Religion og politik...

Hvorfor eliten frygter Gudstro

Ralph Peters

INTET jeg kan komme i tanke om har så tydeligt vist splittelsen mellem vort selvudnævnte aristokati og så lægfolket som de intellektuelles kampagne for at tilsvine Guvernør Sarah Palin's religiøse tro.

Samtidig med at angrebene og fornærmelserne falder tilbage på den fortørnede elite selv er dobbelhykleriet knyttet til "Sarah America" en skændsel der ikke kan undskyldes med "at sådan er politik."

Helt sikkert skyldes megen af vreden over Palin, at Demokraterne formodede at det "ejede" den eksklusive ret til at nominere kvinder til de ledende stillinger (på trods af Hillary Clintons kandidatur blev knust). Hvor vover Republikanerne at anbefale en kvinde? Hvor vover de at forandre dette valgsårs dagsorden?

Men selve venstrefløjens rædselsscenarie er, at denne lykkeligt gifte kvinde med fem børn, faktisk ser ud som om hun tror på Gud: Hvordan kan nogen dog være så dum?

En sådan kvinde passer ikke ind i Washington (det ville en mand med en lignende tro heller ikke). I DC området (hvor jeg bor), er der masser af regeringstilknyttede mænd og kvinder, der regelmæssigt deltager i gudstjenester i en kirke eller synagoge. Men når de kommer der er det med værdighed og for at vise sig frem. At vise sin tro mere lidenskabeligt betragtes som værende skamfuldt.

Washington er bange for tro - selv inkarnerede troende fra Bibelbæltet er blevet formet af de verdslige uddannelser og verdslige værdinormer. Mennesket er bange for det, det ikke kan forstå og vor selvsikre herskende klasse kan bare ikke forstå magten og æren, skønheden og ekstasen, ærefrygten og engagementet der opleves og ses hos de der tror på en guddommelig magt. For at citere den nu afdøde Leona Helmsley, "Troen er kun for de umælende."

Troende bliver latterliggjort. Senator Barack Obama's bemærkninger bag lukkede døre i San Francisco om at dem med blåt arbejdstøj klynger sig til Gud og våben viser til fuldkommenhed venstrefløjens syn på verden, hvor man sætter lighedshedstegn mellem de 'to onder' tro og skydevåben og stiller dem op mod det oplyste samfund.

Så dukker Palin op, til det etableredes store fortrydelse - en elgjagende kristen med en arbejdende ægtemand, lige præcis den slags som Obama havde hånet. Mediernes fortsatte angreb på hende siden nomineringen har været noget af det mest uretfærdige jeg har set længe.

Lad mig skære det ud i pap: Jeg er uenig med Palin på en række områder. Men jeg tror på en retfærdig behandling af alle. Og jeg tror på religionsfrihed for alle, der ikke forsøger at påtvinge andre deres tro. En af de mange ærefulde ting ved vort land er, at mænd og kvinder er frie, så de kan søge Gud som de ønsker - eller vælge ikke at gøre det.

Men jeg kan ganske enkelt ikke snuppe den hovne fordømmelse af de som formoder, at det at være troende kun er for tåber. I min verden er tro noget magtfuldt - og glædesbringende. Jeg har slægtninge, hvis tro er fast forankret i fællesskabet i gudstjenesten og ved i fællesskabet at vise sin glæde og fejre forsoningen. Washington og professorerne og medierne kan ikke forstå sådanne troende, de foragter dem.

Jeg har i den senere tid set, og jeg blev virkelig dårlig over det, hvordan CBS har forsøgt det bedste de har lært, at gøre Palin's religiøse overbevisninger til noget farligt. Hun voksede op i en Pinsemenighed - hvis medlemmer, som en selvtilfreds reporter fortalte os, ofte taler i tunger. Skønt rapporten påviste, at der ikke var noget "bevis" på, at Palin selv havde gjort det så var antydningen og formodningen, at Sarah 'Barrucada' jo måtte være uegnet og for skør til jobbet.

Så oplyste CNN os om, at en præst fra Alaska har sagt at hans stat ville være et tilflugtssted i "endens tid." Antydningen var, at Palin også delte denne opfattelse.

Beskyldningerne har virkelig hobet sig op, uretfærdige og u-amerikanske. Den underforståede tone var, at aktiv religøs tro må diskvalificere en kandidat. Nuvel, til trods for al den larmende glædesstøj i visse kirker i Alaska, jeg vil vædde på, med livet som indsats, at ingen af de præster, der har prædiket for Palin i årenes løb nogensinde har råbt "Må Gud forbande Amerika!" eller beskyldt USA for at være skyld i verdens fortrædeligheder eller anklaget vor regering for at have skabt AIDS for at dræbe sorte amerikanere.

Ingen af de hykleriske, hadfyldte udfald fra præsten Jeremiah Wright er blevet taget op for at skabe balance i den tilsmudsning der hober sig op mod Palin's religiøsitet og baggrund. Selvfølgelig passer Wright's anti-amerikanske tirader Demokraternes venstreorinterede verdenssyn - så man lader Obams slippe, fordi han siger at han i løbet af 20 år aldrig har hørt noget hadefyldt i Wright's kirke.

Læg hertil at Demokraterne tror at sorte skal hoppe rundt og råbe i kirken - mens hvide der gør det er småtossede. (nu ingen generaliseringer vel)

Jeg kan ikke få øje på nogen ekstremisme i Palin's tro, jeg kan genfinde Guds kærlighed der sejrer. Mediernes hykleri mod hende siger meget mere om den politiske dagsorden og journalisternes snobberi end det gør om Senator John McCain's støtte, og vicepræsident.

I de senere år har en række af bedrevidende sammenlignet vort land med det gamle Rom. De fleste af deres konklusioner er tåbelige. Men vor herskende elite deler de patriciske Romeres foragt for lægfolkets tro.

http://www.frontpagemag.com/Articles/authors.aspx?GUID=ada9ad96-81d0-4f11-8de2-4e2ee39b48d4

Ralph Peters' latest book is "Looking for Trouble: Adventures in a Broken World."