Islam, Sharia, voldtægt og forbudt kærlighed

Islam, voldtægt, forbudt kærlighed og Sharia

Vin Ienco

I Islam, er det at bevise voldtægt under reglerne for Sharia beregnet på at være næsten umuligt. At undgå seksuelle konflikter er ikke noget problem en mand behøver at beskæftige sig med. Voldtægt kan kun bevises hvis fire fromme voksne muslimske mænd kan skaffes som vidner. Baggrunden for Sharia kraqvet om fire vidner ved utroskab er her: 

Bukhari 5:59:462 - Muhammad's yndlingshustru, Aisha, blev beskyldt for at 'snyde' (sin polygame ægtemand). Tre vidner stykkede begivenheden sammen, men Muhammad ville ikke tro den, og indførte derfor den tvungne lov om at fire vidner er nødvendige.

Koran 24:13 - "Hvorfor kom de ikke med fire vidner til det? Men da de ikke har bragt vidner er de løgnere for Allah."

Der er også et vers der fejer muligheden for anklager om voldtægt i ægteskabet bort:

Koran 2.223:

Jeres hustruer er som en ager for jer; (som skal opdyrkes) . Gå da til jeres ager, hvornår og, hvordan I vil.Men gør noget godt for din sjæl forinden; og frygt Allah. Vid at du skal møde ham (i det hinsides), og videregiv (disse) gode tidender til de som tror.

Sheikh Taj El-Din HamidHilaly, imam fra Lakemba Mosque med kat

Sent i 2006 gav den daværende Mufti af Australien, den egyptisk fødte Taj El-Din Hilaly, en prædiken under Ramadan i en stor moske i Sydney. Essensen af hans tale var:

“Hvis man har kød der ikke er tildækket og sætter det uden for på gaden eller i haven eller i parken, eller i din baggård uden at dække det til, og katten kommer og æder det...hvis fejl er det da, kattens eller det utildækkede køds? Det utildækkede kød er problemet. Hvis hun var i værelset, i sit hjem eller i sin hijab, da ville der ikke være indtruffet nogen episode:"

Hilaly slog også fast at: "I tilstanden 'zina' (utugt eller sex udenfor ægteskabet), ligger ansvaret i 90% af tilfældende på kvinden. Hvorfor? Hun er i besiddelse af 'igraa' forførelsens våben." 

Han gav også anledning til yderligere kontrovers ved at vise sin støtte til Hezbollah, omtale jøderne som en 'kræftknude' og han har været i fængsel for smugleri og forskellige andre overtrædelser. Hvis der skulle være nogen tvivl om, hvordan hans samfund betragter Hilaly, ja så blev han nomineret til - og fik - titlen "Årets Muslimske Mand."

Straf til en kvinde der befinder sig i selskab med en mand der ikke er en nær slæhtning (khalwat) kan gå fra piskning til fængsel til henrettelse. Henrettelselsesmetoden varierer også afhængig af den del af den islamisk verden man bor i. Halshugning eller stening er en populær metode, men i det 'moderne' Iran, er det at hænge den anklagede fra en bom den foretrukne.

I november 2006 blev en 40 årig kvinde ved navn Nurbibi taget sammen med en 38 årig mand ved navn Turalai. De blev stenet til døden i en offentlig forsamling der benyttede store sten efter at de var blevet fundet skyldig i ikke-ægteskabelig sex. Turalai var død på 10 minutter, men Nurbibi var stadig i live, og et medlem af den ophidsese mængde smed en kæmpe sten på hendes hoved, og hun var dræbt.

Hr. Wali chef for Kontoret til Fremme af Dyd og Forbud mod Synd udtrykte tilfredshed med henrettelsen. "Jeg er meget glad, fordi det betyder at Islams lov bliver implementeret." Disse henrettelser, ligesom amputering af hænder, på dømte tyve, anses som religiøse sager og kan normalt ikke overværes af ikke-muslimer.

I De Forenede Arabisk Emirater (UAE) sent i februar år 2000, blev en ugift statsborger fra Indonesien ved navn Kartini Karim, som arbejdede som hushjælp, gravid. Hun og en mand fra Indien blev anklaget for utroskab. Hun blev sat foran en domstol uden advokat eller oversætter,og kunne knap et ord arabisk. Han nåede at flygte inden han blev arresteret.

Hun fik at vide at hun ikke havde ret til at kontakte sin ambassade og resultatet heraf var, at de ikke kendte til hendes sag. Hun blev dømt til døden ved stening. Den indonesiske regering ansatte en advokat og oversætter til hendes appelsag. En måned senere, i appelsagen, blev hendes dom reduceret til et år i fængsel og efterfølgende udvisning.

