Argentina kollapser - igen, igen - hvorfor?

 

Argentina kollapser, igen igen!

Mike Konrad

Advarsel: Før du læser følgende bør du se/høre denne tango.  Så kommer du i den rette stemning.

Argentina er på randen af økonomisk kollaps igen ...... for den ja, hvor hvor mange gange er det nu?

I ganske lang tid har jeg været forbløffet over, hvordan Argentina klarer hele tiden at falde med hovedet nedad. OK man har gjort det i over 100 år.

På papiret burde Argentina være det rigeste og mest produktive land på planeten.

– 45  millioner indbyggere i et enormt land, sådan cirka halvt så stort som USA. Det er underbefolket og kunne med lethed absorbere millioner - der med glæde ville komme - dersom landet blev ledet korrekt.

– Argentina har Pampassen, det bedste sted på planeten til dyrkning af korn. Ulig Amerikas hvedebælte er det meste af Pampas subtropisk med en lang, lang vækstsæson. Tænk på Kansas bare med bedre vejr.

– Argentina er storeksportør af fødevarer. Har været det i over 100 år. Man holdt Storbritannien med fødevareforsyninger under 2. Verdenskrig.

– Landet har ingen oversøiske besiddelser der skal understøttes. Ingen meningsløse krige. Ingen billioner der forsvinder i andre lande.

– Befolkningen er i majoriteten af europæisk oprindelse: Ca. 50% Spansk, 50% Italiensk, 17% Fransk, 10% rundt regnet kristne arabere, 8% Tysk, med mindre blandinger af Ukrainere, Englændere, Irere, få fra Wales, Skandinavere, Grækere mv. Endog jøder.  Samlet set er 100% af argentinerne af blandet herkomst.. Der er små asiatiske og oprindelige indianske samfund. Selvom mange argentinerne har nogen indfødt oprindelse identificerer de sig som hvide. 

Der er ikke mange sorte i Argentina, grundet det 19. århundredes “folkemordspolitik."  Så rædselsfuldt som det var - og det var virkelig slemt - efterlod det Argentina uden en hård raceopdeling som vi ser i Amerika. Argentinas kultur er i store træk homogen. 

– Argentina bedømmes som et godt demokrati af Freedom House.

– Landet har religionsfrihed. 10% af befolkningen er Protestanter med færre end 1% jødiske, men det er nok ikke helt korrekt. På den vestlige halvkugle er det kun New York City der har flere jøder end Buenos Aires.  Islam findes med cirka 1%, de fleste er ikke praktiserende og antallet er nok overdrevet. 

– Argentina har olie, naturgas og mineralske værdier, især litium, der bruges til batterier. 

Argentina er hjemsted for 9% af verdens samlede litiumresserver - ressourcer hvis udnyttelse har vist sig yderst vigtige i tekniske og økonomiske termer - og disse er de tredjestørste lige bag Chile og Australien. —DialogChino

Argentina var et land der var skabt til succes. På papiret burde Argentina være en verdensleder. 

Et forenet folk, ingen racemæssige opdelinger, samme sprog, intet stort islamisk samfund. Betragtelige naturværdier. Masser af mad. Storartet klima. Hvad kunne dog gå galt?

Alligevel er Argentinas fiasko rekord så forbløffende, at det har fortjent en separat kategori i økonomisk henseende. 

Simon Kuznets, vinderen i 1971 af Nobel Prisen i Økonomi, slog så berømt fast at der er fire typer økonomier i verden: Den udviklede, den underudviklede, Japan og Argentina. —Buenos Aires Times

Landets historie bekræfter dette.

Det var et af verdens rigeste land før 1. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig var det rigere end Storbritannien. 

Ved slutningen af 2. Verdenskrig var Pesoen at betragte som en af de mest stabile valutaer i verden sammen med det britiske pund og den amerikanske dollar. På det tidspunkt var Argentina det mest velstående og mest indflydelsesrige land i regionen, langt foran Brasilien. Argentinas elegante hovedstad Buenos Aires kunne med rette kaldes "la reina del plata" ("Plataens dronning) med teksten af den store tangosanger Carlos Gardel.

Der var ingen udsigt til at denne situation skulle standse og Argentina blev en magnet for arbejdssøgende og villige flygtninge, primært fra Italien og Spanien der kom til det forjættede land, hvor der var masser af jobs og man sagde velstanden var rigelig. Der var flere biler per indbygger i Argentina end i Frankrig, flere telefonlinjer end i Japan og en metro i Buenos Aires bragte folk frem under gaderne. Selv i 1950’erne blev gennemsnitsindkomsten per indbygger betragteligt højere end i Tyskland, hvis efterkrigstids økonomi ellers blomstrede.  —DW.com, Deutsche Welle

De fleste observatører vil pege på problemets rod ved at der var et overdrevent forbrug hos Juan Perón sent i 40’erne og tidligt 50’ erne. Peron var den tids Joe Biden, men det er ikke forklaringen på alt. Hans katastrofale populistiske statssocialisme og politik overlevede med betegnelsen Peronism, men selvom Peronismen stadig har indflydelse er dens magt og kvalitet beviseligt - og det gennem årtier -  elendig.

Perón var kun halvdelen af problemet. Den rige elite behandlede befolkningen som var den uden værdi. Under Den Store Depression havde eliten endog tvunget regeringen til en ensidig  Roca-Runciman traktat med Storbritannien, der gav briterne lov til at dumpe deres produkter i Argentina, og dermed ødelægge Argentinas spirende industrialisering. Hvorfor?

Blot for at eliten kunne sælge kød, Bøffer til Storbritannien

Befolkningen var rasende over dette ‘udsalg’ og søgte en der kunne stå op imod dette og for Argentina. Derfor Peron. 

Argentina havde og har en afvigende distribution af velstanden. De superrige bekymrer sig ikke om flertallet der er virkelig fattige. Lidt ligesom nutidens techno-moguler. Perón forsøgte at rette op på den ulighed, dog på en uklog måde, med latterligt stort forbrug af velfærdsstatens midler. I første omgang hjalp det rigtig mange i befolkningen, indtil Perón forbrugte så meget at Argentina gik fallit. Hæren, hvis officerer stammer fra eliten, styrtede ham.

Og Argentinas cyklus med velstand der efterfølgende ender i økonomisk kollaps, til militær intervention, tilbage til folkestyre og velstand der igen kollapser blev født. 

Resultatet er, at argentinerne absolut ikke stoler på deres regering.

De metoder Argentinas folk manøvrerer med i dagens økonomi, og fra dag til dag kan virke vild. Når man mener man ikke kan stole på banken, valutaen eller andet gældende kan tingene blive ret så hurtigt forunderlige. —VOX

Dette har stået på så længe at folk mener det er normalen. Større indkøb foretages i dollars. Opsparinger lægges under madrassen fordi ingen har tillid til bankerne især ikke efter 2001.

I 2001, indskrænkede regeringen adgangen til bankindeståender. Denne nedfrysning varede et år, og kunderne fik så igen adgang til midlerne, men erfarede at deres dollar indeståender var blevet konverteret til pesos, der i betragtelig grad havde langt mindre værdi. —CNBC

Argentina er et eksempel på, hvordan båndet mellem de med magten og folket er totalt eroderet. Alle er sig selv nærmest. Landet er meget muligt demokratisk lige nu, men hvad ændrer det? Hvem bekymrer sig?

Skaden er selvforskyldt. Og ingen, hverken den arrogante elite eller de venstreorienterede, er uskyldige. Fremdriften i det civile samfund er pist borte. Jeg mener den eneste grund til Argentina ikke har haft en revolution på nuværende tidspunkt er at de er kommet til den erkendelse at enhver forandring er nytteløs. 

Om ikke for fodbold ville Argentina ikke have en national ånd. Argentina er et bevis på, at selv under de nærmest perfekte betingelser er mennesker fyldt med fejl og kan gøre alt til en gang roderi. 

Tag ikke fejl af dette: Det er hvor Amerika er på vej hen ... meget snart, medmindre noget laves om..

Image: Qu1m via Flickr, CC BY 2.0.

*Editor's note: This claim to 'genocidal' is disputed, by no less than the Washington Post and its 2005 findings. The five percent of the Argentine population being black claim at the same link is a factual error, with the black population there being significantly lower.

https://www.americanthinker.com/articles/2023/05/argentina_is_collapsing_againagain.html