Vælgere på land og i by

Landmusen og Bymusen

Tom McLaughlin

Konservative have stor fremgang forleden, men der kan være smerte og problemer fremover. Regeringen skal drastisk skæres tilbage, som når man beskærer en vinstok. Jeg siger dette ikke kun som en konservativ der tror på det sådan rent filosofisk; jeg siger det som det fornuftige menneske jeg er, fordi det er matematisk umuligt at blive ved med at udvide regeringen. Det som regeringen har lovet at gøre for folket kan ikke lade sig gøre. Den kan ikke betale lægeregninger for de fattige (Medicaid) og for de ældre (Medicare) ret meget længere. Den kan ikke blive ved med at betale pensioner til de ældre og ydelser til de med handicaps til alle og enhver i det nuværende omfang.

Ifølge en undersøgelse, "....vil ydelserne (Social Security Disability Insurance Program) fortsætte med at vokse indtil den omfatter næsten 7% af den ældre befolkning, en forøgelse på 70% over dagens ydelser." 14% af amerikanerne får fødevaremærker og det er i stigning. Enkeltstaterne skærer også ned. Californien er allerede i princippet gået fallit, og låner 40 millioner dollars om dagen for at kunne betale til de arbejdsløse.

Vi er allerede kommet langt ud over kanten, hvis vi forestiller os, at vi for evigt kan betale alt dette. Det er på høje tid, at indrømme, at det går bare ikke længere. Mennesker skal til at lære, hvordan de klarer sig selv som de gjorde før de progressive indførte barnepigestaten som nu nærmest er på fallitten rand.

Vi er nødt til at skære det hele tilbage med 5-10% om året i adskillige år. Hvis vi ser på optøjerne i Grækenland og Frankrig efter man skar ned der, da vil de som modtager ydelser med stor sandsynlighed også gøre opstand her. Det bliver vanskeligt, men ikke så hårdt, som hvis det hele faldt sammen på engang. Det er dog det der vil ske, hvis vi ikke begynder at tage de absolut nødvendige skridt nu.

Der er kun få i live i dag der kan huske da folk ikke så hen til regeringen for at den skulle passe dem, hvis de ikke var i stand til eller ikke var villige til at klare sig selv. Hvad så de så hen til? Til familien. Til Kirken. Til privat velgørenhed. Ikke til regeringen. Nu står regeringen i første række - og for næsten enhver amerikaner under 80. Det skal bare laves om, og forandringen bliver smertefuld for millioner der er blevet livsafhængige i en stor del eller, blot delvis, - eller midlertidigt, af regeringen.

Her forleden, for første gang i et halvt århundrede valgte borgerne i Maine en konservativ Republikaner som guvernør og en Republikansk præget lovgivende forsamling. Ifølge en analyse i Portland Press Herald, var det borgerne i landdistrikterne i Maine der valgt guvernør Paul LaPage: "Med undtagelsen en del af området rundt om Portland, vandt LaPage alle byer med en befolkning under 1000," sagde Sandy Maisel, regeringsprofessor ved Colby College. "Jeg kan ikke erindre noget andet valg i Maine, der var så opsplittet i by og land."

Maine er drejet mere og mere til venstre under Demokraternes ledelse i årtier til det punkt, hvor man har haft mere generøs velfærdsgoder end nogen andre stater og tiltrukket mennesker der var afhængige af disse fra andre områder. Som en slags fristat, tiltrak den ulovlig indvandring fra andre lande. Demokraten guvernør Baldacci fik indført en forordning der forhindrer enhver ansat i staten at stille spørgsmål ved nogens status som immigrant, når de ansøger om velfærdsydelser, eller selv når de ansøger om et kørekort. Det har været en gevaldig tilbagegang fra Maine's lange tradition med at klare sig selv, og valgresultatet fornylig kan man kun fortolke som en forkastelse af den førte politik.

Da jeg flyttede ud på landet i Maine for 33 år siden, blev jeg slået af lokalbefolkningens stolthed og vilje til at ville klare sig selv. Yderst samfundsbevidste var de mere end villige til at hjælpe enhver i nød. Imidlertid foragtede man de som burde kunne klare sig selv, men stolede på regeringen og sagde at de "boede i byen." Det var den ultimative foragt. Denne opsplitning af by/land kan også findes alle andre steder i United States. Hvis vi ser på kortet over røde/blå stater ved de sidste tre præsidentvalg, da kommer støtten til barnepigestaten/Demokraterne fra byområderne, især ved kysterne.

Mennesker på landet i Amerika er i overvældende grad konservative og betragtes som dumrianer af de liberale i byerne. Landbefolkninger betragter de byliberale som pseudo-intellektuelle elitære. Denne opsplitning med gensidig foragt blev helt klar da det rød/blå US kort blev kendt efter valget i år 2000. Ti år senere, og det er endnu mere udpræget.

Da han førte kampagen i det ultra-liberale San Francisco område i 2008, beskrev den elitære byliberale Senator Obama amerikanere på landet således: ".....de holder fast ved deres våben eller religion eller antipati mod folk som ikke er som dem eller er de har anti-immigrant følelser eller anti-handelsfølelser som et middel til at forklare deres frustrationer."

New Orleans oversvømmelsen

På konservative blogs det år var der mange sammenligninger mellem, hvordan lokale reagerede på en oversvømmelse i Iowa og hvordan de havde reageret på en tidligere oversvømmelse i New Orleans: "Vi ser ikke mængder af Iowanere der sidder på taget og ser dumme ud, og venter på at nogen skal komme og frelse dem," for eksempel, og "Vi ser ikke Iowanere der kræver at alle os andre skal genopbygge deres gamle huse helt gratis." (se også denne artikel på synopsis - Digers Lærdom.)

John Edwards havde helt ret da han sagde at der er to amerikanere, men ikke af de grunde han opregnede. Kald dem rød/blå, konservative/liberal, by/land, eller hvad du kan finde på, men den ægte opsplitning er mellem det Amerika der ønsker, at regeringens skal lade dem være i fred, og det Amerika der ønsker, at regeringen skal passe dem fra vugge til grav.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Tom McLaughlin is a history teacher and a regular weekly columnist for newspapers in Maine and New Hampshire. He writes about political and social issues, history, family, education and Radical Islam. E-mail him at tommclaughlin@fairpoint.net.