I Nigeria, januar 2001, påstod en enlig teenage mor, Bariya Magazu foran en domstol at hun var blevet voldtaget af tre mænd. Domstolen formodede hun var skyldig, fordi hun ikke kunne bevise at hendes far pressede hende til at indgå i seksuelle aktiviteter med mænd. Hun blev fundet skyldig i at have førægteskabelig sex og komme med falske anklager mod mændene som hun hævdede var ansvarlige. Hun blev idømt 100 piskeslag.

Endnu en sag fra Nigeria i oktober samme år, involverede Safiya Hussaini, en 30 årig gravid kvinde. Hun havde bedt en Sharia domstol i Sokoto Staten om at rejse anklage mod en mand som hun påstod havde voldtaget hende som betaling for hendes datters navneceremoni. Domstolen nægtede, og anklagede derpå hende for at være engageret i et seksuelt samleje udenfor ægteskabet. Hun blev dømt til stening til døden. Manden som hun hævdede havde haft sex med hende mod hendes vilje, blev frifundet af domstolen på grund af mangel på bevis. Hun havde ikke haft nogen juramæssig repræsentation og domstolen havde ikke sørget for de mest grundlæggende beviser i sagen.

Der kom fordømmelser fra mange internationale menneskerettighedsgrupper herunder medlemmer fra EU der beskrev Sharia Domstolens domme som 'barbariske' og 'en krænkelse af fundamentale menneskerettigheder.' Nigerianerne var splittet over Sharia der blev indført i nogel nordlige stater i 2000. Den 26. marts 2002, blev stening forkastet og på det tidspunkt blev en anden kvinde dømt til døden for ulovlig sex.

 

I september 2006, rapporterede the Guardian online om at op til 80% af kvinderne i Pakistans fængsler er under anklage ved regler der straffer voldtægtsofrene. Pakistan anses som værende det farligste sted på jorden for en kvinde. Dette er vor allierede, et land som vi sender miliarder af dolars i hjælp. Ifølge en rapport fra 2006 fra Menneske Rettigheds Kommission i Pakistan bliver en kvinde gruppevoldtaget hver ottende time i landet. Imidlertid, på grund af sociale tabuer, diskriminerende lov og behandlingen af ofre af politiet mener kampagnens ledere at det virkelige tal er langt højere.

Dette er blot endnu en måde, hvorpå kvinder dæmoniseres og underkastes ved et oversexfikseret og narcissistisk mandsstyre. Nu 1400 år senere og altid modvillig til reform fortsætterer den afskyelige lære i Islam med at gentage sig her i nutiden.

Family Security Matters Contributing Editor Vin Ienco is a commentator and analyst on the effects of Global Islamism and a vocal opponent of sharia law. Visit his website at http://vinienco.com/.

Kan et aldrende Tyskland redde Euroen?

Kan et aldrende Tyskland redde Europa?

Patrick J. Buchanan

Mens Grækenland vakler på randen af en fallit, en fallit der kunne få banker i Europa til at falde og foranledige en global finansiel panik, er der ved at blive opbygget en konsensus om at der kun er en udvej.

Først en strukturel ændring af den græske gæld, hvor kreditorerne får sig en ordentlig hårklipning, men kompenseres med euroobligationer til halvdelen af værdien af de græske obligationer, garanteret af Den Europæiske Central Bank.

For det andet en enorm Europæisk Stabilitets Hjælpepakke til billioner af euros for at skabe kapital til de ramte banker og opkøbe gælden i Portugal, Italien, Irland og Spanien dersom de private investorer ikke vil købe obligationer.

En sådan løsning afhænger imidlertid af Tyskland, den rigeste nation i Europa og den største bidragyder til ECB.

De hårdtarbejdende tyskere er imidlertid ikke begejstrede for at skulle kautionere for dødslejr nationerne i Club Middelhavet der har langt mere generøse velfærdsstater end deres egen, Polítisk kan det være muligt at ‘narre’ eller tvinge tyskerne ind for at redde eurozonen, hvis kollaps ville medføre en depression og få EU til at falde sammen.

Der er dog endnu en årsag til at den Europæiske Monetære Unioin og EU kan være på vej til kirkegården: Demografien.

Når man ser på 2008 Verdensbefolknings Udsigten fra FN Afdeling for Økonomi og Sociale Forhold, ser man, at den nation der skal ‘bære’ Europa tilbage til solvens er ved at blive ‘gammel’, skrøbelig, ja døende.

I hvert årti i dette århundrede vil Tyskland blive mindre i stand til at opretholde sin dynamik, og da slet ikke til at underholde kontinentet.

Overvej dette: I 2010 var der 82 millioner tyskere. Hele 26% var 60 år eller ældre; 20% var 65 eller ældre, 5% var 80 eller ældre.

Nu hurtigt videre til 2050.

Mellem 2010 og midten af århundrede vil 12 millioner tyskere gå bort. I 2050 vil Tyskland være en nation på 70 millioner, hvis middelalder vil være steget fra i dag 44 til 51. Og den forventede livslængde for alle tyskere vil stige fra dagens 80 til 84 år.

Gennemsnitstyskeren kan nyde hele fire år mere i livet, men han eller hun vil også kræve fire år mere i sociale ydelser og sundhed der skal gives af skattemidlerne. Og de som betaler skat bliver også færre.

I 2050 vil procentdelen af tyskere over 60 være steget fra 26 til næsten 40%. Procentdelen over 65 vil være steget fra 20,5 til 32,5%, og andelen over 80 vil være tredoblet fra de nuværende 5% af befolkningen til 14.

I 2050 vil en ud af tre tyskere være over 65, og en ud af syv vil være 80 eller mere. Det er ganske så mange ‘gamle drenge og piger’ for de arbejdende tyskere, der skal yde dem hjælp og  hvis antal og andel af befolkningen vil blive dramatisk reduceret.

Ydermere vil procentdelen af tyske kvinder i den fødedygtige alder fra 15 -49 år være faldet fra nutidens 45% til 34%, og det vil med garanti medføre en fortsat nedgang i den tyske befolkning i resten af århundredet.

Der er ikke et eneste år mellem 1970 og 2050 hvor Tysklands fødselsrate blot nærmer sig 2,1 barn per kvinde der er tallet for opretholdelsen af indbyggerantallet.  I midten af århundredet vil Tyskland da have været under O væksten i befolkningen i 80 år. Dette er en nation der langsomt er ved at forlade denne verden.

For at Klub Middelhavet kan reddes skal den stadig mindre tyske arbejdsstyrke ‘bære’ en stadig større kohorte af tyske pensionister og ældre, sammen med det øgede antal af pensionerede og ældre i det gældsplagede Syderuopa.

Overvej Grækenland her på fallittens rand.

I 1959 var halvdelen af Grækenlands befolkning 24 eller yngre. I 2050 vil mindre end en fjerdedel af alle grækere være 24 eller yngre.

I dag er en fjerdel af alle grækere 60 eller ældre. Men i 2050 vil det være næsten 38%. Mindre en 4% af grækerne er 80 eller ældre i dag.I 2050 vil det være tredoblet til næsten 11%

Italien, et land med 60 millioner, regner man med mister 3 millioner i 2050. Andelen af Italiens befolkning på 65 eller derover vil gå fra en femtedel i dag til en tredjedel i midten af århundredet.

Italienere over 80 vil fordobles fra 6% i dag til 13% i 2050. Den forventede livslængde vil stige med fire år og komme nær de 86.

I hele Europa har ikke et land en fødselsrate der er tilstrækkelig til at erstatte deres indfødte befolkning.

Andelen af mennesker i den arbejdsduelige alder falder, men andelen af de som har brug for statsbetalte pensioner, velfærdsydelser og sundhedspleje er stigende.

Og det er tyskerne der ledsager Europa ind på plejehjemmene, og pensionistboligerne.

Europa har brug for flere unge arbejdere for at opretholde kontinentets dynamik og kunne indfri alle gode løfter til sit folk.

Syd for Europa synes den eksploderende muslimske befolkning i Maghreb og Mellemøsten klar til at komme for at hjælpe.

"Således går verden til grunde/Ikke med et brag men med en klynken.”  (digt af T.S. Eliot - synopsis-kommentar)
)

Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books. His latest book is "Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?"

Read more: Can a geriatric Germany save Europe? http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=350045#ixzz1ZSXQQoVm

Libyens lagre af uran - hvem går de mon til?

Er Gaddafis Yellowcake på vej til Adolf?

James Lewis

Som Aladdins Genie er Moammar Gaddafi forsvundet i en røgsky der i Libyen, men han har efterladt noget Yellowcake til os alle sammen. Nej nej, ikke noget fedende ost. Det er meget mere end som så.

 

Det befinder sig i den enorme libyske ørken, hvor der er magasiner fyldt med lækkende tønder af uranium, ting man kan lave bomber af. U.K. Telegraph spekulerer over om disse ubevogtede lagre bliver smuglet, tønde for tønde, til Ahmadinejad i Iran -- en mand vi blot vil kalde “Adolf” så denne kan gøre det vanskeligt selv for venstreorienterede at misforstå formålet. Åh jovist, og Gaddafi efterlod anslået 20000 transportbale anti-luftskydtsmissiler. Så drag ikke på krydstogt i Mellemøsten i nærmeste fremtid.

Hvis du tror New York Times, så tror du at Yellowcake ikke er et masseødelæggelsesvåben. (WMD). Men hvis nogle af de AK-47-plaffende “befriere” i Libyen losser disse lækkende tønder på et fly og flyver det over Manhattan og peger mod Times Square, så sætter de gang i 3. Verdenskrig.

Selv the Times må så endelig modstræbende bemærke dette.

Jo, et fly fyldt med Yellowcake er helt sikkert en ‘beskidt bombe,’ en lavteknologisk radioaktiv bombe, ikke af kernereaktionstypen. Men 9/11 drabsmændende var ikke kræsne. Tænk på hvad bin Laden kunne have gjort med et sådan lager i Libyen.

The Hudson Institute har netop bemærket at Saudierne underviser i nøjagtig den samme hadpropaganda som de undervistebørnene i før 9/11.01. Hvis the Times glemte at fortælle dig det så var de 19 jihadister den 9/11 alle fyldt op i deres hoveder med Saudisk hadpropaganda hvilket så også var derfor de handlede som de gjorde. Tilsyneladende er der ingen der gør noget ved Saudisk dræberpropaganda under under den uskyldige titel “undervisning i Fredens Religion,.”

Og for Saudierne er kun det bedste godt nok så de genoplivede de identiske Nazi og Zar-Russiske varieteter med drabshad der jo har fungeret så fint førhen. Hvis du ikke kender til the MEMRI hjemmesiden der oversætter dem mægtige Missisipiflod af had der flyder fra arabiske, urdu og persiske kilder så kig forbi siden. Måske nogen vil fortælle Borgmester Bloomberg om den.

Men nu har Saudierne betalt for endnu flere moskeer og imamer rundt om i verden, herunder nær Ground Zero, hvor de vil blive ved med at undervise i hadet hver eneste dag.

Der er hjernevaskede unger et eller andet sted der med stor glæde vil flyve et fly ind til det libyske lager. De fremherskende vinde vil lade en radioaktiv sky strømme fra Libyen til Italien, Egypten, Marokko, Middelhavet.......

De førende medier ødelagde George W. Bush fordi han mente der var en rimelig god chance for WMD i Saddams Irak. Det gjorde CIA faktisk også, sammen med KGB, Israels Mossad, Storbritanniens MI5, Pakistans ISI og hver franskmand i verden der ikke var en tåbe. Kynisk, javist. Dum, nej.

Saddam Hussein ejede tilfældigvis også et stort lager fyldt med Yellowcake Uranium i direkte modstrid med løgnene fra FN’s IAEA og europæerne. Hele den fabrikerede hadkampagne af Pigespionen Valerie Plame mod Bush’ Hvide Hus var baseret på et enkelt besøg af Valerie’s ægtemand i Niger, hvor Yellowcake minen var. Val’s mand kom tilbage med stensikre forsikringer om at Niger aldrig, aldrig ville sælge skidtet til Saddam. Han fik endog et brev som bevis på det. Ingen Yellowcake til Saddam!

Bush administrationen blev drevet af voksne der sikrede sig at sandheden om Saddams lager ikke blev lækket før det skidt var sikkert i Canada for ombearbejdning. Vi har nu Larry Summers ord for det i the Washington Post, at Obama ikke kan lide at have voksne personer rundt om sig, derfor kan verden ikke finde ud af Gaddafis Yellowcake selvom det stadig befinder sig der i ørkenen og venter på højstbydende. Desperadoerne i våbenbesiddelse kunne ligeså godt annoncere for deres varer rundt om i verden, ikke sandt Washington Post.

Det Hvide Hus har tilsyneladende ikke skænket det en tanke. Det er jo ikke WMD, ikke sandt? Hvad ved dette Hvide Hus egentlig? De mener jo stadig af den globale opvarmning vil være en god forretning. De har stadig store forhåbninger om Solyndra (der netop er gået konkurs). Michelle mener stadig at det at skabe ‘Sejrs Haver’ i Amerika endelig vil løse vor epidemiske overforbrug af pommes frites.

Millioner af hjernevaskede amerikanere tror fortsat at Saddam ikke havde noget kernevåbenprogram. At Yellowcake lageret kun var for sjov. Det er Gaddafis jo. Og Iran mener jo slet ikke hvad det har proklameret sådan cirka 11000 gange siden 1979 - om at atombombe de to Sataner. Det er 11000 dage siden Khomeini overtog Iran, og mindst en gang om dagen har de et masseråberi med “Død over Israel, Død over Amerika!” Men tag det blot roligt - det mener jo ikke noget med det.  

