Putins mislykkede mission med at være en Bismarck

Twilight Patriot

Kendsgerningen er at the United States og Rusland er civilisationer med nære slægtsbånd. De udspringer af den samme kulturelle rod i det kristne Europa. I det tyvende århundrede kom begge nationer under kontrol af magter der har gjort alt hvad de kunne for at ødelægge den kulturarv. Nu har begge lande politiske fraktioner der ønsker at gøre noget ved den nedtur. Ægte amerikanske patrioter og traditionalister har grund til juble over Ruslands succeser og omvendt. 

Under alle omstændigheder, gode som dårlige, har Putin brugt de sidste 24 år på at være leder af Ruslands traditionsindstillede og genskabende fraktion.

Fra Boris Yeltsin, der brugte det meste af sin præsidentperiode på at være beruset arvede Vladimir Putin et land i ruiner. I 1999 var Rusland fertilitetsrate 1.19.  BNP var 38 percent af hvad den var da Sovjet kollapsede. Korruption og kriminalitet var udbredt. Den forventede livslængde var faldet fra 67.6 til 65.0 år, i store træk grundet alkoholisme.

Præsident Putiin anerkendte situationens alvor. Da han kom til magten slog han ned på kriminalitet, begrænsede plutokraternes og de udenlandske investorers indflydelse og genopbyggede mange af de offentlige industrier der havde fået lov til at forfalde ved Clinton administrationens globale rådgivere. Resultatet var at BNP, fertilitetsraten og livslængden alle gik op.

Men fremdriften varede ikke så længe. Ruslands fertilitetsrate nåede sit højdepunkt med 1.76 i 2016, derefter er den gået ned. Eksport lå højst i 2012, og er derpå fladet ud. Trods enorm statsstøtte til den Russiske Ortodokse Kirke er det blot 7 procent af russerne der ugentligt går i kirke. 

Og sådan cirka i de sidste ti år har Putin reageret, svaret på disse fiaskoer ved at blive endnu mere bitter, besat af dekadencen og perfiditeten hos NATO og Vesten, og beskylder fremmede magter for sit lands problemer. 

Det han ikke har gjort er at slå ned på korruptionen og kronismen der gør Rusland til et ikke attraktivt sted at gøre forretninger, og som har efterladt landet med en økonomi i bund og grund baseret på naturens råmaterialer fremfor fremstillingsvirksomheder. Putin har heller ikke gjort noget godt for at udslette valgsvindel, eller skabe et politisk system med flere partier med lovgivning stærk nok til at holde ministrene til ansvar for deres misbrug - trods den kendsgerning at hans parti er populært nok og det ville sandsynligvis bevare magten ved et korrekt gennemført valg. 

Putins mest hårdnakkede apologeter svarer på noget sådant ved at sige at demokrati er et slags korroderende stof der svækker statens autoritet, derfor har Putin ret i sit forbehold over for det. Men beviserne støtter ikke det. I det virkelige liv er et etpartistyre noget der skaber en kultur med smiger, hvor topembedsmænd som Putin og hans forsvarsminister Sergei Shoigu, aldrig kommer til at stå over for seriøs kritik for deres fejltagelser og kan udøve deres opgaver på sløv og uvidende facon indtil en fjendtlig modstander lader dem lide et ydmygende nederlag. 

Alligevel er Putin og putinismen stadig populær. Hvorfor? Ironisk nok er de fleste liberale amerikanere nu et ekko af George W. Bush og siger at dette er fordi der blot er en masse mennesker i verden der hader Amerika og Amerikas friheder. Jeg, på den anden side siger det er fordi Putins kritik af Vesten og vores dekadence i store træk er sandt. 

Trods alt er det virkeligt muligt - som jeg har forklaret til fulde førhen — at begge parter i en konflikt sådan set har det mest korrekte at fremføre for den anden part. 

Når derfor russerne ser the United States kæmpe en blodig og unødvendig krig i Irak, baseret på falske påstande om Masseødelæggelsesvåben, som alle sådan godt vidste var løgn så konkluderer de at det amerikanske globale overherredømme trods alt ikke er noget godt. Ditto når de ser Obama-æraens Udenrigsministerium højlydt pludre om demokrati og samtidig kan se den organisere et kup mod Ukraines valgte regering, fordi den var for pro-russisk. (lad os se det i øjnene; uden 2014 kuppet og den efterfølgende opsplitning af dele af Ukraine der betragtede den nye regering som en ulovlig marionet så ville 2022 krigen aldrig være sket)

Og når det amerikanske regime tilegner hele juni måned (og en god del af enhver anden måned) til at fjerne enhver form for seksuelt forhold, dog undtaget den der tillader at næste generation fødes - eller når præsident Biden bruger sin talerstol til at proklamere at en af hans vigtigste menneskerettighedskampe i vore dage er at sikre at børn, uanset alder, har ret til kemisk eller kirurgisk at blive steriliseret for at komme til at ligne det modsatte køn - jeg tror du fatter pointen.  

Og så var der naturligvis det ydmygende ved Afghanistan affæren, der syntes at vise for alle at det amerikanske imperium var og er ret svagt. 

Patriotiske russere ser løgnene og de falske varebetegnelser og formoder at alt der kommer fra Washington, New York og London må være noget skidt, og de stiller sig bag Putin 

Dette er en tragedie, fordi Putins regime har bunkevis af egne fejl, og Vladimir Putin har vist sig ganske uduelig i at lede Rusland gennem den nuværende krise. 

Putin mener sandsynligvis han er en 21. århundredes version af Otto von Bismarck, den store tyske kansler der i 1860’erne forenede en samling skrantende tyske forbund/stater under ledelse af hans fødeland Preussen. Bismarck moderniserede landet, skabte en solid økonomi, og kronede sit projekt med at føre Tyskland til en række hurtige militære sejre i godt planlagte krige mod Danmark, derpå Østrig og endelig Frankrig, hver gang annekterede han etnisk tyske territorier som han anså han havde ret til. 

Men forskellen mellem Putin og Bismarck er at Putins institutioner er bygget på mudder. Også hans militære projekt. Putin undervurderede virkelig sin fjende og det som han mente ville være en krig varende cirka en måned - i længste fald ! blev en multiårevis strid markeret af elendig logistik og svage generaler der konstant bekæmper hinanden og må udskiftes.

Image: World Economic Forum via Flickr, CC BY-NC-SA 2.0.

Ruslands uærlige og - lad os se det i øjnene - noget hylende beskeder om krigen det har heller ikke hjulpet nogen. En af de ting der har gjort jeg har mistet respekten for Putin var at betragte, hvordan han lige siden februar 2022 har krævet at alle i Rusland kalder hans krig for “en særlig militær operation” og indførte strenge straffe hvis man kalder den en “invasion” eller en “krig.”  

Se blot på udtalelser fra de store statsmænd i fortiden - mænd som William Pitt, Napoleon Bonaparte, og Otto von Bismarck — og man vil finde masser af taler om hvordan krigene de ledte deres land ud i var “retfærdige og nødvendige.” Det du vil se er at ingen af disse mænd insisterede på at deres krig ikke var en krig. 

Når man ser på et russisk nyhedssite som SputnikNews, vil man finde masser af artikler der fordømmer Ukraines “terrorisme” - i bund og grund artikler, hvor enhver lille handling mod Ruslands infrastruktur fordrejes til en historie om de uskyldige russere der oplever noget som 9/11.

Således opfører ‘seriøse’ statsmænd - eller seriøse lande - sig i krigstid. Hvis du slår nogen og der bliver slået igen, så burde man ikke hyle over det. 

Så, sent juni måned 2023 blev det endnu mere mærkeligt. Yevgeny Prigozhin, trådte frem på scenen, en mand, indtil da, kun få i Vesten havde hørt om..

Prigozhin begyndte sin karriere som tyv, var i fængsel i USSR’s sidste tid. Efter hans løsladelse i 1990'erne udviste han evner for forretning og endte med at eje adskillige virksomheder, herunder nogle restauranter der leverede til Kreml. Fra dette udgangspunkt blev Prigozhin Putins fortrolige og sammen med efterretningsofficerer grundlagde han Wagner Gruppen der har kæmpet Ruslands krige siden 2014.

Så den 24. juni førte Prigozhin an i et oprør hvor hans mænd - der hævder at være elendigt ledet af den almindelige hær gennem hele krigen - han indtog Rostov uden modstand, skød adskillige helikoptere ned og marcherede næsten til kanten af Moskva før man vendte tilbage - af grunde der stadig ikke er tydelige.  

Kuppet fladede ud, mislykkedes, men ingen aner hvorfor. Det var helt sikkert ikke grundet en determineret modstand fra den almindelige hær, der ikke blokerede for Prighozins fremmarch efter han havde skudt adskillige af hærens helikoptere ned. Putin viste heller ikke megen mod da han talte om lejesoldater var på march forlod han hovedstaden på et jetfly og drog til Sankt. Petersborg. 

Måske gik Prigozhin i panik da han indså at ingen inden for den russiske stat sluttede sig til hans sag, og selvom han ville være kommet ind i Moskva havde han ingen plan for det næste der skulle ske. Måske rygterne er sandt - at Putin havde truet med at gøre Prigozhins familie ondt, hvis han ikke trak sig. 

Her en måned efter hændelsen er der stadig spekulationer over hvad der faktisk skete. Efter mytteriet flygtede Prigozhin til Hviderusland, hvis præsident Alexander Lukashenko, der er allieret med Putin forsøgte det bedste han kunne for at være mægler i deres “uenighed.” Samtidig gav Putin amnesti til resten af Wagnergruppen og forsøgte sit bedste for at genoptage krigen mod Ukraine, som om der aldrig var sket noget.  (Trods alt er Wagner lejesoldaterne stadig mere kompetente end den regulære hær, og det ved Putin.) På et tidspunkt dukkede Prigozhin igen op i Rusland, hvor Putin sådan set intet gjorde for at straffe ham. 

Ruslands nyere historie virker surrealistisk hvor man føler man overværer et værtshusslagsmål hvor der tages vilde sving, slag mod hinanden, men man er for beruset til at sætte gode slag ind, alligevel er der nogen der går i gulvet. 

Putin vil helt sikkert forekomme svag, men os i Vesten bør ikke glemme at i sidste ende gik Prigozhin også i panik og flygtede. Hvis Putin gerne vil være en Bismarck, ja så er Prigozhin med samme mål, en Alaric, den tyske konge der så bekendt knækkede Rom i A.D. 410 — den første gang i 800 år at kejserbyen blev indtaget af fjender udefra. 

Når de fleste tænker på Alaric forestiller de sig sandsynligvis en leder af en barbarisk hedensk horde der vælter ned fra stepperne for at kæmpe mod sine evindelige romerske fjender. Men i virkeligheden var Alarics goter præcis som romerne. Som så mange andre tyske høvdinge var Alaric blevet hyret af romerne for at patruljere grænserne og bekæmpe de virkelige fjender (på det tidspunkt frankerne og alanerne) Visigoterne var lejesoldater. Da de gjorde revolte og plyndrede Rom var det gengældelse for ikke at have fået deres sold. 

På den måde falder imperierne. Ikke på en enkelt dramatisk hændelse - Rom havde haft nedtur længe før Alarics march. Og selv efter hovedstaden var blevet indtaget og plyndret (og derpå givet tilbage til Roms kontrol i bytte for land som Goterne kunne bosætte sig i) tog det stadig Det Vestromerske Imperium 66 år at gøre op med nedturen. 

Den kejserlige nedtur er et emne jeg før har skrevet om.  Slutresultatet er at når noget sådant sker længe nok, så falder imperiet.  

Lige nu erfarer the United States en rekordlav fertilitetsrate - cirka under 1,7. Antallet af kirkegængere har aldrig været lavere og livslængden er for nedadgående. I de sidste tyve år har Amerika kæmpet to store krige, blodige og unødvendige samtidig med der herhjemme er adskillige episoder med elendig administration der igen har forårsaget at økonomien er gået i stå, gørende det nærmest umuligt at bygge nye veje/infrastruktur. Fremstillingssektoren bliver mindre og mindre  en skygge af hvad den var for 50 år siden. 

Samtidig er det aristokratlignende styre med liberale dommere - såsom de utallige dommere der har slået ned på forskellige statslove mod kønsforandringer for mindreårige - ja det er lige så effektivt som Putins stemmeboks fiflerier som et middel til at knægte den almindelige borgers ret til at bestemme hvordan de bliver styret. 

Den nuværende administration er i store træk tilfreds med denne tingenes tilstand. For Joe Biden og hans følgere ser ud til at de virkelige ting de klager over er den politik (og deres meningsfæller) der undertiden bruger vold for at hindre forbrydelser og at nogle stater ikke har villet lade små børn overvære strip shows. 

Det er op til os amerikanske patrioter at erkende det som foregår og at få vort land til at ændre kurs - hurtigt. Ellers vil det som sker i Rusland også ske hos os. Og selvom vi amerikanere aldrig vil få en Bismarck, vil vi før eller senere få vor Alaric. Den dag vil komme da vi alle finder ud af at en eller anden barak lejesoldat har indtaget en amerikansk by, og ingen bekymrer sig nok til at  stoppe ham.

Twilight Patriot is the pen name for a young American who lives in Georgia, where he is currently working toward a graduate degree.  You can read more of his writings at his Substack.

https://www.americanthinker.com/articles/2023/08/a_failed_bismarck_and_his_barbarians.html