationen er analog det der skete i Tyskland da Nazisterne kom til magten og gennemførte deres forfærdende målsætning:

Det er blevet fortalt, at en tysker (man mener det er Dr. Emanuel Tanay, en velkendt og respekteret psykiater) skrev følgende:

"En mand der tilhørte tysk aristokrati lige før 2. Verdenskrig, ejede et stort antal industrivirksomheder og jordbesiddelser. Da han blev spurgt, hvor mange tyskered der var ægte nazister, kan man af hans svar få en rettesnor om vor holdning til fanatismen. "Kun meget få mennesker var ægte nazister," sagde han, "men mange kunne godt lide at tysk stolthed var vendt tilbage, og endnu flere havde for travlt til at ville bekymre sig. Jeg var en af de som mente nazisterne var en samling tåber. Derfor lænede flertallet sig blot tilbage og lod det hele ske. Derpå inden vi var klar over det, ejede de os, og vi havde misten kontrollen, og verdens ende var kommet nær. Min familie mistede alt, jeg endte i koncentrationslejr, og de Allierede smadrede mine fabrikker."

Amerikanerne får konstant at vide af 'eksperter' og 'snakkehoveder' at Islam er Fredens Religion og at det store flertal af muslimer bare ønsker at leve i fred, Skønt der er en del sandhed i dette for øjeblikket, så er det dog uden betydning. Det får os til at føle os godt tilpas, og dermed mindskes, på en eller anden måde, det at fanatikere dræber mennesker i Islams navn over hele kloden.

"Kendsgerningen er, at det er fanatikere der styrer Islam i dette øjeblik i historien. Det er fanatikerne der marcherer. Det er fanatikerne der fører an i de 50 nuværende krige rundt om på jorden. Det er fanatikerne der systematisk slagter kristne eller stammefolk i Afrika, og som gradvist er ved at overtage hele kontienetet i en islamisk bølge. Det er fanatikerne der bomber, halshugger, myrder og æresdræber..Det er fanatikerne der overtager moske efter moske. Det er fanatikerne der med nidkærhed udbreder stening og hængning af voldtægtsofre og homoseksuelle. Det er fanatikerne der lærer de unge at dræbe og i at blive selmordsbombere..

Den barske uomgængelige kendsgerning er at det fredelige flertal, det "tavse flertal" er kujoneret og uvedkommende."

Det samme fænomen, hvor "fredselskende" mennesker holdt mund mens en voldelig minoritet greb magten fandt sted i Rusland, Kina og Japan.

I kommunist Rusland ville de fleste russere bare leve i fred, alligevel var de russiske kommunister ansvarlige for mordet på cirka 20 millioner. Det fredelige flertal havde ingen betydning. Det meste af Kinan store befolkning var også fredelige, men det lykkedes de kinesiske kommunister at myrde 70 millioner af dem. Gennemsnitsjapaneren før 2. Verdenskrig var ikke krigsgal, men japanerne myrdede og slagtede systematisk 12 millioner kinesere med sværd, spade og bajonet og endnu flere over hele Sydøst Asien.

De fredselskende russere og japanere var uden betydning - gennem deres tavshed; således også med muslimerne.

I dagens verden vil de såkaldte "fredselskende muslimer" blive vor fjende dersom de ikke ytrer sig, ligesom det skete med manden fra Tyskland. De vil vågne en dag, og se at fanatikerne ejer dem; og vi vil alle lide på grund af deres tavshed. Rundt om på jorden er de fredselskende mennesker det helt store flertal, men de bør sige fra overfor fanatikerne før det er for sent. Som i Tyskland vil det ende med at de befinder sig, sammen med alle os andre, som indbyggere under et regime som nazisternes der netop kom til magten som en minoritet.

Resten af os bør ikke have tiltro til en vækkelse af fredselskende muslimer der kan forhindre den islamiske trussel. Ulig Obama skal vi identificere den trussel som islam udgør ,og gøre alt i vor magt for at holde politisk islam borte fra at ødelægge friheden som vi nyder ved vor Forfatning i United States.

Læren af historien er oftest vidunderligt enkel, alligevel husker vi sjældent på den mest basale og ukomplicerede kendsgerning, at vi ikke kan tiltro andre at de vil beskytte os.

Quotations from “Why the Peaceful Majority is Irrelevant” by Paul E. Marek.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Vincent Gioia is a retired patent attorney living in Palm Desert, California. His blogs at www.vincentgioia.com and he may be contacted at gioia@gte.net.