Millionærskat - Nej Tak!

Jeg bliver rasende over "Beskat de rige- ikke arbejderen"

Deane Waldman

Reklamen "Beskat De Rige - Ikke Arbejderne" illustrerer meget fint det der for tiden er galt med Amerika. Overvej, hvad der ligger bag de 5 ord, og tag så stilling.

"Beskat de Rige - Ikke Arbejderne" ved selve den angivne kontrast antydes at de rige ikke arbejder og at arbejderne ikke er rige.

Tænk på følgende super-rige mennesker: Warren Buffett, Bill Gates, Jack Welch (GE), Fred Smith (FedEx), Julia Roberts, Oprah Winfrey, Donna Karan og Michael Jorden. Tænk derpå de næsten rige, (de som tjener over 100000 dollars om året) og hvis navne ikke er så velkendte: Billy Haas (en gymnasielærer der nu vil i Kongressen), kirurgen der operede din mor, din bogholder, ejeren af den lokale McDonalds's og kokken i din favorit fancy restaurant. Hvem blandt disse mennesker arbejder ikke meget hårdt?

Faktisk så begyndte flertallet af rige og super-rige mennesker med meget lidt, arbejdede hårdt - og længe, havde lidt held, og gik fra (fattig) arbejder til rig (arbejder). Det er det der gør vor nation så storslået. Det er derfor mennesker flokkes for at kommer hertil: Fordi dette er (eller i det mindste var) landet med de helt store finansielle muligheder. Vil de som benytter nævnte reklamer ønske at fjerne det ved "omfordeling af velstanden."

"Beskat den Rige - ikke Arbejderne" antyder at de rige skal støtte de (fattige) arbejdere. Men det gør de allerede! 40% af de amerikanske skatteydere betaler ingen skat og de 10% - de rige betaler over 40% af alle skatter.
Vil vi gerne forøge skatterne for de rige? Det håber jeg virkelig ikke, fordi så gør man de rige til fattige. Jeg ville snarere have at alle blev rige. At forhøje skatterne er ikke den måde det opnås på.

Central omfordeling af velstand er blevet forsøgt i det tidligere Sovjetunionen, og det benyttes stadig i EU landene. Det førstnævnte gik fallit da man omfordelte velstanden. EU er nu ved at erfare konsekvenserne af omfordeling: Storbritannien er blevet tvunget til at skære hårdt ned på sundhedssystemet og Grækenland har måttet indføre et spartansk genopretningsprogram.

Selv under den ekstreme omfordeling er "omfordelingen" ikke retfærdig. I kommunist Rusland var det kun masserne der stod i kø for at få sko, mad og toiletpapir. Kommunist partiets medlemmer drog stadig af sted til deres dachas (sommerhuse) ved Det Sorte Hav i deres limousiner med chauffør. Man behøver ikke se længere end til Obama familiens shopping ekspeditioner og luksus ferier med masser af venner - betalt af - ja hvem?

Når nogen råber op om, at vi har et gigantisk gab mellem de som har og de som ikke-har her i landet, da kan du svare roligt. Ja, netop ligesom ethvert andet land der har eksisteret: Monarkier, diktaturer, kapitalistiske, socialister eller kommunister. Forskellen er at vi har flere- 'der har' end andre lande.

Hvordan gik det til at vor nation blev den rigeste, mest produktive nation på jorden? Med "rigeste" mener jeg den højeste levestandard. Ved netop at være flittige og produktive, se blot på statistikker over produktivitetsniveauet i forskellige lande.

Hvordan blev vi så rige? Svar: Ved at have flest muligheder for enkeltindivider til at blive rige og undgå socialismens forførende kalden. Jernladyen Margaret Thatcher, er krediteret for den berømte sætning som vi alle bør huske og Det Hvide Hus bør forstå. "Problemet med socialismen er, at den løber tør for andre folks penge."

Hvis du gerne vil have at USA har det højeste antal rige mennesker som muligt (det gør jeg), så gør det maksimale for at skabe chancerne for at alle og enhver kan blive rig. Finansiel succes er ikke enten eller, undtagen når spillet er i Washington.

Vi bør nedsætte skatterne ikke selektivt forøge dem, vi bør maksimere uddannelse (og dermed øge mulighederne), og undgå at opmuntre til klassekamp.

http://www.americanthinker.com/blog/2010/10/tax_the_rich_not_the_workers_m.html

Deane Waldman MD MBA is the author of "Uproot U.S. Healthcare" and Adjunct Scholar for the Rio Grande Foundation in New Mexico.