D-Dag, som MSM ikke fortæller om
Lee Cary
Endnu en D-dag har passeret og medierne er stadig meget tilbageholdende med at ville fortælle nyheder, de ikke synes du skal have kendskab til.
Jeg var øjenvidne til invasionen i Normandiet, D-dag 2004, ved 60 års højtideligheden. Der var ingen tvivl om, at vi var tilbage igen på denne D-dag, som tilfældet er hvert år. Men i de førende nyhedsmedier (MSM) hørte du intet fra om begivenheden. Det passer nemlig ikke ind i deres skabelon om, hvorledes europæerne, i særlig grad franskmændene, ingen respekt har for USA længere.
.
Men i tusindvis kommer de. Ligesom spøgelser. Klædt i autentiske 2. Verdenskrig uniformer og udstyr. De stod i små grupper på St. Mere Eglise's gadehjørner i Carentan og de andre byer og landsbyer langs kysten, hvor briterne, canadierne og amerikanerne gik land i 44.
De bar kopier er M1'ere, BAR's, Thompson's og kaliber 45' i hylstre. Deres uniformer havde emblemer fra de 101. og 82. luftbårne divisioner. Fra 29. og 4. infanteri divisionerne. Kantina'er og ammunitionsbælter og medikamenter bar de også på. De var kortklippede. Nogle af dem havde camouflagesminke. Adskillige bar Mohikanerfrisure.
De kørte langs kysten i lange karavaner af militær køretøjer. Willis jeeps i hundredvis, snesevis af 2,5 tons lastbiler, pansrede biler, vandforsyningskøretøjer, mobile AA-kanoner, endda et par skrumplende Sherman tanks. De lå i bivuak i olivenfarvede camouflerede teltbyer. Små og store. Feltkøkkenerne opsendte røg. De havde invaderet Normandiet overalt.
Tusindvis af dem. De stod i små grupper, røg cigaretter på gadehjørnerne. Jeg gik langsomt forbi og smuglyttede til samtalerne idet jeg forventede at høre New Jersey-, Texas- og Wisconsin accenter. Så autentiske så de ud. Er det mon US soldater på orlov fra Tyskland? Hvem er de?
Ja, sproget er ikke amerikansk engelsk. Det er mestendels fransk. Jo, det er rigtigt, fransk. Og ind imellem britisk og nogle få fra Belgien.
Hver D-dag samles tusinder af D-dag's re-enactors langs kysten i Normandiet i fuld G.I udstyr og ærer den Største Dag i den Største Generation. For den uforberedte, som jeg var det, var det et storslået skue. Jeeps fyldt med "G.I's" kørende med overstørrelse Stars and Stripes, hele tiden op og ned af kysten i en lang brummende linje ad køretøjer. Larmende motorer. De spillede spillet. Alvorlige ansigter. Mænd ude på en opgave.
Jeg så det selv i 2004, ellers ville jeg stille mig skeptisk overfor en sådan beretning. MSM har nemlig hele tiden fortalt os, hvorledes Europa hader os. Ikke om disse mænd.
Senere samme dag tilbage på det hotel, hvor Hermann Göring engang opholdt sig så vi CNN International sende fra jubilæumsfestlighederne. Christiane Amanpour var kommentator. Hun undlod ikke nogen lejlighed til at håne Bush, som var tilstede for at holde en tale ved en amerikansk begravelsesplads. Hun beskrev den foragt franskmændene havde overfor den amerikanske præsident. Hun berettede om, at det var briterne der landede først på D-dagen ved at nedkaste faldskærmstropper ved en bro ved navn Pegasus. Helt forkert. Briterne landede i svæveglidere. Hun var en sådan pinagtighed at høre på, at vi klagede til CNN hovedkvarteret i Atlanta.
Coleville Cemetery
Så var der denne ældre kvinde - 80 plus - der stod på et gadehjørne i en landsby med et hjemmelavet skilt med teksten "Tak til amerikanerne for at frelse mig og min familie."
Den mand der er kendt som "Shifty" Powers fra TV-serien Band of Brothers (Kammerater i Krig) var der også. Den rigtige "Shifty" ikke ham fra Hollywood. Han gik sammen med os gennem St. Mere Eglise for første gang siden han med faldskærm landede i byen 60 år tidligere. Vi spurgte, hvor han landede, og han pegede på et sted på en nærliggende mark. "Lige derovre, tror jeg."
Vi spurgte, "Hvad gjorde du så?" Han sagde, på sin West Virginia facon, "Kan ikke lige huske det. Der var i hvert fald en masse fyre der prøvede at dræbe mig. Jeg kan huske vi brød ind i en lille vinforretning nede af den gade der (peger) og smagte på et par flasker til vi fandt en vi kunne lide."
"Shifty" Powers m. kammerat
Mange gamle og unge franskmænd og kvinder i Normandiet husker Shifty og alle de andre som ham, med stor værdsættelse. Men du skal ikke forvente at høre en sådan beretning fra de førende nyhedsmedier (MSM), heller ikke til næste år. Det passer nemlig ikke ind i deres skabelon.
http://www.americanthinker.com/blog/2008/06/the_dday_story_the_msm_didnt_t.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar