Klimaforandring? Eller bygges der forkerte steder?

Jeffrey Folks

Orkanen Ian var indtil nu den eneste større tropiske storm der har ramt U.S. denne sæson, men voldsom var den - en af de mest voldsomme i U.S. historien. Dele af det sydvestlige og centrale Florida har oplevet betydelige skader og tab af menneskeliv. Og lige med det vuns var klimaaktivister ude og pege på den som bevis for den “katastrofe” vi står over for medmindre vi begrænser brugen af fossile energikilder. 

For de miljøradikale er Ian bevis på at stormene bliver mere og mere voldsomme og kommer oftere, at havet stiger, men blot det at skrige “klimaforandring” forklarer ikke særlig meget om hvad der faktisk foregår -- og det er ikke brugbart som baggrund for fremtidig politik, 

Lad os begynde. U.S er ikke blevet ramt oftere af orkaner, og de har heller ikke været mere livskrævende. I 5 års perioden - 2017-2021, var der 16 U.S. orkaner på land, 7 af dem bedømt som “større orkaner” af NOAA, og samlet med 7 dødsfald. 

Til sammenligning var der i samme periode alene i Chicago 3600 mord, og samlet 8000 i U.S. Orkaner er spektakulære og forårsager stor materiel skade, men de er ikke katastrofale når vi taler om tab af menneskeliv, og behøver heller ikke være det når det drejer sig om materielle skader. Selv med Ian, den fjerde mest voldsomme storm nogensinde, stopper antallet af døde ved 68. Så mange myrdes i Chicago hver måned. 

Jeg ønsker ikke at minimere den lidelse som Ian har medført. Sammen med tabet af menneskeliv, er titusinder blevet hjemløse, har ingen elektricitet eller rent vand, i det mindste et stykke tid. Sandheden er at orkaner er blevet langt mindre menneskelivkrævende, men en storm som Ian kan være materiel ekstrem omkostningskrævende i visse lokale områder.

Igen - kendsgerninger: Orkaner som Ian og Katrina var virkelig voldsomme, og på samme tid, er havvandsstigninger langsomt sket. Men der har altid været voldsomme orkaner, og havvandsstigningen har været mindre en en fod i løbet af de sidste 25 år. Helt præcist steg havene anslået ca. 6,7 tommer i det 20. århundrede og en IPCC rapport fra 2007 forudså en stigning på mellem 7 tommer til 1,0 fod i det 21. århundrede. Det estimat er siden blevet forhøjet af nogle, baseret på såkaldte videnskabelige modeller, helt op til 4.9 fod i  2100.  Men da havvandsstigningen kun har været 3 tommer i de sidste 25 år, så er der rigig lang vej til at nå 4,9 eller endog 1,9 fod ved århundredets slutning. 

Den virkelige grund til de stadig større materielle skader er overudvikling på lavtliggende øer og lavtliggende kystområder.

Selv førende kommentatorer på nyhedsmedier er begyndt at erkende dette. Lige efter Ian ramte land kom AP journalisterne Ben Finley og Steve Helber med en analyse over “risici og omkostninger ved at bo på lavliggende øer.”  Finley og  Helber citerer en  Tulane professor der slår fast: “Vi kan ikke genopbygge alt som det var før - vi har ikke råd til det.” 

Vi bør da heller ikke genopbygge der. 

Tropiske storme har ramt Nordamerika i æoner, med kun lidt skade eller tab af liv, indtil mennesker begyndte at bygge i lavtliggende kystområder. Den hærgende, ødelæggende Galveston orkan i september 1900 gav vandstigning på mellem 9-12 fod (selv før “klimaforandring”), Galveston ligger 7 fod over havet. Orkanen oversvømmede næsten hele byen og slog cirka 8000 ihjel i området. På det tidspunkt var Galveston en blomstrende by ved sin travle havn. I løbet af blot ti år før stormen, var befolkningstallet vokset fra 31000 til 38000. Tusinder af huse var blevet bygget på land, knap lige over havoverfladen. Det var således uundgåeligt at Galveston kunne blive oversvømmet før eller senere, men byggeaktiviteten fortsatte.

