Hundeøjne - hvorfor vi charmeres af dem?

 Hundeøjne - hvorfor vi elsker dem? 

Her et billede fra en hundeejer af hans lille gravhund ved navn Billie lagt på Flickr.Billedet fik overskriften “hundehvalpeøjne” nok for at vise at Billies øjne gør hende så uimodståelig kær. Så selvom du ikke er hundeelsker så må du dog værdsætte den megen nuttethed  hos denne hvalp. 

Men desværre det er et trick. Og læg ikke skylden på hunden, men på evolutionen.

De fleste vil nok være med på at ulve sådan set ikke er gode som kæledyr. De er flokdyr der jager byttet, de kan nedlægge dyr der er meget større end dem selv. De har tendens til at ville dominere andre dyr af hundearten, der hvor de befinder sig. Det er meget sjældent at ulve angriber coyoter uden at være blevet provokeret (og sådan set ikke æder dem) så er ulve dog kendt for at ‘håndtere’ dem når situationen kræver det. Det behøver vi ikke gå nærmere ind på, men altså ulve er ikke gode kæledyr. Det er vigtigt for som PBS bemærker, så var hunde engang ulve, Canis lupus: Med andre ord, hunde som vi kender dem er domesticerede ulve.”

I løbet af de sidste 100000 år eller deromkring - sådan set et kort tidsrum - har evolutionære forandringer gjort hunde til gode kæledyr. Hunde som PBS fortsætter med at orientere om er “mindre end ulve, og med kortere snuder og mindre tænder,” det vil sige at de yderst sjældent angriber husdyr, kvæg, andre kæledyr eller børn. Men det viser sig at hunde udviklede nogle muskler som deres ulveforfader ikke har: Muskler til ‘betjening’ af øjenomgivelserne..

At lave ‘hundehvalpeøjne’ er ikke så vanskeligt - det kan vi mennesker såmænd godt - det kræver nogle muskler der kan manipoulere vore øjenbryns stilling. Hunde som den på billedet kan helt klart gøre det. Det kan ulve ikke. Se på denne illustration fra the Atlantic og du kan se - hunde har to sæt muskler ved navn RAOL (retractor anguli oculi lateralis) og LOAM (levator anguli oculi medialis), som deres ulvefamilie ikke har. Det er disse muskelsæt der simpelthen vinder vore hjerter, som the Guardian forklarer, "hundehvalpeøjne fås ved at løfte LAOM i de indre øjenkroge, og visse tilfælde ganske dramatisk. Bevægelsen får øjet til at se større ud og ansigtet mere babyagtigt. Mennesker benytter andre muskler til at få samme udtryk når vi er kede af det, hvilket kan forklare, hvorfor det får vækker positive følelser hos betragteren.”

Opsummeret: Hundeansigter har udviklet sig til at vi skal elske dem.

Der er noget helt særligt om ikke unikt ved denne evolutionsmæssige forandring. Som the Atlantic forklarer er dette "det første biologiske bevis videnskabsforskere har fundet om at domesticerede hunde kan have udviklet en særlig evne for bedre at kommunikere med mennesket.”

Eller hunde udviklede ikke disse muskler for at gøre dem til bedre jægere eller flygte fra rovdyr, de udviklede dem så vi synes de er nuttede - og bringer dem med os hjem.

Det er måske ‘lidt langt ude’ for det er jo ikke sådan at evolutionsmæssige forandringer er en følge at et bevidst valg som sådan. Det er langt mere sandsynligt at det er mennesker der har ladet hunde udvikle sig i den retning som the New York Times bemærker, "den videnskabelige hypotese er at mennesker ubevidst har favoriseret dyr der kan se nuttede ud med øjnene gennem valg af avlsmateriale.” Så næste gang en hund ‘laver øjne til dig’ for at gøre sig lækker, kan du så stå imod? Det er altså ikke hundens skyld - det er dine forfædres.

Bonus fakta: Du er i supermarkedet og møder en ‘bekendt’ - en du kender, men du kan ikke lige huske, hvordan du kender vedkommende eller hvad navnet er. Vedkommende har det på samme måde - kender dig, ved i har mødt hinanden engang, men kan ikke huske hvor eller hvornår.

Og selvom i kender hinanden sådan ubevidst sendes der signaler til hinanden om et bekendtskab. Her er det dine øjenbryn og øjenomgivelser der arbejder - det som kaldes et "øjenbryn flash." Hvis du ser nogen du mener at kende tager din underbevidsthed over, du løfter øjenbrynene i en brøkdel af et sekund for at vedgå dig dette bekendtskab. Typisk er det sådan at hvis personen opfatter dit øjekast så returneres dette - og derpå spørger du så personen “jeg kan ikke lige huske dit navn. Ved godt det er lidt kunstigt, men hvem er du?”
Åh! de dumme øjenbryn.