Venezuela, Panama, Mexico, Canada: Trætte, men vinder alligevel
Præsident Trump har vist sig som en udenrigspolitisk triumfator med fire oplagte diplomatiske sejre i træk - og det er kun tirsdag.
Sent sidste uge fløj Ric Grenell, Præsident Trump's udsending på særlige missioner (ellers er han kendt som ‘barbarforhandleren’) til Caracas og fik en aftale med Venezuelas Nicolas Maduro, som endte med store smil på billederne. Genell fik bragt seks amerikanske gidsler hjem og tvang Maduro til at tage imod Venezuelas store flokke af illegale indvandrere, alt sammen i bytte for .....åbenbart ingenting.Vi ved stadig ikke, hvordan det kom i stand, eller med hvad, hvis noget, andet end at fastholde status quo aktiviteterne, som olie borekontrakter til Chevron eller en eller anden form for quasi anerkendelse af Maduro som de facto præsident (efter soleklar svindelvalg, Var det guleroden?
Formodentligt gjorde eksemplet præsident Trump satte overfor Colombias højtråbende præsident Gustavo Petro at der blev lagt pres på de regionale ledere som finder ud af, det er bedre at handle med Trump før han får hvad han ønsker, og derpå trække tudekortet, for han får det uanset hvad. Endog Maduro kunne regne ud at hans bedste chance var at samarbejde med Trump. Som den globale paria Maduro er, må han også have elsket opmærksomheden. Selv Maduro fik jo noget.
Næste trin fik præsident Trump meget skarpe udenrigsminister, Marco Rubio, jobbet med at være ‘den gode betjent’ og besøgte Panama for at få hvad præsident Trump har brug for af det venlige land. Rubio var høflig og taktfuld, han gik først til Messe med de lokale, hvilket er meget populært i det fromme katolske smalle land, da han fremlagde kravene, jernnæven i fløjshandsken. Panamas ledere er i bund og grund konservative og var muligvis nemme at arbejde sammen med om Trumps krav om at den kinesiske indflydelse om kanalen skal slutte og derpå Panama meddelelse om at man vil trække sig fra Kinas One Belt, One Road initiativer (som landets venstreorienterede tidligere ledere indgik med KIna): man vil tillade gratis passage for U.S. Navy gennem kanalen, og lukke Darien Hullet (Gap) for karteller og illegale der søger mod nord)
Foto: Mark Schiefelbein/Reuters
Alle disse ting vil vise sig populært hos de lokale, især sidste del der har forårsaget stor skade og kaos på Panamas enestående oprindelige indianske samfund og landets skrøbelige økosystem, samt har medført kriminalitet og uorden alle andre steder.
Panama vil i den grad også få gavn af at Kina forlader, fordi Kina er en benhård kreditor for de lande som befinder sig i lænker på grund af Kinas lån til infrastruktur, som Ecuador fandt ud af på den barske måde. (jeg skrev om det her.)
Og i en farlig verden med Kins flåde der bliver stadig større, skal man altid ønske sig at eje ‘en stor kæp’ når kanalen skal passeres. At lade the U.S. Navy sejle igennem gratis er som år et supermarked tilbyder gratis donuts til de lokale betjente for at sikre at de altid vil være tilstede, når slynglerne dukker op. Under alle omstændigheder er det også Panama der vinder.
Det bliver bedre. Mandag meddelte Mexico at man vil udstationere 10,000 Nationalgardister ved den nordlige grænse for at indfange karteller, fentanyl og illegale i bytte for at præsident Trump suspendere afgifter i 30 dage -- helt klart kan denne periode forlænges, hvis det virker.
Du kan være helt sikker på at der vil komme positive resultater ved dette tiltag, og de vil forsøge ihærdigt og med alle kræfter og uden at klynke. Det vil være nyttigt for the U.S. at erfare, hvad mexicanerne er i stand til, og hvad deres svagheder er, som de senere, af the U.S., kunne få brug for hjælp til at rette op på. I bytte ville the U.S. gøre endnu mere for at overvåge den illegale våbenhandel, hvis det er det der skal til for at gøre dem glade.
Vigtigere er det at Mexico også bliver sparet for den hård påvirkning af afgifter der ville ramme landets økonomi meget hårdere end den vil ramme vores når man tager i betragtning af deres eksport mest går hertil. Afgifter ville gøre Mexicos produkter mindre konkurrencedygtige end mange andre latinamerikanske stater der producerer lignende varer uden pålagte afgifter - det ved Mexico udmærket - jeg har hørt det fra handels embedsmænd fra Peru, Colombia og Chile, som holder øje med hinanden meget nært. Den værdsatte avocado fra Mexico vil blive reddet.
Samtidig ville Mexicos borgere holde af at se kartellerne udsultet og helt forsvinde. Hvis det sker vil Mexicos præsident,, Claudia Sheinbaum,se en voldsom forøgelse i populariteten. Mexicos økonomi vil få det bedre, investeringer vil flyde til, hvis der er mindre kriminalitet og Sheinbaum vil have flere penge at fordele i hendes grønne dyre projekter. Det korte svar er at Mexico også vil være en vinder.
Nu her til sidst til Canada -- der også lover at sende 10000 tropper til landets grænse for at få fat i fentanyl og illegale indvandrere i bytte for en suspendering af afgifter. Canada ville også blive skadet mere end vi ville, som lederne udmærket forstår, og således indgik en aftale, og det hurtigt, for at redde landets vaklende økonomi.
Læren med Trump er, at hvis du ønsker at handle med Amerikas kæmpemarked, kan du ikke konstant være irriterende eller et problem på andre felter af USAs strategiske interesser.
Det var en mesterlig opvisning i balancekunsten og i forhandlingstaktik fra Trumps side, og Amerikas fjender lægger helt sikkert mærke til det, og er forbløffede.
Selvom det muligvis var en smule smertefuldt for de nationer det drejer sig om, er det virkelige resultat, at ikke kun vil the U.S.være Great Again, de berørte lande vil også blive great again, stærkere, rigere, bedre i stand til at indgå aftaler med andre som de ønsker. Alle i denne verden ser i fascination til, og justerer deres kalkulationer i overensstemmelse med kendsgerningerne..
Opslag