Galveston var ikke det første sted, hvor bosættere byggede på farligt lavtliggende område. De første engelske bosættere begik samme fejl. 

Da briterne ankom til Roanoke Island juli 1584, boede der kun nogle få fordrevne indbyggere der på de nærliggende lavtliggende øer. De indfødte amerikanere forstod, som vi ikke gør, at de sandfyldte strande er golde, forblæste, farlige lavtliggende steder - kun brugbare for at afbøde storme og flodbølger. Faktisk går en teori om hvorfor Roanoke Kolonien forsvandt ud på at faren ved storme, orkaner gjorde briterne forlod det kystnære område og bosætte sig længere inde. Her slog de sig ned sammen med de indianske stammer Carolina Algonquian.  Enhver bosætning på en ø ved kysten ville med tiden blive skyllet i havet, så hvorfor dog blive der? 

Ja, hvorfor? Alligevel er i dag disse golde øer attraktiv ejendomsspekulationsområde, og millioner bor ved eller nær ved havoverfladen i huse og condos fra Nantucket to South Florida.  En frisk opgjort liste over huse, på Ocean Blvd. i Manalapan, Florida, med "150 fod direkte til stranden” anslås til en værdi af $45,000,000.  Manalapan, Florida ligger kun sølle 3 fod over havet. 

Endnu et eksempel er Homestead, Florida, som orkanen Andrew ramte i august 1992 og ødelagde eller alvorligt skadede de fleste af byens huse og virksomheder. I løbet af de sidste 30 år, er byen Homestead blevet genopbygget og har nu 81000 indbyggere. Dog er højden over havet blot 7 fod, lig hos Galveston og hundreder andre kystnære samfund. Indianere der bor nær Amerikas kystområder har en noget bedre hukommelse end moderne tiders byggeentreprenører. De placerede deres større landsbyer inde i lanbdet vidende at det var farligt at bo nær havet - og den fare havde intet at gøre med klimaforandring eller havet stigning. Hvorfor dog ‘udfordre’ betingelserne og hvor du vil kunne blive ført bort af vandet?

Venstreorienterede medier hævder nu at Orkanen Ian var produkt af klimaforandring. Det er sandt at havet rejser sig - moderat, selvom jeg ikke kan finde noget tvingende bevis på hyppigere og mere voldsomme storme. De mest voldsomme orkaner der har ramt U.S. var Labor Day Orkanen i 1935, og som nummer to - Orkanen Camille i 1969 - begge indtraf lang tid før medierne og akademikerne opdagede “klimaforandring.” 

Vi står ikke over for katastrofer ved øget havvandsstigning eller voldsommere storme, det er et problem der kan håndteres. Der har altid været voldsomme orkaner i Gulfen og Atlanterhavet, og de har altid givet skader og tab af menneskeliv (meget mere førhen). Menneskeheden kan ikke kontrollere Jordens klima men vi kan beslutte hvor vi vil bo og hvordan vi bygger.

At begrænse vor brug af fossile energikilder vil ikke ændre situationen i særlig grad. Det vil kun gøre det dyrere og ubærligt for den almindelige arbejdende amerikaner - og fratage dem den indkomst de skal bruge til at beskytte sig mod alle slags påvirkninger fra Naturen, herunder orkaner, tornadoer, skovbrande og vinterstorme. 

Den enkleste, mest logiske løsning på problemet med stormskader er at undgå at bygge, eller genopføre i lavtliggende kystområder. Algonquian stammerne (indianere) var klogere end de som i dag bor i kystområder. Hvis en ejendom ligger i et område der har risiko for oversvømmelse, hvorfor så dog bygge der? 

Jeffrey Folks is the author of many books and articles on American culture including Heartland of the Imagination (2011).

https://www.americanthinker.com/articles/2022/10/why_build_there.html