Men the Times of London har netop afsløret at Adolf vil have sit første atomvåben han kan elske og ære i løbet af blot seks måneder. Og Obama gør absolut intet ved det, fordi han er mere interesseret i at destabiliser den arabiske verden under den skøre etiket af “Arabisk Forår.” Ja, hvilket forår. Disse mennesker havner i massehysteri over en hypotetisk global opvarmning om cirka 100 år fra nu, og så lukker de øjene for de iranske a-bomber om seks måneder.

Den amerikanske venstrefløj hængte Bush og Cheney i det nærmeste træ med deres falske Valerie Plame historie. Det kan ikke undre, at venstrefløjen snerrer af den almindelige amerikaner. Vi er så nemme at lyve overfor. Obama fortæller en anderledes løgn hver eneste dag med et åbent ansigt, og millioner af amerikanske venstreorienterede kan stadig ikke se bag bedraget når han træder frem på TV. Den ‘klogeste’ mand i Amerika.

Hvor mange uranium atomer skal der til for at skabe et masseødelæggelsesvåben? Svaret afhænger af hvem der sidder i Det Hvide Hus. Hvis the New York Times kan benytte en løgn til at ødelægge George W. Bush så havde Saddam ingen WMD, og Bush bare elskede at se ligene af amerikanske soldater komme hjem til begravelse. Nu da kludehæren den libyske “befrielseshær” har fundet lagrene af unraium i ørkenen, lige klar til at smugle videre til de somaliske pirater eller måske til a-Quida i Yemen, er alt helt i orden. Fordi Obamas er i det Hvide Hus. Og det selvom amerikanske soldater stadig kommer hjem i kister fra Afghanistan, Irak, Yemen, Libyem og Somalia.

Når præsident Sarah Palin og vicepræsident Herman Cain bliver valgt til næste år, vil de korrupte og ondsindede medier være fyldt med skrækhistorier der alle peger fingre ad Palin/Cain. “Fredsbevægelsen” vil helt sikkert blive vakt til live igen. Mor Sheehan vil komme tilbage og klandre os på nationalt TV. Det var trods alt LBJ der opfandt atomsmædehistorien mod Barry Goldwater.

Obama påbegyndte en krig mod Libyen uden at bekymre sig om at informere Kongressen. Havde George Bush gjort det og lovet at være ude af Libyen i løbet af en uge, og så været fast i kviksandet i et år med tønder fyldte med radioaktivitet der lækkede på jorden, da ville du kunne se kæmpeoverskrifter på alle forsider. Dette kaldes “nyheds dommen.” Definitionen af et WMD afhænger af dit behov for at skræmme den amerikanske offentlighed.

Her følger et forbløffende eksempel -- fra WaPo og Bob Woodward ved Bill Gertz fra Washington Times. Det er muligvis sandt, da det blev udgivet for sent til at stoppe Demokraterne.

... en gruppe af (CIA) analytikere fejrede en slags politisk sejr for adskillige år siden ved at udstede en særlig mønt, efter de havde forhindret Præsident Geroge W. Bush og vicepræsident Dick Cheney i at beordre et angreb mod Syriens hemmelige atomfacilitet i ørkenen.

"Ved CIA evalueringen var gruppen af specialister der i månedsvis havde arbejdet med den syriske reaktor tilfredse med at det var lykkedes dem at undgå overreaktionen der var så tydelig med Iraks WMD,” skrev hr. Woodward i The Washington Post.

Derfor udstedte den en mønt i begrænset antal og begrænset cirkulation. Den ene side viste et kort over Syrien med en stjerne ved stedet for den tidligere reaktor. På den anden side af mønten stød “Ingen reaktorkerne/ingen krig.”

De tåber aner ikke at det eneste tidspunkt man kan angribe et atomanlig er når reaktorkernen ikke er varmet op. Vil nogen angribe Irans Bushehr kernekraftanlæg inden det er for sent? Hvad er det for nogle idioter vi har i CIA?

Jeg synes vi skal denne mønt være permant. Det er ikke en Tapperhedens Medalje....det er hlet sikkert ikke en Frihedens Medalje...

Lad os kalde den “Fup og Snydets Medalje” for misinformationen af præsidenten med skatteydernes penge. Disse mennesker benytter deres evner til at misinformere mod os alle.

“En tidligere ledende efterretningsofficer sagde....’Hvis side er de drenge på?’”

Ikke på vor side.

CIA har taget fejl i hver eneste kernekraftforudsigelse siden Stalins første kernevåbenhemmeligheder blev stjålet fra Manhattan Project for 60 år siden. Det er 60 år med hårrejsende fiaskoer, herunder Indien, Pakistan, Nordkoerea og jo, imorgen Iran. De er ligeglade. De kan jo ikke lide at give os dårlige nyheder. Det er på den måde man får en stor karriere i CIA. .

Hvilket efterlader os med en større risiko for at atomart 9/11---- uanset om det er en beskidt bombe eller en eksploderende af slagsen. Vi bruger milliarder af dollars hvert år på de klovne. Vi burde overdrage det til Pentagon og bruge pengene på anti-missil forsvar, for at beskytte os når de igen fejler med at advare os om de nyeste galninge med atomvåben.

Hvis du vil have svar på efterretningsspørgsmål, så kan du lige så godt spille hasard.

http://www.americanthinker.com/2011/09/is_qadaffis_yellowcake_going_to_adolf.html

Iran og latinamerika i samarbejde - ikke kønt.

Brasilien, Argentina spiller op til Iran

Banafsheh Zand-Bonazzi

Offentliggørelsen af et påstået iranske dokument i Perfil, den argentinske avis, har berørt et problem som ingen amerikaner kan ignorere. Dokumentet hævder at regeringerne i Argentina og Iran er nået frem til en aftale om at fastfryse undersøgelsen af 1994 AMIA  (Asociación Mutual Israelita Argentina) bomben der dræbte 85 personer - og at de to lande diskuterede og overvejede handelsaftaler til en anslået værdi af 1,2 milliard dollars.

 

Efter bomben 1994 Buenos Aires mod et jødisk samfund

Argentina’s Udenrigsminister Hector Timerman, der rejste til Israel den 17. april på et to dages besøg undgik emnet, som blev rejst af såvel den israelske Udenrigsminister som journalister. Israels Udenrigsministerium havde overvejet at aflyse Timermans besøg, og ville bede Argentina om klarhed over rapporterne. Timerman mødtes med premierminister Nethanyahu i 45 minutter og i det tidsrum diskuterede de terrorismen, ofrene for angreb, og hvordan man bedst kan bekæmpe denne dødens trussel. Israelske talsmænd havde i samme periode ingen specifikke kommentarer om sagen. 

Relationerne mellem Argentina og Iran blev alvorligt skadet som følge af AMIA bomben. Den skandaløse politiefterforskning der blev udført mens tidligere præsident Carlos Menem var i embedet blev beskrevet af hans efterfølger, Nestor Kirchner, som en "national vanære." 

Yderligere forskning førte til den konklusion af der var håndgribelige bevis på at den iranske ambassade var indblandet, og som den argentinske regering krævede - og Interpol udstedte - en arrestordre på adskillige iranske myndighedspersoner og et højtstående medlem af det libanesisk Hezbollah der sagdes at stå bag plottet. Siden denne arrestordre udstedelse er imidlertid to individer på listen døde eller er blevet dræbt. 

I 2009 blev Menem, søn af syriske indvandrere og den pensionerede dommer Juan Jose Galeano dømt ved en forbundsdomstol for påståede uregelmæssigheder i efterforskningen af AMIA angrebet. Også dømt blev ekspræsidentens bror Munir Menem, tidligere efterretningschef (SIDE) Hugo Anzorreguy, kommissær Jorge "Fino" Palaciso, tidligere næstkommanderende i efterretningsvæsenet Juan Carlos Anchezar og den pensionerede kommissær Carlos Castaneda, der var anklaget for at lægge hindringer i vejen for retfærdigheden.

 

Carlos Menem

Juni 2008 rejste Ali Akbar Hashemi Rafsanjani og Mohsen Rezai, to af de iranske embedsmænd hvis arrestordre Interpol havde, til Saudiarabien for at overvære en muslimsk konference med den saudiske regering som vært. Saudierne gjorde intet forsøg på at tilbageholde eller arrestere under deres besøg i Saudiarabien og de to kunne forlade landet uden noget skete. 

En forbundsdomstol i Argentina udstedte også en international arrestordre på Samuel Salman al-Reda, en colombianer af libanesisk afstamning. Reda havde boet i Buenos Aires indtil dagen før bomben, og forsvandt da. Han menes at leve i Libanon med sin argentinske hustru. Ifølge statsanklager Alberto Nisman, der var chef for efterforskningen var Reda linket mellem Teheran og Hezbollah i bombeplanen. 

Argentinas regering henvendte sig ikke til FN for at nærme sig den iranske regering, skønt de to lande fortsatte med at have diplomatiske- og handelsforbindelser, som dog var noget kølige og tilbageholdende. Det som er sikkert er, at Iran længe har forsøgt at udvikle en tilnærmelsespolitik med Latinamerikanske lande for at forsøge at få støtte mod de internationale sanktioner mod Iran. I de sidste tre år har Ahmadinejad haft adskillige ture til regionen, især Venezuela og Brasilien, og har besøgt flere latinamerikanske præsidenter herunder Bolivias Evo Morales.

 

Ahmadinejad med venner - Lula da Silva -- Evo Morales --- Hugo Chavez

Brasilien, under Lula da Silvas ledelse, støttede Iran, men Irans respektløse holdning overfor Brasiliens ønske om at opnå anerkendelse som mægler i Mellemøsten synes at være blevet et mishag for de brasilianske myndigheder.

Chancen for at tage afstand til Teheran og endnu engang stå på god fod med Washington kom med valget af den nye brasilianske præsident, Dilma Rousseff, der hævder hun tror på mere rigide metoder i forhandlingerne med Teheran: Indtil nu er der imidlertid ikke noget bevis på at det vil lykkes, med baggrund i Rousseff's nylige forstærkede alliance med Kina og Rusland og hendes velvillige deltagelse i BRICS gruppens konference i det sydlige Kina i denne måned (maj 2011). 

Banafsheh Zand-Bonazzi is a New York-based Iranian political analyst and human rights activist.

http://pajamasmedia.com/blog/brazil-argentina-play-nice-with-iran/?singlepage=true

Hunde, folkeslag og civilisation

Hunde, folk og civilisation

Rosslyn Smith

Det er ganske interessant at sammenligne den religiøst sanktionerede misbrug af hunde i den muslimske verden med de seneste tiltag for at fjerne hunde- og kattekød fra deres ellers tidligere så hæderværdige plads i kinesiske og sydkoreanske retter.

Vestens indstilling til hunde og katte kan tilsyneladende også spille en rolle. Et segment af befolkningen i såvel Kina som Sydkorea ser ud til at være særlig opmærksomme på at forsikre resten af verden om, at de er lige så uvillige til at spise hunde og katte som folk i Vesten er villige til at lave middag af et trafikdræbt murmeldyr.

Fra et marked , hvor der sælges hundekød i Kina

Ved et sjældent tilfælde af en succesrig protest forhindrede, sidst i april måned, kinesiske aktivister, at hunde der ellers skulle slagtes nåede deres bestemmelsessted.

En gruppe af dyreaktivister og hundeelskere i Kina har reddet hundrevis af hunde der var på vej til middagsbordene. Sidste fredag blokerede cirka 200 mennesker en lastvogn på en motorvej nær Beijing. Lastbilen medførte 430 hunde der var på vej til den nordøstlige provins Jilin, hvor de skulle slagtes og kødet sælges.

Efter 15 timers ophold gik chafufføren med til at overdrage hundene mod en pris på 17000 dollars. Dyreaktivisten Wang Qin siger de måtte betale for hundede for at redde dem.

[Wang Qin, China Small Animal Protection Association Activist]: "Til sidste meddelte politiet i en højtaler at det vi havde gang i var mod loven. At det som de havde til hensigt at gøre med hundene var lovligt, og hvis vi opholdt dem yderligere ville de tage de nødvendige forholdsregler mod os. Derfor måtte vi forhandle med dem, da de jo ikke brød nogen lov, men det gjorde vi, og til sidst måtte vi købe hundene for at redde dem. Det var eneste udvej.”

En måned senere beskrev en artikel i Washington Post protesten med udtryk som vi i august 2011 ville kalde en pøbelopstand, En meget besynderlig pøbelopstand der var i stand til at skaffe alle kontanterne til at købe hundene.

Nyheden om konfrontationen ramte den kinesiske blogosfære, og sendte flere end 200 dyreaktivister mod motorvejen. Trafikken gik næsten i stå. Dusinvis af politibetjente blev sendt derud. Imidlertid blev der ved med at ankomme dyreaktivister som forstærkning, de medbragte vand, hundemad og endog dyrlæger til den ‘belejring’ der varede 15 timer.

The Post artiklen fortalte også at hændelsen antændte en meget intens debat i Kina mellem elite fra byerne og den hårdarbejdende bondestand.

I debatter på nettet har mange bemræket den symbolske side af konfrontationen: En arbejdende chauffør “bliver tvunget af vejen af en sort Mercedes, hvis chauffør var på vej til et feriehotel med sin veninde.”

Problemet har også sin historiske bagage bemærker Jiang Jinsong, en professor i filosofi ved Tsinghua Universitetet. “Under Kulturrevolutionen blev det at have et kældedyr anset som en kapitalistisk aktivitet. Kun den rige og arrogante havde hunde og gav dem lov til at bide de fattige mennesker,” sagde han. “Således er der dette problem at hvis du behandlede kæledyrene godt, da vil du behandle de som er svagere dårligt.”

Dyrevelfærdsaktivisterne er hurtige til at gå imod den holdning:

...hundeaktivister har forsvaret deres lidenskab som noget absolut nødvendigt. Kina har ingen love mod mishandling af dyr, og ifølge nogle estimater bliver så mange som 10 millioner hunde - nogle løse, andre stjålne kæledyr - solgt til mad hvert år og holdes ofte under rædselsfulde forhold.
 

"Folk siger det er tåbeligt at beskytte dyrene” sagde Wang, aktivisten. “Men det er et spørgsmål om civilisation. Ved at undervise mennesker i dette land så de elsker de små dyr kan vi måske hjælpe dem til at elske deres medmennesker bedre.”

Den kinesiske regering har kæmpet med dette problem i adskillige år. I januar 2010 blev der introduceret et lovforsalg om at forbyde hunde- og kattekød, herunder at man kunne fængsles i op til 15 dage for en overtrædelse. Dette var populært i visse kredse og meget ringe modtaget i andre.  

I juni 2011 ser det ud til at den kinesiske regering, som opfølgning af hændelse i april, har set på sagen igen:

The Guardian rapporterer at der har været følere fra The Chinese Academy of Social Sciences og man har konsulteret med Britain's Royal society for Hindring af Dyremishandling og International Fond for Dyrevelfærd med base i USA.

Det har ikke hæmmet traditionalisterne. For nogle få år siden blev en hundekødsfestival påbegyndt i Yuli, en by med 3,4 millioner i Shaanxi provisnen. Her i juni rapporteres der om, at 15000 hunde blev slagtet til dette års festivaldeltagere.

En lignende festival i Sydkorea kom ikke i stand som planlagt på grund af socialt pres.

The Korea Dog Farmers' Association skulle have et åbent marked i byen Seongham (Syd for Seoul), men efter utallige protester mod denne praksis blev markedet annulleret.

“Dette gør at vort land er til grin internationalt, og får hele verden til fejlagtigt at tro at alle sydkoreanere spiser hunde,” sagde Park So-Youn, chef for Dyrerettighedsorganisationen.

"Hunde er de dyr der følelsesmæssigt er tættest på mennesker. Man kan ikke offentligt fejre det at dræbe og spise dem,” sagde Park.

Hva’behar’ Nuttede dyr der glæder mennesker

Ovennævnte mønster afspejler Vestens holdning til dyrevelfærd. Faktisk blev bloddryppede sportsgrene, hvor dyr blev sat op imod hinanden i kampe på liv og død betragtet som respektabel underholdning i Victoria tiden, hvor de sociale skikke begyndte af ændre sig. En stadig større overklasse begyndte at betragte sådanne praksis som barbariske. Holdningen spredte sig og snart blev love vedtaget i nationer i Vesten der eliminerede de allermest bloddryppende sportsgrene ligesom man indførte regler for en human behandling af alle dyr, herunder de som blev opdrættet til slagtning.

I de seneste år er lovene blevet meres strikse for at identificere og retsforfølge de som begår dyremishandling på grund af de videnskabelige beviser på, at mishandling af dyr ofte er en forløber for voldshandlinger mod mennesker.

Mens resten af verdens civilisation bevæger sig hen mod at institutionalisere en human behandling af dyr da forbliver den muslimske verden forpligtet til at udvise fjendskab mod hunde, med baggrund i de urokkelige skrifter.

Jeg tror at hunden er Guds vidunderlige gave til os: Et socialt dyr med bemærkelsesværdige plastiske gener der tillader os at skabe arter som vi har brug for. Mennesket har avlet hunde fra de bittesmå Chihuahua og op til de 100 kg tunge Mastiffs og Grand Danois. Vi har avlet Greyhounds der kan løse ligeså hurtigt som en gepard, og kan holde den fart over meget længere afstande, mens den engang så vilde Bulldog nu til dags næsten er helt utilbøjelig til at fjerne sig fra sit tæppe. Vi har fået tæmmet nogle arters naturlige instinkt til at dræbe så de kan oplæres til at hente fugle uden at efterlade et tandmærke på dem.

De ældre mere pelsfyldige medlemmer af de småe hyggearter siges at have været ‘udviklet’ såvel som bærbare ‘varmedunke,’ og i håbet om af fluer der stortrivedes i de halm og dyrehårs udstoppede møbler ville finde hundene mere egnede som værter..

På grund af disse plastiske gener hjælper hunde ikke alene jægere og livvagter og passer vort kvæg, familier og krigere, men de giver også de handicappede et langt bedre liv, hjælper de traumatiserede og giver håb til de nedtrykte.

Faktisk er der så megen forskning der viser, at det at eje en hund kan sænke blodtrykket, udjævne social isolation, og opmuntre ejeren til at få mere motion og dermed hjælpe med til et bedre, sundere og længere liv.

En sådan enestående gave har brug fra at blive respekteret  fremfor at blive stigmatiseret og udnyttet.

http://www.americanthinker.com/2011/08/pets_people_and_civilization.html