Washington og krigsfeber - hvorfor?
Økonomiske, sociale og politiske farer er der så rigeligt af. Det skyldes at Washington og de underdanige førende medier er deliriske af krigsfeber som aldrig før i de sidste 70 år.
Den dermed efterfølgende tåbelige uhæmmede Sanktions Krig mod Rusland udgør en dyster trussel mod den globale økonomi, vor velstand hjemme, og gavner intet for den indenlandske sikkerhed.
Sidstnævnte - her er kendsgerningerne tydelige og overvældende. Således gentager vi dem med en ekstra enorm udgift for de respektive militære budgetter. Vid at NATOS økonomiske magt er 29X større end Ruslands og de kombinerede forsvarsbudgetter er 18X større, hvilket bør sige dig alt du behøver at vide om “den russiske trussel.” :
- NATO: $42.78 billioner i BNP; 945 millioner indbyggere; $45,130 i indkomst per borger; $1,200 milliarder i forsvarsbudget.
- RUSSIA: $1.46 billion i BNP; 144 millioner indbyggere $10,300 i indkomst per borger; $67 milliard i forsvarsbudgettet.
Med disse realiteter i tanke, hvorfor skulle Washington bekymre sig om en ‘intern’ kamp mellem sammenhængende folk og områder der har været tæt knyttet sammen i det meste af 1300 år?
Den åbenbare svar er at det skyldes verdens selvudnævnte politimand og Spanker-in-Chief - Washington.
Udover det, står det rimeligt klart at det skyldes et formodet selvhævdelses syndrom. Det vil sige at Putins Rusland meget vel kan være sølle i tingenes nutidige økonomiske og militære ordning, men når man først tillader at det kan få et begær efter erobrin g så vil det sikkert vokse til et Hitlerisk monster.
Næppe grund til at nævne at førstnævnte årsag er grundlagt på Washingtons institutionaliserede arrogance og er helt uden for realistisk tænkning om den nationale sikkerhed, mens sidstnævnte er baseret på ren og skær uvidenhed om den faktiske historie om Hitlers erobringer.
Sandheden er at der ikke var noget uundgåeligt ved det. I modsætning til dagens patentløsninger var Nazi-Tyskland ikke et erobringens selvforsynende deus ex machina, det var heller ikke en generisk model på hvad der sker når hensynsløse diktatorer ikke tidligt mødes med modstand.
Hitler var derimod et produkt af en helt særlig, unik og uheldig historie der ikke kan sammenlignes med de nuværende omstændigheder i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Faktisk var Hitlers originale udvidelse med rod i dybfølte alvorlige tyske forurettelser over landets territoriale, industrielle og finansielle ‘halshugning’ ved de hævngerrige vindere og ved Versailles traktaten.
Således var genbesættelsen af Alsace-Lorain og Ruhr, annekteringen af det tysktalende Sudetenland, uoverensstemmelserne ved Danzig korridoren i Polen rimeligt forståeligt mens Anschluss med Østrig var et frivilligt indgået ægteskab ved tysktalende tabere fra vederstyggeligheden i 1919.
Derfor havde Hitlers opstigning og indledende territoriale udvidelse været til at undgå, ikke uundgåelig fordi den har rødder i historiske feltbeslutninger der fik deres eget liv: Nemlig en nedværdiget tysk befolknings hunger efter at få deres ‘land’ igen hvoraf 15% af deres historiske territorium var blevet taget, og op til 50% af dets kul og andre industrielle ressourcer ved ‘fredsmagerne’ i Versailles.
Slået fast på anden vis, Hitler var den metastaserede rest af forfejlet politik og historie, ikke det uundgåelige produkt af annekteringen af den i langt overvejende grad tysktalende befolkning i Sudetenland. Området havde været udskilt fra Tyskland siden 1919 og overdraget til den nye stat Tjekkoslovakiet, der var blevet skabt ud af Wilson & Co’s stykke ‘stof.’
Den rigtige lektion fra 1930’erne er derfor nærmest det modsatte af det deus ex machina selvophøjelses syndrom faldbudt af Washington og Bruxelles. Det var Vestens insisteren på skabelsen og forevigelsen af de kunstige stater Polen og Tjekkoslovakiet der gjorde ‘fødslen’ af Hitler mulig.
Kendsgerningen er at Polen var forsvundet fra Europas landkort i 1795, og ikke havde nogen reel grund til at dukke op i den fulde udstrækning som Versailles Traktaten muliggjorde, udover Wilsons kurtiseren for polakkernes stemmer i Midtvestens industriområder. ‘
På lignende vis havde ‘bastardstaten’ Tjekkoslovakiet med sin sproglige religiøse og etniske sammensætning ingen historisk basis for at skulle eksistere. Igen ikke udover de amerikanske valgmæssige påfund, der udgjorde den rå politik der lå bag Wilsons messianske beslutning om at genskabe verdenskortet for at være ‘sikker for demokratiet’ efter hans egen ophøjede mening.
Kendsgerningen er at Ukraine er vor tids Polen og Tjekkoslovakiet - en kunstig stat med masser af russere og uden grund til sin eksistens i sin nuværende udformning og omkreds. Nuvel, igen, igen udover Washingtons fanatiske insisteren på at det kort med administrative enheder der dukkede op ved Sovjetunionens kollaps udgør hellige grænser der skal bevares, beskyttes mod alle farer.
Det Putin ønsker er derimod, ironisk nok den status quo ante der var før kommunisterne. Det vil sige han ønsker Krim, hvor ukrainerne udgør en lille minoritet og som havde været russisk siden 1783. Og langt mere livsvigtig er Krim hjemsted for de største militære, strategiske baser som Rusland ejer - den store Flådebase i Sevastopol, Det Sorte Hav.
På samme vis med Donbass og Lugansk, områderne øst for Dnieper River og langs den nordlige kant af Sortehavet og Azozhavet, der har været russisk i op til 300 år. Kendsgerningerne viser at før 1922 var disse territorier tilhørende Novorossiya (“Ny Rusland”) som det kan ses på dette kort fra 1897.
Så skete det at de blev “ukrainske” udelukkende ved afgørelsen af to at historiens mest onde uhyrer – Vladimir Lenin og Joseph Stalin – der placerede dem i den administrative enhed af the Ukrainian Soviet Socialist Republic og af grunde der ikke har nogen som helst historisk gyldighed.
En ødelæggende krig er her i dag - en krig der kunne være en forløber for en 3. Verdenskrigs afgrund - fordi Washington opmuntrer Kiev til at insistere på fastholdelse af “enhver tomme” på et kort der blev skabt af Lenin, Stalin og Khrushchev.
Sidstnævnte gjorde faktisk med kortet for Ukraine det samme som Wilson & Co gjorde for Tyskland efter 1. Verdenskrig. Dermed sagt at disse eks kommunistiske diktatorer udskilte fra russiske og polske territorier en ‘sprængfarlig bastard’ der bønfalder om at blive omdelt og returneret til status quo ante, ikke forsvaret til sidste dråbe ukrainsk blod og US/NATO værdier..
Der er vel knap brug for at nævne at der ikke er nogen Washington politiker der er bekendt med ovenstående kort, eller ejheller nogen Capitol Hill lænestolskriger. Mest bemærkelsesværdigt er det at ved at skrige op om “grænser” der krænkes, og behov for al mulig støtte til en heroisk nation der tappert modstår det menneskeædende Rusland har GOPs (Republikanere) blodtørstige høge og neokonservative gjort det pærelet for Biden og hans nationale sikkerhedskumpaner at fremdyrke en reel krigstilstand over for Rusland, dermed distrahere den amerikanske offentlighed fra den afgrundsdybe fiasko ved deres indenrigspolitik.
Faktisk kræver det fuldstændig hensynsløse flertal hos Republikanerne nu selvmorderiske midler, som et No Fly Zone og ekstra sanktioner herunder mod Kina. Sidstnævnte bliver fremhævet i det forfængelige håb om at det vil svække Rusland nok til med tiden at få dem til at opgive deres “invasion” og tillade at kortet over Ukraine kommer tilbage til det Lenin, Stalin og Khrushchev beordrede det det til at være..
En af disse krigselskende Republikanere er Senator Pat Toomey (R-Pa.), højtstående medlem af the Senate Banking Committee, der for nylig svinede sig til med følgende ‘perle’ i en artikel.
“For globalt at afskære hr. Putins fra salg af olie og gas burde administrationen og Congress indføre ekstra sanktioner på alt i Ruslands finansielle sektor.”
Det han mener er at enhver bank på hele planeten der tør gå imod Washingtons vrede og finansiere en russisk oliehandel med et tredjeland, som f.eks. Kina, Indien eller Brasilien, bør rammes af sanktioner for at hjælpe, muliggøre global handel og anses som en krigshandling mod USA og NATO.
Gentagelse: The GOP er gået ind for fuldskala “krigs socialisme.” Pludselig er private ejendomsrettigheder ikke så helligt trods alt - hvis de beskæftiger sig med at eksportere, importere eller formidle finansielt med noget der ligner - Rusland. I sådanne tilfælde er de lovligt bytte for Washingtons økonomiske koncept - og det efterfølgende tab af markeder, salg, profitter og værdier ved krigselskende høge som Senator Toomey.
Det værste er naturligvis at al denne “krigs socialisme” intet har at gøre med forsvaret af hjemlandet eller noget andet rationelt. Det er det modsatte, det er et pilråddent spind ved en Imperial City befolket af karrierepolitikere der opnår nydelse ved at lade som om de er menneskehedens suveræne godgørere og Spanker-in-Chief for planetens onde skabninger.
Desværre er det nuværende rod ikke blot det halve. MSM (førende medier) præsenterer en så fordrejet og et så fantasifyldt billede af forholdene i kampzonerne i Ukraine at den amerikanske offentlighed holdes i komplet mørke om, hvad der kan være i vente. Ukraines hær er blevet decimeret, og Kiev regerings modstandsvilje har nået bristepunktet - til trods for den uophørlige piften fra graven af nationens klovnagtige præsident.
For Nylig havde den allestedsnærværende Mike Whitney et interview med en Larry C Johnson. Larry er veteran fra CIA og State Department’s Office of Counter Terrorism Han er grundlægger og meddirektør af BERG Associates, der blev oprettet i 1998 for at give træning til the US Military’s Special Operations medarbejdere. Han er blevet hånet, gjort til skurk af højrefløjen og af venstrefløjen, altså gør han et eller andet korrekt.
Under alle omstændigheder sammenfattede Johnson det som svarer til krigshundene der ikke gør op af den ukrainske side af træet Implikationen er at det kun er et spørgsmål om tid før et fait accompli i Ukraine resulterer i føromtalte opdeling af landets grænser og demilitariseringen og neutraliseringen af en tilbageværende engang større stat selvom Washington har bragt sig i en fuldskala økonomisk krig med Rusland.
Dermed siges at enten opgiver Imperial Washington sine sanktioner eller den virkelige sandhed om konflikten kommer frem i lyset. Nemlig at krænkelsen af Ukraines formodede grænser kun er Washingtons hegemoniske undskyldende beslutning om at bestemme i det tidligere Sovjetunionen - ligesom man har forsøgt at gøre andre steder på planeten i de sidste 70 år under fremme af at styrke demokrati.
Når det drejer sig om det lurende kollaps i Ukraines modstand følger her nogle hovedpunkter fra interviewet med Johnson, hvor de beklagelige sandheder fremkommer om hvor krigen faktisk er på vej hen.
Ruslands de facto No Fly Zone
I løbet af de første 24 timer af den russiske militære operation i Ukraine, blev alle de ukrainske Radar Intercept faciliteter på jorden udslettet. Uden disse mistede Ukraines Air Force sin evne til at gribe ind fra luften. I de følgende tre uger har Rusland indført en de facto No Fly Zone over Ukraine. Man er dog stadig sårbar over for skulderbårne Surface to Air Missiles leveret af the U.S. og NATO til ukrainerne. Der er dog ingen beviser på at Rusland har stoppet sine Combat Air Operations.
Den formodede fastlåste 60 kilometer lange russiske militærkolonne
Da en 30 kilometer lang (eller 60 kilometer) afhænger af nyhedskilden blev positioneret nord for Kiev i mere end en uge stod det klart at Ukraine’s evne til at iværksætte betragtelige militær operationer var blevet stærkt hæmmet. Hvis deres artilleri var intakt, så var denne kolonne oplagt for en massiv ødelæggelse. Det skete ikke. Alternativt, hvis ukrainerne havde en levedygtig styrke eller en flytbar styrke med slagkraft burde de have ødelagt den kolonne fra luften. Det skete ikke. Eller hvis de have en brugbar krydsermissil enhed burde de have ladet ild falde ned fra himlen mod den russiske kolonne man hævder er fastlåst. Det er ikke sket. Ukrainerne har end ikke et infanteri af en vis størrelse til at lokke kolonnen i baghold med deres frisk leverede US Javelins.
Afskåret mod Syd, Nord og Øst:
Vi har ikke set en hændelse hvor et ukrainsk regiment eller brigade har angrebet og besejret en sammenlignelig russisk enhed. I stedet har russerne opsplittet Ukraines hær i fragmenter og hæmmet kommunikationslinjerne. Russerne konsoliderer deres kontrol over Mauriopol og har sikret sig adgange ved Sortehavet. Ukraine er nu afskåret i Syd og Nord.
Ødelæggelse af de facto NATO militær baser:
Den helt store nyhed kom i sidste uge med de russiske missilangreb med det som de facto er NATO baser i Yavoriv og Zhytomyr. NATO hasr udført cyber sikkerhedstræning ved Zhytomyr i september 2018 og beskrev Ukraine som en “NATO partner.” Zhytomyr blev ødelagt ved hypersoniske missiler en lørdag. Yavoriv led en lignende skæbne ugen efter. De var primært trænings og logisitiske centre som NATO og EUCOM plejede at bruge til at give kampfly og våben til Ukraine. Et stort antal af de militære og civile på basen blev såret.
Hvad Oberst Douglas Macgregor – gæst på the Tucker Carlson Show sagde:
“Krigen er faktisk forbi for ukrainerne. De er låst fast i små enheder og taber trods det vi hører fra vore førende medier. Således er det vigtige spørgsmål for os på dette tidspunkt. Tucker, skal vi leve med det russiske folk og deres regering eller vil vi fortsætte med at gå imod denne udgave af regimneforandring forklædt som en ukrainsk krig? Vil vi holde inde med at bruge Ukraine som en rambuk mod Moskva, hvilket sådan set er det vi har gjort.”
Washington’s massive fejlkalkulation:
Jeg er chokeret over fejlkalkulationen ved at mene at økonomiske sanktioner mod Rusland skulle bringe landet i knæ. Det modsatte er sandt. Rusland er selvforsynende og ikke afhængig af import. Landets eksport er vigtig for Vestens økonomiske velbefindende. Hvis de holder hveden, gassen, olien, kaliumkarbonat, palladium, nikkel og andre vigtige mineraler tilbage for Vesten vil de europæiske og US økonomierne blive voldsomt ramt. Og dette forsøg på at tvinge Rusland ved sanktioner har gjort det meget sandsynligt at US dollarens rolle som international reservevaluta snart vil ende i historiens affaldsspand..
David Stockman was a two-term Congressman from Michigan. He was also the Director of the Office of Management and Budget under President Ronald Reagan. After leaving the White House, Stockman had a 20-year career on Wall Street. He’s the author of three books, The Triumph of Politics: Why the Reagan Revolution Failed, The Great Deformation: The Corruption of Capitalism in America and TRUMPED! A Nation on the Brink of Ruin… And How to Bring It Back. He also is founder of David Stockman’s Contra Corner and David Stockman’s Bubble Finance Trader.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar