onsdag den 27. januar 2021

Hvem dræbte Dag Hammarskjöld?

Hvem dræbte Dag Hammarskjöld?

I historiens mudrede strøm af flod og ebbe findes uforklarlige mystiske dødsfald, nogle af dem er stadig uopklarede. De mere besynderlige af disse dødsfald, der har fundet sted i forskellige lande og historiske perioder er ret velkendte, og blevet emnet for surrealistiske spekulationer og fiktioner.
Jimmy Hoffa, chef for the International Brotherhood of Teamsters forsvandt den 30. juli 1975, intet spor efter ham, undtagen i Martin Scorsese filmen The Irishman.  Arvinger til den britiske trone, 9 og 13 år gamle, blev sendt til, og formodentlig myrdet, af Richard III i the Tower of London i 1483.  Den svenske premierminister Olaf Palme blev myrdet på åben gade i Stockholm i 1986. Hollywood skuespillerinden Natalie Wood blev myrdet, eller druknede muligvis, ved et uheld i november 1981. I Sovjetunionen blev Sergei Kirov, chef for Leningrad Kommunist Partiet og rival til Stalin myrdet den 1. december 1934 i Smolny Institutet i St. Petersburg, sandsynligvis efter instruks af Stalin. Den nok mest omtalte seriemorder til alle tider er Jack the Ripper, aktiv i Østlondon i 1880’erne, og stadig en levende legende.  
Hvem der har ansvaret for disse dødsfald synes være rimelig sikker, men kan dog stadig diskuteres. Mordet på JFK den 22. november 1963 i Dallas, mordet på hustruen til O. J. Simpson. Den 5. december 1791 døde Wolfgang Amadeus Mozart af sygdom eller forgiftning? Bortførelsen og mordet på Charles Lindbergs søn den 12. maj 1932, som blev temaet for Agatha Christies skuespil Murder on the Orient Express. Malcolm X, afrikansk-amerikansk nationalist der formodentlig blev myrdet af rivaliserende Black Muslims i New York den 21. februar 1965. Den seksårige Jon Benet Ramsay der blev fundet myrdet i sit hjem 1. december 1996.
Prominente personer er blandt de, hvis død forbliver et mysterium. Ved et pudsigt sammenfald omfatter det to tapre internationalt berømte svenske diplomater, hvis død stadig er et ikke løst mysterium nu her mange år efter deres død.
Raoul Wallenberg er en hædret person et “Righteous” individ der var svensk særudsending til Budapest mellem juli og december 1944. I løbet af den periode reddede hans indsats mindst 15000-20000 jøder i Ungarn fra at blive deporteret og udslettet i Nazi udryddelseslejre. Den 17. januar 1945 blev Wallenberg tilbageholdt af SMERSH, en afdeling af Sovjets efterretningsvæsen med anklager om at være spion og han forsvandt. Officielt fortaltes det han døde i juli 1947 som fange hos KGB i Moskva i Lubyanka fængslet. Der er imidlertid rapporter der hævder at have set ham på et senere tidspunkt, andre igen at han blev likvideret i fængslet. Sovjet lederen Nikita Khrushchev blev tilstrækkeligt interesseret i sagen og fik en ledende KGB embedsmand Ivan Serov til at efterforske sagen og finde ud af, hvem der beordrede Wallenbergs død. Hændelsen blev gjort kompliceret med ikke bekræftede formodninger om Wallenbergs kontakter med britisk efterretningsvæsen og hans brug af the OSS for at hjælpe jøder og andre til at undslippe nazisterne forbliver uløst.
Det er åbenbart, at uanset hvorledes Wallenberg døde eller blev slået ihjel så var ledere eller agenter for Sovjetunionen involveret. Mere usikkert er imidlertid om Sovjetunionen var ansvarlig for Dag Hammarskjold død som 56 årig. Da Hammerskjold var 47 blev han valgt som Generalsekretær for the United Nations med 57 stemmer for 1 imod den 7. april 1963, og han blev genvalgt enstemmigt i 1957. Præsident John F. Kennedy kaldte ham “den største statsmand i vort århundrede.” Han blev posthumt belønnet med Nobel Fredsprisen i 1961, blot en af fire personer der posthumt er blevet belønnet af Nobel Komiteen.
Hammerskjold blev dræbt sammen med 15 andre i et styrt med et DC-6 fly den 18. september 1961 da flyet nærmede sig Ndola, Northern Rhodesia (nu Zambia) under krisen i Congo. En af passagererne, amerikaneren Harold Julien sagde lige før han døde, at der havde været en eksplosion i flyet før det styrtede. Imidlertid er årsagen stadig omdiskuteret.  
Igennem lang tid havde Hammarskjold været optaget af konflikter og trusler i Mellemøsten, især mellem Israel og de arabiske stater. Han havde tilsluttet sig Canadas premierminster Lester Pearson i en resolution for en løsning af the Suez Canal krisen i 1956 ved at organisere UN Emergency Force for at løse krisen. Han spillede også en rolle i krisen i 1958 i Libanon og Jordan. Han var ansvarlig for en fredsmission i september 1961 til Moise Tshombe, præsident for Katanga, der havde erklæret sig en uafhængig stat.
Hammarskjolds store udfordring og dilemma var den aktivitet fremmede mineselskaber stod for, de var imod fuld uafhængighed af Congo fra belgisk styre. Belgiske officerer ledte congolesiske tropper efter den officielle uafhængighed i 1960. Disse tropper gjorde mytteri, støttede Moishe Tsombe da han erklærede den mineralrige Katanka provins uafhængig. FN nægtede at assistere Patrice Lumumba Congos første premierminister. Han appellerede til Sovjetunionen der så sendte tropper som hjælp til regeringen. FNs Sikkerhedsråd beordrede med Resolution 43 de belgiske tropper til at trække sig ud, og indsatte FN fredsstyrker i Katanga for at hindre borgerkrig.
Lumumba blev derpå fanget, sendt til Katanga og henrettet af belgiske lejesoldater. Kort derefter tog Tshombe over som premierminister.
FN sikkerhedsråds resolution 161 opfordrede til tilbagetrækning af alle udenlandske rådgivere og bemyndigede FN til at kunne bruge alle nødvendige midler til at hindre borgerkrig, herunder tropper til at beskytte Congos regering. Det var imidlertid ganske åbenbart at FN tropperne ikke var nok til at kontrollere situationen. Derfor drog Hammarskjold til Northern Rhodesia for at forsøge at få en våbenhvile i stand med Katankas præsident Tshombe.
Så hvem slog Hammarskjold ihjel og hvorfor? Mange alternativer er fremkommet, og kunne være falske nyheder og misinformation. I 1962 konkluderede en kommission fra Rhodesia der havde undersøgt sagen at en pilotfejl var årsagen, fejlbedømmelse af højden på skovens træer. En opfølgende FN undersøgelse fandt ikke klokkeklare beviser for om Hammarskjold døde som følge af en ulykke eller bevidst beskidt spil. Andre mente at flyet blev skudt ned af en person lejet af CIA, eller af U.S. tropper eller af fremmede agenter eller af mineselskaberne hvis interesser støttede Katankas løsrivelse, eller af en lejesoldat fra Sydafrika ved navn Swanepoel. En dokumentar fra 2019 lader formode at Hammarskjold blev slået ihjel af en belgisk pilot.
Den 27. december 2019 godkendte the UN General Assembly en resolution om yderligere undersøgelse af Hammarskjolds død. En dommer fra Tanzania, Mohammed Othman, blev udpeget af the UN i 2017 og fortalte, dog uden at nå en endelig konklusion, at det forekom muligt at et angreb eller trussel udefra kunne være årsag til at flyet styrtede ved et øjebliks uopmærksomhed fra piloternes side. Han anklagede Sydafrika, the U.S. og the UK for med vilje at tilbageholde information om ulykken. Han opmuntrede disse stater til at frigive dem. Dommer Othman er blevet genudnævnt, og et større antal stater ønsker at fortsætte efterforskningen.
Man håber at Othman vil finde ud af om præsident Harry Truman havde ret den 19. september 1961 da han sagde. “Hammarskjold var på nippet til at få gjort noget da de slog ham ihjel. Bemærk at jeg sagde ‘da de slog ham ihjel.’”

Uanset hvad Othman finder ud af - så var Hammarskjold en dødens martyr.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails