På højre side er der mindre mursten, de udgør den ældste del af muren. Mod venstre er stenene noget større. Men det er ikke en doven murers skyld. Det er en effekt af Den Amerikanske Revolution.
I 1775, brød krig ud i the Americas. Kolonisterne ønskede at være fri for briternes styre. Parlamentet og Kronen var ikke tilfreds med det. Så man indsatte flåden, soldater og våben. At udkæmpe en krig et ocean borte er ikke billigt, så Parlamentet søgte metoder til at øge skatterne. og i dette tilfælde, hvor man pålagde en skat på mursten var det teglværkerne der stod for opkrævningen, hvilket vel var ganske naturligt. Men der opstod et problem. Skatten var ikke udregnet efter vægt på murstenen. Den var udregnet per styk.
Da der ikke var krav om sten af en bestemt størrelse - udover det praktiske, og fysiske for mureren - så blev nogle teglværker meget kreative. Mest kendt var Joseph Wilkes der påbegyndte en ny type mursten kaldet "Wilkes' Gobs" (eller undertiden, "Wilkes' Jumbs") -- dobbelt så store mursten som hidtil, og som derfor beskatningsmæssigt var halvt så dyre som den gamle størrelse.
Man så bort fra det æstetiske, mange håndværkere gik ind for den noget billigere, men større sten. Ubndertiden så det tosset ud -- her er endnu et groft eksempel -- men helt klart blev der sparet en del penge. Og fidusen fortsatte meget længere end man skulle tro. Først i 1801 indført Parlamentet en bestemt størrelse på mursten, men nu var størrelsen på markedet og blev der. I 1859 blev loven endelig ophævet - men da havde Den Amerikanske Revolution været forbi for over 50 år siden.
Bonus fakta: Hvis en britisk indbygger ønskede tapet på tidspunktet for skat på mursten, så havde også tapet en særskat. I 1712, indførte Kronen en brugsskat på “mønstret, trykt eller malet tapet,” som der fortælles på Wikipedia. Det var en skat på luksus og beregnet på at ramme de velstående, men de velstående fandt på en anden måede at omgå skatte. I stedet for at købe færdig tapet, købte de almindeligt tapet og ansatte kunstnere til at male, tegne på det opsatte tapet.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar