Hvorfor der stadig er et the South?
Her i april måned er det 175 år siden Den Amerikanske Borgerkrig (Civil War) sluttede. Jeg har set afficionados på begge sider beklage hvad der sket, samtidig med de diskuterer hvem der havde ret, og om det som gik tabt.
Jeg er ikke aficionado af the Lost Cause Theory. Nogle der forsvarer Dixie hævder problemet var ‘staternes rettigheder’ dog så er den underliggende hovedårsag til krigen - slaveriet. I hans "Cornerstone Speech" af 21. marts 1861 fastslog Confederate vicepræsident Alexander H. Stephens' direkte at slaveriet var selve grundlaget for Southern samfundet. Fire stater: Mississippi, Texas, Georgia, og South Carolina, oplistede endog slaveriet blandt deres bevæggrunde for at skille sig ud.
Fire stater gik videre. Texas, Mississippi, Georgia og South Carolina udstedte ekstra dokumenter som man plejer at henvise til som “Declarations of Causes"…
To større temaer kan ses i disse dokumenter: Slaveriet og ‘staternes rettigheder.’ De fire stater forsvarede ihærdigt slaveri, samtidig med de kom med varierende påstande i relation til ‘staternes rettigheder.’ -- Battlefields.org
Det sædvanlige svar er, at the South afslog det foreslåede Corwin Amendment der ville have ‘beskyttet’ slaveriet i syden, og tilbage ville så være udfordringen med ‘staternes rettigheder.’
Problemet med det argument er at the South ikke ønskede slaveriet “beskyttet.” Snarere ønskede the South at slaveriet kunne gå helt til Stillehavet. De ønskede New Mexico, Arizona, og endog det sydlige Californien at tillade slaveri. I deres tankesæt var the Corwin Amendment ikke tilstrækkelig.
The Arizona Territory stemte for at slutte sig til the Confederacy marts 1861, men det var ikke før 1862, at regeringen i territoriet kom frem til officielt at erklære sig som del af the Confederate States of America. -- History
En gruppe ønskede endog at slaveriet skulle udvides til over hele Caribien.
I 1854 skabte en lille gruppe pro-slaveriet sympatisører the Knights of the Golden Circle, et hemmeligt selskab hvis mål var at skabe et stort nyt imperium for slaveriet -- en der skabte en “gylden cirkel” fra the deep South over Mexico, Cantralamerika, dele af Sydamerika og Caribien. -- Smitsonian Associates
Ved mere end en lejlighed forsøgte en Tennessee født lejesoldat William Walker at oprette en slaveejer republik i Latinamerika. Forestillingen om at udvide slaveriet var ikke en fantasifyldt tanke opstået over mint juleps.
For en region der hævdede at elske ‘staternes rettigheder’ blev the South rasende da the North fortolkede ‘staternes rettigheder’ som forbud mod handel og flytten af slaver i deres territorier....indtil the Dred Scott bestemmelsen, der så helt bort fra følelserne hos the North. Det var det med ‘staternes rettigheder.’
Staternes rettigheder’ var ikke den grundlæggende årsag. På en måde var Civil War et sammenstød af kulturer: Frie versus slave... for at parafrasere Lincoln. Men der er dog langt mere.
Jeg er yderst forbløffet over, hvordan medierne nedtoner skaderne, især når det drejer sig om the South, Vi får at vide at Civil War var frygtelig, blot ikke hvor frygtelig den faktisk var.
Lad os derfor udføre lidt beregninger, som når man skriver på bagsiden af en konvolut, en teknik der blev gjort berømt af fysikeren Enrico Fermi, der demonstrerede, hvor meget man kan udlede ved simpel logik
Ved begyndelsen af Civil War, var der 9 millioner mennesker i the South.
I the Confederacy, blev befolkningstallet anslået til 5,5 millioner frie og 3,5 millioner slaveholdt...... -- National Park Service
Af de 9 millioner var kun 5,5 millioner hvide.
Af de 5,5 millioner hvide var 2,75 million mænd.
Af de 2,5 million var rundt regnet halvdelen enten for gamle eller for unge ... tilbage cirka 1,4 millioner til brug i militæret.
Husk, at det for langt den overvejende del var mennesker der boede på landet, i store familier, med en masse ganske unge. Dette er ikke en konklusion hentet i den blå luft, Historisk set falder fertiliteten kun når mennesker bosætter sig i byerne..
Af de 1,4 million var muligvis 30% ikke 'brugbare' af helbredsårsager eller andre legitime undtagelser.
Således ville the South kunne mønstre cirka 1 million mænd, højst. I praksis mønstrede the South 880,000 mænd meget tæt på det maximale. Andre kilder har oplistet højere antal. Når køn, alder og helbred benyttes er det cirka en femtedel eller en sjettedel af en hvilken som helst befolkning der er i stand til at kæmpe. Og the South rammer ganske præcist denne teoretiske grænse.
The National Park Service oplister tilskadekomne hos the Confederate således:
94,000 dræbt i slagene
164,000 ved sygdomme
194,026 sårede i kamp
31,000 som krigsfanger
Husk at en masse af de sårede mænd blev lemlæstede for resten af livet. Moderne kirurgi eksisterede ikke i det 19. århundrede.
Reflekter nu over at næsten halvdelen af den teoretiske mængde blev dræbt, såret eller døde som følge af sygdom.
Bemærk også at nyere historiografi synes at indikere at jo nærmere man ser på tingene des højere bliver tallene. Læg dertil post-krig hungersnød, og sygdom etc. Mit velovervejede gæt er at disse nye tal stadig er for lave.
Ved at gennempløje nye digitaliserede folketællings data fra det 19. århundrede har demografihistorikeren J. David Hacker, Binghamton University i New York, genberegnet dødstallet og øget det med mere end 20% -- to 750,000…
Det hjælper med til at du kan forstå, især i the South med den meget mindre befolkning, hvor altødelæggende krig blev.”
-- New York Times (2012)
Dette var mændene der førte en kultur, en civilisation videre. De ældre reproducerer ikke, mens det er de under 14 som ikke er fuldt uddannede i civilisationen som skal føre den videre. De som er syge kan få børn, men ofte gør de det ikke - helt sikkert mindre i det 19. århundrede uden antibiotika.
Således var de 880,000, eller højere, der drog ud for at kæmpe under the Stars and Bars tæt på at være alt der kunne krybe og gå i the Southern kultur ... og cirka en tredjedel - muligvis langt flere . kom ikke tilbage i stand i ‘god stand’ eller de kom slet ikke tilbage.
I bund og grund kom en overgangsgeneration tæt på udslettelse. Havde antallet af tilskadekomne hos the South været blot en smule højere, ville ethvert kulturelt kendetegn i the South - og her overvejer jeg slet ikke racerelationerne - være fortabt.
Børn, især sønnerne lærer af deres fædre. Og hvis en tredjedel af dem ikke får et godt hjem under gode forhold, hvem bærer så kulturen videre?
Kvinderne? Jo, måske til døtrene. Men hvem oplærer sønnerne?
Der kunne have været tropper fra the North og/eller mænd fra nordstaterne der flyttede ned South for at udfylde hullerne. Katastrofer som denne er præcis sådan nationer forandredes.
Ødelæggelse af en sådan størrelsesorden tvang med tiden Highlands skotterne og irerne til at miste deres gæliske sprog. Det er derfor waliserne nu taler engelsk i overvejende grad..
Havde the South kæmpet videre i blot nogle få måneder - trods særdeles ugunstige odds - hvor the North blev endnu stærkere og the South svagere -- vil antallet af ofre have nået folkedrab niveau. Ikke nødvendigvis i den forstand af befolkningen blev udslettet, men en kulturel udslettelse, som jo også er en accepteret definition.
Nuvel jeg er ikke fan at the Confederacy, og nogle af apologeterne for the Lost Cause gør mig frustreret med deres ynkelige forsvar for adskillelse. Imidlertid bliver jeg forbløffet når man undersøger the Civil War og the Reconstruction Jeg forundres over at the South, som en særegen amerikansk subkultur, i det hele taget overlevede.
Jeg er forbløffet over at der ikke skete en mere omfattende udskiftning af befolkningen. Kredit til kvinderne i the South for deres ihærdige indsats. Mange andre kvinder ville være kollapset under den byrde..
Dette, mere end noget andet, mere end racisme - skønt racismen mere eksisterer i the South end andre steder -- forklarer hvorfor det vil være umuligt at fjerne de Neo-konservative sympatier hos mange Southerners. Det forklarer hvorfor så mange respekterer Confederate monumenter, og er imod at de fjernes.
Tænk på King Arthur legenderne der jamrer over anglo-saksernes erobring af Celtic Britain for 1600 åtsiden og håber på en fremtidig Celtic King skal vende tilbage..
Den historiske figur Arthur som en sejrende kriger fra det 5. århundrede der fører kelterne (briterne) i kamp mod de saksiske invadører.... BBC
Det er derfor Skoland rejste monumenter for William Wallace århundreder efter England havde vundet.
Endelig så tænk over, hvor mange af disse Southerners der stammede fra skotter og walisere, og man ville kunne forvente at legenderne om Confederate heltene vil hænge ved længe efter vores ‘korrekte ledelse’ er faldet i søvn igen .... om Herren bestemmer.
Igen, jeg er ikke fan af the Confederacy, men kan forstå, hvorfor den har et fast greb og appel for så mange.
Mike Konrad is the pen name of a writer who wishes he had paid more attention in his Spanish class, lo those many decades ago.
https://www.americanthinker.com/articles/2022/04/why_the_south_lives_on.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar