Mormoner versus muslimer - hvilken forskel når de kritiseres

Mormoner versus muslimer, hvilken forskel

Lloyd Billingsley

The Book of Mormon, en prisvindende musical af skaberne bag “South Park” har haft premiere i Salt Lake City. Som ABC news udtrykker det, “Den bidende satiriske musical der forhåner mormonerne har fået en begejstret modtagelse her tirsdag da den første opførelse nogensinde i hjertet af ‘Mormonland’ kunne melde udsolgt i de to uger den opføres i et teater i Salt Lake City.” Således også i New York og Las Angeles, hvor den har  været en kæmpesucces - modsat det nogle forudså.  

“Trods vittigheder og indslagene der skaber en karikatur af mormoners læresætninger,” forklarer ABC news, “var der slet ingen protester uden for teatret og ingen der i massedemonstration forlod forestillingen på åbningsaftenen. Plakaten havde tre annoncer fra Mormon Kirken, herunder et billede af en smilende mand der sagde - “Nu har du set stykket - læs nu bogen.”

Under opførelserne i Los Angeles kom Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige med en udtalelse: “Produktionen forsøger meget vel at underholde publikum for en aften, men Mormons Bog er en samling skrifter der vil forandre menneskers liv for evigt, ved at føre dem nærmere Kristus.”

Det er meget, meget klart at mormonerne, som har 6 millioner medlemmer i Amerika, herunder 2012 præsidentkandidaten Mitt Romney helt sikkert kan klare at der laves vittigheder om dem. Dette er i meget stærk kontrast til muslimer og Islam, som ifiølge nogle er den hastigst voksende religion i Amerika. Når det drejer sig om satire over deres religion, svarer muslimer på temmelig anderledes vis. Overvej for eksempel hvad der hændte i januar ved kontorerne hos det franske satiremagasin Charlie Hebdo, er udgav karikaturer af Muhammad.

Som BBC bemærkede, stod to maskerede mænd ud af en bil bevæbnet med Kalashnikov rifler og nærmede sig kontorerne. De skød og dræbte Frederic Boissean, livvagten Frank Brinsolaro, redaktør Stephanie Charbonnier og fire andre tegnere, samt tre medlemmer af redaktionspanelet og en gæst. Vidner sagde de hørte drabsmændende råbe “Vi har hævnet profeten Muhammad” og Gud er Stor” på arabisk samtidig med de nævnte navnene på journalisterne. De to muslimer slog også en fransk politibetjent ihjel. “En af angriberne gik derpå over til den sårede betjent på fortovet og skød ham på klods hold.”

Dette blodbad skyldtes nogle få tegninger, men film om Islam giver samme svar. I 2004 fortalte New York Times at “Theo van Gogh, hollandsk filmmand og skribent der netop havde lavet en kritisk TV-film om Islam, blev dolket ihjel på en gade i Amsterdam.” Drabsmanden, en muslim efterlod en seddel med tekster fra Koranen.  

I sin roman fra 1983 The Marrakesh One-Two, lagde Richard Grenier mærke til vanskelighederne ved at lave en film om Muhammad, der åbenbart er for hellig til at blive vist eller blot omtalt. Greniers forlæg var The Message (1977) af Moustapha Akkad, med stjernen Anthony Quinn og undertitlen The Story of Islam. Akkad, en syrer der havde arbejdet sammen med Sam Peckinpah, foreslog at skildre Muhammad med en skygge. Ortodokse muslimer forkastede filmen og Nation of Islam tog gidsler. I 2005 i Jordan krævede en terrorbombe Moustapha Akkads liv.

Filmproducenter var ikke ivrige efter at købe filmrettighederne til Salman Rushdies roman The Satanic Verses, der fik en afatwa mod sig udstedt af Iran’s Ayatollah Khomeini. Det lykkedes Rushdie at undslippe dødsdommen, men som Vanity Fair erindrede, “bomber eksploderede i boghandler i U.S. og U.K.; bogens japanske oversætter blev skudt og dræbt, dens italienske oversætter blev dolket, dens tyrkiske oversætter blev angrebet, dens norske udgiver blev skudt og to gejstlige i Saudi Arabien ig Tunesien der sagde fra overfor fatwaen blev skudt og dræbt.” Samlet døde der flere end 60 personer  denne kontrovers.”

Til rockoperaen Jesus Christ Superstar, af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice, der også blev en film, er der ikke nogen islamisk ditto. Heller ikke til Mel Brooks History of the World, hvor det lykkes Moses at komme med 15 bud. Charlton Heston der spillede Moses i De Ti Bud, sagde han havde hørt alle vittigheder om Moses. Som David Steinberg udtrykker det, så opfordrer Gud Moses til at tage skoene af og komme nærmere. Moses brænder fødderne og Gud råber med skadefryd, “Ha, ha, den tredje i dag!”

Tegneserie, romanforfattere, filmskabere og dramatikere kan satirisere over judaismen og Kristendommen i snart sagt alle varianter, og samtidig være helt sikker på der intet sker med dem, og med en stor økonomisk gevinst.

Som historien viser så ender de der prøver det samme med Islam at dø. Så selvom The Book of Mormon går for udsolgte huse i Salt Lake City, så vil en komedie musical om Islam næppe på premiere nogensinde.

Vi burde da alle lægge mærke til den slående kontrast, ikke sandt?

Lloyd Billingsley is the author of Exceptional Depravity, a new crime book, and Hollywood Party: Stalinist Adventures in the American Movie Industry. He has written for City Journal California, Los Angeles Times, Wall Street Journal and many other publications.