Frihedstanker
Jeg skriver dette lige efter jeg har set den tyske film "Das Leben der Anderen", der vandt en Oscar for bedste udenlandske film. Den beskriver de aktiviteter som STASI, det østtyske hemmelige politi benyttede i deres søgen efter og overvågning af hundredetusindvis af østtyskere, der mente man, udgjorde en "risiko" eller "trussel" mod Staten eller "fællesskabet."
Denne film mindede mig om, hvor velsignet vi, hvor priviligerede vi er, at vi lever i frihed. Hvor let er det ikke at glemme at friheden ikke er normen, det er snarere undtagelsen. Vor fredelige overdragelse af magten fra det ene parti til det andet hver 4. år uden vold eller blodsudgydelse er bemærkelsesværdigt set i lyset af menneskehedens historie. Selvom vi her i Vesten så langt fra er fuldkomne da er vi dog en undtagelse fra den verden der kontrolleres af staten, af undertrykkelse, af "planlægning" i almenvellets interesse. Overvej for eksempel, hvordan Rusland er sunket tilbage mod tyranniet og "statskontrol".
Fra 'De Andres Liv' Hvordan kan det være, at sådanne handlinger i "almenvellets interesse" så ofte fører til tyranni og undertrykkelse af det enkelte individ? Jeg tror til en vis grad at Karl Marx og måske endog Lenin gjorde, hvad de kunne ud fra den overbevisning, at de handlede i "folket" eller "proletariatets" interesse. Det var de ubøjelige få, der holdt fast ved "individualismens" grundtanke der forhindrede at socialismen bredte sig overalt på kloden.
Hvordan kan det være, at individualisme medfører frihed mens kollektivisme altid medfører tyranni og autoritarisme? En grund er at alt kan retfærdiggøres i "almenvellets" gode navn. Rettigheder kan nedtrampes, liv kan udslettes og man ser bort fra den enkeltes værdighed. Når indvidets rettigheder sættes over Statens eller kollektivets, og endog flertallets, da kan rettighederne, livet og værdigheden hos individet ikke blot forkastes overlagt. Derfor må standhaftighed fastholdes for at vogte mod flertalstyranniet.
Krigen mod terror bringer virkeligt frihedsrettighederne i fare under dække af "sikkerheden", det fælles gode og statsansvaret. Newt Gingrich har advaret om, at Amerika ville forkaste friheden hurtigere end man kan forestille sig i tilfælde af, at en by blev ramt af en beskidt bombe eller gennem atomar terrorisme. Jeg frygter han har så inderligt ret. Individualismen er således kollektivismen langt overlegent over Statens rettigheder og magtbeføjelser til at underlægge individet: Selve essensen i Magna Carta, Menneskerettighederne, og Uafhængighedserklæringen.
Jeg kan kun anbefale "Das Keben der Anderesn" som en påmindelse om, hvor skrøbelig friheden er. Hvor er vi dog en undtagelse. Lad os ikke glemme at frihed ikke er en ufravigelig tilstand i menneskehedens historie. Den må og skal bevares og fastholdes ved om nødvendigt blodsudgydelse, gennem standhaftighed, gennem intellektet og også kunsten. Frihed er ideologiernes triumfator og kan også føre til brug af vold - en tragisk, men meget åbenbar sandhed.
Hvad truer vor frihed nu? Helt sikkert, radikal Islam og Jihad, ikke blot fra terroristerne selv, men også vor egen overreaktion overfor dette i "almenvellets interesse" og sikkerhed.
Statsplanlægning og kontrol i alle sine afskygninger er en forkrympning af vor frihed. Måske er den alvorligste trussel mod frihed i dag statslige tiltag og indblanding for at kontrollere økonomien, handlemåder, og det frie valg i miljøets eller klimaforandringens hellige navn. Jeg vil benytter ikke de ord overfladisk eller tilfældigt. Overvej kun det antal områder i dit liv hvor 'miljøtiltag' berører dig: Din bil, dit hus - opvarmning af dette, afkøling af det, at bygge det, at isolere det, din vaskemaskine, maden du køber hos købmanden, de elpærer du benytter, dit fladskærmsfjernsyn, når du flyver på ferie og selvfølgelig din pengepung og din skat.
Hvor langt skal vi nå før vi siger til regeringerne, "hertil og ikke længere"? Jeg kan ikke forestille mig befolkningerne i noget Vestlig land samler sig om at sige de ord lige nu og det gør mig ærligt talt bange. Har vi underlagt os "barneplejerstaten" i en sådan grad at autoritarismens indførelse kun er et spørgsmål om tid? Overvej om ikke denne tilpasning og underkastelse mon ikke kun er et spørgsmål om tid. Regeringernes magt bliver ikke indskrænket medmindre de bliver tvunget til det. Det er uhyrer der vil fortsætte med at vokse, udvikle sig og dirigere ethvert område i økonomien, politikken og de sociale sider af vort liv, medmindre enkeltindivider øver et modtryk.
Vi kan øve dette modtryk uden brug af vold, ved stemmeboksen og det skal vi gøre. Hvornår var det nu at vor civilisation sidste gang øvede et modtryk? Skete det under Reagan? Under Thatcher? Det er virkeligt svært at tro eftersom regeringens indflydelse aldrig er ophørt med at vokse lige siden 1980'erne og Reagan og Thatcher "revolutionerne."
Vær opmærksom og kæmp for friheden. Læg pres på regeringen, eller uhyret vil fortsætte med at fortære og dirigere endnu flere sider af vort liv og ligeledes de andres.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.784/pub_detail.asp
Denne film mindede mig om, hvor velsignet vi, hvor priviligerede vi er, at vi lever i frihed. Hvor let er det ikke at glemme at friheden ikke er normen, det er snarere undtagelsen. Vor fredelige overdragelse af magten fra det ene parti til det andet hver 4. år uden vold eller blodsudgydelse er bemærkelsesværdigt set i lyset af menneskehedens historie. Selvom vi her i Vesten så langt fra er fuldkomne da er vi dog en undtagelse fra den verden der kontrolleres af staten, af undertrykkelse, af "planlægning" i almenvellets interesse. Overvej for eksempel, hvordan Rusland er sunket tilbage mod tyranniet og "statskontrol".
Fra 'De Andres Liv'
Hvordan kan det være, at individualisme medfører frihed mens kollektivisme altid medfører tyranni og autoritarisme? En grund er at alt kan retfærdiggøres i "almenvellets" gode navn. Rettigheder kan nedtrampes, liv kan udslettes og man ser bort fra den enkeltes værdighed. Når indvidets rettigheder sættes over Statens eller kollektivets, og endog flertallets, da kan rettighederne, livet og værdigheden hos individet ikke blot forkastes overlagt. Derfor må standhaftighed fastholdes for at vogte mod flertalstyranniet.
Krigen mod terror bringer virkeligt frihedsrettighederne i fare under dække af "sikkerheden", det fælles gode og statsansvaret. Newt Gingrich har advaret om, at Amerika ville forkaste friheden hurtigere end man kan forestille sig i tilfælde af, at en by blev ramt af en beskidt bombe eller gennem atomar terrorisme. Jeg frygter han har så inderligt ret. Individualismen er således kollektivismen langt overlegent over Statens rettigheder og magtbeføjelser til at underlægge individet: Selve essensen i Magna Carta, Menneskerettighederne, og Uafhængighedserklæringen.
Jeg kan kun anbefale "Das Keben der Anderesn" som en påmindelse om, hvor skrøbelig friheden er. Hvor er vi dog en undtagelse. Lad os ikke glemme at frihed ikke er en ufravigelig tilstand i menneskehedens historie. Den må og skal bevares og fastholdes ved om nødvendigt blodsudgydelse, gennem standhaftighed, gennem intellektet og også kunsten. Frihed er ideologiernes triumfator og kan også føre til brug af vold - en tragisk, men meget åbenbar sandhed.
Hvad truer vor frihed nu? Helt sikkert, radikal Islam og Jihad, ikke blot fra terroristerne selv, men også vor egen overreaktion overfor dette i "almenvellets interesse" og sikkerhed.
Statsplanlægning og kontrol i alle sine afskygninger er en forkrympning af vor frihed. Måske er den alvorligste trussel mod frihed i dag statslige tiltag og indblanding for at kontrollere økonomien, handlemåder, og det frie valg i miljøets eller klimaforandringens hellige navn. Jeg vil benytter ikke de ord overfladisk eller tilfældigt. Overvej kun det antal områder i dit liv hvor 'miljøtiltag' berører dig: Din bil, dit hus - opvarmning af dette, afkøling af det, at bygge det, at isolere det, din vaskemaskine, maden du køber hos købmanden, de elpærer du benytter, dit fladskærmsfjernsyn, når du flyver på ferie og selvfølgelig din pengepung og din skat.
Hvor langt skal vi nå før vi siger til regeringerne, "hertil og ikke længere"? Jeg kan ikke forestille mig befolkningerne i noget Vestlig land samler sig om at sige de ord lige nu og det gør mig ærligt talt bange. Har vi underlagt os "barneplejerstaten" i en sådan grad at autoritarismens indførelse kun er et spørgsmål om tid? Overvej om ikke denne tilpasning og underkastelse mon ikke kun er et spørgsmål om tid. Regeringernes magt bliver ikke indskrænket medmindre de bliver tvunget til det. Det er uhyrer der vil fortsætte med at vokse, udvikle sig og dirigere ethvert område i økonomien, politikken og de sociale sider af vort liv, medmindre enkeltindivider øver et modtryk.
Vi kan øve dette modtryk uden brug af vold, ved stemmeboksen og det skal vi gøre. Hvornår var det nu at vor civilisation sidste gang øvede et modtryk? Skete det under Reagan? Under Thatcher? Det er virkeligt svært at tro eftersom regeringens indflydelse aldrig er ophørt med at vokse lige siden 1980'erne og Reagan og Thatcher "revolutionerne."
Vær opmærksom og kæmp for friheden. Læg pres på regeringen, eller uhyret vil fortsætte med at fortære og dirigere endnu flere sider af vort liv og ligeledes de andres.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.784/pub_detail.asp
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Jonathan D. Strong graduated from the Michigan State University College of Law. He is a member of the Florida bar and currently resides in a suburb of Toronto, Ontario. E-mail: strongconservative@gmail.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar