lørdag den 10. oktober 2015

Du vinder kun hvis du spiller og så dog

Du vinder kun hvis du spiller med

Overskriften er slogan for en masse lotterier. Der er en vis sandhed i den, sådan set ikke særlig interessant, men udmærket til reklame. Man vil nok få særdeles svært ved at finde en person der mener vedkommende kan vinde uden at købe en lodseddel. Chancen vil være nær 0 - altså næsten lige så sandsynligt som at vinde lotteriet.

Men som enhver lotterisvinder vil sige til dig, der er altså forskel på “tæt på 0” og så “0.”

Personen på billedet hedder Helene de Gier. Hun er fra Holland og hun vandt ikke i lotteriet, og det selvom hun havde købt en seddel. Vi ved det - og hun ved det - fordi hendes naboer vandt. Ikke blot naboen lige ved siden af, men 7 forskellige hjem i nærheden.

Det var ikke et utroligt lykketræf - ikke mere end at det at vinde i lotteriet er svineheld - men snarere en sideeffekt af, hvordan dette specielle lotteri er indrettet.

Holland har noget der kaldes “National Postcode Lottery,” der, som de fleste lotterier er oprettet af regeringen for at skaffe penge til forskellige velgørenhedsformål. Men det som gør dette lotteri helt specielt er, at vindernumrene er baseret på hvor du allerede bor, og der trækkes et postnummer, og de som har dette nummer deler så gevinsten. Der er kun en hage ved det: Du skal købe en lodseddel. For 10 år siden kostede den 8,50 euro - og man vinder ikke hvis man ikke spiller.

Den 1. januar 2006 blev fru de Giers postnummer udtrukket som vinder, hvilket ville have været dejligt for hende, hvis hun havde købt en seddel, men desværre det havde hun ikke. Syv af hendes naboer havde imidlertid, og hver af dem vandt 14 millioner euro, hvilket -forståeligt nok - hvilket var brandærgerligt for fru de Gier. Hun var vred som enhver anden ville være. Hun var dog mere end almindelig vred som fortalt af Spiegel Online:

Hun siger hun blev som besat af lotteriet, og hver gang hun skulle nævne sin adresse blev hun konfronteret med sit tab. Ydermere genfortalte hun i et TV-interview, hvordan hun blev bange hver gang lotteriet blev nævnt og udtrukket, “det føles som en løkke om min hals.” Og hun sagde, at dette lotteri ikke var et almindeligt chancelotteri. “I andre lotterier, ved du helt sikkert, at hvis du har deltaget så har du måske vundet,” påpegede hun.

Da hun ikke kunne klare det længere besluttede hun at vinde i ‘lotteriet.’ Da det nærmest er håbløst besluttede hun ganske enkelt at anlægge en sag, hvilket igen er nærmest håbløst, men hun mente hun havde gode chancer.

Hendes søgsmål bestod af tre punkter, som berettet af bloggen Lowering the Bar. For det første argumenterede hun for, at lotteriet i sig selv var en krænkelse af privatlivet, “hendes postnummer blev udvalgt, og hun kunne ikke undslå.” For det andet hævdede hun at lotteriets reklamer var det samme som “følelsesmæssig afpresning” - reklamerne “betoner den ærgrelse man vil føle hvis ens nabo vinder, men man ikke selv gør, fordi man ikke deltog med en lodseddel” (det vidste hun jo alt for godt.) Og endelig, klagede hun over, at hendes rige naboer virkelig solede sig i deres succes - en havde den frækhed at købe en Porsche og parkere den udenfor sit hus - og dermed give hende følelsesmæssig ubehag. Af de grunde burde domstolen beordre regeringen til også at give hende en gevinst.
Domstolen var ikke overbevist. Men i det mindste spillede hun denne gang.





Bonus Fakta: I januar 1997, søgte en kvinde fra Los Angeles, Denise Rossi skilsmisse fra sin mand gennem 25 år. Thomas Rossi var mildt sagt meget overrasket, men han fandt snart ud af, hvorfor hans hustru gennem så mange år ikke længere ønskede at være gift med ham. Blot to uger tidligere vandt Denise 1,3 million dollars i statslotteriet. Hun skjulte gevinsten under skilsmisseforhandlingerne, idet hun håbede at kunne beholde hele gevinsten - altså ikke dele. Uheldigvis for hende, som Los Angeles Times fortalte, mislykkedes hendes plan. Familiedomstolen afgjorde, at fordi hun forsøgte at skjule vinderbeløbet, havde hun krænket statens love der kræver at par der ligger i skilsmisse åbenbarer alle værdier. Som straf gav dommeren hele gevinsten - 1,3 million dollars til hendes mand, Thomas.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails